Kortlægning: Linkedin er de store fondes foretrukne sociale medie

So­ci­a­le me­di­er spil­ler en sta­dig stør­re rol­le i de stør­ste dan­ske fon­des kommunikation.

Det un­der­stre­ger en ny kort­læg­ning af de so­ci­a­le me­di­e­ak­ti­vi­te­ter i Dan­marks 40 mest ud­de­len­de fon­de, som Fun­dats har foretaget.

Un­der­sø­gel­sen vi­ser blandt an­det, at 37 af de 40 fon­de nu har en pro­fil på ét el­ler fle­re af de fi­re pri­mæ­re so­ci­a­le me­di­er. Kun tre fon­de er slet ik­ke er på hver­ken Face­book, Lin­ke­din, Twit­ter el­ler In­s­ta­gram (se ta­bel­ler ne­den­for artiklen).

Hver fem­te af fon­de­ne i un­der­sø­gel­sen er til ste­de på al­le fi­re so­ci­a­le me­di­er, og det su­verænt mest an­vend­te so­ci­a­le me­die blandt de 40 fon­de er er det er­hvervs- og kar­ri­e­re­o­ri­en­te­re­de me­die Lin­ke­din. Da Ole Kirks Fond i for­å­ret i år op­ret­te­de en virk­som­heds­pro­fil på Lin­ke­din, kom det sam­le­de an­tal med en kon­to på me­di­et op på 33.

Næst­hø­jest på li­sten over po­pu­læ­re so­ci­a­le me­di­er i fonds­sek­to­ren er Face­book, hvor 27 af de 40 mest ud­de­len­de fon­de har en profil.

Tryg­fon­den op­ret­te­de sin pro­fil i 2008 som den før­ste af de 40 fon­de, og se­ne­ste skud på stam­men er Ro­ck­wool Fon­den, der i marts 2020 hop­pe­de med om bord på Facebook.

Mellem 1.000 og 33.000 følgere på Linkedin

Fun­dats´ un­der­sø­gel­se do­ku­men­te­rer sam­ti­dig, at der er me­get stor for­skel på fon­de­nes an­tal af føl­ge­re. Ek­sem­pel­vis er der et godt styk­ke fra de godt 1.000 føl­ge­re, som det på den før­ste må­neds tid er lyk­ke­des Ole Kirks Fond at sam­le på Lin­ke­din, til de fle­re end 33.000 føl­ge­re, som Dan­marks stør­ste fond No­vo Nor­disk Fon­den har på det sam­me medie.

Og­så på Face­book er No­vo Nor­disk Fon­den top­sco­rer med fle­re end 41.000 følgere.

Der er et stort spring fra Lin­ke­din og Face­book, som fon­de­ne i dén grad har ta­get til sig som kom­mu­ni­ka­tions­ka­na­ler, til In­s­ta­gram og Twit­ter, der ty­de­lig­vis i langt min­dre grad ap­pel­le­rer til kom­mu­ni­ka­tions­af­de­lin­ger­ne i fondssektoren.

Kun 14 ud af de 40 fon­de har så­le­des en pro­fil på det bil­led­bår­ne so­ci­a­le me­die In­s­ta­gram, mens 15 af fon­de­ne har en kon­to på Twitter.

I for­hold til an­tal­let af føl­ge­re ta­ger Re­al­da­nia te­ten på In­s­ta­gram med næ­sten 10.000 føl­ge­re, som ser bil­le­der og læ­ser kor­te tek­ster om især den filan­tro­pi­ske for­e­nings støt­te­de pro­jek­ter. På Twit­ter er Le­go Fon­den su­verænt størst blandt de 15 fon­de med si­ne fle­re end 32.000 følgere.

Vil sikre bredt kendskab

Spar Nord Fon­den er én af de ot­te fon­de, som har en pro­fil på bå­de Lin­ke­din, Face­book, In­s­ta­gram og Twitter.

Iføl­ge kom­mu­ni­ka­tions­chef i Spar Nord Fon­den Elisa­beth Ro­sen­beck Viks­nins har fon­den ik­ke et de­ci­de­ret mar­ke­ting­bud­get og kø­ber me­get sjæl­dent an­non­cer i print­me­di­er. Der­i­mod bru­ger hun og de to øv­ri­ge kom­mu­ni­ka­tions­me­d­ar­bej­de­re man­ge kræf­ter på hjem­mesi­den og især på at kom­mu­ni­ke­re via so­ci­a­le me­di­er, hvor op­slag som of­test føl­ges af pen­ge til boost og der­med stør­re rækkevidde.

I for­bin­del­se med små, lo­ka­le do­na­tio­ner har især Face­book en vig­tig funktion

Elisa­beth Ro­sen­beck Viks­nins – Kom­mu­ni­ka­tions­chef, Spar Nord Fonden

”Face­book er det af de fi­re so­ci­a­le me­di­er, som vi bru­ger mest tid på, og det er især for at for­tæl­le bredt om de man­ge spæn­den­de pro­jek­ter, vi støt­ter. Før vi kom på Face­book, var Spar Nord Fon­den ik­ke sær­lig kendt, men vo­res til­ste­de­væ­rel­se på Face­book med cir­ka fem-seks ugent­li­ge op­slag har med­vir­ket til, at fle­re nu har hørt om os,” si­ger Elisa­beth Ro­sen­beck Viks­nins til Fundats.

Ud over for­sø­get på at ska­be bred op­mærk­som­hed bru­ger Spar Nord Fon­den og­så de so­ci­a­le me­di­er til at gø­re po­ten­ti­el­le an­sø­ge­re op­mærk­som på, at fon­den findes.

”Vi får om­kring 2.500 an­søg­nin­ger om året, hvoraf cir­ka 7-800 i gen­nem­snit får en do­na­tion, så det er ik­ke for­di, vi mang­ler an­sø­ge­re. Men vi vil ger­ne sik­re, at kend­ska­bet til os er så bredt som mu­ligt, og at for ek­sem­pel en lil­le lo­kal for­e­ning, som mang­ler pen­ge til cri­ck­e­t­ud­styr, véd, at der er no­get, der hed­der Spar Nord Fon­den. I for­bin­del­se med små, lo­ka­le do­na­tio­ner har især Face­book en vig­tig funk­tion,” si­ger Elisa­beth Ro­sen­beck Viksnins.

Kommunikerer med forskere i hele verden via Twitter

Leo Fon­det er til ste­de på Lin­ke­din og si­den 2018 og­så på Twit­ter, men er til gen­gæld ik­ke ak­tiv på hver­ken Face­book el­ler Instagram.

Syn­lig­hed ude i de an­sø­ger­mil­jø­er, hvor kva­li­te­ten er høj, et af­gø­ren­de parameter.

Sig­ne Kra­bek – Chef for kom­mu­ni­ka­tion og pu­blic af­fairs, Leo Fondet

Chef for kom­mu­ni­ka­tion og pu­blic af­fairs Sig­ne Kra­bek fra Leo Fon­det be­grun­der de so­ci­a­le me­di­e­ak­ti­vi­te­ter med et øn­ske om at styr­ke kend­ska­bet til fon­den og dens arbejde.

Iføl­ge Sig­ne Kra­bek er det især vig­tigt for Leo Fon­det at væ­re kendt blandt ta­lent­ful­de dan­ske og uden­land­ske for­ske­re in­den for der­ma­to­lo­gi for at fon­den der­med bli­ver en af de før­ste, som bli­ver an­søgt om forskningsmidler.

”I den sam­men­hæng er syn­lig­hed ude i de an­sø­ger­mil­jø­er, hvor kva­li­te­ten er høj, et af­gø­ren­de pa­ra­me­ter. Og her er so­ci­a­le me­di­er – og i vo­res til­fæl­de sær­ligt Twit­ter, hvor man­ge hud­for­ske­re og uni­ver­si­te­ter er ak­tivt til ste­de – en må­de at kom­mu­ni­ke­re må­l­ret­tet til for­ske­re i he­le ver­den på,” for­kla­rer Sig­ne Krabek.

”Sam­ti­dig er vi op­ta­ge­de af at for­tæl­le åbent om og ska­be for­stå­el­se for, hvor­dan vi ar­bej­der, hvor­for vi er til og ik­ke mindst for­tæl­le de man­ge go­de hi­sto­ri­er, der kom­mer ud af fon­dens be­vil­lin­ger og bi­drag til forsk­ning – blandt an­det til Leo Phar­mas man­ge in­ter­na­tio­na­le me­d­ar­bej­de­re, som ud­gør en stor del af vo­res føl­ger­ska­re på Lin­ke­dIn,” si­ger Sig­ne Krabek.

Sociale medier medvirker til fuld transparens

Carls­berg­fon­det er en af de fon­de, som be­nyt­ter so­ci­a­le me­di­er mest. Carls­berg­fon­det var den før­ste blandt de 40 fon­de til at få en pro­fil på Lin­ke­din, og i dag er fon­den til ste­de på al­le fi­re, sto­re so­ci­a­le medier.
Sam­ti­dig er Carls­berg­fon­det bå­de blandt de mest ak­ti­ve, når man ser på an­tal­let af op­slag, og blandt de fon­de med flest følgere.

”I kraft af, at den al­min­de­li­ge dan­sker i stort om­fang får si­ne dag­li­ge nyhe­der og in­for­ma­tio­ner via de for­skel­li­ge so­ci­a­le me­di­er, er det for os i Carls­berg­fon­det helt na­tur­ligt og­så at væ­re til ste­de på de plat­for­me,” un­der­stre­ger Cil­le Grøn­da­hl Møn­sted, der er kom­mu­ni­ka­tions­chef i Carlsbergfondet.

Cil­le Grøn­da­hl Møn­sted næv­ner to pri­mæ­re mål­sæt­nin­ger med til­ste­de­væ­rel­sen på so­ci­a­le medier:

”For det før­ste er vo­res ak­ti­vi­tet på de so­ci­a­le me­di­er en na­tur­lig føl­ge af vo­res øn­ske om at væ­re fuldt trans­pa­ren­te om­kring Carls­berg­fon­dets vir­ke og ud­de­lin­ger. Og for det an­det er de so­ci­a­le me­di­er en vig­tig ka­nal for op­fyl­del­se af vo­res am­bi­tion om at nå bre­dest mu­ligt ud med for­mid­ling af den forsk­ning, vi støt­ter. Her­ved kan vi bi­dra­ge til at styr­ke forsk­nin­gens po­si­tion ge­ne­relt samt frem­me forsk­nin­gens og vi­den­ska­bens syn­lig­hed i den of­fent­li­ge de­bat og i be­vidst­he­den hos den bre­de be­folk­ning,” si­ger Cil­le Grøn­da­hl Mønsted.

Uden vo­res So­Me-plat­for­me vil­le af­stan­den mel­lem os og dem, som vi ger­ne vil ta­le til og med, sim­pelt­hen væ­re større

Cil­le Grøn­da­hl Møn­sted – Kom­mu­ni­ka­tions­chef, Carlsbergfondet

Der er iføl­ge Cil­le Grøn­da­hl Møn­sted for­skel på, hvem Carls­berg­fon­det har som må­l­grup­per på de fi­re so­ci­a­le medier.

”Vi ar­bej­der fo­ku­se­ret med stra­te­gisk at kob­le bud­skab med må­l­grup­pe og me­die. På Face­book vil vi ger­ne nå ud til den bre­de del af be­folk­nin­gen, som i én el­ler an­den grad er nys­ger­rig på vi­den­skab og fon­dens hi­sto­rie. Det sam­me gæl­der for In­s­ta­gram, mens vi på Twit­ter og Lin­ke­din har stør­re fo­kus på for­ske­re, be­slut­nings­ta­ge­re, jour­na­li­ster og forsk­nings­mil­jø­et ge­ne­relt, her­un­der uni­ver­si­te­ter og lig­nen­de in­ter­es­sen­ter,” for­kla­rer Cil­le Grøn­da­hl Mønsted.

Når vi sam­men­hol­der det med for­ven­tet res­sour­ce­for­brug, så er ba­lan­cen ind­til vi­de­re ik­ke tip­pet til for­del for ak­tiv del­ta­gel­se på de so­ci­a­le platforme

Chri­sti­ne Wi­berg-Lyng – Fonds­di­rek­tør, Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond

- Hvil­ket ud­byt­te vur­de­rer du, at I har af til­ste­de­væ­rel­sen på so­ci­a­le medier?

”So­ci­a­le me­di­er er en ga­ve i den for­stand, at de gi­ver os mu­lig­hed for at væ­re i me­re di­rek­te kon­takt med vo­res føl­ge­re og in­ter­es­sen­ter. Uden vo­res So­Me-plat­for­me vil­le af­stan­den mel­lem os og dem, som vi ger­ne vil ta­le til og med, sim­pelt­hen væ­re stør­re. Tak­ket væ­re bru­ger­nes en­ga­ge­ment kan vi få en bed­re for­nem­mel­se af, hvad der in­ter­es­se­rer dem, her­un­der hvil­ke for­mer for ind­hold og ty­per af for­ma­ter, der er sær­ligt po­pu­læ­re. Så alt i alt kan man vel si­ge, at vo­res til­ste­de­væ­rel­se gør vo­res kom­mu­ni­ka­tion bed­re,” si­ger Cil­le Grøn­da­hl Mønsted.

Tre fonde ikke på sociale medier

Tre blandt de 40 mest ud­de­len­de fon­de, Wil­li­am De­mant Fon­den, Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond og Knud Høj­gaards Fond, har ind­til vi­de­re valgt ik­ke at kom­mu­ni­ke­re via so­ci­a­le medier.

Fonds­di­rek­tør Chri­sti­ne Wi­berg-Lyng fra Lou­is-Han­sen Fon­den vil dog ik­ke af­vi­se, at fon­den en dag vil væ­re at fin­de på li­sten over fon­de, som ak­tivt be­nyt­ter so­ci­a­le medier.

”Når vi i øje­blik­ket ve­jer kom­mu­ni­ka­tions­stra­te­gi, ud­de­lings­ni­veau, kva­li­tet og kvan­ti­tet i ind­kom­ne an­søg­nin­ger op mod for­ven­tet nyt­te af So­Me og sam­men­hol­der det med for­ven­tet res­sour­ce­for­brug, så er ba­lan­cen ind­til vi­de­re ik­ke tip­pet til for­del for ak­tiv del­ta­gel­se på de so­ci­a­le plat­for­me. Vi for­hol­der os lø­ben­de til spørgs­må­let om fon­dens til­ste­de­væ­rel­se og kom­mu­ni­ka­tion på So­Me, og det er be­stemt mu­ligt, at vi på et se­ne­re tids­punkt vil pri­o­ri­te­re til­ste­de­væ­rel­se på et el­ler fle­re So­Me-plat­for­me,” skri­ver Chri­sti­ne Wi­berg-Lyng i en mail til Fundats.

At ar­bej­de stra­te­gisk med So­Me er jo og­så ble­vet ar­bej­det med et vir­ke­lig avan­ce­ret værk­tøj, der kræ­ver, at man lø­ben­de sæt­ter sig ind i de bag­ved­lig­gen­de mekanismer

Cil­le Grøn­da­hl Møn­sted – Kom­mu­ni­ka­tions­chef, Carlsbergfondet

I Knud Høj­gaards Fond er vur­de­rin­gen, at hjem­mesi­den er den bed­ste ka­nal at kom­mu­ni­ke­re via.
”Vi un­der­sø­ger og vur­de­rer lø­ben­de for­de­le og ulem­per ved at be­nyt­te for­skel­li­ge kom­mu­ni­ka­tions­plat­for­me og har pt. vur­de­ret, at den bed­ste plat­form for os er fon­dens hjem­mesi­de,” ly­der det kor­te svar fra se­kre­ta­ri­ats­chef i Knud Høj­gaards Fond Dit­lev Fløi­strup på, hvor­for fon­den ik­ke be­nyt­ter so­ci­a­le medier.

Kræver viden om bagvedliggende mekanismer

Spørgs­må­let er, om ten­den­sen til, at sta­dig me­re kom­mu­ni­ka­tion sker via so­ci­a­le me­di­er, vil fortsætte.
Når Carls­berg­fon­dets kom­mu­ni­ka­tions­chef Cil­le Grøn­da­hl Møn­sted kig­ger fremad, fø­ler hun sig over­be­vist om, at fon­dens sto­re brug af so­ci­a­le me­di­er vil fort­sæt­te – kom­bi­ne­ret med et øget fo­kus på den stra­te­gi­ske til­gang til an­ven­del­sen af medierne.

”Vi har i Carls­berg­fon­det gen­nem de se­ne­ste små fem år haft en me­get høj ak­ti­vi­tet på de so­ci­a­le me­di­er, og det vil vi fort­sat ha­ve. Vi ser i dag og­så en nød­ven­dig­hed i sam­ti­dig at fo­ku­se­re på at op­ti­me­re vo­res ind­sats blandt an­det gen­nem an­non­ce­ring, ind­sigt i al­go­rit­mer­ne, ana­ly­se af vo­res per­for­man­ce og ved at føl­ge med i den kon­stan­te ud­vik­ling på de en­kel­te plat­for­me. At ar­bej­de stra­te­gisk med So­Me er jo og­så ble­vet ar­bej­det med et vir­ke­lig avan­ce­ret værk­tøj, der kræ­ver, at man lø­ben­de sæt­ter sig ind i de bag­ved­lig­gen­de me­ka­nis­mer for at få mest mu­lig gavn af sin kom­mu­ni­ka­tion på ka­na­ler­ne,” un­der­stre­ger Cil­le Grøn­da­hl Mønsted.

I Spar Nord Fon­den, der­i­mod, er det iføl­ge Elisa­beth Ro­sen­beck Viks­nins ik­ke sik­kert, at fon­dens hø­je ak­ti­vi­tets­ni­veau på Face­book fort­sæt­ter, og det er hel­ler ik­ke sik­kert, at fon­den bli­ver ved med at be­nyt­te al­le fi­re so­ci­a­le medier.

”Ef­ter im­ple­men­te­rin­gen af vo­res nye stra­te­gi fra 1. ja­nu­ar i år er vi i øje­blik­ket i fuld gang med at kig­ge på vo­res frem­ti­di­ge kom­mu­ni­ka­tions­ak­ti­vi­te­ter. Her er ét af spørgs­må­le­ne, om vi skal bli­ve ved med at la­ve 400 op­slag om året på Face­book, el­ler om vi i ste­det skal skrue ned for an­tal­let og så i ste­det slå et or­dent­ligt hul i jor­den et par gan­ge om året, når der er en sær­lig god grund til det. Sam­ti­dig vil vi ana­ly­se­re hvert en­kelt af de so­ci­a­le me­di­er og ta­ge op til re­vi­sion, om vi for ek­sem­pel skal fort­sæt­te med at væ­re til ste­de på al­le fi­re,” si­ger Elisa­beth Ro­sen­beck Viksnins.

Fonde på Linkedin

Fonde på Facebook

Fonde på Twitter

Fonde på Instagram