Det verdensberømte museum for moderne kunst Louisiana kan i yderste konsekvens blive nødt til at skifte hele eller dele af sin bestyrelse ud.
Det skyldes, at alle seks medlemmer af museets bestyrelse samtidig udgør bestyrelserne for to erhvervsdrivende fonde, der støtter kunstmuseet med betydelige millionbeløb.
Det drejer sig om fondene Louisiana Fonden og Museumsfonden af 7. december 1966. Begge fonde blev i midten af sidste århundrede stiftet af den kunstinteresserede forretningsmand Knud W. Jensen, der også grundlagde museet Louisiana.
Museumsfonden af 7. december 1966 er moderfond til forlaget Gyldendal, mens Louisiana-Fonden driver café, butik og publikationsafdeling på museet Louisiana som sine erhvervsaktiviteter.
Igennem årtier har de tætte bånd mellem fondene og museet blandt andet betydet, at fondene og museet har haft fuldt sammenfaldende bestyrelser og direktioner.
Men konstruktionen er muligvis i strid med erhvervsfondslovens krav om fondsbestyrelsers selvstændighed, viser det sig.
Artiklen fortsætter under figuren
En fondsbestyrelse skal nemlig være uafhængig af fondens væsentlige legatmodtagere. Og dén uafhængighed kan være truet, hvis fondens bestyrelse samtidig udgør bestyrelsen hos en af fondens bevillingsmodtagere, som det er tilfældet omkring Louisiana.
Ifølge lektor Troels Michael Lilja fra CBS Law ved Copenhagen Business School er bestyrelseskonstruktionen omkring Louisiana derfor “problematisk”:
Det betyder, at det ifølge den administrative praksis er i strid med loven, hvis en erhvervsfonds bestyrelse er sammenfaldende med en væsentlig legatmodtagers bestyrelse
Troels Michael Lilja – Lektor, CBS Law
"Konstruktionen er umiddelbart i strid med gældende praksis fra Erhvervsstyrelsen. Af den følger, at bestyrelserne i erhvervsdrivende fonde skal være uafhængige af væsentlige legatmodtagere. Det betyder, at det ifølge den administrative praksis er i strid med loven, hvis en erhvervsfonds bestyrelse er sammenfaldende med en væsentlig legatmodtagers bestyrelse. Men spørgsmålet har ikke været prøvet ved domstolene, så vidt jeg ved. Og når vi ikke har Højesterets ord for, at konstruktionen er ulovlig, er det svært at fastslå, at det er tilfældet," siger Troels Michael Lilja, der blandt andet har udgivet forskning om det juridiske miljø for filantropi i Europa.
Ifølge professor i fondsret ved Københavns Universitet, Rasmus Feldthusen, handler Erhvervsstyrelsens krav til selvstændighed overordnet set om at sikre, at en fondsbestyrelse ikke træffer beslutninger ud fra andre hensyn end fonden. Han understreger samtidig, at han ikke forholder sig til den konkrete sag om Louisiana.
”Det er et krav, at ledelsen af en fond også skal være selvstændig i forhold til fondens væsentlige legatmodtagere. Hvis fonden f.eks. skal støtte en bestemt institution eller organisation, kan der ikke være fuldt sammenfald mellem fondsbestyrelsen og ledelsen af den pågældende institution, der skal støttes. Kravet om selvstændighed har til formål at underbygge, at de beslutninger, bestyrelsen træffer i en fond, alene skal kunne begrundes i fondens formål og langsigtede interesser,” siger Rasmus Feldthusen.
Iværksætter undersøgelse
At der er fuldt sammenfald mellem bestyrelserne i Louisiana-Fonden, Museumsfonden af 7. december 1966 og den selvejende institution Louisiana Museum of Modern Art skyldes konkret, at bestyrelserne i de to fonde har indsat sig selv i bestyrelsen for museet, som fondene i fællesskab har den samlede udpegningsret til.
Bestyrelsesformand Lars Munch, som derfor står i spidsen for både museet, Louisiana-Fonden og Museumsfonden, vurderer, at konstruktionen er i orden.
Men for at være på den sikre side, iværksætter han nu en undersøgelse af sagen.
Det oplyser han i et skriftligt svar til Fundats.
“Vi mener, at vi gør alt efter bogen, efter fundatser og i øvrigt efter grundlæggeren Knud W. Jensens ønsker. Inspireret af dine spørgsmål har vi dog bedt vores advokat se på det. Der skal selvsagt være orden i tingene,” skriver Lars Munch.
Han forklarer, at konstruktionen med de sammenfaldende bestyrelser ifølge bestyrelsernes egen vurdering er fornuftig set i forhold til fondenes og museets formål og vedtægter.
Da fonden kun har ét formål og én legatar, Louisiana, og således kun ét hensyn at tage, har man fundet det hensigtsmæssigt, at bestyrelsen for fond og museum er sammenfaldende
Lars Munch – Bestyrelsesformand i Louisiana, Louisiana-Fonden og Museumsfonden af 1966
“Museumsfondens formål er ifølge fundatsen at drive almennyttig kulturel virksomhed. Det sker dels gennem delejerskabet af Gyldendal og dels ved at opfylde fundatsens krav om at indkøbe kunst og skænke værkerne til Louisiana. Fonden har ikke andre formål og i øvrigt kun én legatar, nemlig Louisiana. Fundatsen siger, at bestyrelsen skal være sammenfaldende med Louisiana-Fondens bestyrelse,” skriver Lars Munch og uddyber:
“Louisiana-Fondens eneste formål er at støtte Louisiana økonomisk, fortrinsvis ved at bidrage til køb af kunst til museets samling, siger fundatsen. Den siger intet om, at bestyrelsen skal være identisk med Louisianas bestyrelse, men da fonden kun har ét formål og én legatar, Louisiana, og således kun ét hensyn at tage, har man fundet det hensigtsmæssigt, at bestyrelsen for fond og museum er sammenfaldende,” skriver Lars Munch.
Manglende armslængde
At Museumsfonden ifølge Lars Munch kun har én legatar, nemlig Louisiana Museum of Modern Art, følger dog ikke af fondens fundats. Det er et valg, som bestyrelsen i fonden har truffet.
I modsætning til Louisiana-Fonden er Museumsfondens fundats nemlig åben for, at andre end Louisiana kan søge fonden om midler til “almennyttig kulturel virksomhed”.
Ifølge Lars Munch har fonden dog ikke støttet andre end Louisiana, siden han trådte ind i bestyrelsen i 2003.
For ikke at komme i en situation med inhabilitet, hvor fonden skal vælge mellem Louisiana og andre legatansøgere, så er det min vurdering, at der bør være uafhængige medlemmer af fondens bestyrelse i Museumsfonden
Caspar Rose – Advokat og lektor, CBS
Men netop fordi Museumsfonden i modsætning til Louisiana-Fonden kan støtte andre end Louisiana, er det desto vigtigere at sikre bestyrelsens uafhængighed af en bestemt legatmodtager.
Det vurderer ekspert i corporate governance, advokat og lektor Caspar Rose fra Copenhagen Business School.
“For ikke at komme i en situation med inhabilitet, hvor fonden skal vælge mellem Louisiana og andre legatansøgere, så er det min vurdering, at der bør være uafhængige medlemmer af fondens bestyrelse i Museumsfonden. Det er der ikke i øjeblikket, men fremadrettet er det min anbefaling, at ét af tre bestyrelsesmedlemmer opfylder kravene til uafhængighed, således at man lever op til kravet om at have en selvstændig ledelse,” siger Caspar Rose.
Men selv hvis en fond ifølge sin vedtægt kun har én mulig legatmodtager, så kan sammenfaldet mellem fond og legatmodtager ifølge lektor Troels Michael Lilja være problematisk. Årsagen er basalt set den manglende armslængde mellem interesser, der i visse situationer kan være modstridende, forklarer han.
"Af rigtig mange gode grunde er det altid godt at have armslængde, uvildighed og habilitet. Og det går man altså på kompromis med her, hvilket også afspejler sig i Erhvervsstyrelsens praksis, som den er beskrevet i lovforarbejderne til erhvervsfondsloven,” siger han og uddyber:
"Lad os f.eks. forestille os, at der udefra blev fremsat kritik af ledelsen i museet, fordi de brugte for mange penge eller bevilgede sig selv mere i bestyrelseshonorar. I sådan et tilfælde ville en uafhængig fondsbestyrelse uvildigt kunne vurdere, om museumsledelsens investeringer eller honorar var rimelige. Hvis det ikke var tilfældet, kunne den uvildige fondsledelse smække kassen i og sige 'vi kan ikke bare fylde pengekassen op igen.' I den situation vil fondene og museet have modstridende interesser, som skaber en balance i tingene. Men hvis den samme ledelse sidder begge steder, så vil den vel sige, at højere honorar til os selv – det lyder som en rigtig god idé. De sammenfaldende bestyrelser kan risikere at ende med at dække over dårlig ledelse i selve museumsvirksomheden. Man får en situation, hvor man netop kan dække over problemer ved at give sig selv flere penge at råde over," siger Troels Michael Lilja.
Erhvervsstyrelsen kan udstede påbud
Erhvervsstyrelsen, som er tilsynsmyndighed for de erhvervsdrivende fonde, kommenterer ikke konkrete sager.
Men ifølge styrelsen kan den gribe ind, hvis en fondsbestyrelse ikke har den fornødne selvstændighed. Det gælder både, når fonden stiftes, men også senere i dens levetid:
Hvis konstruktionen viser sig at være i strid med gældende regler, kan fondene omkring Louisiana dermed være nødt til at skifte ud i fondsbestyrelserne. Alternativt kan fondenes bestyrelser udpege nye bestyrelsesmedlemmer til museet.
“Generelt kan vi oplyse, at Erhvervsstyrelsens vurdering af, om bestyrelsen for en erhvervsdrivende fond kan siges at være selvstændig, sker først og fremmest i forbindelse med stiftelsen af fonden på baggrund af vedtægtens bestemmelser om udpegning af bestyrelsen og den faktiske bestyrelse i fonden. Hvis en fond under stiftelse ikke har den fornødne uafhængighed, kan den ikke registreres som en erhvervsdrivende fond og dermed opnå retsevne,” skriver Erhvervsstyrelsen og uddyber:
“Styrelsen kan også efter stiftelsen af en fond foretage en vurdering af, om den faktiske bestyrelse i en eksisterende fond har den fornødne uafhængighed og selvstændighed. I disse tilfælde vil styrelsen typisk indlede en dialog med fonden og anmode om bestyrelsens bemærkninger til bestyrelsens eventuelle manglende uafhængighed. I sidste ende kan styrelsen om nødvendigt påbyde en fondsbestyrelse at indrette bestyrelsen således, at den har den fornødne uafhængighed og selvstændighed, jf. erhvervsfondslovens § 24, stk. 2,” skriver Erhvervsstyrelsen.
