Justitsminister Nick Hækkerup (S) nedsætter om kort tid en kommission, der skal kulegrave de juridiske rammer for Danmarks cirka 8.000 almene fonde.
Og når kommissionen mødes, bør det stå højt på dagsordenen at skabe mere åbenhed om de almene fonde.
Sådan lyder én af de overordnede konklusioner fra en ny survey foretaget af konsulenthuset Pwc blandt en række interessenter på fondsområdet.
"Hvis jeg skal fremhæve én af af de vigtigste pointer fra surveyen, så handler den om åbenhed. Der skal være et register over de almene fonde, og der skal stilles nye regnskabskrav til dem. Begge dele hænger sammen med åbenhedsagendaen, som jeg synes er vigtig – og det bekræfter undersøgelsen også,” siger partner i Pwc Danmark Henrik Steffensen.
Formålet med surveyen er at give et pejlemærke om behovet for ændringer på udvalgte områder af fondsloven. Og det er tydeligt, at et stort flertal af respondenterne har et register over almene fonde højt på ønskesedlen.
Således svarer 82 pct., at der bør etableres et offentligt tilgængeligt fondsregister med samme åbenhed som hos de erhvervsdrivende fonde, hvor offentligheden har adgang til en række nøgleoplysninger om fondene via cvr.dk.
I alt 16 pct. ønsker ikke sådan et register, mens to pct. svarer ‘ved ikke’.
Også på regnskabsområdet ønsker respondenterne forandringer. Således ønsker 87 pct. af respondenterne, at årsregnskaber fra enten alle almene fonde eller fondene over en vis størrelse bliver offentligt tilgængelige.
“Vi skal nok overveje at stille lidt flere krav i relation til regnskaberne,” siger Henrik Steffensen om resultatet og uddyber:
“Blandt andet bør man overveje, om man skal bruge årsregnskabsloven også for de almene fonde. Årsregnskabsloven er lavet til erhvervsdrivende virksomheder, så man kan måske ikke bare lægge den ned over de almene fonde – nogle forhold er man nok nødt til at tilpasse. Men man kunne bruge årsregnskabsloven med udvalgte tilpasninger. Det vil være en lovteknisk god måde at gøre det på, fordi loven dermed udgør et grundfundament,” siger Henrik Steffensen.
Flertal vil flytte tilsynet
Udover mere åbenhed om de almene fonde og deres regnskaber ønsker et flertal af respondenterne at flytte tilsynet med de almene fonde til Erhvervsstyrelsen. I dag ligger det hos Civilstyrelsen.
I alt 53 pct. af respondenterne svarer således, at tilsynet med de almene fonde bør flyttes til Erhvervsstyrelsen. Hertil svarer 35 pct., at tilsynet fortsat bør ligge hos Civilstyrelsen, mens 12 pct. svarer ‘ved ikke’.
Henrik Steffensen tolker svarene som udtryk for, at respondenterne grundlæggende ønsker et mere ensartet og effektivt tilsyn med fondene uanset type.
“Jeg tror ikke, at det er afgørende, om fondstilsynet ligger det ene eller det andet sted. Men det skal være et effektivt tilsyn, og respondenterne mener formentlig, at det er ulogisk, at der i dag ikke er samme aktivitet vedrørende tilsynet for de to typer fonde. Det er åbenlyst, at der er forskel i tilsynet, som tingene er i dag. Hvis man skal have tilsyn, så bør det være det samme,” siger Henrik Steffensen.
Mindre kontrol
I alt 81 respondenter har besvaret surveyen, og Pwc gør opmærksom på, at en del besvarelser kommer fra respondenter med tilknytning til de erhvervsdrivende fonde og fra rådgivere for fondene som f.eks. revisorer. Derfor skal surveyen heller ikke læses som en repræsentativ undersøgelse.
Én af pointerne fra undersøgelsen handler om netop revisors rolle. Cirka 83 pct. af respondenterne svarer, at enten alle almene fonde eller fonde over en vis størrelse bør undergives revisionspligt på samme måde som hos de erhvervsdrivende fonde.
Hos de erhvervsdrivende fonde gælder blandt andet, at revisoren skal kende fondens fundats og reagere, hvis det konstateres, at fondsledelsen ikke overholder den.
Og hvis ikke fondens forhold er i orden, skal revisoren indberette det til Erhvervsstyrelsen som følge af den såkaldte skærpede indberetningspligt, som Folketinget vedtog fra 1. januar 2015.
Henrik Steffensen opfordrer dog til, at en kommende ændring af fondsloven ikke kræver, at revisoren indberetter for meget til fondstilsynet.
“Man er nødt til at finde ud af, hvilke indberetninger, revisor skal give. Her skal man sikre, at kun de væsentlige forhold indberettes. Ellers ender det med, at myndighederne drukner i uvæsentlige eller ligegyldige forhold,” siger han.
Siden Folketinget vedtog den skærpede indberetningspligt, har det været småt med indberetninger fra de erhvervsdrivende fondes revisorer.
I august 2019 kunne Fundats således skrive, at der siden 1. januar 2015 kun er foretaget fem straksindberetninger fra revisorerne.
“Det er svært at sige, om fem indberetninger er nok, men også her er det efter min vurdering kun relevant at indberette de helt alvorlige ting,” siger Henrik Steffensen.
