Indirekte omkostninger er stadig en øm tå i fondes forskningsfinansiering

Private fonde er blevet mere villige til at betale universiteternes indirekte omkostninger ved forskning i dag end for fire år siden, viser en opgørelse foretaget af Fundats. Men de indirekte omkostninger udgør stadig et stort problem i fondenes forskningsfinansiering, og arbejdet med at finde løsninger er tilsyneladende strandet i Forskningsministeriet på grund af corona.

Overhead 2020
I 2020 støt­ter 7 ud af 20 pri­va­te forsk­nings­fon­de in­di­rek­te om­kost­nin­ger ved forsk­ning (se ta­bel nedenfor).

I 2016 støt­te­de 4 ud af 20 pri­va­te forsk­nings­fon­de in­di­rek­te om­kost­nin­ger ved forsk­ning, vi­ste en stikprø­ve fo­re­ta­get af Fun­dats dengang.

I 2020 har fon­de­ne ryk­ket på sig (se ta­bel ne­den­for). Nu støt­ter 8 ud af 20 pri­va­te forsk­nings­fon­de nem­lig in­di­rek­te om­kost­nin­ger ved forsk­ning – her­un­der sto­re spil­le­re som No­vo Nor­disk Fon­den, Lund­beck­fon­den og Leo Fon­det, som tid­li­ge­re af­vi­ste at dæk­ke den budgetpost.

For om­trent halvan­det år si­den meld­te No­vo Nor­disk Fon­den nem­lig ud, at den vil dæk­ke in­di­rek­te om­kost­nin­ger til forsk­ning på op til 5 pct. af bevillingsbeløbet.

Og­så Leo Fon­det er be­gyndt at støt­te in­di­rek­te om­kost­nin­ger med op til 5 pct., mens Lund­beck­fon­den nu støt­ter med op til 10 pct. af be­vil­lin­ger­nes størrelse.

De in­di­rek­te om­kost­nin­ger har i åre­vis ud­gjort en øm tå for dansk forsk­nings­fi­nan­si­e­ring, der iføl­ge kri­ti­ke­re ri­si­ke­rer at bli­ve vre­det skævt, for­di in­gen – hver­ken fon­de, po­li­ti­ke­re el­ler uni­ver­si­te­ter – øn­sker at en­de med plig­ten til at dæk­ke omkostningerne.

Men be­kym­rin­gen er, at når uni­ver­si­te­ter­ne selv som nu en­der med at dæk­ke en stor del af de in­di­rek­te om­kost­nin­ger til den fonds­fi­nan­si­e­re­de forsk­ning, der ty­pisk til­fal­der nog­le ud­valg­te fag­om­rå­der, så må uni­ver­si­te­ter­ne sam­ti­dig træk­ke pen­ge ud af al­le de an­dre forsk­nings­fel­ter for at dæk­ke tabet.

Dét går bå­de ud over den øv­ri­ge forsk­ning og un­der­vis­ning på uni­ver­si­te­ter­ne, har blandt an­dre Dan­marks Forsk­nings- og in­nova­tions­po­li­ti­ske Råd ad­va­ret imod tid­li­ge­re i år.

Det ske­te i en rap­port, der i al­vor­stungt sprog gjor­de klart, at pro­ble­met med de in­di­rek­te om­kost­nin­ger ri­si­ke­rer at få “sam­funds­mæs­si­ge kon­se­kven­ser,” hvis det ik­ke bli­ver løst, for ek­sem­pel for­di un­der­vis­nin­gen bli­ver dårligere.

“Æn­drin­ger­ne i forsk­nings­fi­nan­si­e­rin­gen ud­for­drer in­sti­tu­tio­ner­nes ar­bej­de med at va­re­ta­ge de­res sam­le­de op­ga­ver, her­un­der dels med at un­der­støt­te spe­ci­fik­ke forsk­nings­ak­ti­vi­te­ter fi­nan­si­e­ret af ek­ster­ne mid­ler, dels med at va­re­ta­ge forsk­ning og ud­dan­nel­se på forsk­nings­om­rå­der, som ik­ke har de forsk­nings­fi­nan­si­e­ren­de fon­des fo­kus,” skri­ver DFiR blandt an­det i rapporten.

Langt igen

Hos Dan­ske Uni­ver­si­te­ter pe­ger di­rek­tør Jes­per Lan­ger­gaard på, at den sti­gen­de mæng­de pri­va­te fonds­mid­ler til uni­ver­si­te­ter­ne i dis­se år sam­ti­dig be­ty­der sti­gen­de in­di­rek­te omkostninger.

Og fi­nan­si­e­rin­gen af de om­kost­nin­ger kan i øje­blik­ket kun kom­me fra uni­ver­si­te­tets øv­ri­ge indtægter.

Det be­ty­der kort sagt, at uni­ver­si­te­ter­ne må skæ­re i ker­ne­for­ret­nin­gen for at få råd til at ta­ge imod fondsmidlerne.

Uni­ver­si­te­ter­ne får alt­så min­dre og min­dre at med­fi­nan­si­e­re med per pro­jekt, og det pres­ser vo­res muligheder.

Jes­per Lan­ger­gaard – Di­rek­tør, Dan­ske Universiteter

“Det her er en stor ud­for­dring. De pri­va­te ek­ster­ne mid­ler er sti­gen­de på de dan­ske uni­ver­si­te­ter sam­ti­dig med, at de of­fent­li­ge forsk­nings­mid­ler står stil­le. Så uni­ver­si­te­ter­ne får alt­så min­dre og min­dre at med­fi­nan­si­e­re med per pro­jekt, og det pres­ser vo­res mu­lig­he­der,” si­ger Jes­per Langergaard.

For­e­nin­gen Dar­ma ar­bej­der ik­ke-po­li­tisk for at frem­me den dan­ske forsk­nings ram­me­vil­kår gen­nem syn­lig­gø­rel­se og pro­fes­sio­na­li­se­ring af forsk­nings- og ud­vik­lings­le­del­se samt forsk­nings­ad­mi­ni­stra­tion i Danmark.

Som Jes­per Lan­ger­gaard ser Dar­mas for­mand An­nedor­te Vad de in­di­rek­te om­kost­nin­ger som et pro­blem, der kun bli­ver større.

An­nedor­te Vad an­er­ken­der de pri­va­te fon­des sto­re øko­no­mi­ske bi­drag til dansk forsk­ning og at fle­re fon­de si­den 2016 er be­gyndt at støt­te in­di­rek­te om­kost­nin­ger. Men hun me­ner ik­ke, at pro­ble­met er tæt på at væ­re løst af den grund – tværtimod.

“Først og frem­mest er det væ­sent­ligt at an­er­ken­de, at fon­de­ne yder et ut­ro­ligt stort bi­drag til dansk forsk­ning. Det er og­så rig­tigt at nog­le fon­de i et be­græn­set om­fang er be­gyndt at yde over­he­ad. Men hvis må­let er, at fon­de­ne skal fuld­fi­nan­si­e­re de pro­jek­ter, de støt­ter, må vi si­ge at der er langt igen,” si­ger An­nedor­te Vad og fortsætter:

“Al­le de nævn­te fon­de fi­nan­si­e­rer f.eks. forsk­ning på det vå­de om­rå­de, hvor der er me­get hø­je in­di­rek­te om­kost­nin­ger. Sam­ti­dig er fon­de­nes ud­de­lin­ger ste­get ut­ro­ligt me­get i sam­me pe­ri­o­de. Uden at ha­ve la­vet reg­ne­styk­ket må man for­mode at forsk­nings­in­sti­tu­tio­ner­nes om­kost­nin­ger­ne til at dæk­ke de udæk­ke­de in­di­rek­te om­kost­nin­ger er ste­get me­re end det de nye over­he­ads fra fon­de­ne dæk­ker. Det­te for­hold fø­rer til yder­li­ge­re at styr­ke kon­cen­tra­tio­nen af forsk­nings­mid­ler på re­la­tivt få fag­om­rå­der, som DEA og DFIR har do­ku­men­te­ret,” si­ger An­nedor­te Vad.

Nødvendige betingelser

Hun gør op­mærk­som på, at de in­di­rek­te om­kost­nin­ger ik­ke blot om­fat­ter ad­mi­ni­stra­tion, men nær­me­re bør ses som ud­gif­ter, der ska­ber de vi­ta­le for­ud­sæt­nin­ger for forskning.

No­get som hun me­ner f.eks. forsk­nings­mid­ler fra EU i langt hø­je­re grad an­er­ken­der end de pri­va­te fon­de, som en­ten slet ik­ke el­ler med ty­pisk 5-10 pct. kun dæk­ker en del af de in­di­rek­te omkostninger.

Sand­he­den er, at de in­di­rek­te om­kost­nin­ger dæk­ker over me­get me­re, her­un­der de byg­nin­ger forsk­nin­gen fo­re­går i, la­bo­ra­to­ri­er og ap­pa­ra­tur, den ud­fø­res på.

An­nedor­te Vad – for­mand, Darma

“Fon­de­ne om­ta­ler of­te over­he­ad som til­skud til ad­mi­ni­stra­tion. Men sand­he­den er, at de in­di­rek­te om­kost­nin­ger dæk­ker over me­get me­re, her­un­der de byg­nin­ger forsk­nin­gen fo­re­går i, la­bo­ra­to­ri­er og ap­pa­ra­tur, den ud­fø­res på, og så vi­de­re, og så vi­de­re. Kort sagt kan forsk­nin­gen ik­ke fo­re­gå, hvis dis­se om­kring­lig­gen­de be­tin­gel­ser ik­ke er på plads. Det­te for­hold an­er­ken­des af Eu­ro­pa-Kom­mis­sio­nen, hvor forsk­nings­be­vil­lin­ger en­ten er fuld­fi­nan­si­e­ren­de el­ler dæk­ker de in­di­rek­te om­kost­nin­ger med en no­get stør­re flat ra­te, end den vi ser fra fon­de­ne. Det er en mo­del, der fun­ge­rer godt for forsk­nings­in­sti­tu­tio­ner­ne,” si­ger An­nedor­te Vad.

Klar til at komme videre

An­nedor­te Vad pe­ger des­u­den på, at net­op fi­nan­si­e­rings­mo­del­lens nær­me­re ud­form­ning og ik­ke kun vilj­en til at støt­te in­di­rek­te om­kost­nin­ger, har en stor betydning.

Krav om trans­pa­rens kan nem­lig ha­ve en pris i form af en øget ad­mi­ni­stra­tiv byrde.

“Fon­de­ne ef­ter­spør­ger som­me ti­der do­ku­men­ta­tion for, hvad de in­di­rek­te om­kost­nin­ger egent­lig dæk­ker over. Det er et ri­me­ligt øn­ske som forsk­nings­in­sti­tu­tio­ner­ne ty­pisk ger­ne vil i di­a­log om at imø­de­kom­me. Sam­ti­dig skal man dog hu­ske, at be­reg­nin­ger på de in­di­rek­te om­kost­nin­ger – hvis de skal dæk­kes af fon­de­ne – i så fald skal ind­gå i bud­get­ter­ne i ti­tu­sind­vis af an­søg­nin­ger la­vet af tu­sin­der for­ske­re. Og­så i de an­søg­nin­ger der bli­ver af­vist. Det er der­for ek­stremt vig­tigt, at der er et mini­malt ek­stra ad­mi­ni­stra­tivt ar­bej­de i for­bin­del­se med an­søg­ning og do­ku­men­ta­tion,” si­ger An­nedor­te Vad.

Hun me­ner, at fon­de­ne og uni­ver­si­te­ter­ne nu må sæt­te sig sam­men om at få løst problemet.

“Op­ga­ven med at ud­vik­le et så­dant en­kelt sy­stem lig­ger hos så­vel fon­de som forsk­nings­in­sti­tu­tio­ner, som må gå i di­a­log om en mo­del, der fun­ge­rer for bå­de be­vil­lings­gi­ver og be­vil­lings­mod­ta­ger,” si­ger An­nedor­te Vad.

Hos Dan­ske Uni­ver­si­te­ter er­klæ­rer Jes­per Lan­ger­gaard sig klar til at mø­des med de øv­ri­ge par­ter om at strik­ke en mo­del sam­men – even­tu­elt med ud­gangs­punkt i det ud­kast, som Dan­ske Uni­ver­si­te­ter har lig­gen­de i skuf­fen.

Men ind­til vi­de­re la­der et mø­de ven­te på sig. Hver­ken uni­ver­si­te­ter el­ler fon­de har hørt fra Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et, si­den re­ge­rin­gen luk­ke­de lan­det ned i marts.

Hvis man ude­fra ik­ke op­le­ver frem­skridt, så hand­ler det om, at vi har af­ven­tet mi­ni­ste­ri­ets ind­kal­del­se til nye møder.

Jes­per Lan­ger­gaard – Di­rek­tør, Dan­ske Universiteter

Mi­ni­ste­ri­et sid­der el­lers med nøg­len til at kom­me vi­de­re, for­di det er tov­hol­der i den grup­pe af fon­de, uni­ver­si­te­ter og em­beds­mænd, der har sat sig for at lø­se pro­ble­met, si­ger Jes­per Langergaard.

“Hvis man ude­fra ik­ke op­le­ver frem­skridt, så hand­ler det om, at vi har af­ven­tet mi­ni­ste­ri­ets ind­kal­del­se til nye mø­der (i Forum for Forsk­nings­fi­nan­si­e­ring, red.). Det er dem, der sid­der for bor­den­den af for­hand­lin­ger­ne,” si­ger Jes­per Lan­ger­gaard og slutter:

“Uni­ver­si­te­ter­ne er klar til at ska­be me­re trans­pa­rens om­kring om­kost­nin­ger i ek­ster­ne pro­jek­ter, så det bli­ver me­re gen­nem­sig­tigt for fon­de­ne. Den pro­ces er al­le­re­de i gang hos os,” si­ger Jes­per Langergaard.

Fire forskningsfonde har rykket sig

FondOver­he­ad­støt­te i 2020Over­he­ad­støt­te i 2016
Ar­vid Nils­sons FondNejNej
Au­gusti­nus Fon­den [se no­te 1]Ja. Op til 5 pct. af bevillingen.Nej
Carls­berg­fon­detNejNej
Det Obel­ske FamiliefondStøt­ter ej forsk­ning si­den 2019In­gen fast grænse
Hel­se­fon­denJa. Op til 20 pct. af bevillingenJa. Op til 20 pct. af bevillingen
Ka­ren Eli­se Jen­sens FondNejIk­ke oplyst
Kir­sten og Fred­dy Jo­han­sens FondNejNej
Leo Fon­detJa. Op til 5 pct. af bevillingenNej
Lund­beck­fon­denJa. Op til 10 pct. af bevillingenNej
Neye-Fon­denIk­ke oplystIk­ke oplyst
Nor­dea-fon­denSom ud­gangs­punkt max 5 pct.Ik­ke oplyst
No­vo Nor­disk FondenJa. Op til 5 pct. af bevillingenNej
Spar Nord FondenNejNej
Svend An­der­sen FondenNej, ik­ke som udgangspunktNej, ik­ke som udgangspunkt
Tryg­fon­denJa. Op til 5 pct. af bevillingenJa. Op til 5 pct. af bevillingen
Vil­lum og Ve­lux FondenJa. Hhv. 15 og 5 pct. af bevillingenJa. Hhv. 15 og 5 pct. af bevillingen
Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens FondIk­ke oplystNej
Aar­hus Uni­ver­si­tets ForskningsfondNejNej
Aa­se og Ej­nar Da­ni­el­sens FondNejNej
  • No­te 1: Det frem­gik tid­li­ge­re, at Au­gusti­nus Fon­den ik­ke støt­te­de over­he­ad i 2020, men på ny­re­forsk­nings­om­rå­det støt­ter fon­den over­he­ad med op til 5 pct.
  • Kil­de: Fon­de­nes hjem­mesi­der, se­kre­ta­ri­a­ter, årsregnskaber og Fon­de­nes Videnscenter.


Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer