Egmont Fondens dugfriske strategi forfølger udtørret spor

Egmont Fonden vil med sin nye strategi bekæmpe ’nutidens fattigdom’ – at 15 pct. af en skoleårgang ikke kan læse og regne godt nok til at tage en ungdomsuddannelse. Men der er ikke belæg for denne påstand. Myten er baseret på misforståelser af PISA-under­søgel­serne, der er strikket sådan sammen, at tallet ikke vil kunne komme under ca. 10 pct., påpeger professor ved DPU. Danmarks Lærerforening undrer sig over fondens retorik, men tilbyder sin ekspertise. ”Hvis de her indsatser skal lykkes, så skal vi have lærerne med. Derfor er det helt afgørende, at vi samarbejder om sådan nogle projekter som Egmont Fondens,” siger Anders Bondo Christensen.

Eg­mont Fon­den frem­lag­de for ny­lig sin nye stra­te­gi, der har til for­mål at be­kæm­pe ’nu­ti­dens fat­tig­dom’ – at for man­ge børn af­slut­ter grund­sko­len uden at kun­ne reg­ne el­ler læ­se godt nok. På bag­grund af den se­ne­ste PISA-un­der­sø­gel­se kon­klu­de­rer fon­den, at det dre­jer sig om 15 pct. af ele­ver­ne i en dansk 9.-klasseårgang.

”Vi er en fond, der er byg­get på em­pa­ti over for sam­fun­dets sva­ge­ste og på so­ci­al in­dig­na­tion. Vo­res so­ci­a­le in­dig­na­tion i dag hand­ler om de 15 pct., der op­le­ver det, vi ser som ’nu­ti­dens fat­tig­dom’. Det, som fon­den iden­ti­fi­ce­re­de for hund­re­de år si­den var den ab­so­lut­te fat­tig­dom – det hand­le­de om ik­ke at ha­ve mad på bor­det,” si­ger di­rek­tør for Eg­mont Fon­dens bevil­lings­administration, Hen­ri­et­te Christiansen.

Der­for har fon­den ud­valgt den­ne an­del af sva­ge ele­ver, som må­l­grup­pe for de næ­ste fem års stra­te­gi­ske ind­sats. Må­let for stra­te­gi­en er, at al­le un­ge i år 2030 er i stand til at gen­nem­fø­re en ungdomsuddannelse.

Men selv­om pro­ble­mer­ne for de ud­sat­te børn og un­ge og­så an­går lan­dets sko­ler og an­dre of­fent­li­ge in­sti­tu­tio­ner, som of­te er in­vol­ve­ret, når for­æl­dre mang­ler res­sour­cer til at væ­re go­de for­æl­dre, så skal Eg­mont Fon­dens stra­te­gi­ske fo­kus ik­ke op­fat­tes som en kri­tik, for­klarer Hen­ri­et­te Christiansen.

”Vi er ik­ke ude med en sam­fund­skri­tik. Vi sy­nes, det er pro­ble­ma­tisk, at 15 pro­cent af børne­ne, der går ud af sko­len, ik­ke har de kom­pe­ten­cer, der skal til for at kla­re sig igen­nem en ung­doms­ud­dan­nel­se. Det sy­nes vi er svigt, og det vil vi ger­ne ta­ge et me­dansvar for at løf­te og lø­se. Men vi er me­get be­vid­ste om, at vi ik­ke kan gø­re det ale­ne. Og det bør vi hel­ler ik­ke gø­re ale­ne, for vi har jo ik­ke no­gen de­mo­kra­tisk le­gi­ti­mi­tet,” si­ger hun.

Men med det fo­kus ri­si­ke­rer fon­den at over­se vig­ti­ge år­sags­sam­men­hæn­ge bag de pro­ble­mer, som man­ge ud­sat­te un­ge kæm­per med, på­pe­ger pro­fes­sor ved Dan­marks Pæ­da­go­gi­ske Uni­ver­sitet, Pe­ter N. Al­lerup. Det er nem­lig ik­ke kor­rekt, at 15 pro­cent af en dansk 9.-klasse­år­gang ik­ke har de ma­te­ma­tik- og læ­se­kom­pe­ten­cer, der kræ­ves for ta­ge en ungdoms­uddan­nelse. Det kan man nem­lig ik­ke bru­ge PISA-un­der­sø­gel­ser­ne til at kon­klu­de­re no­get om, for­kla­rer han.

”Eg­mont Fon­den er god til at støt­te fi­ne ini­ti­a­ti­ver. Sa­gen er ba­re, at ved at ba­se­re sig for tungt på PISA, så kom­mer man til at for­føl­ge et spor, som er udtør­ret. For pro­ble­met er ik­ke, at ele­ver­ne ik­ke kan reg­ne og læ­se godt nok til at gen­nem­fø­re en ung­doms­ud­dan­nel­se. I ste­det bør man gå nye ve­je og un­der­sø­ge, hvad år­sa­gen er til, at fra­fal­det er så stort,” si­ger han.

Sam­men med sin kol­le­ga, lek­tor eme­ri­tus In­ge Hen­nings­en fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet frem­lag­de han i fe­bru­ar ny forsk­ning, som går i dyb­den med PISA-un­der­sø­gel­ser­ne og den se­ne­ste PISA-må­ling fra 2015, hvor 540.000 ele­ver fra 72 lan­de delt­og. I bo­gen ’PISA-ma­te­ma­tik, hold­nin­ger og fak­ta’ gen­nem­går de blandt an­det mo­del­len for PISA-un­der­­sø­gel­­ser­ne, som er byg­get så­dan op, at der skal lig­ge en fast an­del ele­ver i de dår­lig­ste kompe­tence­kategorier, som ele­ver­ne sco­res i.

”PISA-un­der­sø­gel­sen er la­vet så­dan, at der in­ter­na­tio­nalt set al­tid vil væ­re et snit på 20 pct. af al­le de del­ta­gen­de ele­ver, der fal­der i de ne­der­ste ka­te­go­ri­er. Un­der­ligt nok bli­ver det ik­ke i de­bat­ten be­mær­ket, at Dan­mark jo alt­så lig­ger bed­re end det in­ter­na­tio­na­le snit, for­di vi kun har 15 pct., der er i de dår­lig­ste ka­te­go­ri­er,” si­ger pro­fes­sor Pe­ter N. Allerup.

Over en år­ræk­ke har for­sker­ne fra 2007 fulgt al­le de ele­ver i 9. klas­se i Kø­ben­havns Kom­mune, der hav­de op­nå­et de dår­lig­ste læ­sesco­rer i PISA-må­lin­ger­ne – alt­så dem, som til­hør­te de 15 pct. la­vest scoren­de ele­ver, der på­stås ik­ke at ha­ve til­stræk­ke­li­ge kom­pe­ten­cer til at ta­ge en ung­doms­ud­dan­nel­se. Det vi­ste sig, at 59 pct. af dem 3 år ef­ter en­ten hav­de gen­nem­ført en ung­doms­ud­dan­nel­se el­ler var i gang med en.

Politisk kampplads

Selv­om der der­for i hen­hold til for­sker­nes re­sul­ta­ter er ta­le om en over­for­tolk­ning i for­hold til på­stan­den om de 15-pct. mang­len­de kom­pe­ten­cer, er det dog bed­re at ha­ve fle­re ele­ver, der sco­rer højt end lavt i PISA-undersøgelserne.

Pro­ble­met er ba­re, at selv med ef­fek­ti­ve so­ci­a­le ind­sat­ser, bed­re for­æl­dre­kom­pe­ten­cer og et vel­fun­ge­ren­de sko­le­sy­stem, så vil det ik­ke væ­re mu­ligt at eli­mi­ne­re den dan­ske PISA-an­del på 15-pro­cent. Der vil nem­lig al­tid væ­re en an­del, som fal­der i de dår­lig­ste ka­te­go­ri­er, på grund af den må­de un­der­sø­gel­sen er de­sig­net på for­kla­rer Pe­ter N. Allerup.

Og der­for vil Eg­mont Fon­den hel­ler ik­ke kun­ne bru­ge de frem­ti­di­ge PISA-un­der­sø­gel­ser til for ek­sem­pel at må­le ef­fek­ten af de sam­le­de be­stræ­bel­ser på at for­bed­re de sva­ge ele­vers fag­li­ge kompetencer.

”Da det mål er de­fi­ne­ret re­la­tivt i un­der­sø­gel­sen, så kan man kon­sta­te­re, at vi ik­ke har no­gen ri­me­lig chan­ce for at slip­pe af med den an­del af ele­ver, som man på bag­grund af under­søgel­sen ud­læg­ger, som om de ik­ke kan læ­se og reg­ne godt nok. Vi kan få lidt min­dre af dem, men vi er ik­ke selv her­re over det. Så­dan som un­der­sø­gel­sen tek­nisk set er de­sig­net, vil det re­a­li­stisk set al­drig kun­ne la­de sig gø­re at få den an­del ned un­der ca. 10 pro­cent,” si­ger han.

Et an­det pro­blem ved at kon­klu­de­re, at de 15-pct. ik­ke er dyg­ti­ge nok til at gen­nem­fø­re en ud­dan­nel­se er, at un­der­sø­gel­ser­ne ik­ke er ba­se­ret på det pensum, som en 9-klas­ses elev skal kun­ne. Der­i­mod må­ler PISA på nog­le ge­ne­rel­le kompetencer.

”Min an­ke er, når man bru­ger så­dan nog­le upræ­cist de­fi­ne­re­de kom­pe­ten­cer, så bli­ver det me­get fly­den­de, hvad ele­ver­ne kan el­ler ik­ke kan. Hvis nu man kun­ne kon­sta­te­re, at ele­ven ik­ke kan fin­de ud af at ud­reg­ne rød­der­ne i an­den­grads­lig­ning, så er det jo en helt an­den si­tu­a­tion, hvor man kun­ne si­ge no­get om, hvad de her ele­vers fag­li­ge pro­blem er i for­hold til nog­le læ­rings­mål,” for­kla­rer han.

Over­for­tolk­nin­ger­ne af PISA-må­lin­ger­ne i ma­te­ma­tik og læs­ning er ik­ke nyt for Dan­marks Læ­rer­for­e­ning. Og Eg­mont Fon­dens of­fent­li­ge lan­ce­ring af ind­sat­sen mod ’15-pct-pro­ble­met’ væk­ker da hel­ler ik­ke be­gej­string hos for­e­nin­gens for­mand, An­ders Bon­do Christensen.

”Jeg skal ær­ligt in­drøm­me, at jeg er no­get fru­stre­ret over, at jeg nu igen­nem 15 år har skul­let hø­re den sam­me sang. Det er li­ge som en an­den myte, der hel­ler ik­ke er til at slip­pe af med. Nem­lig den om, at vi har ver­dens dy­re­ste fol­ke­sko­le. Det pas­ser ik­ke, og man kan dokumen­tere, at det har vi ab­so­lut ik­ke. Med hen­syn til de 15 pct. har vi fle­re gan­ge lagt den doku­men­tation på bor­det for undervisnings­ministrene, som nu og­så Pe­ter N. Al­lerup og In­ge Hen­nings­en har la­vet,” si­ger han.

Når myten al­li­ge­vel gen­ta­ges in­di­mel­lem af for­skel­li­ge in­ter­es­sen­ter om­kring sko­le­ver­de­nen, så skyl­des det den sær­li­ge po­si­tion, som fol­ke­sko­len har få­et i den of­fent­li­ge og po­li­ti­ske de­bat i Dan­mark, me­ner An­ders Bon­do Christensen.

”PISA-myten om de funk­tio­nel­le anal­fa­be­ter bli­ver ved at bli­ve brugt, for­di det er så nemt, og for­di fol­ke­sko­len i Dan­mark er ble­vet en po­li­tisk kamp­plads,” si­ger An­ders Bon­do Christensen.

Barnet og familien i centrum

Eg­mont Fon­dens stra­te­gi­ske ind­sats­om­rå­der er langt bre­de­re end dét, der fo­re­går i lan­dets sko­ler. Pro­ble­mer­ne med den ’nu­ti­dens fat­tig­dom’ er iføl­ge fon­den gan­ske kom­plek­se. Det hand­ler bå­de om util­stræk­ke­li­ge for­æl­dre­kom­pe­ten­cer, om børn med lavt selv­værd og om børn, der har læ­rings­van­ske­lig­he­der i sko­len og ik­ke får den rig­ti­ge hjælp. Det er de tre grund­læg­gen­de pro­ble­mer, der iføl­ge fon­den skal lø­ses, hvis den skal nå sit mål i 2030.

Eg­mont Fon­dens stra­te­gi ta­ger ud­gangs­punkt i de ud­sat­te børn og un­ges be­hov, og der­for pe­ger den bag­ved­lig­gen­de ana­ly­se hel­ler ik­ke i ret­ning af mang­ler el­ler uhensigts­mæssig­heder i ek­sem­pel­vis sko­le­sy­ste­met, hos sko­le­læ­rer­ne el­ler de fag­profes­sionelle på det so­ci­a­le om­rå­de, som of­te er i kon­takt med bør­ne­ne. Der­i­mod er der fo­kus på, at fon­dens almen­nyt­tige ind­sat­ser kan væ­re med til at fin­de nye løs­nin­ger på pro­ble­mer­ne – sær­ligt i sam­ar­bej­de med civilsamfundet.

”’Nu­ti­dens fat­tig­dom’ skal adres­se­res i hjem­met, i ci­vil­sam­fun­det og i de in­sti­tu­tio­ner, som bør­ne­ne mø­der på de­res vej, det vil si­ge dag­til­bud og sko­ler” si­ger Hen­ri­et­te Chri­sten­sen og uddyber.

”Vo­res ær­in­de er at sik­re, at al­le un­ge bli­ver i stand til at ta­ge en ung­doms­ud­dan­nel­se ved at sæt­te bar­net og fa­mi­li­en cen­trum og der­ud­fra de­fi­ne­re hvil­ken støt­te, der er be­hov for.”

En del af Eg­mont Fon­dens lang­sig­te­de mål er des­u­den, at børn og un­ge ud­over de læ­rings­mæs­si­ge kom­pe­ten­cer og­så får de so­ci­a­le og per­son­li­ge kom­pe­ten­cer, der sik­rer, at de er livs­du­e­li­ge og der­med er i stand til at ska­be sig et godt liv.

”En stor del af pro­ble­mer­ne for de 15 pro­cent, der går ud af sko­len uden de til­stræk­ke­li­ge fag­li­ge kom­pe­ten­cer, er, at net­op de børn har det svært so­ci­alt. De mang­ler de so­ci­a­le og per­son­li­ge kom­pe­ten­cer, der skal til,” si­ger Hen­ri­et­te Christiansen.

Forkert analyse

Dan­marks Læ­rer­for­e­ning me­ner dog ik­ke, at det frem­mer for­må­let, at Eg­mont Fon­den i sin lan­ce­ring af stra­te­gi­en om­ta­ler pro­ble­mer, der re­la­te­rer til fol­ke­sko­len, som ’svigt’ og ’nu­ti­dens fattigdom’.

”Hvor­for skal vi bru­ge den slags re­to­rik, det er der jo in­gen, der har gavn af. Jeg har gen­nem man­ge år ar­bej­det på, at vi skul­le la­ve en na­tio­nal fæl­les stra­te­gi for at gø­re no­get ved, at for man­ge for­la­der sko­len uden at kun­ne læ­se godt nok. Det har jeg fo­re­slå­et tre el­ler fi­re un­der­vis­nings­mi­ni­stre, at vi gjor­de i sam­ar­bej­de med KL,” si­ger An­ders Bon­do Christensen.

Han er enig i, at det er af­gø­ren­de, at de ele­ver, der ek­sem­pel­vis har læ­se­van­ske­lig­he­der, får et løft.

”Men vi skal prø­ve at ana­ly­se­re, hvor ud­for­drin­gen lig­ger. Der­for skal vi hol­de op med at på­stå, at der er 15 pro­cent af en år­gang, der ik­ke kan ta­ge en ung­doms­ud­dan­nel­se. For gør vi det, så har vi en for­kert ana­ly­se som ud­gangs­punkt. I ste­det skal vi byg­ge på den vi­den, der ek­si­ste­rer om, hvor­dan man kan lø­se de ud­for­drin­ger, der er. Det er alt­så vig­tigt, at vi prø­ver at kva­li­fi­ce­re de ini­ti­a­ti­ver, der bli­ver ta­get rundt om­kring,” si­ger An­ders Bon­do Christensen.

Han me­ner, at ind­sat­ser der hand­ler om at for­bed­re sko­le­e­le­vers kom­pe­ten­cer kræ­ver, at man ind­dra­ger lærerne.

”Hvis de her ind­sat­ser skal lyk­kes, så skal vi ha­ve læ­rer­ne med. Og læ­rer­ne er Dan­marks Læ­rer­for­e­ning, så der­for er det helt af­gø­ren­de, at vi sam­ar­bej­der om så­dan nog­le pro­jek­ter som Eg­mont Fon­dens, hvis det skal kun­ne lyk­kes,” si­ger han og op­for­drer til gå i di­a­log om at lø­se problemerne.

”Vi ta­ger me­get ger­ne en snak med Eg­mont Fon­den om, hvor­dan de kan bi­dra­ge til at gø­re en po­si­tiv for­skel ude på sko­ler­ne. Det vil vi i Dan­marks Læ­rer­for­e­ning ger­ne hjæl­pe med, og vi har i al be­ske­den­hed en me­get stor eks­per­ti­se på om­rå­det, og så har vi en me­get tæt kon­takt til he­le forsk­nings­mil­jø­et. Al den vi­den kan vi bru­ge til at hjæl­pe med til, at fon­dens pen­ge bli­ver brugt på en god må­de,” si­ger han.

Og­så pro­fes­sor Pe­ter N. Al­lerup er enig med Eg­mont Fon­den i, at der er mas­ser af pro­ble­mer at ta­ge fat på i for­hold til sva­ge un­ge, som ik­ke gen­nem­fø­rer en uddannelse.

Et af pro­ble­mer­ne hæn­ger sam­men med Eg­mont Fon­dens an­det del­mål - nem­lig at al­le ele­ver i 2030 skal ’for­ven­tes af ha­ve en kom­pe­ten­ce­gi­ven­de ud­dan­nel­se 10 år ef­ter 9. klasse’.

”Det tri­ste ved det dan­ske sy­stem er, at ele­ver­ne er væl­dig hur­ti­ge til at kom­me ud af hul­ler­ne ef­ter 9. klas­se. Et år ef­ter sko­len er 85 pro­cent i gang med en ung­doms­ud­dan­nel­se og to år ef­ter er 90 pro­cent i gang med ung­doms­ud­dan­nel­se. Men så sker der et el­ler an­det, som vi ik­ke er klar over, for ef­ter fem år er 30 pro­cent fal­det helt fra,” si­ger Pe­ter N. Allerup

Der­med pe­ger han på det spor, han som for­sker me­ner, at Eg­mont Fon­den bur­de sæt­te sig for at forfølge:

”Det med at ’al­le’ skal få en ung­doms­ud­dan­nel­se ef­ter fem år er en god am­bi­tion. Men jeg tror, vi bli­ver nødt til at in­ve­ste­re in­tenst i at fin­de ud af, hvor­for der er så stort fra­fald. Min hy­po­te­se er, at en del af det fra­fald, vi ser blandt an­det skyl­des, at valg­mu­lig­he­der­ne har væ­ret for man­ge, og at det der­for er for let at drop­pe ud un­der­vejs,” si­ger Pe­ter N. Allerup.

Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har bedt Eg­mont Fon­den for­hol­de sig til, at der ik­ke er be­læg for den cen­tra­le præ­mis for fon­dens stra­te­gi­ske valg og valg af må­l­grup­pe. Vi har og­så spurgt, hvor­dan fon­den for­hol­der sig til Dan­marks Læ­rer­for­e­nings til­bud om at ind­gå i di­a­log om, hvor­dan man på en kva­li­fi­ce­ret bag­grund kan lø­se pro­ble­mer for de ud­sat­te un­ge, som har for dår­li­ge ma­te­ma­tik- og læ­se­kom­pe­ten­cer. Men Eg­mont Fon­dens di­rek­tør har ik­ke øn­sket at for­hol­de sig til kri­tik­ken el­ler opfordringen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img
spot_img

Læs mere

Du kan læse Egmont Fondens strategi her.

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer