Sekretariaterne i danske fonde og filantropiske foreninger har vokseværk.
Ifølge en kortlægning, som Fundats har foretaget i 64 fonde og filantropiske foreninger af varierende størrelser og med varierende uddelingsmuskler, var der i 2020 tilsammen 1.224 medarbejdere i de 64 sekretariater. Det er en stigning på hele 59 procent sammenlignet med 2015, hvor de samme 64 fonde tilsammen kunne mønstre 769 medarbejdere.
Alene det seneste år, fra 2019 til 2020, er behovet for kontorstole vokset med lidt over syv procent. I antal er stigningen det seneste år på 92 personer, svarende til at der i løbet af 2020 er kommet halvanden ny medarbejder pr. sekretariat.
Gennemsnittet for de 64 fonde, Fundats har haft under luppen, var sidste år 19 ansatte pr. sekretariat. I 2015 var der i snit syv færre, nemlig 12 ansatte, i hver af de 64 udvalgte fonde.
Det er dog værd at hæfte sig ved, at på linje med, at uddelingerne i fondene varierer fra en kvart million kroner til 5,4 milliarder kroner, er der også betragtelige forskelle i antallet af medarbejdere i hver enkelt fond.
Suverænt størst målt i antallet af medarbejdere blandt de kortlagte fonde er Novo Nordisk Fonden, som også i forhold til uddelinger er den i særklasse største danske fond. I 2020 havde Novo Nordisk Fonden i gennemsnit 173 medarbejdere på lønningslisten.
I den modsatte ende af skalaen findes en håndfuld fonde med kun én person ansat.
Stigende uddelingsaktivitet har ført til nyansættelser
Ifølge Senior Vice President og kommunikationsansvarlig i Novo Nordisk Fonden Steffen P. Lüders er der én primær årsag til, at fondens samlede antal af medarbejdere er vokset fra 26 personer i 2015 til 173 i 2020.
”Den meget markante udvidelse af antallet af medarbejdere i Novo Nordisk Fonden fra 2015 til 2020 skyldes, at vores uddelingsaktivitet er steget voldsomt. I 2017 lancerede vi en ny strategi, som betød, at fondens uddelingsområder blev udvidet ganske markant. Hvor vi tidligere havde haft fokus især på biomedicin, sundhed, hospitalsvirksomhed og sociale og humanitære aktiviteter, er vi siden 2017-2018 gået meget bredere ud i forhold til innovation, bæredygtig omstilling, naturvidenskabelige og tekniske fag og uddannelse. I den forbindelse har vi opbygget en række nye afdelinger,” siger Steffen P. Lüders.
Vi er meget opmærksomme på ikke at være for mange, men derimod at være de rigtige
Steffen P. Lüders – Senior Vice President og kommunikationsansvarlig, Novo Nordisk Fonden
En meget stor del af de nye medarbejdere, der er blevet ansat de senere år i Novo Nordisk Fonden, er videnskabelige medarbejdere med en faglig ekspertise inden for eksempelvis bæredygtig omstilling og naturtekniske fag. Derudover har fonden ifølge Steffen P. Lüders ansat mange til supportfunktioner som økonomi og analyse.
Kendetegnende er, siger han, at medarbejderne generelt er højt uddannede.
Mens kurven over antallet af ansatte i Danmarks største fond har været støt stigende siden 2015, kommer udviklingen dog ikke til at fortsætte i indeværende år.
”Ved udgangen af i år vil vi være færre end 173,” fastslår Steffen P. Lüders.
”Grunden er, at to af de initiativer, vi har arbejdet rigtig meget på, nemlig etableringen af Bio Innovation Institute, BII, og Life, siden årsskiftet 2021-2021 er etableret som selvstændige fonde. Så de ansatte i BII og Life, der talte med i 2020, tæller ikke med i 2021. Præcis hvor stor, nedgangen i det samlede antal medarbejdere bliver, kan jeg ikke sige endnu.”
Færre medarbejdere end store udenlandske fonde
Hvordan udviklingen bliver i de kommende år i Novo Nordisk Fonden, har Steffen P. Lüders endnu ikke noget bud på.
”Da Mads Krogsgaard Thomsen i marts startede som administrerende direktør for fonden, lød startskuddet til udarbejdelsen på af en ny, langsigtet strategi. Den bliver ikke kun femårig, men sandsynligvis mere langsigtet, og det er helt sikkert, at vi kommer til at vokse uddelingsmæssigt. I den forbindelse er vi ikke nået til organiseringen endnu. Vi er meget opmærksomme på ikke at være for mange, men derimod at være de rigtige,”
understreger Steffen P. Lüders.
Han tilføjer, at når Novo Nordisk Fonden benchmarker sig med andre internationale fonde med uddelinger i milliardklassen, ligger den danske sværvægter i den lave ende, når det gælder antallet af medarbejdere.
”Wellcome Trust, der uddeler, hvad der i danske kroner svarer til 8,5 milliarder kroner, har 600 ansatte. Og Gates Foundation, som uddeler fem milliarder dollars om året, har flere tusinde medarbejdere,” siger Steffen P. Lüders.
Strenge krav til finansiel styring
I Velliv Foreningen er antallet af medarbejdere vokset fra én i 2015 til 10 i 2020.
Men som den filantropiske forenings administrerende direktør Lars Wallberg pointerer, startede sekretariatets arbejde først for alvor i 2017, og de almennyttige uddelinger og implementeringen af bonusordningen for medlemmerne startede i 2018.
”I takt med, at de projekter, vi er gået ind i, er blevet færdiggjort og har skullet evalueres, og at vi samtidig har villet sikre os, at det var de rigtige, nye projekter, der blev igangsat, har vi gennem de senere år ansat flere medarbejdere. Det almennyttige område fylder mere og mere mandskabsmæssigt. Derudover har vi også en formue, vi skal forvalte. I perioden har vi overtaget det fulde ejerskab af pensionsselskabet Velliv, som vi gradvist købte af Nordea, og dermed er vi også selv blevet en finansiel virksomhed. Det betyder, at der er strenge krav til at have styr på processer og finansiel styring, hvilket også har givet anledning til ansættelser,” siger Lars Wallberg.
I de kommende år kommer vi i forlængelse af foreningens strategi til at drøfte med bestyrelsen, om det er relevant at udvide antallet af medarbejdere for at kunne drive flere projekter selv
Lars Wallberg – Administrerende direktør, Velliv Foreningen
I øjeblikket er der, inklusive direktøren, 11 fuldtidsmedarbejdere og to studenter i Velliv Foreningens sekretariat. I perioder bliver de suppleret med eksterne ressourcer til blandt andet kommunikationsopgaver.
”Det sker for eksempel, når vi skal kommunikere om nye støtteområder eller kommunikere med vores medlemmer om bonus og valg til repræsentantskabet. Tydelig kommunikation er meget vigtigt for os. Hvis vores uddelingsaktiviteter skal være almennyttige, skal resultaterne af dem kommunikeres ud til offentligheden. Derudover tilkøber vi qua nogle af de funktioner, der følger med at være en finansiel virksomhed, ressourcer hos dattervirksomheden Velliv og nogle eksterne samarbejdspartnere,” siger Lars Wallberg.
Om antallet af fastansatte medarbejdere i Velliv Foreningen kommer til at vokse i de kommende år, afhænger ifølge Lars Wallberg meget af, hvor ambitiøs foreningen fremadrettet ønsker at være i forhold til uddelingsaktiviteterne.
”Jeg véd fra andre fonde, at hvis man selv er meget styrende i at udvikle nye koncepter og partnerskaber, kan det kræve mange interne ressourcer. Vi har her i starten været mest været præget af at modtage og behandle ansøgninger udefra indenfor de rammer, vi selv har sat, og så tilpasset ressourcer efter ansøgningerne. I de kommende år kommer vi i forlængelse af foreningens strategi til at drøfte med bestyrelsen, om det er relevant at udvide antallet af medarbejdere for at kunne drive flere projekter selv,” siger Lars Wallberg.
Flere selskaber kræver større administration
Også Aarhus Universitets Forskningsfond har oplevet en procentvis stor stigning i antallet af medarbejdere. I 2015 var der 12, og det tal voksede i 2020 til gennemsnitligt 24 i løbet af året og 27 ved årets udgang.
Vi har både i direktionen og bestyrelsen haft et ønske om en større professionalisering, og kombinationen af flere selskaber og ønsket om at være mere professionelle gør, at vi simpelthen er nødt til at have en større fondsadministration
Jørgen Lang – Administrerende direktør, Aarhus Universitets Forskningsfond
Jørgen Lang, der er administrerende direktør i fonden, oplyser, at i tallet 27 medregnes både medarbejdere, der kun arbejder i moderfonden, og medarbejdere, der også har opgaver i nogle af de 100 procent ejede datterselskaber, fonden deler administration med.
”Når jeg kigger på, hvordan udviklingen i antallet af medarbejdere har været siden 2015, er stigningen nogenlunde identisk for moderfonden og vores datterselskaber. For moderfonden udgør myndighedskrav, blandt andet reglerne om god fondsledelse, GDPR-krav og hvidvaskregler, kun en mindre del af forklaringen. Den primære årsag er, at vi er blevet en væsentligt større koncern, end vi var for år tilbage, og har taget flere selskaber ind. Vi har både i direktionen og bestyrelsen haft et ønske om en større professionalisering, og kombinationen af flere selskaber og ønsket om at være mere professionelle gør, at vi simpelthen er nødt til at have en større fondsadministration,” siger Jørgen Lang.
I forhold til universitetsfondens datterselskaber er det især ejendomsselskabet, der har haft vokseværk.
”Det hænger blandt andet sammen med vores køb i 2016 af det tidligere Kommunehospital i Aarhus, som vi er ved at omdanne til en 110.000 kvadratmeter stor universitetsby op ad Universitetsparken i Aarhus,” forklarer Jørgen Lang.
Vi yder støtte ud over det økonomiske, for eksempel i form af sparring og viden omkring læring gennem leg
Charlotte Qvist Frandsen – Head of People & Governance, Lego Fonden
Han forventer, at der ved udgangen af 2021 er 30 medarbejdere i alt i sekretariatet og dermed tre flere end ét år tidligere.
Stigende aktivitetsniveau i Lego Fonden
I Lego Fonden har stigningen i antallet af medarbejdere fra 2015 til 2020 også være markant. I 2015 havde fonden 38 ansatte, og det tal voksede sidste år til 98.
Og her i 2021 er udviklingen fortsat. Ifølge Charlotte Qvist Frandsen, der er Head of People & Governance i Lego Fonden, er der pr. 1. august i år 109 medarbejdere i fondens sekretariat.
”Når vi har fået så mange nye kolleger i Lego Fonden i løbet af de sidste år, så skyldes det primært, at aktivitetsniveauet i fonden har været støt stigende gennem årene. Lego Fonden er dybt engageret i hver bevilling over hele projektets levetid, hvilket typisk er tre-fire år, og vi yder støtte ud over det økonomiske, for eksempel i form af sparring og viden omkring læring gennem leg,” lyder det fra Charlotte Qvist Frandsen i et skriftligt citat til Fundats.
Charlotte Qvist Frandsen tilføjer, at langt størstedelen af de nye kolleger netop beskæftiger sig med det direkte samarbejde med fondens partnere, hvor der er stor fokus på gensidig dialog og på at lære af hinanden med henblik på, at bevillingerne skaber den størst mulige positive forandring for børn i hele verden.
Mere modne fonde
Én ting er den specifikke udvikling i de enkelte fonde, noget andet er den generelle tendens til stadig flere mennesker i fondenes sekretariater. Og her er der flere forskellige bud på, hvad tendensen især skyldes.
Steffen P. Lüders fra Novo Nordisk Fonden peger på to aspekter.
”Det er en logisk og ikke spor overraskende udvikling, når man ser på, hvor meget uddelingerne i Fondsdanmark er steget de senere år. Det giver god mening, at det kræver flere hænder at sikre kvalitet i uddelingerne, men også kontrol med dem. Derudover tror jeg, der er sket en modenhed i fondene. Lidt karikeret sagt er mange fonde gået fra at være nogle, der uddeler penge til projekter, og så er alt godt, til at være langt mere involverede i projekterne, mere kvalitetsbevidste og mere fokuserede på tværgående samarbejder,” siger Steffen P. Lüders.
Samtidig agerer fondene i en verden i forandring, som blandt andet betyder, at man skal være mere åbne end tidligere, hvor mange, inklusive os selv, levede et stille liv
Jørgen Lang – Administrerende direktør, Aarhus Universitets Forskningsfond
Lars Wallberg fra Velliv Foreningen hæfter sig især ved fondenes øgede åbenhed.
”Jeg oplever et klart ønske fra fonde og filantropiske foreninger om at være kendte som professionelle og vidende aktører, der ikke bare deler penge ud, men ønsker at gøre en reel forskel inden for sine indsatsområder. Det kræver åbenhed om de resultater, man skaber med sine uddelinger, for dermed også fremadrettet at kunne tiltrække relevante ansøgninger. Samtidig er der stigende bevågenhed omkring, hvad fondene foretager sig, og man skal kunne redegøre for sine aktiviteter. Generelt har den øgede professionalisme på kommunikationsområdet og anbefalingerne om åbenhed øget mange fondes behov for medarbejdere,” siger Lars Wallberg.
Også Jørgen Lang fra Aarhus Universitets Forskningsfond fokuserer på den overordnede tendens til mere åbenhed og øget bevågenhed.
”En række fonde har taget mere arbejde ind i forhold til både uddelinger og investeringer. Der er kommet større bevågenhed i forhold til, hvad man deler ud til, og om det giver det forventede output. Samtidig agerer fondene i en verden i forandring, som blandt andet betyder, at man skal være mere åbne end tidligere, hvor mange, inklusive os selv, levede et stille liv. Men nu vil vi faktisk gerne være åbne, og det stiller krav til flere hænder på for eksempel kommunikationsområdet,” siger Jørgen Lang.
