Revisors skærpede indberetningspligt virker ikke i fondene

Revisorerne har været yderst tilbage­hold­ende med at indberette erhvervs­drivende fonde til Erhvervs­styrelsen, siden den nye erhvervs­fondslov trådte i kraft i 2015. Hensigten med den nye, skærpede indberet­nings­pligt var ellers at ind­drage revi­sorerne i et mere effek­tivt fonds­tilsyn. Men den mission er mislyk­kedes, vurderer flere eksperter på bag­grund af samtlige ind­beret­nings­sager, som Nyheds­brevet Dan­marks Fonde har fået aktindsigt i.

Stop
"Den ek­ster­ne re­vi­sion er en ek­strem vig­tig sam­ar­bejds­part­ner for he­le den til­syns­funk­tion, som fondsmyn­dig­he­den er. Sty­rel­sen er nødt til at ha­ve det sam­spil med den ek­ster­ne re­vi­sion, som iføl­ge re­visor­loven jo er of­fent­lig­he­dens til­lids­re­præ­sen­tant," si­ger Sø­ren Ber­gen­ser, eks­pert i er­hvervs­fonds­le­der­nes erstatningsansvar.

Re­viso­rer­ne fin­der over­ra­sken­de få fejl, når de re­vi­de­rer de 1.360 er­hvervs­dri­ven­de fon­de i Dan­mark. Si­den den nye er­hvervs­fonds­lov trå­d­te i kraft i 2015 har re­viso­rer­ne kun ind­be­ret­tet fem fonds­be­sty­rel­ser for for­hold, der stri­der imod er­hvervs­fonds­lo­vens reg­ler el­ler fon­de­nes vedtægter.

Det vi­ser en ak­tind­sigt, som Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har få­et fra Er­hvervs­sty­rel­sen. Er­hvervs­sty­rel­sen ta­ger dog for­be­hold for at en­kel­te ind­be­ret­nin­ger kan væ­re over­set i søg­nin­gen på grund af den må­de, sa­ger­ne er re­gi­stre­ret i systemet.

Med den re­vi­de­re­de er­hvervs­fonds­lov blev det be­slut­tet at styr­ke til­sy­net med er­hvervs­fon­de­ne ved at skær­pe re­viso­rer­nes pligt til at ind­be­ret­te fejl og for­søm­mel­ser i fon­de­nes administration.

På den bag­grund er an­tal­let af re­visor­ind­be­ret­nin­ger klart min­dre, end man kun­ne ha­ve for­ven­tet, vur­de­rer pro­fes­sor i fonds­ret ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, Ras­mus Feldthusen.

”Med den nye er­hvervs­fonds­lov blev der des­u­den ved­ta­get en ræk­ke nye og stren­ge­re krav til fonds­le­del­ser­ne sam­ti­dig med, at reg­ler­ne er ble­vet me­re kom­plek­se. Med an­dre ord steg ri­si­ko­en for at be­gå fejl. I det lys fo­re­kom­mer fem ind­be­ret­nin­ger på næ­sten fem år umid­del­bart at væ­re min­dre end for­ven­tet,” si­ger han og på­pe­ger, at re­sul­ta­ter­ne af Er­hvervs­sty­rel­sens lø­ben­de kon­trol­virk­som­hed og­så kan in­di­ke­re, at tal­let må­ske bur­de væ­re højere.

Fem ind­be­ret­nin­ger på fem år

Er­hvervs­sty­rel­sen har si­den 1. ja­nu­ar 2015 mod­ta­get fem ind­be­ret­nin­ger fra re­viso­rer i med­før af den skær­pe­de ind­be­ret­nings­pligt i er­hvervs­fonds­lo­vens § 74 (se no­te ne­derst i den­ne boks).

Fyn­s­ke Køb­stæ­ders Fond

  • Re­visor: RSM Plus (se­ne­re op­købt af Beierholm)
  • Ind­be­ret­ning: april 2015: Mu­lig­vis for højt le­del­ses­ve­der­lag (778.440 kr. for­delt på fi­re med­lem­mer). Og in­gen op­gø­rel­se af ka­pi­ta­len på ud­de­lings­tids­punkt (dog in­gen likviditetsproblemer).
  • Af­gø­rel­se: Er­hvervs­sty­rel­sen har på­be­gyndt sags­be­hand­ling, men ik­ke af­gjort sagen.

Fon­den Bi­o­graf­klub Danmark

  • Re­visor: EY.
  • Ind­be­ret­ning: de­cem­ber 2016: Ud­de­ling me­re end 6 mdr. ef­ter års­rap­port uden ny, re­vi­de­ret mel­lem­ba­lan­ce. Be­sty­rel­sen var ik­ke op­mærk­som på reg­len, men fon­den har ri­ge­ligt frie reserver.
  • Af­gø­rel­se: Er­hvervs­sty­rel­sen ind­skær­per reg­ler­ne, men fo­re­ta­ger sig ik­ke yder­li­ge­re, da fejl­en skyl­des en forg­lem­mel­se og der utvivl­s­omt var frie re­ser­ver på uddelingstidspunktet.

Kø­ben­havns Ba­ger­af­de­lings Fond

  • Re­visor: BDO (fon­den ud­skif­ter re­visor ef­ter sagen).
  • Ind­be­ret­ning: marts 2017: Fon­den be­ta­ler stu­di­e­tur til New York for be­sty­rel­sen med æg­te­fæl­ler og administrator.
  • Af­gø­rel­se: På­bud: Rej­seud­gif­ter til æg­te­fæl­ler be­trag­tes som ulov­lig ud­de­ling og skal tilbagebetales.

Jo­hs. V. Jen­sens Fond

  • Re­visor: RIV Re­vi­son (fon­den skif­ter re­visor ef­ter sagen).
  • Ind­be­ret­ning: maj 2017: Be­sty­rel­sen har ik­ke en for­ret­nings­or­den, fø­rer ik­ke til­stræk­ke­ligt pro­tokol­la­ter. Ud­de­ling på 40.000 kr. til be­sty­rel­ses­med­lem i fon­den i strid med § 87. Det 100 pct. ejet dat­ter­sel­skab har i strid med moms­lo­ven ik­ke ind­be­ret­tet momsefterangivelse.
  • Af­gø­rel­se: På­bud: Be­sty­rel­ses­med­lem til­plig­tes at til­ba­ge­be­ta­le ulov­ligt mod­ta­get ud­de­ling. Be­sty­rel­sen ud­ar­bej­der for­ret­nings­or­den og moms­pro­blem bli­ver bragt i or­den i lø­bet af sagsbehandlingstiden.

Bør­ne­Kul­tur­hu­set i Karlebo’s Fond

  • Re­visor: Pi­a­ster Revisorerne
  • Ind­be­ret­ning: Ju­ni 2019: Seks be­sty­rel­ses­med­lem­mer har ik­ke un­der­skre­vet for­hand­lings­pro­tokol­lat fra be­sty­rel­ses­mø­de. Fi­re be­sty­rel­ses­med­lem­mer har ik­ke un­der­skre­vet re­vi­sions­pro­tokol­lat. Iflg. vedtæg­ten skal der væ­re 8-9 med­lem­mer i be­sty­rel­sen. Kun seks med­lem­mer er registreret.
  • Af­gø­rel­se: Ny sag, ik­ke sags­be­hand­let endnu.

No­te: Er­hvervs­sty­rel­sen ta­ger for­be­hold for, at en­kel­te ind­be­ret­nin­ger kan væ­re over­set i søg­nin­gen i sags­be­hand­lings­sy­ste­met pga. af den må­de, sa­ger­ne er re­gi­stre­ret på. Men Er­hvervs­sty­rel­sen har søgt grun­digt på for­skel­li­ge må­der og fun­det fem sager.

Kun toppen af isbjerget

Ras­mus Feldt­hu­sen bak­kes op af ad­vo­kat ph.d. Sø­ren Ber­gen­ser, der er eks­pert i er­hvervs­fonds­le­der­nes er­stat­nings­ansvar. Han me­ner ik­ke, at det la­ve an­tal ind­be­ret­nin­ger af­spej­ler vir­ke­lig­he­den blandt de man­ge er­hvervs­dri­ven­de fonde.

”Sy­ste­met vir­ker ik­ke. De få ind­be­ret­nin­ger ta­ler for sig selv. Det er tan­ke­væk­ken­de, og det er en me­get lil­le top på et – for­ment­lig – re­la­tivt stort is­b­jerg. Vi har 1.360 er­hvervs­fon­de i Dan­mark, og jeg kan ik­ke fo­re­stil­le mig, at der kun er fem over­træ­del­ser af er­hvervs­fonds­lo­ven på fem år, ” si­ger Sø­ren Bergenser.

Den skær­pe­de ind­be­ret­nings­pligt blev fo­re­slå­et i Er­hvervs­fonds­ud­val­gets rap­port fra 2012 for at sik­re et me­re ef­fek­tivt til­syn med fon­de­ne. Skær­pel­sen be­stod i, at re­visor fik frem­ryk­ket sin op­lys­nings­pligt, så re­visor skal ind­be­ret­te med det sam­me i ste­det for at ven­te til årsrapporten.

”Det be­ty­der, at re­visor skal ken­de vedtæg­ten og mo­ni­to­re­re, at fonds­le­del­sen over­hol­der den,” si­ger Ras­mus Feldthusen.

Som ek­sem­pel på re­visors an­svar pe­ger han på sa­gen om Trau­got Møl­ler Fon­den, som dog var før den nye frem­ryk­ke­de ind­be­ret­nings­pligt i erhvervsfondsloven.

Det frem­gik bl.a. af fon­dens vedtægt, at fonds­be­sty­rel­sen ik­ke måt­te fort­sæt­te er­hvervs­drif­ten læn­ge­re end, hvad kla­re drifts­re­sul­ta­ter be­ret­ti­ge­de til.

”I sa­gen nå­e­de Sø- og Han­dels­ret­ten frem til, at så­vel fon­dens be­sty­rel­se som re­visor lod er­hvervs­drif­ten, i det nu skran­ten­de sel­skab, fort­sæt­te ud over hvad vedtæg­ten fast­sat­te, og der­med til ska­de for en an­den fond, der var be­ret­ti­get til et prove­nu ved Trau­got Møl­ler Fon­dens lik­vi­da­tion,” si­ger Ras­mus Feldthusen.

”Sø- og han­dels­ret­ten når frem til, at re­visor ved sit hverv på­tog sig en for­plig­tel­se til lø­ben­de at over­vå­ge, om vedtæg­tens reg­ler blev ef­ter­le­vet af fon­dens be­sty­rel­se. Her­un­der lik­vi­da­tions­be­stem­mel­sen hvor den om­tal­te be­stem­mel­se stod. Re­visor bur­de ha­ve ind­be­ret­tet til Er­hvervs­sty­rel­sen, at be­sty­rel­sen ik­ke le­ve­de op til sin for­plig­tel­se til lø­ben­de at på­se, om fon­den skul­le lik­vi­de­res. Re­visor an­sås der­for at ha­ve hand­let an­svar­spå­dra­gen­de, og den ene­ste grund til, at re­visor ik­ke blev idømt at be­ta­le er­stat­ning sam­men med be­sty­rel­sen var, at Sø- og Han­dels­ret­ten ik­ke vur­de­re­de, at der var ført et til­stræk­ke­ligt be­vis for, at der var lidt et tab,” si­ger han.

Han un­der­stre­ger, at re­visor ef­ter den nye er­hvervs­fonds­lov, og i hen­hold til Er­hvervs­sty­rel­sens vej­led­ning om re­visors rol­le og funk­tion i er­hvervs­dri­ven­de fon­de, har pligt til straks at ind­be­ret­te så­kaldt væ­sent­li­ge for­hold, uan­set om be­sty­rel­sen be­slut­ter at ret­te op på fejl­e­ne. Der­u­d­over har re­visor og­så pligt til at ind­be­ret­te min­dre væ­sent­li­ge for­hold, så­fremt be­sty­rel­sen ik­ke ret­ter for­hol­det umid­del­bart ef­ter re­visor har gjort op­mærk­som på det.

”Bå­de for­mel­le og sub­stan­ti­el­le for­hold kan væ­re væ­sent­li­ge. En mang­len­de mel­lem­ba­lan­ce kan ek­sem­pel­vis væ­re en væ­sent­lig over­træ­del­se, hvis ud­de­lin­ger­ne be­ty­der, at der ik­ke er nok ka­pi­tal til, at fon­den kan be­ta­le si­ne kre­di­to­rer. Her­sker der om­vendt ik­ke tvivl om fon­dens ka­pi­tal­be­red­skab er over­træ­del­sen for­ment­lig ik­ke væ­sent­lig. Og hvad an­går min­dre væ­sent­li­ge for­hold, er der, som loven er ud­for­met, i prin­cip­pet ik­ke no­get, der vir­ker for småt til, at det skal ind­be­ret­tes, hvis ik­ke be­sty­rel­sen ret­ter det hur­tigst mu­ligt. Be­sty­rel­sen skal dog ha­ve tid til at kun­ne kon­sul­te­re en ad­vo­kat el­ler an­den sag­kyn­dig, in­den der ta­ges stil­ling til det kon­kre­te for­hold,” si­ger Ras­mus Feldthusen.

Revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant

Af de fem ind­be­ret­nings­sa­ger, som Er­hvervs­sty­rel­sen har mod­ta­get i pe­ri­o­den, er tre af dem af­slut­tet. De dre­jer sig ek­sem­pel­vis om ud­de­ling uden af ha­ve frie mid­ler, ulov­lig ud­de­ling til et med­lem af be­sty­rel­sen, mang­len­de ud­peg­ning af et el­ler fle­re be­sty­rel­ses­med­lem­mer el­ler mang­len­de for­ret­nings­or­den og bestyrelsesprotokol.

Sø­ren Ber­gen­ser pe­ger på, at Er­hvervs­sty­rel­sen i sin dag­li­ge til­syns­virk­som­hed ik­ke har mu­lig­hed for at væ­re så langt ne­de i sa­ger­ne hos samt­li­ge 1.360 fon­de, at til­sy­net selv kan op­da­ge overtrædelserne.

”Der­for er det vig­tigt at for­stå, at den ek­ster­ne re­vi­sion er en ek­strem vig­tig sam­ar­bejds­part­ner for he­le den til­syns­funk­tion, som fondsmyn­dig­he­den er. Sty­rel­sen er nødt til at ha­ve det sam­spil med den ek­ster­ne re­vi­sion, som iføl­ge re­visor­loven jo er of­fent­lig­he­dens til­lids­re­præ­sen­tant. De er nødt til at stå ba­ck to ba­ck med fondsmyn­dig­he­den, så­dan at der er den alarm­funk­tion ude hos re­viso­rer­ne, som i hvert fald mini­mum én gang om året har kon­takt til fon­de­ne, hvor de er for­plig­tet til at tjek­ke, om fon­de­ne har for­brudt sig mod er­hvervs­fonds­lo­ven el­ler fon­dens vedtæg­ter," si­ger han.

Sø­ren Ber­gen­ser har skre­vet bo­gen ‘Er­hvervs­fonds­le­del­sens Er­stat­nings­ansvar’, hvori han gen­nem­går al­le dom­me og af­gø­rel­ser, der har væ­ret på om­rå­det i åre­ne 1963 til 2016. På bag­grund af si­ne er­fa­rin­ger med er­stat­nings­ansvars­sa­ger, har han tid­li­ge­re på­pe­get, at re­vi­sion af fon­de kræ­ver dyb og op­da­te­ret ind­sigt i de sær­li­ge for­hold, der gør sig gæl­den­de. Man­ge af fonds­reg­ler­ne skyl­des net­op, at der – i mod­sæt­ning til ak­tie­sel­ska­ber og an­part­s­sel­ska­ber – ik­ke er no­gen eje­re, der hol­der be­sty­rel­sen i ører­ne. Den rol­le skal re­viso­rer­ne på­ta­ge sig. Han me­ner der­for, at de nye op­lys­nin­ger om re­visor­ind­be­ret­nin­ger­ne un­der­stre­ger, at lov­gi­vers hen­sigt med den skær­pe­de ind­be­ret­nings­pligt ik­ke virker.

”I Dan­mark er det hel­dig­vis så­dan, at når vi ved­ta­ger en lov, så er det for­di vi ger­ne vil ha­ve, at det skal vir­ke og ha­ve en ef­fekt. Men i det­te til­fæl­de har man ved­ta­get en be­stem­mel­se uden at få sy­ste­met til at vir­ke. Ind­be­ret­nings­tal­let vi­ser klart, at det sy­stem, man har øn­sket at byg­ge op, det fun­ge­rer ik­ke. Det be­hø­ver vi ik­ke at dis­ku­te­re. Man kan spør­ge, hvad Er­hvervs­sty­rel­sen kan gø­re for at få det til at fun­ge­re. Men det stør­ste an­svar for, at sy­ste­met ik­ke fun­ge­rer lig­ger hos re­viso­rer­ne, for det er dem, der iføl­ge loven har ini­ti­a­tiv­plig­ten,” si­ger Sø­ren Bergenser.

FSR: ordlyden af loven er forvirrende

Re­visor­for­e­nin­gen, FSR, er dog ik­ke enig i, at det la­ve ind­be­ret­nings­tal er et pro­blem. Chef­kon­su­lent i FSR og statsau­to­ri­se­ret re­visor Lars Ki­ertz­ner, me­ner des­u­den, at sel­ve lov­tek­sten i § 74 stk. 2 er uklar og me­get let kan mis­for­stås der­hen, at der ik­ke er ind­be­ret­nings­pligt selv for væ­sent­li­ge for­hold, hvis blot de straks be­rig­ti­ges af bestyrelsen.

”Af de år­sa­ger hav­de jeg per­son­ligt ik­ke for­ven­tet en ts­u­na­mi af ind­be­ret­nin­ger. Hvis re­visor stø­der på et væ­sent­ligt for­hold, der ud­bed­res, skal der så­le­des ik­ke ind­be­ret­tes ef­ter lovens umid­del­ba­re ord­lyd. Tal­le­ne do­ku­men­te­rer ef­ter min vur­de­ring i hvert fald ik­ke, at der un­de­rind­be­ret­tes, el­ler at er­hvervs­fonds­ud­val­gets hen­sigt ik­ke er op­nå­et. Alt an­det li­ge er for­må­let jo, at fon­de­ne føl­ger reg­ler­ne, og hvis det­te kan ske ef­ter et gult kort fra re­visor, er det at fo­re­træk­ke frem for ind­be­ret­nin­gen,” si­ger han.

FSR har da og­så en po­in­te i, at lov­pa­ra­graf­fen er klun­tet for­mu­le­ret og det kan ska­be for­vir­ring om son­drin­gen mel­lem ind­be­ret­ning ved væ­sent­li­ge for­hold og ved ik­ke uvæ­sent­li­ge for­hold, me­ner pro­fes­sor Ras­mus Feldthusen.

”Lov­be­stem­mel­sen er desvær­re ik­ke så sprog­ligt præ­cis, og den ska­ber der­for tvivl for læ­se­ren, om der skal ske ind­be­ret­ning ved væ­sent­li­ge over­træ­del­ser, når dis­se straks be­rig­ti­ges af be­sty­rel­sen, hvil­ket er uhel­digt og me­get vel kan ha­ve in­debå­ret, at re­viso­rer ik­ke har fo­re­ta­get en ræk­ke ind­be­ret­nin­ger,” si­ger han.

Pro­fes­sor Ras­mus Feldt­hu­sen hen­vi­ser dog til, at Er­hvervs­sty­rel­sen har ud­lagt sin for­tolk­ning af be­stem­mel­sen i Er­hvervs­sty­rel­sens re­visor­vej­led­ning pkt. 5.1.

Certificering af fondsrevisorer

Chef­kon­su­lent i FSR Lars Ki­ertz­ner er­ken­der, at Er­hvervs­sty­rel­sens vej­led­ning på om­rå­det er klar og ty­de­ligt slår fast, at al­le væ­sent­li­ge for­hold skal ind­be­ret­tes, og at og­så uvæ­sent­li­ge for­hold skal ind­be­ret­tes, med min­dre de straks berigtiges.

”Men ef­ter min op­fat­tel­se går vej­led­nin­gen læn­ge­re end for­mu­le­rin­gen i sel­ve loven gi­ver ba­sis for. Det kun­ne tæn­kes, at en re­visor vil­le fo­ku­se­re på ho­ved­sa­gen – at for­hold brin­ges på plads. Ret be­set har jeg og­så svært ved at for­stå, hvad en un­der­ret­nings­pligt skul­le tje­ne til. Har be­sty­rel­ses­med­lem­mer ek­sem­pel­vis til­ba­ge­be­talt den pri­va­te del af en rej­se, har jeg svært ved at se underretningsformålet.”

Eks­pert i er­stat­nings­ansvar, Sø­ren Ber­gen­ser, fast­hol­der be­ho­vet for et stærkt sam­spil mel­lem fonds­re­visor og fondsmyn­dig­hed, og at pro­ble­met pe­ger til­ba­ge på re­viso­rer­nes kom­pe­ten­cer sam­men­holdt med det re­la­tivt la­ve an­tal er­hvervs­dri­ven­de fonde.

”Løs­nin­gen må i mi­ne øj­ne væ­re at stil­le krav om ud­dan­nel­se el­ler en cer­ti­fi­ce­rings­ord­ning til de re­viso­rer, der re­vi­de­rer er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Jeg tror, at for man­ge af de re­viso­rer ik­ke er til­stræk­ke­ligt op­mærk­som på, at der gæl­der nog­le helt sær­li­ge for­plig­tel­ser for en re­visor, der re­vi­de­rer en fond, end der gør for ek­sem­pel, hvis man re­vi­de­rer et aktieselskab. ”

Men en cer­ti­fi­ce­rings­ord­ning for fonds­re­viso­rer er dog et unø­digt om­fat­ten­de red­skab at ta­ge i brug, me­ner revisorforeningen:

”Min er­fa­ring er, at kom­pe­ten­cer­ne sæd­van­lig­vis er til­stræk­ke­li­ge. Om­rå­det har spe­ci­el­le træk, ja, men ik­ke i så ud­talt grad, at der er be­hov for en sær­lig cer­ti­fi­ce­rings­ord­ning,” si­ger chef­kon­su­lent i FSR Lars Ki­ertz­ner, der selv er statsau­to­ri­se­ret re­visor og har un­der­vist på fondsområdet.

Honorartruslen

Af de fem re­visor­ind­be­ret­nin­ger, som Er­hvervs­sty­rel­sen har mod­ta­get, har to af dem ført til på­bud i den al­vor­li­ge en­de. I de to til­fæl­de hav­de fon­den fo­re­ta­get ulov­li­ge ud­de­lin­ger til med­lem­mer af be­sty­rel­sen, el­ler dæk­ket ud­gif­ter for be­sty­rel­sens æg­te­fæl­ler, som var at be­trag­te som en ulov­lig ud­de­ling. I beg­ge til­fæl­de blev de på­gæl­den­de be­sty­rel­ses­med­lem­mer på­budt at er­stat­te de ulov­ligt ud­be­tal­te be­løb over­for fonden.

Og i net­op de to til­fæl­de blev fon­dens re­visor ud­skif­tet in­den det ef­ter­føl­gen­de års­regn­skab. Det frem­går dog ik­ke af sa­ger­ne, hvor­vidt ud­skift­nin­gen af re­visor skyl­des ue­nig­hed el­ler util­freds­hed med indberetningen.

Al­li­ge­vel kan hen­sy­net til kun­de­for­hol­det væ­re en af fle­re mu­li­ge år­sa­ger til, at gan­ske få re­visor­ind­be­ret­nin­ger har fun­det vej til er­hvervs­sty­rel­sen, vur­de­rer fonds­rets­pro­fes­sor Ras­mus Feldthusen.

”En med­vir­ken­de år­sag kan jo even­tu­elt væ­re, at re­viso­rer­ne ik­ke bry­der sig om at skul­le age­re til­syns­myn­dig­hed over fonds­be­sty­rel­sen, men jeg har ik­ke no­get grund­lag for at kun­ne vur­de­re, om det er til­fæl­det. Det er na­tur­lig­vis uhel­digt så­fremt, at re­viso­rer måt­te op­le­ve, at de ud­sæt­tes for sank­tio­ner, hvis de over­hol­der ind­be­ret­nings­plig­ten,” si­ger han.

Og ri­si­ko­en for at bli­ve fy­ret for at slad­re til myn­dig­he­der­ne er da og­så et al­min­de­ligt vil­kår, som re­viso­rer­ne le­ver med, for­kla­rer chef­kon­su­lent i FSR Lars Kiertzner:

”Selv­føl­ge­lig er der al­tid en la­tent ho­norartrus­sel. Så­dan er det al­tid, og re­visor skal kun­ne tå­le at mi­ste en­hver af si­ne kli­en­ter. Det er mit sub­jek­ti­ve ind­tryk, at re­viso­rer i al­min­de­lig­hed er op­mærk­som­me på det­te, og at det kun i helt sær­li­ge til­fæl­de ud­gør et re­elt pro­blem, som kræ­ver sær­li­ge over­vej­el­ser,” si­ger han.

Re­visors indberetningspligt
  1. Re­visor skal straks ind­be­ret­te ik­ke uvæ­sent­li­ge over­træ­del­ser af er­hvervs­fonds­lo­ven el­ler vedtægten.
  2. Hvis der er ta­le om min­dre for­hold, der umid­del­bart kan be­rig­ti­ges af be­sty­rel­sen, skal re­visor dog ik­ke un­der­ret­te fondsmyn­dig­he­den, hvis be­sty­rel­sen ef­ter op­for­dring fra re­visor umid­del­bart be­rig­ti­ger forholdet.
  3. Des­u­den skal re­visor al­tid op­ly­se om for­hold, som kan med­fø­re straf- el­ler er­stat­nings­ansvar, her­un­der over­træ­del­ser af straf­fe­lovens ka­pi­tel 28 om for­mu­e­for­bry­del­ser, af­gifts- og til­skud­s­lo­v­giv­nin­gen, samt lov­giv­nin­gen om af­læg­gel­se af regn­skab, her­un­der bog­fø­ring og op­be­va­ring af regnskabsmateriale.
    Kil­de: Er­hvervs­sty­rel­sens vej­led­ning vedr. re­visor i er­hvervs­dri­ven­de fonde.

Er­hvervs­fonds­lo­ven har væ­ret i kraft i fem år. Og pro­fes­sor Ras­mus Feldt­hu­sen så der­for ger­ne, at der blev la­vet en eva­lu­e­ring af loven i for­hold til, hvad der vir­ker, og hvad der om­vendt har vist sig ik­ke at væ­re så hen­sigts­mæs­sigt i praksis.

”I den an­led­ning kun­ne man og­så se nær­me­re på re­visor-be­stem­mel­sen med hen­blik på at gø­re den kla­re­re samt som en an­led­ning til at vur­de­re, om man har lagt det ret­te snit,” si­ger Ras­mus Feldthusen.

Hos fondstil­sy­net er der dog fo­re­lø­big in­gen pla­ner om at eva­lu­e­re om hen­sig­ten med re­visors skær­pe­de ind­be­ret­nings­pligt er ind­fri­et. Det for­tæl­ler fuld­mæg­tig i Er­hvervs­sty­rel­sens fondstil­syn, Cas­per Qu­vang Han­sen i en skrift­lig kommentar:

"Vi har som fondstil­syn ik­ke no­gen hold­ning til, om reg­ler­ne i prak­sis har le­vet op til lov­gi­vers hen­sigt. Li­ge­le­des kan vi op­ly­se, at der ik­ke at ak­tu­el­le pla­ner om at eva­lu­e­re er­hvervs­fonds­lo­ven, li­ge­som der hel­ler ik­ke i for­bin­del­se med lovens ved­ta­gel­se blev af­talt no­gen se­ne­re eva­lu­e­ring," si­ger han.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer