Forsker: Fedteri for kongehuset svækker fondes legitimitet

Pengene sidder løst hos flere af de store danske fonde, når der er noget, som medlemmer af kongehuset ønsker sig. Det mener sociolog og forsker i magt og eliter Christoph Houman Ellersgaard fra CBS. ”At ’fedte’ er ikke et pænt ord at bruge, men jeg synes, det i dette tilfælde er meget dækkende,” siger forskeren om fondenes forhold til kongehuset.

Det dan­ske kon­ge­hus mod­ta­ger ga­ver, sponsora­ter og do­na­tio­ner fra sto­re dan­ske fon­de - og det er iføl­ge én af lan­dets før­en­de for­ske­re i magt og eli­ter, so­cio­log og lek­tor Chri­stoph Hou­man El­lers­gaard, et ud­tryk for 'fed­te­ri' fra fon­de­nes si­de. (fo­to: Ste­en Bro­gaard, Kongehuset)

A.P. Møl­ler Fon­den har do­ne­ret mil­li­o­ner til en pri­vat ri­de­ba­ne ved Fre­dens­borg Slot, da Kron­prins Fre­de­rik for et par år si­den fyld­te 50 år.

Da Kron­prin­ses­se Marys fond, Mary Fon­den, blev stif­tet, ske­te det med mid­ler fra ot­te fon­de og to virk­som­he­der – og Hem­pel Fon­den stil­ler lo­ka­ler gra­tis til rå­dig­hed for den roy­a­le fond og be­ta­ler dens administrationsomkostninger.

Og da Bit­ten & Mads Clau­sens Fond og Ole Kirks Fond i 2014 over­tog Scha­ck­en­borg Slot og stif­te­de Scha­ck­en­borg Fon­den sam­men med Prins Jo­a­chim og Ec­co Hol­ding, var det blandt an­det med det for­mål at gi­ve prin­sen og an­dre med­lem­mer af kon­ge­fa­mi­li­en mu­lig­hed for ’lej­lig­heds­vi­se op­hold’ på slottet.

Fun­dats gi­ver or­det til fondene

Fed­ter fon­de­ne for kongehuset?

I en ar­ti­kel i dag­bla­det Po­li­ti­ken den 25. ja­nu­ar blev fle­re ud­de­len­de fon­de be­skyldt for at fed­te for de roy­a­le for at op­nå kon­ge­hu­sets gun­st. Fon­de­nes svar frem­gik ik­ke af artiklen.

Fun­dats har der­for bedt magt­for­ske­ren, CBS-lek­tor ph.d. Chri­stoph Hou­man El­lers­gaard, om at ud­dy­be sin kritik.

Og vi har set nær­me­re på re­la­tio­ner­ne mel­lem kon­ge­hu­set og fondene.

I en den­ne mi­ni­se­rie la­der vi nu fon­de­ne selv kom­me or­dent­ligt til or­de, så de kan for­kla­re de­res syn på de roy­a­le relationer.

For er det vir­ke­lig rig­tigt, at fon­de­ne fed­ter for kongehuset?

Det­te er ba­re nog­le af de ek­semp­ler på ga­ver, sponsora­ter og do­na­tio­ner fra sto­re dan­ske fon­de til det dan­ske kon­ge­hus, som kan op­li­stes fra de se­ne­re år.

Når man så sam­ti­dig hu­sker på, at fon­de skal væ­re al­men­nyt­ti­ge, må man si­ge, at det er en­dog me­get svært at se, at nog­le af de her be­vil­lin­ger kom­mer al­men­vel­let vold­somt til gavn

Chri­stoph Hou­man El­lers­gaard – So­cio­log og lek­tor, Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School

Én af lan­dets før­en­de for­ske­re i magt og eli­ter, so­cio­log og lek­tor Chri­stoph Hou­man El­lers­gaard fra Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School (CBS), læg­ger ik­ke fin­gre imel­lem, når han skal sæt­te ord på fon­de­nes øko­no­mi­ske vel­vil­je over for kongehuset.

”At ’fed­te’ er ik­ke et pænt ord at bru­ge, men jeg sy­nes, det i det­te til­fæl­de er me­get dæk­ken­de. Der er et stort øn­ske om at ’plea­se’ kon­ge­hu­set, hvis man skal si­ge det på en pæ­ne­re må­de end at ’fed­te’. Pen­ge­ne sid­der løst hos fle­re af de sto­re fon­de, når der er no­get, kon­ge­hu­set øn­sker sig. Og når man så sam­ti­dig hu­sker på, at fon­de skal væ­re al­men­nyt­ti­ge, må man si­ge, at det er en­dog me­get svært at se, at nog­le af de her be­vil­lin­ger kom­mer al­men­vel­let vold­somt til gavn,” si­ger Chri­stoph Hou­man El­lers­gaard til Fundats.

Ar­tik­len fort­sæt­ter un­der tabellen

Har næppe sendt en ansøgning

Chri­stoph Hou­man El­lers­gaard, der ved si­den af lek­tor­stil­lin­gen på CBS blandt an­det er for­mand for For­e­nin­gen for Eli­te- og Magtstu­di­er (FEM), blev for al­vor kendt i Dan­mark, da han sam­men med to kol­le­ger i 2015 ud­gav bo­gen ’Mag­te­li­ten – hvor­dan 423 dan­ske­re sty­rer lan­det’. Bo­gen var ba­se­ret på Chri­stoph Hou­man El­lers­gaard og An­ton Grau Lar­sen ar­bej­de gen­nem fi­re år med at kort­læg­ge fle­re end tu­sind be­sty­rel­ser, fon­de, ud­valg, VL-grup­per og an­dre ste­der, hvor magt­ful­de dan­ske­re mødes.

Chri­stoph Hou­man El­lers­gaard kon­sta­te­rer, at man­ge af de sto­re fon­de gen­nem åre­ne har gi­vet, som han ud­tryk­ker det, ”ret be­ty­de­li­ge mid­ler” til pro­jek­ter, som ”en­ten er til di­rek­te gavn for kon­ge­hu­set” el­ler har ”en re­la­tion til kon­ge­hu­sets fo­kus- og interesseområder”.

”Det al­ler­ty­de­lig­ste ek­sem­pel er etab­le­rin­gen af Mary Fon­den, hvor en ræk­ke fon­de er gå­et sam­men om at etab­le­re en fond for der­i­gen­nem at bru­ge kræf­ter på nog­le af kron­prin­ses­sens fo­ku­s­om­rå­der. Her vir­ker det til, at der er en stærk re­la­tion, hvor de på­gæl­den­de fon­de véd, hvil­ke øn­sker kon­ge­hu­set har,” si­ger Chri­stoph Hou­man Ellersgaard.

I føl­ge Mary Fon­dens hjem­mesi­de blev 1,1 mil­li­on kro­ner ind­sam­let i Dan­mark og Grøn­land som en fol­ke­ga­ve i for­bin­del­se med kron­prin­s­par­rets bryl­lup i 2004. Der­ef­ter har en ræk­ke fon­de bi­dra­get med yder­li­ge­re til­skud til fon­dens grund­ka­pi­tal. Mary Fon­dens be­sty­rel­se rå­d­gi­ves des­u­den af et præ­si­di­um be­stå­en­de af ti fonds­di­rek­tø­rer el­ler fondsbestyrelsesformænd. 

Jeg kan jo ta­ge fejl, men jeg fo­re­stil­ler mig ik­ke, at det fo­re­går ved, at kon­ge­hu­set sen­der en helt al­min­de­lig an­søg­ning til Mærsk-fonden

Chri­stoph Hou­man El­lers­gaard – So­cio­log og lek­tor, Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School

Og­så A.P. Møl­ler Fon­dens, iføl­ge Ber­ling­s­ke, tre mil­li­o­ner kro­ner sto­re 50-års­fød­sels­dags­ga­ve i 2018 til Kron­prins Fre­de­rik i form af en ge­ne­tab­le­ring af ri­de­ba­nen på Fre­dens­borg Slot er ef­ter Chri­stoph Hou­man El­lers­gaards me­ning et ty­de­ligt ek­sem­pel på en re­la­tion mel­lem en fond og kon­ge­fa­mi­li­en, hvor fon­den sæt­ter no­get i værk, som den roy­a­le fa­mi­lie vil sæt­te pris på.

”Jeg kan ik­ke si­ge, hvor­dan det kon­kret fo­re­går, når A.P. Møl­ler Fon­den fin­der ud af, at kon­ge­hu­set øn­sker sig en ny ri­de­ba­ne på Fre­dens­borg slot. Jeg kan jo ta­ge fejl, men jeg fo­re­stil­ler mig ik­ke, at det fo­re­går ved, at kon­ge­hu­set sen­der en helt al­min­de­lig an­søg­ning til Mær­sk-fon­den. Det sker sna­re­re ved, at der på én el­ler an­den må­de er fø­le­re ude mel­lem kon­ge­hu­set og fon­den, og man la­der no­gen for­stå, at der er et kon­kret øn­ske. Og så sæt­ter dem, der er knyt­tet til fon­den, en pro­ces i gang,” si­ger Chri­stoph Hou­man Ellersgaard.

Blåstempler sig selv med støtte

Iføl­ge CBS-for­ske­ren er den pri­mæ­re år­sag til fon­de­nes ’fed­te­ri’ for kon­ge­hu­set den sym­bol­ske an­er­ken­del­se og blåstem­pling, som en nær re­la­tion til de roy­a­le fø­rer med sig.

”Når man ser på fa­mi­li­er­ne bag fon­de­ne, fin­der du blandt an­dre nog­le af de få dan­ske­re, der ik­ke er ade­li­ge, som er ble­vet ud­nævnt til kam­mer­her­rer og hofjæ­ger­me­stre. Der­med får de på­gæl­den­de per­so­ner ad­gang til no­get, der er uop­nå­e­ligt for al­le an­dre dan­ske­re. For sel­ve fon­den med­fø­rer støt­ten til kon­ge­hu­set, at den så at si­ge blåstemp­ler sig selv. Fon­den bli­ver as­so­ci­e­ret med kon­ge­hu­set, og det er med til at hæ­ve fon­dens sta­tus,” si­ger Chri­stoph Hou­man Ellersgaard.

- Gi­ver det, som du ser det, li­ge­frem fon­de­ne me­re magt, at de går hånd i hånd med kongehuset?

”Ik­ke di­rek­te. Kon­ge­hu­set kan jo ik­ke di­rek­te gø­re no­get for en fond som for ek­sem­pel at for­hin­dre en lov­giv­ning. Men re­la­tio­nen gør, at den på­gæl­den­de fond får yder­li­ge­re ad­gang til be­stem­te net­værk og og­så sær­ligt sym­bol­ske net­værk, hvil­ket kan be­ty­de, at man for ek­sem­pel bli­ver in­vi­te­ret, når der er stats­be­søg og nytårs­taf­fel. Sam­ti­dig kom­mer fon­den på ra­da­ren hos an­dre som én, der er vig­tigt og skal ta­ges hen­syn til frem for an­dre fon­de uden en til­sva­ren­de re­la­tion til kon­ge­hu­set,” for­kla­rer Chri­stoph Hou­man Ellersgaard.

Re­la­tio­nen gør, at den på­gæl­den­de fond får yder­li­ge­re ad­gang til be­stem­te net­værk og og­så sær­ligt sym­bol­ske net­værk, hvil­ket kan be­ty­de, at man for ek­sem­pel bli­ver in­vi­te­ret, når der er stats­be­søg og nytårstaffel

Chri­stoph Hou­man El­lers­gaard – So­cio­log og lek­tor, Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School

For fon­de­ne får re­la­tio­nen til kon­ge­hu­set sær­ligt stor vær­di, hvis den for­plig­ter sig til at bru­ge pen­ge over fle­re år, på­pe­ger Chri­stoph Hou­man Ellersgaard.

”Når Hem­pel Fon­den fast hvert år be­ta­ler Mary Fon­dens ad­mi­ni­stra­tions­om­kost­nin­ger, un­der­stre­ger det jo i ét el­ler an­det om­fang, at der er etab­le­ret en gen­si­dig af­hæn­gig­heds­re­la­tion, hvor man sik­rer sig, at kon­ge­hu­set med jæv­ne mel­lem­rum bli­ver min­det om, hvad en kon­kret fond gør for et med­lem af kon­ge­hu­set. Og når fon­de­ne bag Scha­ck­en­borg Fon­den stil­ler Scha­ck­en­borg Slot til rå­dig­hed for Prins Jo­a­chim, bli­ver han ved si­ne be­søg på slot­tet hver gang min­det om den goodwill, han har hos de her fon­de,” si­ger Chri­stoph Hou­man El­lers­gaard og tilføjer:

”Fra fon­de­nes si­de kan der væ­re en in­ter­es­se i gi­ve pen­ge, som ek­sem­pel­vis sik­rer, at hver gang, de kon­ge­li­ge slår øj­ne­ne op og kig­ger ud over ri­de­ba­nen ved Fre­dens­borg Slot, bli­ver de min­det om, hvad de go­de folk i AP Møl­ler Fon­den har gjort for dem.”

Prisuddeling afspejler kronprinsparrets smag

Et ek­sem­pel på en til­ba­ge­ven­den­de fonds­fi­nan­si­e­ret be­gi­ven­hed med med­lem­mer af kon­ge­hu­set i cen­trum er pris­ud­de­lin­gen ’Kron­prin­s­par­rets Pri­ser’, som Bi­ku­ben­fon­den år­ligt bru­ger fi­re mil­li­o­ner kro­ner på.

Den er­hvervs­dri­ven­de fond indstif­te­de ’Kron­prin­s­par­rets Pri­ser’ i 2004 som en bryl­lups­ga­ve til Kron­prins Fre­de­rik og Kron­prin­ses­se Mary, og si­den har den tv-trans­mit­te­re­de pris­ud­de­ling fun­det sted hvert år først i Kø­ben­havn og fra 2011 i skif­ten­de dan­ske byer.

Pris­mod­ta­ger­ne ud­pe­ges af kron­prin­s­par­ret ef­ter indstil­ling fra to rå­d­gi­ven­de ko­mitéer, der har eks­per­ti­se in­den for hen­holds­vis kul­tur- og kun­st­om­rå­det og so­ci­alt arbejde.

Iføl­ge Chri­stoph Hou­man El­lers­gaard er ud­de­lin­gen et ek­sem­pel på et fonds­fi­nan­si­e­ret kon­ge­hus­ar­ran­ge­ment, hvor beg­ge par­ter får et udbytte.

”Det bli­ver en slags win/win-si­tu­a­tion, hvor kron­prin­s­par­ret får op­mærk­som­hed ved at hyl­de per­so­ner in­den for det so­ci­a­le og kul­tu­rel­le felt, og fon­den op­når en sær­lig op­mærk­som­heds­sta­tus, net­op for­di pris­ud­de­lin­ger­ne sker i sam­ar­bej­de med kron­prin­s­par­ret. Ud­for­drin­gen er, at nor­malt, når en fond ud­de­ler en pris, bli­ver der ned­sat en jury, som bru­ger en mas­se tid på at vur­de­re, hvem der har gjort sig fortjent til at få pri­sen. Det bli­ver der her ef­ter min me­ning gi­vet køb på, for selv­om jeg er sik­ker på, kron­prin­s­par­ret lyt­ter til de rå­d­gi­ven­de ko­mi­te­er, vir­ker det som om, pri­ser­ne går til dem, kron­prin­s­par­ret sy­nes er cool og la­ver no­get godt. På den må­de bli­ver pris­ud­de­lin­gen en me­get di­rek­te an­er­ken­del­se af kron­prin­s­par­rets smag – be­talt med fonds­mid­ler,” si­ger Chri­stoph Hou­man Ellersgaard.

Kan føre til politisk fokus på fonde

CBS-lek­to­ren pe­ger på fle­re ri­si­ci for de fon­de, der gi­ver ga­ver og do­na­tio­ner til kon­ge­hu­set el­ler sponso­re­rer be­gi­ven­he­der med de roy­a­le per­so­ner i centrum.

Ét af de pri­mæ­re pro­ble­mer er det po­li­ti­ske fo­kus, der kan kom­me på skat­te­be­gun­sti­gel­sen af fon­de­ne, når me­di­er med mel­lem­rum be­skri­ver det næ­re sam­spil med kongehuset.

”Fon­de­nes pen­ge er po­ten­ti­elt po­li­tisk ud­sat­te, hvis de ik­ke le­gi­ti­me­rer sig selv. Så kan der væ­re po­li­ti­ke­re, som be­gyn­der at over­ve­je, om der her lig­ger mu­lig­he­der for at fin­de pen­ge til Le­o­pard­kamp­vog­ne og alt mu­ligt an­det,” si­ger Chri­stoph Hou­man Ellersgaard.

Så kan der væ­re po­li­ti­ke­re, som be­gyn­der at over­ve­je, om der her lig­ger mu­lig­he­der for at fin­de pen­ge til Le­o­pard­kamp­vog­ne og alt mu­ligt andet

Chri­stoph Hou­man El­lers­gaard – So­cio­log og lek­tor, Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School

Han me­ner, at de pen­ge, som til­fly­der kon­ge­hu­set fra fon­de­ne, med­vir­ker til, at de roy­a­le kan op­ret­hol­de en ”ret ek­stra­va­gant livs­stil”, og det kan ska­de fon­de­nes renom­mé i befolkningen.

”Så­dan­ne ek­semp­ler kan må­ske prik­ke til nog­le men­ne­skers ret­fær­dig­heds­fø­lel­se, og folk vil be­gyn­de at spør­ge sig selv, om den må­de, fon­de­ne pri­o­ri­te­rer på, nu og­så er god, el­ler om der er no­gen, der er me­re vær­digt træn­gen­de end ri­de­he­ste­ne på Fre­dens­borg? Sa­ger­ne kan sim­pelt­hen for­stær­ke den for­nem­mel­se, som nog­le men­ne­sker har af, at fon­de­ne har et snæ­vert fo­kus på be­ho­vet hos per­so­ner i den øv­re mid­delklas­se og i el­ler nær eli­ten – og det kan svæk­ke fon­de­nes le­gi­ti­mi­tet, hvis ind­tryk­ket i be­folk­nin­gen bli­ver, at de bru­ger de­res skat­te­fri­hed på at ple­je så­dan­ne in­ter­es­ser,” si­ger Chri­stoph Hou­man Ellersgaard.

Han til­fø­jer, at én ting er, at ’ga­veø­ko­no­mi­en’ i re­la­tion til kon­ge­hu­set rent juri­disk er lovlig.

”Men det er ik­ke det sam­me som, at den form for for­bin­del­ser i he­le be­folk­nin­gens øj­ne bli­ver op­fat­tet som le­gi­ti­me,” si­ger Chri­stoph Hou­man Ellersgaard.

- Hvad vil­le det be­ty­de for kon­ge­hu­set, hvis fon­de­ne og er­hvervs­li­vet holdt op med at sponso­re­re ek­sem­pel­vis ri­de­ba­ner, gra­tis op­hold på slot­te, ad­mi­ni­stra­tio­nen af roy­a­le fon­de og prisuddelinger?

”Det vil­le be­ty­de, at kon­ge­hu­set blev nødt til en gang imel­lem at skrue en tak ned for de­res for­brug el­ler livs­stil. Nog­le af de ga­ver, der har væ­ret om­talt gen­nem åre­ne, er jo ek­sem­pel­vis og­så gra­tis ud­lån af pri­vat­fly og sponsora­ter af dra­gebå­de. Og selv­om kon­ge­hu­set får en be­ty­de­lig apa­na­ge, er den trods alt ik­ke så høj, at de ik­ke vil­le væ­re tvun­get til at tæn­ke no­get me­re over, hvad ting ko­ster. Så kon­se­kven­sen af fær­re ga­ver og do­na­tio­ner vil­le bli­ve, at det vil­le bli­ve svæ­re­re for kon­ge­hu­set at ha­ve sam­me livs­stil som man­ge af de per­so­ner, de om­gås,” me­ner Chri­stoph Hou­man Ellersgaard.

Læs her, hvad Bi­ku­ben­fon­den og Hem­pel Fon­den sva­rer på kri­tik­ken, og læs me­re i Fun­dats i næ­ste uge.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Michael Monty
Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer