Lidt over hver tredje frivilligkoordinator oplever at være i tvivl om sin nærmeste leders forventninger til arbejdet. Det viser en ny undersøgelse, som konsulentvirksomheden Ingerfair står bag. En konsulentvirksomhed der netop har fokus på arbejdet med frivillige.
Resultaterne skriver sig ind i en lang række af undersøgelser og meldinger fra branchen selv, der alle har påpeget problemer med arbejdsmiljøet hos ngo’erne. Og inden for det seneste år har flere af de store danske ngo’er desuden oplevet flere fyringer i ledelseslaget. Undersøgelsen fra Ingerfair skal dog tages med det forbehold, at den ikke er direkte repræsentativ for alle frivilligkoordinatorer.
“Et af de problemer, vi ser, er, at folk skal kunne rigtig, rigtig mange ting. Man søger en pulje penge, og så skal man have rigtig mange kasketter på som én person. Man skal være projektleder. Man skal have styr på økonomien. Man skal kunne alt det redaktionelle med de frivillige, og man skal kunne lede opad og udad, uden at man nødvendigvis bliver klædt på til det – og der er ofte ikke penge til, at man kan hyre nogen ind til at hjælpe sig med det.”
Det sagde chefkonsulent Marie Baad Holt hos Ingerfair på et debatmøde om arbejdsmiljøet i ngo-branchen til årets folkemøde på Bornholm.
Pengene går kun til ‘sagen’
Velliv Foreningen stod bag debatarrangementet, hvor også Børns Vilkår, Frivilligrådet, Dansk Magisterforening og Mercuri Urval var repræsenteret i panelet.
Her var der bred enighed om, at det er afgørende med en god ledelse, hvis man skal sikre et godt arbejdsmiljø og levere gode resultater i sektoren.
"Ngo-ledere har jo ikke været på de dyre management-kurser. De har ikke taget efteruddannelse i særligt stort omfang, fordi man har brugt alle pengene på sagen. Der har man måske underinvesteret og er kommet til at stå i nogle problemer, som kunne være undgået, hvis man havde taget den disciplin med," sagde Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Han mener blandt andet, at et øget fokus på arbejdsmiljøet er nødvendigt, fordi der er “stor kamp om de bedste”.
“Vi kan jo aldrig nogensinde udkonkurrere de andre sektorer, men vi skal som sektor selvfølgelig være attraktiv. Ikke alene på at vi tilbyder en sag eller lignende at kæmpe for, men også på at vi tilbyder en organisation, hvor man dels har nogle rammer, der faktisk gør, at man kan bidrage med noget meningsfyldt, men også hvor man kan udvikle sig som menneske,” sagde Rasmus Kjeldahl.
I debatten var konsulenthuset Mercuri Urval repræsenteret af management-konsulent Henriette von Essen-Leise. Mercuri Urval stod sidste år bag en større undersøgelse af ledelserne i ngo-branchen.
“En af de store udfordringer for ngo-sektoren er selv at diskutere og at legitimere det at tale om ledelse og at investere i ledelse. Det kan jeg jo også høre på de kommentarer, der kommer i dag,” sagde hun.
“Hvis man ser på rigtigt mange andre sektorer, så investerer man jo i ledelse. Så længe, man åbent siger: ‘Jamen, vi skal kun tænke på sagen’ – det duer simpelthen ikke på den lange bane. Man er nødt til at investere i ledelse også i ngo-sektoren – og det koster penge,” sagde Henriette von Essen-Leise.
Hun argumenterede derfor for, at ngo’erne skal gøre mere ud af at forklare deres donorer og støtter, at investeringer i ngo’ernes ledelser også vil udmønte sig i bedre resultater.
Vigtigt at kunne sige ‘nej’
Undersøgelsen fra Ingerfair viser, at mere end halvdelen af de adspurgte frivilligkoordinatorer finder det er svært at sætte grænser i arbejdet med frivillige.
På debatmødet var netop udfordringerne i samspillet mellem de fastansatte medarbejdere og frivillige i organisationerne også et tema, der kom op flere gange.
Formand for Frivilligrådet, Mads Roke Clausen, sagde, at det er vigtigt, at ngo’erne ikke er bange for at sige nej til de frivillige, hvis de lønnede medarbejdere ikke har ressourcerne til at føre en ellers god idé ud livet.
"Vores lederskab på det frivillige område handler nogle gange også om at sige: ‘Tak - fed idé, men det kan vi ikke lige nu, fordi vi har et ansvar for det, vi allerede har sat i gang’,” sagde han.
Mads Roke Clausen argumenterede for, at den opgave også burde være et ansvar for ngo’ernes bestyrelser. Af samme grund mener han, at ngo-branchen i lige så høj grad skal have fokus på at opgradere bestyrelserne, så de bedre formår at have det store overblik over organisationernes arbejde
Også Camilla Gregersen, formand Dansk Magisterforening, havde fokus på balancen mellem at imødekomme de frivilliges gode idéer og samtidig ikke at presse de lønnede medarbejdere for meget.
"For når det så spiller sammen, så er det jo et kæmpe aktiv," sagde hun.
Ledelsesetik i økonomien
Ngo’ernes pressede økonomi er et tilbagevendende tema, når talen falder på arbejdsmiljøet i branchen.
"Ngo'er er per definition presset på økonomien, fordi vi bruger alle de penge, vi kan, på sagen,” sagde Rasmus Kjeldahl, der mente, at “den ngo, der ikke er presset på sine midler, er faldet i søvn – den er holdt op med at forfølge sine formål.”
Rasmus Kjeldahl påpegede dog samtidig, at man som leder i en organisation med en kronisk skrantende økonomi også har et ansvar for at kunne sig ‘nej’ på det helt store plan.
"Som leder – hvad enten man er frivillig eller ansat på et strategisk niveau i en frivilligorganisation – bør man måske også nogle gange stille sig selv spørgsmålene: Har jeg egentligt et tilstrækkeligt stabilt, økonomisk fundament? Er mine bevillinger for korte? Er det for usikkert? Har jeg for mange medarbejdere, der sidder på det yderste hele tiden og ikke ved, når vi når den første næste gang, om de så får en fyreseddel? Og hvis man har det, kan man jo også spørge sig selv: Skulle jeg måske stoppe?" sagde Rasmus Kjeldahl.
"Hvis det nu var privatøkonomi, så ville aktionærerne jo sige stop på et tidspunkt,” konstaterede han, “og det er der, jeg tænker, at vi som ledere jo har et etisk ansvar for også at skabe nogle stabile økonomiske rammer omkring vores ansatte, og det glemmer man måske nogle gange."
