Udgifterne til direktørlønninger i de store danske fonde og fondskoncerner satte nye rekorder i 2020.
Det viser en opgørelse af udviklingen foretaget af Fundats blandt 20 af de største transparente fonde og fondskoncerner, som følger Anbefalingerne for god Fondsledelse om gennemsigtighed i direktørlønnen (se skemaer nederst).
Mens de undersøgte fondes samlede udgiftsniveau til direktørløn i 2017 lå på 89 mio. kr., så er tallet steget til 126 mio. kr. i 2020, viser fondenes regnskaber. Det svarer til en stigning på over 40 pct.
Det hører med til historien, at flere fonde i 2020 end i 2017 havde lønudgifter til fratrådte direktører, og det påvirker selvsagt fondenes samlede udgifter i opadgående retning.
Årets højeste direktørløn betaler Bitten & Mads Clausens Fond. Her modtager direktør Per E. Have nemlig en løn på 20,6 mio. Og det er formentlig første gang, at en fondsdirektør i Danmark runder de 20 mio. kr. i årlig kompensation.
I 2019 lå direktør Per E. Haves løn fra Bitten & Mads Clausens Fond til sammenligning på 19,6 mio. kr. En samlet lønpakke, som bestyrelsesformand i fonden, Peter Mads Clausen, dengang kommenterede med følgende ord:
“Bitten & Mads Clausens Fond foretager løbende benchmark for at sikre markedskonformitet, såvel inden for bestyrelseshonorar/aflønning, men også i adskillige andre driftsmæssige forhold. Angående direktørens løn er der heri tillige indeholdt en ’stay-on’ bonus grundet nødvendigheden for at fastholde nødvendige kompetencer i vores interne governance processer (ejerforhold, generationsskifte, med mere),” sagde Peter Mads Clausen dengang i en mail til Fundats.
Også tilbage i 2017 lå Per E. Haves løn i top blandt fondsdirektørerne. Dengang betalte fonden en løn på 16,9 mio. kr. Siden da er direktørlønnen i Bitten & Mads Clausens Fond altså steget med knap 22 pct.
En anden genganger i toppen af listen er Lene Skole, som er direktør i Lundbeckfonden. Hun fik i 2020 samlet 13,9 mio. kr. for sine roller i fondskoncernen, hvor hun på grund af sin direktørpost i selve fonden også sidder i bestyrelserne for fondens datterselskaber H. Lundbeck A/S, Falck A/S og Alk-Abelló A/S, LFI Equity A/S, ligesom hun er direktør for Lundbeckfond Invest A/S.
I 2017 modtog Lene Skole til sammenligning 10,1 mio. kr., og dermed har fondskoncernens udgift til direktørposten i 2020 taget et hop på 38 pct. siden 2017.
Flere finansfilantroper holder igen
Dykker man dybere ned i udviklingen i fondenes udgifter til deres direktioner, ser man en tendens, der nuancerer den overordnede kraftige stigning på 40 pct.
I bunden af listen, altså blandt fondene med den mindste stigning i direktionsudgifter, ligger nemlig flere finansfilantroper. Det er fonde og foreninger som Bikubenfonden, Nordea-fonden og Realdania, som er omdannede tidligere finansielle virksomheder.
Siden 2017 er de samlede udgifter til direktionslønninger i Realdania eksempelvis kun steget med 117.000 kr., svarende til 1 pct. I 2017 lå udgifterne her således på 10,39 mio. kr., mens de i 2020 lå på 10,51 mio. kr.
En del af forklaringen er, at Realdania har fået nye filantropi- og investeringsdirektører, som ikke oppebærer helt samme løn som deres forgængere.
Men heller ikke lønnen til administrerende direktør i Realdania, Jesper Nygård, er i samme periode steget så meget som i andre fondskoncerner.
Mens Jesper Nygård modtog 4,77 mio. kr. i 2017, var tallet 5,05 mio. kr. i 2020. Det svarer til en stigning på 5,8 pct., og det er den mindste procentuelle stigning blandt de fondsdirektører, der har siddet på deres post siden Fundats begyndte sin dækning af området med tallene for 2017.
”I Realdania har vi en ambition om at indplacere også vores direktions vederlag m.v. markedskonformt. Vi anvender ikke bonusordninger for topledelsen, og vi regulerer som udgangspunkt årligt lønnen svarende til niveauet for lønindekset for den private sektor året forud,” oplyser Realdanias bestyrelsesformand Michael Brockenhuus-Schack i et skriftligt svar til Fundats om lønpolitikken i den filantropiske forening.
Det er dog ikke hos alle finansfilantroper, at udviklingen har været lige så flad som hos Realdania.
Hos BRFfonden, som også har rødder i den finansielle sektor, fik direktør Kristian May i 2019 et vederlag på 2 mio. kr. Det var næsten dobbelt så højt som i 2017, hvor det lå på 1,08 mio. kr.
For 2020 ser Kristian Mays samlede løn umiddelbart ud til at være faldet med næsten 400.000 kr., idét Brffonden her udbetalte 1,63 mio. kr til direktøren.
Et decideret fald i direktørens løn er der dog ikke tale om, fortæller bestyrelsesformand Lars Munch:
“BRFfonden stiftede i 2020 Fonden for Håndværkskollegier med henblik på at udmønte Brffondens strategi om etablering af håndværkskollegier. I den forbindelse blev Kristian May delansat i Fonden for Håndværkskollegier med honorar på 500.000 pro anno. Hans honorar i BRFfonden blev reduceret tilsvarende, da en del af de opgaver, der tidligere lå i Brffonden, nu ligger i Fonden for Håndværkskollegier,” siger Lars Munch således.
Som følge af Kristian Mays dobbelte direktørpost ligger direktørlønnen betalt af formuen fra de gamle realkreditkunder i Brfkredit fra 2020 altså samlet på 2,13 mio. kr. Det er en stigning på 97 pct. siden 2017.