Ngo-branchen: God ledelse handler også om at sige nej

Flere frivilligkoordinatorer oplever at være i tvivl om deres nærmeste leders for­vent­ning­er til dem. Det viser en ny undersøgelse fra konsu­lent­virk­som­heden Ingerfair. Konklu­sio­nen flugter med en generel opfordring fra flere i og omkring ngo-branchen til at in­ve­ste­re i opkvali­fi­cering af lederne – og til at turde bruge ordet ‘nej’.

Sig nej
"Vo­res le­der­skab på det fri­vil­li­ge om­rå­de hand­ler nog­le gan­ge og­så om at si­ge: ‘Tak - fed idé, men det kan vi ik­ke li­ge nu, for­di vi har et an­svar for det, vi al­le­re­de har sat i gang’,” sag­de Mads Ro­ke Clau­sen, for­mand for Fri­vil­li­g­rå­det, på et de­bat­mø­de om ar­bejds­mil­jø­et i ngo-bran­chen til årets fol­ke­mø­de på Born­holm.

Lidt over hver tred­je fri­vil­lig­ko­or­di­na­tor op­le­ver at væ­re i tvivl om sin nær­me­ste le­ders for­vent­nin­ger til ar­bej­det. Det vi­ser en ny un­der­sø­gel­se, som kon­su­lentvirk­som­he­den In­ger­fair står bag. En kon­su­lentvirk­som­hed der net­op har fo­kus på ar­bej­det med fri­vil­li­ge.

Re­sul­ta­ter­ne skri­ver sig ind i en lang ræk­ke af un­der­sø­gel­ser og mel­din­ger fra bran­chen selv, der al­le har på­pe­get pro­ble­mer med ar­bejds­mil­jø­et hos ngo’erne. Og in­den for det se­ne­ste år har fle­re af de sto­re dan­ske ngo’er des­u­den op­le­vet fle­re fy­rin­ger i le­del­ses­la­get. Un­der­sø­gel­sen fra In­ger­fair skal dog ta­ges med det for­be­hold, at den ik­ke er di­rek­te re­præ­sen­ta­tiv for al­le fri­vil­lig­ko­or­di­na­to­rer.

“Et af de pro­ble­mer, vi ser, er, at folk skal kun­ne rig­tig, rig­tig man­ge ting. Man sø­ger en pul­je pen­ge, og så skal man ha­ve rig­tig man­ge ka­sket­ter på som én per­son. Man skal væ­re pro­jekt­le­der. Man skal ha­ve styr på øko­no­mi­en. Man skal kun­ne alt det re­dak­tio­nel­le med de fri­vil­li­ge, og man skal kun­ne le­de opad og udad, uden at man nød­ven­dig­vis bli­ver klædt på til det – og der er of­te ik­ke pen­ge til, at man kan hy­re no­gen ind til at hjæl­pe sig med det.”

Det sag­de chef­kon­su­lent Ma­rie Baad Holt hos In­ger­fair på et de­bat­mø­de om ar­bejds­mil­jø­et i ngo-bran­chen til årets fol­ke­mø­de på Born­holm.

Pengene går kun til ‘sagen’

Vel­liv For­e­nin­gen stod bag de­ba­ta­r­ran­ge­men­tet, hvor og­så Børns Vil­kår, Fri­vil­li­g­rå­det, Dansk Magi­ster­for­e­ning og Mercuri Ur­val var re­præ­sen­te­ret i pa­ne­let.

Her var der bred enig­hed om, at det er af­gø­ren­de med en god le­del­se, hvis man skal sik­re et godt ar­bejds­mil­jø og le­ve­re go­de re­sul­ta­ter i sek­to­ren.

"Ngo-le­de­re har jo ik­ke væ­ret på de dy­re ma­na­ge­ment-kur­ser. De har ik­ke ta­get ef­ter­ud­dan­nel­se i sær­ligt stort om­fang, for­di man har brugt al­le pen­ge­ne på sa­gen. Der har man må­ske un­de­rin­ve­ste­ret og er kom­met til at stå i nog­le pro­ble­mer, som kun­ne væ­re und­gå­et, hvis man hav­de ta­get den di­sci­plin med," sag­de Ras­mus Kjel­da­hl, di­rek­tør i Børns Vil­kår.

Han me­ner blandt an­det, at et øget fo­kus på ar­bejds­mil­jø­et er nød­ven­digt, for­di der er “stor kamp om de bed­ste”.

“Vi kan jo al­drig no­gen­sin­de ud­kon­kur­re­re de an­dre sek­to­rer, men vi skal som sek­tor selv­føl­ge­lig væ­re at­trak­tiv. Ik­ke ale­ne på at vi til­by­der en sag el­ler lig­nen­de at kæm­pe for, men og­så på at vi til­by­der en or­ga­ni­sa­tion, hvor man dels har nog­le ram­mer, der fak­tisk gør, at man kan bi­dra­ge med no­get me­nings­fyldt, men og­så hvor man kan ud­vik­le sig som men­ne­ske,” sag­de Ras­mus Kjel­da­hl.

I de­bat­ten var kon­su­lent­hu­set Mercuri Ur­val re­præ­sen­te­ret af ma­na­ge­ment-kon­su­lent Hen­ri­et­te von Es­sen-Lei­se. Mercuri Ur­val stod sid­ste år bag en stør­re un­der­sø­gel­se af le­del­ser­ne i ngo-bran­chen.

“En af de sto­re ud­for­drin­ger for ngo-sek­to­ren er selv at dis­ku­te­re og at le­gi­ti­me­re det at ta­le om le­del­se og at in­ve­ste­re i le­del­se. Det kan jeg jo og­så hø­re på de kom­men­ta­rer, der kom­mer i dag,” sag­de hun.

“Hvis man ser på rig­tigt man­ge an­dre sek­to­rer, så in­ve­ste­rer man jo i le­del­se. Så læn­ge, man åbent si­ger: ‘Ja­men, vi skal kun tæn­ke på sa­gen’ – det du­er sim­pelt­hen ik­ke på den lan­ge ba­ne. Man er nødt til at in­ve­ste­re i le­del­se og­så i ngo-sek­to­ren – og det ko­ster pen­ge,” sag­de Hen­ri­et­te von Es­sen-Lei­se.

Hun ar­gu­men­te­re­de der­for for, at ngo’erne skal gø­re me­re ud af at for­kla­re de­res do­no­rer og støt­ter, at in­ve­ste­rin­ger i ngo’ernes le­del­ser og­så vil ud­mønte sig i bed­re re­sul­ta­ter.

Vigtigt at kunne sige ‘nej’

Un­der­sø­gel­sen fra In­ger­fair vi­ser, at me­re end halv­de­len af de ads­purg­te fri­vil­lig­ko­or­di­na­to­rer fin­der det er svært at sæt­te græn­ser i ar­bej­det med fri­vil­li­ge.

På de­bat­mø­det var net­op ud­for­drin­ger­ne i sam­spil­let mel­lem de fa­stan­sat­te me­d­ar­bej­de­re og fri­vil­li­ge i or­ga­ni­sa­tio­ner­ne og­så et te­ma, der kom op fle­re gan­ge.

For­mand for Fri­vil­li­g­rå­det, Mads Ro­ke Clau­sen, sag­de, at det er vig­tigt, at ngo’erne ik­ke er ban­ge for at si­ge nej til de fri­vil­li­ge, hvis de løn­ne­de me­d­ar­bej­de­re ik­ke har res­sour­cer­ne til at fø­re en el­lers god idé ud li­vet.

"Vo­res le­der­skab på det fri­vil­li­ge om­rå­de hand­ler nog­le gan­ge og­så om at si­ge: ‘Tak - fed idé, men det kan vi ik­ke li­ge nu, for­di vi har et an­svar for det, vi al­le­re­de har sat i gang’,” sag­de han.

Mads Ro­ke Clau­sen ar­gu­men­te­re­de for, at den op­ga­ve og­så bur­de væ­re et an­svar for ngo’ernes be­sty­rel­ser. Af sam­me grund me­ner han, at ngo-bran­chen i li­ge så høj grad skal ha­ve fo­kus på at op­gra­de­re be­sty­rel­ser­ne, så de bed­re for­mår at ha­ve det sto­re over­blik over or­ga­ni­sa­tio­ner­nes ar­bej­de

Og­så Ca­mil­la Gre­ger­sen, for­mand Dansk Magi­ster­for­e­ning, hav­de fo­kus på ba­lan­cen mel­lem at imø­de­kom­me de fri­vil­li­ges go­de idéer og sam­ti­dig ik­ke at pres­se de løn­ne­de me­d­ar­bej­de­re for me­get.

"For når det så spil­ler sam­men, så er det jo et kæm­pe ak­tiv," sag­de hun.

Ledelsesetik i økonomien

Ngo’ernes pres­se­de øko­no­mi er et til­ba­ge­ven­den­de te­ma, når ta­len fal­der på ar­bejds­mil­jø­et i bran­chen.

"Ngo'er er per de­fi­ni­tion pres­set på øko­no­mi­en, for­di vi bru­ger al­le de pen­ge, vi kan, på sa­gen,” sag­de Ras­mus Kjel­da­hl, der men­te, at “den ngo, der ik­ke er pres­set på si­ne mid­ler, er fal­det i søvn – den er holdt op med at for­føl­ge si­ne for­mål.”

Ras­mus Kjel­da­hl på­pe­ge­de dog sam­ti­dig, at man som le­der i en or­ga­ni­sa­tion med en kro­nisk skran­ten­de øko­no­mi og­så har et an­svar for at kun­ne sig ‘nej’ på det helt sto­re plan.

"Som le­der – hvad en­ten man er fri­vil­lig el­ler an­sat på et stra­te­gisk ni­veau i en fri­vil­li­gor­ga­ni­sa­tion – bør man må­ske og­så nog­le gan­ge stil­le sig selv spørgs­må­le­ne: Har jeg egent­ligt et til­stræk­ke­ligt sta­bilt, øko­no­misk fun­da­ment? Er mi­ne be­vil­lin­ger for kor­te? Er det for usik­kert? Har jeg for man­ge me­d­ar­bej­de­re, der sid­der på det yder­ste he­le ti­den og ik­ke ved, når vi når den før­ste næ­ste gang, om de så får en fy­re­sed­del? Og hvis man har det, kan man jo og­så spør­ge sig selv: Skul­le jeg må­ske stop­pe?" sag­de Ras­mus Kjel­da­hl.

"Hvis det nu var pri­va­tø­ko­no­mi, så vil­le ak­tio­næ­rer­ne jo si­ge stop på et tids­punkt,” kon­sta­te­re­de han, “og det er der, jeg tæn­ker, at vi som le­de­re jo har et etisk an­svar for og­så at ska­be nog­le sta­bi­le øko­no­mi­ske ram­mer om­kring vo­res an­sat­te, og det glem­mer man må­ske nog­le gan­ge."