Siden 2016 har danske fonde og filantropiske foreninger hvert år indberettet deres uddelinger til Danmarks Statistiks officielle fondsstatistik. Men det viser sig nu, at statistikken intet sted skelner mellem almennyttige og ikke-almennyttige uddelinger. Fondenes præcise almennyttige bidrag til det danske samfund ligger derfor et ukendt millionbeløb under det hidtil antagede niveau.
Det er Fondenes Videnscenter, der har opdaget, at Danmarks Statistik ikke skelner mellem uddelinger til gavn for samfundet på den ene side og eksempelvis uddelinger til familier eller datterselskaber på den anden side.
"Og den skelnen er jo vigtig, fordi vi i Danmark bruger ret meget tid på at snakke om fondene og deres almennyttige arbejde. Det er en generel offentlig debat: Hvad er det, fondene bidrager med? Det er på den ene side de virksomheder, nogle af dem ejer, og så er det det almennyttige arbejde. Derfor er det supervigtigt, at man kan sætte tal på det almennyttige og tale konkret om det, frem for at det bliver lidt svævende," siger sekretariatschef i Fondenes Videnscenter, Hanne Elisabeth Rasmussen.
Den manglende skelnen betyder, at fondenes almennyttige bevillinger ligger lavere end de 17 mia. kr., som de to sidste år i talrige overskrifter og analyser er blevet synonym med fondenes samlede samfundsbidrag.
Gitte Frej Knudsen fra Danmarks Statistik er ansvarlig for fondsstatistikken. Hun afviser, at statistikken er misvisende.
“Det har hele tiden været meningen, at statistikken skulle dække det hele – både almennyttige og ikke-almennyttige bevillinger. Det er ikke en fejl,” siger Gitte Frej Knudsen.
Alligevel vil Danmarks Statistik nu forsøge at skille de almennyttige fra de ikke-almennyttige uddelinger for de foregående år ved at analysere fondenes selvangivelser, hvor fondenes almennyttige uddelinger er indberettet særskilt.
På denne måde vil det blive muligt at anslå, hvor stor en del af fondenes samlede bevillinger, der kan betegnes som almennyttige. Det vil til gengæld ikke være muligt at dykke dybere ned i tallene og se formålene for fondenes ikke-almennyttige uddelinger.
Erhvervsformål fylder mest
Selvom det nu står klart, at danske fondes almennyttige uddelinger de sidste år har ligget lavere end 17 mia. kr., så ved ingen på nuværende tidspunkt hvor meget lavere. Fondenes Videnscenter har bedt sine medlemmer om at oplyse, hvor mange af deres uddelinger, der var ikke-almennyttige i 2018. Det drejer sig om 1,4 pct. af medlemmernes samlede uddelinger.
Men vi ved så også godt, at medlemmerne ikke er repræsentative for hele sektoren, og derfor kan man heller ikke opregne tallet.
Hanne Elisabeth Rasmussen – sekretariatschef, Fondenes Videnscenter
"Alle medlemmer har svaret, så vi ved, hvor store ikke-almennyttige uddelinger Fondenes Videnscenters medlemmer har. Det drejer sig om 166 mio. kr. ud af samlet 11,8 mia. kr., som medlemmerne står for. Men vi ved så også godt, at medlemmerne ikke er repræsentative for hele sektoren, og derfor kan man heller ikke opregne tallet," siger Hanne Elisabeth Rasmussen.
Ud af de ikke-almennyttige bevillinger på 166 mio. kr. er størstedelen, nemlig 106 mio. kr., bevilget til ‘erhvervs- og regionalformål’, viser videnscenterets undersøgelse. Andre formål for de ikke-almennyttige uddelinger er videnskab, uddannelse og folkeoplysning samt ‘andre formål’ som eksempelvis familieformål.
Forvirring stammer fra Danmarks Statistik
Hos Danmarks Statistik understreger Gitte Frej Knudsen, som er ansvarlig for fondsstatistikken, at det hele tiden har været Danmarks Statistiks opgave at tælle både almennyttige og ikke-almennyttige bevillinger i fondsstatistikken.
Til gengæld kan en mulig forklaring på forvirringen om de almennyttige bevillinger stamme fra en nyhedsartikel skrevet af Danmarks Statistik til den første udgave af fondsstatistikken, siger hun.
“I 2016 lavede vi en baggrundsartikel, hvor vi omtalte bevillingerne som 'almennyttige bevillinger'. Der var stor opmærksomhed om statistikken, fordi det var en helt ny statistik. Derfor blev det begreb pillet ud og brugt. Det var en fejl dengang, som vi har begået herfra. At den så er båret videre af brugerne er selvfølgelig rigtig beklageligt,” siger Gitte Frej Knudsen.
“Men siden da har vores kommunikation fra Danmarks Statistik været ret klar. I de efterfølgende år har vi lavet en ny statistisk hvert år og kommunikeret statistikken med en artikel hvert år. Og dér har vi kommunikeret helt klart, at der også er andre ting i statistikken end almennyttige bevillinger," siger hun.
– Hvor præcis ser du dét i jeres kommunikation?
"Vi bruger ikke betegnelsen ‘almene bevillinger’ i vores kommunikation. Vi skriver 'almene fonde med videre', hvor ‘almene fonde’ her er betegnelsen på en virksomhedsform. Og vi har også været meget klare på, at den opgørelse, vi har lavet af ‘almene fonde med videre’ indeholder foreninger. Så i forhold til virksomhedsformen er det lidt en bunke af forskellige ting,” siger Gitte Frej Knudsen.
– Normalt skelner man mellem 'erhvervsdrivende fonde' på den ene side og 'almene fonde' på den anden side. Begge slags fonde kan foretage både almennyttige uddelinger og ikke-almennyttige uddelinger, så hvordan hjælper det læseren?
"Det her med at skelne mellem, hvad der er almennyttigt og ikke-almennyttigt har ikke været vores fokus. Vores fokus har været: Hvilke formål har fondenes bevillinger haft? Der hvor man deler fondene op i ‘erhvervsdrivende’ eller ‘almennyttige’ handler simpelthen teknisk om, hvordan det er kodet i cvr-registeret, altså virksomhedsformen. Og dét at en fond har en kode, der siger, at den er erhvervsdrivende betyder jo, at den nok primært foretager erhvervsbevillinger;” siger Gitte Frej Knudsen.
– Men erhvervsdrivende fonde foretager da masser af almennyttige uddelinger?
"Jeg skelner mellem virksomhedsformer. Men erhvervsdrivende fonde deler selvfølgelig også ud til forskning, som også kan være almennyttigt."
– Jeres artikler skelner mellem ‘erhvervsdrivende fonde’ på den ene side og ‘almennyttige fonde’ på den anden side. Den skelnen er usædvanlig. Mener du, at I er klare nok, når I bruger de her begreber?
"Vores fokus været på bevillingernes størrelse og formål. Så er der noget med, at begreberne skal være mere klare og tydelige, hvis man har fokus på, hvad der er almennyttigt. Men det har vores kommunikation jo ikke haft fokus på. Men det kan vi jo så næste gang have fokus på. Vi forventer at have nogle skattetal, der kan støtte os i, hvor stor en andel, der rent faktisk ikke er almennyttigt. Der er jo tydeligvis et behov for at få det her begreb gjort mere klart og tydeligt," siger Gitte Frej Knudsen.
Indtil videre har vi lavet en aftale på tre år for 2019, 2020 og 2021, hvor vi kører med det spørgeskema, vi har nu. Det vil sige, at der i hvert fald i de tre år ikke bliver spurgt til det.
Gitte Frej Knudsen – ansvarlig for fondsstatistikken, Danmarks Statistik
– Bliver spørgeskemaet til fondsstatistikken lavet om, så brugerne af statistikken fremover bedre kan skelne mellem almennyttige og ikke-almennyttige bevillinger?
"Indtil videre har vi lavet en aftale på tre år for 2019, 2020 og 2021, hvor vi kører med det spørgeskema, vi har nu. Det vil sige, at der i hvert fald i de tre år ikke bliver spurgt til det. Men hvis statistikken forlænges efter 2021, så kan det godt være, at man siger: Det her er så relevant, at vi simpelthen må spørge om det. Og så tager man det selvfølgelig med, hvis man kan blive enige om det," siger Gitte Frej Knudsen.
Fondsforening i dialog med Danmarks Statistik
Efter Fondenes Videnscenter har konstateret, at den officielle fondsstatistik ikke skelner mellem almennyttige og ikke-almennyttige bevillinger, har fondsforeningen kontaktet Danmarks Statistik for at afdække, hvordan de to typer bevillinger kan adskilles.
“Det kræver nogle nye tiltag, og vi er i dialog med Danmarks Statistik om, hvad vi kan gøre for at få nogle tal på et tidspunkt. Men det bliver altså ikke i morgen – det kan ikke lade sig gøre," siger Hanne Elisabeth Rasmussen.
– Jeres formål er at øge den generelle viden om fondene i samfundet og dermed også hos Danmarks Statistik. Har I også et ansvar for at få Danmarks Statistik til at være skarpe på begreber som 'almennyttig', 'almene' og ‘erhvervsdrivende’?
"Lige meget hvilket samarbejde vi indgår, om det er Danmarks Statistik eller andre, så har vi da helt klart en rolle i at bidrage med al den viden, vi har og udbrede den så meget, vi kan,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen.
Det er tre ministerier, som for ca. fem år siden tog initiativ til den nye fondsstatistik for at få bedre dokumentation for fondenes uddelinger. Projektet er derfor medfinansieret af Kulturministeriet, Styrelsen for Forskning og Innovation og Socialministeriet. Det er dog ikke første gang, at der viser sig problemer med troværdigheden af fondsstatistikken. Sidste år afdækkede Fundats, at antallet af fonde i fondsstatistikkerne er baseret på fejlbehæftede oplysninger i CVR-registret. Derfor kan brugerne eksempelvis ikke regne med de opgørelser, der viser antallet af fonde fordelt på uddelingsniveau.
