Selvom Nordea-fondens nye treårige uddelingsstrategi, der offentliggøres i dag, med fondens egne ord ikke er en revolution, men snarere en evolution af tidligere strategier, er der alligevel et par større ændringer, som fremtidige ansøgere bør skrive sig bag øret.
Én af de mest markante nyskabelser er, at alle Nordea-fondens ansøgere fremover konkret skal forholde sig til, hvordan deres projekt bidrager til øget bæredygtighed og mindre klimapåvirkning.
Ambitionen er ifølge Nordea-fondens administrerende direktør Henrik Lehmann Andersen, at fondens uddelinger skal afspejle samfundets øgede fokus på ESG (Environmental, Social og Governance). For eksempel vil det i fremtiden være en forudsætning for at opnå støtte, at større projekter gennemfører livscyklus- og bæredygtighedsanalyser.
De skærpede bæredygtighedskrav kommer hånd i hånd med, at fonden i den nye strategiperiode har intentioner om at støtte flere projekter end før, der er orienteret mod faciliteter og byggerier – blandt andet opførelse eller opgradering af forenings- og kulturhuse rundt omkring i landet.
Det er tydeligt at se, at alle dem, der har opnået professionalisme omkring ESG-parametre, nu begynder at tage gevinsterne hjem
Henrik Lehmann Andersen – Administrerende direktør, Nordea-Fonden
”Når vi nu vil til at støtte flere projekter, der rummer faciliteter og byggerier, er det et naturligt skridt også at begynde at stille krav om livscyklusanalyser og dokumentation af, hvordan projektet bidrager til øget bæredygtighed. En lang række af de støttemodtagere, vi allerede kender, har i dag fokus på bæredygtighed. Så jeg tror, at de krav, vi fremover vil stille, for mange samarbejdspartneres vedkommende vil blive opfattet som en bekræftelse af, at de er på rette spor,” siger Henrik Lehmann Andersen til Fundats.
Nordea-fondens direktør understreger, at der er en stor forståelse i fonden for, at de nye bæredygtighedskrav kan blive vanskelige at håndtere især blandt de mange mindre organisationer og foreninger, som typisk søger Nordea-fonden om midler.
”I de tilfælde stiller vi ekspertrådgivning til rådighed for dem. Vi har allerede gode erfaringer fra de seneste år med at stille ekstern ekspertrådgivning til rådighed for projektejerne i forbindelse med byggeteknik eller kvalitet af evalueringer og effektmålinger. Og samme model introducerer vi nu i relation til det, der handler om bæredygtighedskrav,” forklarer Henrik Lehmann Andersen.
ESG-fokus styrker kvalitet og økonomi i projekter
Selvom de øgede bæredygtighedskrav kommer til at pålægge ansøgerne ekstra arbejdstimer og måske kræver bistand, er det ifølge Henrik Lehmann Andersen på alle parametre godt at være underlagt sådanne betingelser.
”For mig er der to dimensioner i det. Den ene dimension er, at det er tydeligt at se, at alle dem, der har opnået professionalisme omkring ESG-parametre, nu begynder at tage gevinsterne hjem. Det viser sig på alle parametre, at fokus på ESG er godt for både kvaliteten, dynamikken og driftsøkonomien i de aktiviteter, der gennemføres. Den anden dimension er, at såfremt vores krav til projekternes bæredygtighed øger projektomkostningerne, så er vi naturligvis også indstillede på at give støtte til disse,” siger Henrik Lehmann Andersen.
”Det betyder for eksempel, at hvis bæredygtighedskravene medfører flere udgifter ved et byggeri, betaler vi ekstraudgifterne. Og har man et projekt, hvor man skal køre rundt til alle gymnasierne i hele Danmark i en bus, betaler vi gerne den forskel, som det koster at køre fossilfrit frem for i en gammeldags dieselhakker,” understreger han.
Selvom klima- og bæredygtighedsfokus har stået højt på dagsordenen i flere år i Danmark, mener Henrik Lehmann Andersen ikke, at det er sent, at Nordea-fonden nu så eksplicit begynder at stille bæredygtighedskrav til sine ansøgere.
”Vi har ikke støttet ret mange byggerier og faciliteter før. Så på den måde flugter de nye krav om miljømæssig bæredygtighed godt med, at vi vil til at støtte flere byggerier og faciliteter. Og bæredygtighedskravene bliver ikke kun stillet ved byggerier, men også ved eksempelvis etablering af stiforløb i naturen eller udstillinger på museer og i formidlingscentre,” siger Henrik Lehmann Andersen.
- Vurderer du, at de klare krav på bæredygtighedsområdet vil få indflydelse på, hvem og hvor mange der søger penge hos Nordea-fonden?
”Det tror jeg faktisk ikke. Vores erfaringer fra de andre gange, hvor vi gennem årene har skærpet kravene og tonen, er, at det ikke ændrer på ansøgertyperne. Tværtimod har vores krav måske i højere grad hjulpet ansøgerne til at blive mere professionelle i udfoldelsen af deres arbejde. Jeg tror, det samme vil ske med bæredygtighedskravene,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Fra 0-6 år til 0-18 år
Nordea-fondens opdaterede strategi hviler fortsat på missionen om at støtte ’gode liv’ indenfor sundhed, motion, natur og kultur.
I forhold til ét af fondens fire fokusområder, ’Børn og unge godt på vej’, er målgruppen i de kommende tre år de 0-18-årige. I den tidligere strategiperiode havde fonden et særskilt fokus på 0-6-årige, som altså nu er udvidet, så det omfatter alle børn og unge op til 18 år.
”Måden, vi udvikler vores strategiske fokusområder på, er ved at lytte til, hvad der foregår omkring os. I løbet af de seneste tre år, hvor vi har haft fokus på de 0-6-årige, har vi fået mange henvendelser med projektideer, som har ramt en bredere aldersklasse. Samtidig har vi hørt fra de faglige miljøer, at det vil give god mening at udvide fokus fra livets begyndelse til også at have fokus på de lidt ældre børn og unge. Så den udvidelse af målgruppen, der nu sker, giver god mening i forhold til vores erfaringer fra de seneste tre år,” siger Henrik Lehmann Andersen.
- Betyder det, at I ikke længere mener, at de alleryngste i vores samfund har brug for særlig opmærksomhed?
”Fundamentet for gode liv skabes i barndommen. Derfor omfatter vores fokus fortsat de 0-6-årige og deres forældre, og nu udvider vi målgruppen til at rumme de op til 18-årige inklusive deres forældre. At udvide målgruppen er en måde at favne civilsamfundsdimensionerne i højere grad end hidtil. Og vores erfaring er, at hvis vi skal få vores støttemidler så tæt på borgerne som muligt, skal vi ikke være for snævre i vores strategiske fokus. Jo mere snævert strategifokus, man har, desto mere risikerer man især at tilgodese faglige målgrupper og nationale organisationer frem for mindre, lokale foreninger og alt dét, der virkelig kommer tæt på lokalbefolkningerne,” siger Henrik Lehmann Andersen.
- Har I været for snævre i jeres fokus de forløbne tre år?
”Nej, det synes jeg ikke. Vi har stadig et bredt fokus – det siger næsten sig selv med vores mission om at støtte gode liv. Men vi er blevet mere bevidste om vores DNA med udgangspunkt i de brede fællesskaber, som sparekassebevægelsen repræsenterede, og den særlige identitet, der ligger i dét. Det betyder konkret, at man kan finde os på næsten hvert et gadehjørne over hele landet. Man vil derfor også i den næste treårige periode komme til at se væsentligt flere mindre uddelinger end hidtil,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Jo mere snævert strategifokus, man har, desto mere risikerer man især at tilgodese faglige målgrupper og nationale organisationer frem for mindre, lokale foreninger
Henrik Lehmann Andersen – Administrerende direktør, Nordea-Fonden
Med fokusområdet ’Liv i det lokale’ øger Nordea-fonden uddelingsrammen til de mindre projektideer fra 30 til 50 millioner kroner, og ansøgningsloftet til de mindre projekter hæves fra 100.000 til 200.000 kroner. Med puljerne ’Kysten er klar’ og ’Her bor vi’ i 2019-2021 har fonden erfaret, at der er stor efterspørgsel efter støtte til mindre projekter, og det er blandt andet dén interesse, der i de kommende tre år kvitteres for, forklarer Henrik Lehmann Andersen.
”Modsat vil vi også komme til at gennemføre flere markante uddelinger på over 25 millioner kroner til store projekter med national interesse. Generelt vil vi være mindre fokuserede på nationale aktører, som for eksempel gerne vil udbrede et projekt inden for børn- og unge-området, og mere fokuserede på at have godt fat i de mindre aktører i lokalsamfundene og hjælpe dem med at realisere deres drømme,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Ønsker at få flere og dygtigere ansøgere og støttemodtagere
Når der foretages en opdatering af Nordea-fondens uddelingsstrategi hvert tredje år, skyldes det ifølge direktøren, at en treårig horisont matcher behovet for at følge med tiden og få sat nogle andre og nye ord på.
”Men det er langt fra det hele, der er blevet vendt på hovedet i den opdaterede strategi – meget ligner til forveksling det samme som før med nogle nye og måske mere tidssvarende ord. Og hele øvelsen handler jo for os om at gøre fonden samfundsrelevant og gøre det attraktivt for ansøgerne at samarbejde med os,” pointerer Henrik Lehmann Andersen.
- Så dybest set er en opdatering af uddelingsstrategien et forsøg på at få flere ansøgere?
”Ja, det handler om at være relevant og attraktiv for flest muligt og få dygtigere ansøgere og støttemodtagere, så vi dermed i de støttede projekter får skabt nogle resultater, som andre kan blive inspirerede af og blive dygtigere af. Det handler for os om at være i øjenhøjde med dem, der skal bruge os, og give dem bedre muligheder for at opdage, at vi kan være en god samarbejdspartner. Det er det væsentligste element, når vi laver strategiopdateringer,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Vi stiller helt sikkert skrappere krav end tidligere
Henrik Lehmann Andersen – Administrerende direktør, Nordea-Fonden
Han medgiver, at der er en tendens til, at fondene generelt, når uddelingsstrategier gennemskrives og revideres, begynder at stille stadig større krav til sine samarbejdspartnere.
”Ja, det er der slet ikke nogen tvivl om. Vi stiller helt sikkert skrappere krav end tidligere. I Nordea-fonden har vi især arbejdet med evnen til at samle projekternes resultater og få dem delt med andre aktører, så de indsatser, der kommer efterfølgende, kan blive bedre og bedre. Og det kommer også til at gælde med bæredygtighedsdimension, at vi vil prøve at suge nogle erfaringer ud af de igangværende og gennemførte projekter og dele erfaringerne med nye aktører og initiativer,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Nordea-fondens uddelinger lå i 2019 på 417 millioner kroner, faldt i 2020 til 268 millioner kroner og endte i 2021 på 338 millioner kroner. I år er forventningen, at den nye strategi får følgeskab af 550 millioner uddelingskroner, hvis der er efterspørgsel efter pengene.
”Der sker det samme for os som for flere andre fonde, at vi får flere penge at dele ud. Derfor gælder det om at finde de projekter, som kan matche det uddelingsomfang, vi har. Uddelingsbudgettet er i år tilbage på sporet fra 2017-19, men væsentligt højere end i 2020 og 2021, hvor vi var ramt af ikke at modtage udbytter fra vores finansaktier,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Nordea-fondens fire fokusområder
Nordea-fondens uddelingsstrategi for 2022 og tre år frem hviler fortsat på missionen om at støtte gode liv indenfor sundhed, motion, natur og kultur. Der er valgt fire fokusområder:
-
- Børn og unge godt på vej: Projekter, som fremmer børn og unges muligheder for at folde sig ud og vokse ind i livet sammen med andre. Målgruppen er de 0-18-årige.
- Ud i det fri: Projekter, som øger mulighederne for at komme ud i det fri, og motiverer flere til et aktivt natur- og friluftsliv.
- Lyst til at deltage: Projekter, som motiverer flere til at tage del i og ansvar for fællesskabet, foreningslivet og demokratiet.
- Liv i det lokale: Aktiviteter, der styrker fællesskaber i lokalområdet.
Kilde: Nordea-fonden.
