Skåret ned til én sætning indeholdende nogle dejlige, runde tal kan historien om den danske fondssektors støtte i 2021 til kulturelle formål i Danmark fortælles på denne måde:
Knap 1.000 fonde støttede kulturelle formål med næsten 10.000 bevillinger på sammenlagt 2,4 milliarder kroner.
Historien kan også fortælles med lidt flere ord, tal og nuancer.
I en ny analyse fra Fondenes Videnscenter offentliggjort medio juli bliver der sat fokus på fondene og de filantropiske foreningers bevillinger til kulturelle formål i perioden 2017 til 2021.
Analysen er baseret på tal fra Danmarks Statistik. Den viser, at de 977 fonde, som støttede kulturen i 2021, tilsammen bidrog med 2,42 milliarder kroner. Det er en stigning på 16 procent sammenlignet med 2017, hvor kulturen i alt modtog 2,18 milliarder kroner i fondsstøtte.
Umiddelbart lyder et plus på 238 millioner kroner fra 2017 til 2021 som en stor stigning, men det er værd at hæfte sig ved, at de samlede fondsbevillinger til kultur var markant højere i 2019, hvor de var oppe på næsten tre milliarder kroner, helt præcis 2,956 milliarder kroner.
De erhvervsdrivende fonde stod for 63 procent af de bevilgede midler til kultur i 2021 og for 46 procent af antallet af bevillinger. Analysen fra Fondenes Videnscenter viser, at de erhvervsdrivende fondes andel af midlerne stort set er uændret gennem perioden.
Ikke tale om et strategiskifte
Noget større er bølgegangen, når der dykkes ned i hvilke områder inden for det kulturelle område, som fondene har valgt at støtte. Kulturarv er i alle fem år den klart største post, men er faldet fra 1,406 milliarder kroner i 2017 til 1,236 milliarder kroner i 2021 – et minus på 170 millioner kroner, svarende til 12 procent.
I samme periode er fondspengene til musik og scenekunst vokset med 55 procent, mens støtteområdet visuel kunst og design er steget med 122 procent.
Det vil overraske mig, hvis vi også i et længere perspektiv kommer til at se en permanent nedgang fra fondenes side i støtten til kulturarv
Henrik Mahncke – Analysechef, Realdania
Analysechef i den filantropiske forening Realdania Henrik Mahncke skrev i 2016 Ph.d.-afhandling på Copenhagen Business School om filantropi med fokus på kulturområdet, og han var tre år senere medansvarlig for bogen ’Museumslandskabet - Kulturpolitikkens udvikling og museernes vilkår’. Ifølge Henrik Mahncke er det næppe sandsynligt, at den nedgang i fondsstøtte, som kulturarvsområdet har oplevet fra 2017 til 2021, er kommet for at blive.
”Man skal være varsom med at konkludere for hårdt på tal i et kun femårigt perspektiv, og det vil overraske mig, hvis vi også i et længere perspektiv kommer til at se en permanent nedgang fra fondenes side i støtten til kulturarv. Jeg har i hvert fald ikke hørt, at der skulle være tale om et strategiskifte fra de relevante fonde,” understreger Henrik Mahncke.
Realdanias analysechef vurderer, at udviklingen på kulturarvsområdet i den femårige periode kan være et udtryk for en tendens i fondssektoren til, som han udtrykker det, at ”være blevet mere varsom med at foretage alt for store satsninger i forhold til helt nyetablerede institutioner”. Derudover kan opbremsningen i støtte til kulturarv meget vel være en slags ’post-corona-reaktion’, forklarer Henrik Mahncke.
”I en periode under corona var alt sat på standby, og meget projektudvikling blev sat i stå – det var ikke dér, der blev udtænkt og finansieret kæmpestore visionære planer for nye museer eller foretaget store investeringer. Fondene bidrog derimod mere til brandslukning og til at opretholde driften i dele af kulturlivet,” siger han.
Vil føre til sammenlægninger og lukninger
Selvom Henrik Mahncke altså ikke forventer en permanent nedgang i fondenes støtte til kulturarv, understreger han, at det kan få vidtrækkende konsekvenser, hvis hans forventning ikke holder stik.
”Hvis tendensen til faldende støtte til kulturarv fortsætter, vil den umiddelbare konsekvens være, at så må stat og kommuner komme tilbage på sporet og for eksempel, hvis der er politisk opbakning til det, gå ind og redde nødlidende institutioner. Der vil formentlig også ske det, at nogle fonde vælger at gå kontra og skrue op for deres bevillinger. Og endelig, som en tredje og ultimativ konsekvens, vil det givetvis længere ud i fremtiden betyde, at kulturlandskabet ændrer sig, og nogle slår sig sammen, mens andre helt lukker,” siger Henrik Mahncke.
Han mener, at der kan være flere forklaringer på, at musik- og scenekunstområdet i løbet af de fem år har haft held med at få fat i en stadig større del af fondenes kulturmidler – i 2021 næsten 600 millioner kroner.
”Når blandt andet støtten til musik og scenekunst oplever momentum i fondsstøtten, kan det hænge sammen med, at mange fonde gerne vil støtte den publikumsrettede del af kulturen. Samtidig er bevillingerne på dette område ofte store, idet det kan være dyrt for eksempel at ombygge teatre. Derudover er der måske – og det er en ren hypotese fra min side – nogle steder i fondslandskabet en fornemmelse af, at det vil være sundt at reflektere lidt over, om der nødvendigvis skal bygges en masse nye besøgssteder, og det kan give andre kulturformer, for eksempel scenekunsten, lidt lettere adgang til fondsstøtte,” siger Henrik Mahncke.
10 fonde giver to tredjedele af pengene
Ifølge analysen fra Fondenes Videnscenter har en lille håndfuld fonde endog særdeles stor betydning for kulturlivet i Danmark. De 10 fonde, der i 2021 bevilgede mest til kulturområdet, tegnede sig således tilsammen for 68 procent af de bevilgede midler.
Henrik Mahncke mener ikke umiddelbart, at det er bekymrende, at en lille elite på 10 fonde står som den glade giver af mere end to tredjedele af de danske fondsstøttemidler til kultur.
”10 fonde er meget bedre, end hvis du kun havde staten. Pluralismen er sikret alene af, at du har 10 fonde, som står for to tredjedele af kulturstøtten, samtidig med at der er en myriade af mellemstore og små fonde, som giver præcis nålestiksstøtte. Danmark er jo kendetegnet af en stor palet af fonde, som er meget dygtige til at finde deres egen niche, de understøtter indenfor kulturen – lige fra ballet til byfester,” siger Henrik Mahncke.
Pluralismen er sikret alene af, at du har 10 fonde, som står for to tredjedele af kulturstøtten, samtidig med at der er en myriade af mellemstore og små fonde, som giver præcis nålestiksstøtte
Henrik Mahncke – Analysechef, Realdania
Han mener derfor umiddelbart ikke, at der er nogen fare for en skævvridning af relationen mellem kulturen og fondene, selvom 10 store fonde står for over to tredjedele af fondssektorens kulturbevillinger.
”Langt de fleste kulturinstitutioner er ikke afhængige af én bestemt fond, men går derimod bredt ud og søger om støtte. I amerikansk filantropi har man udtrykket, at man aldrig bør have færre end seks guldmedlemmer netop for at undgå at blive for afhængig af én donor. Og når jeg taler med kulturinstitutionerne i Danmark, råder jeg dem også altid til at have en kludetæppefinansiering frem for at lade en enkelt fond finansiere det hele. Ofte koster det mange kræfter for museerne og andre kulturinstitutioner at være i dialog med 10 eller flere fonde i forbindelse med et nyt initiativ, men erfaringen er, at det er anstrengelserne værd,” siger Henrik Mahncke.
Læs hele analysen fra Fondenes Videnscenter her.
