Fondenes penge til folkeskolen har en pris. De går til fagligt svage projekter, som ikke er forankret hos lærerne og ender med at trække ressourcer væk fra kerneopgaverne uden at skabe reel værdi.
Sådan har skudsmålet lydt fra skolefondenes kritikere, som også har efterlyst mere dialog med A.P. Møller Fonden, Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Lego Fonden, Nordea-fonden, Egmont Fonden og de mange andre fonde, som donerer penge til folkeskolen for at løfte den til et højere niveau.
Dialogen lader nu til at være godt i gang. I en række debatter på årets Folkemøde stillede flere fonde nemlig op til debat med kommuner og lærere.
Et gennemgående tema fra debatterne var, at kritikerne af fondenes donationer til folkeskolen også må kigge indad. Samtidig lader både lærere, kommuner og fonde til at være enige om, at skævvridning er et problem, der skal tages alvorligt.
Bondo: Vi skyder ikke på fondene
Professionshøjskolen UC Syd havde inviteret bl.a. Nordea-fondens direktør Henrik Lehmann Andersen og formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen. Her var spørgsmålet, om fondspenge i virkeligheden giver ‘pissedårlig undervisning’, som det bramfrit hed i oplægget.
Ifølge Anders Bondo Christensen kan fondenes penge være værdifulde, hvis de går til projekter med bred opbakning. Men han har også oplevet det modsatte:
"Spørgsmålet er, hvordan skolerne, lederne og lærerne bliver inddraget. Vi har oplevet projekter, som bliver trukket ned over hovedet på skolen, bl.a. i Lyngby-Taarbæk, hvor alle skolerne satte sig sammen og sagde: ‘det her duer ikke, det skaber unødigt bureaukrati, hiver energi ud af undervisningen.’ Så var kommunalbestyrelsen heldigvis lydhør og droppede projektet," sagde Anders Bondo Christensen.
Udfordret af ordstyrer Alexander von Oettingen, prorektor for UC Syd, måtte Anders Bondo Christensen medgive, at pilen i det tilfælde ikke peger på fondene, men på modtagerne:
“Og det er også derfor, at vi meget gerne arbejder sammen med fondene. Jeg skyder ikke på fondene. Men jeg skyder på den måde, som nogen har administreret de her midler på, som er gået hen over hovedet på lærerne og i virkeligheden er blevet en belastning," sagde Anders Bondo Christensen.
Kommuner: Vi må være selvkritiske
I samme debat deltog også viceborgmester Simon Pihl Sørensen (S) fra Lyngby-Taarbæk kommune. Han fremførte, at udsigten til fondsmidler kan få nogle ansøgere til at slå hjernen fra. Men han medgav som Anders Bondo Christensen, at ansvaret for dårlige projekter i sidste ende ikke ligger hos fondene:
“Kommunalpolitikere og beslutningstagere skal gøre sig selv den tjeneste at sætte sig ind i, hvad man tager imod. Det er jo ikke fondenes opgave. Man skal have mod til at sige nej til fondsmidler. Det handler primært om os selv, og ja, det er i virkeligheden en kritik af os, der sidder med skolepolitik til daglig,” sagde Simon Pihl Sørensen.
Martin Østergaard Christensen, direktør for magistratsafdelingen for børn og unge i Aarhus Kommune var enig i, at pilen peger på politikerne frem for fondene:
"Hvis vi skal kigge på en kritik af de her fondspenge, så skal vi ikke kigge på fondene, men på vores egne processer. Har vi gjort tingene på den rigtige måde og snakket med de mennesker, som skal bruge det her bagefter? Vi skal kritisere den måde, vi arbejder med styring og ledelse på i kommunerne," sagde han.
Også Nordea-fondens direktør Henrik Lehmann Andersen mente, at ansvaret for at skabe værdi for fondskronerne ligger hos modtagerne:
"Vi snakker med beslutningstagere i kommuner, skoler, på professionshøjskoler og universiteter. Og det er ekstremt forskelligt, hvor dygtig man er til at inddrage sin egen organisation. De dygtige drøner derudaf med stor succes og involverende processer. De virkelig dårlige ser prestige i at tiltrække så mange penge som muligt. Og så er de sådan set ligeglade med, hvad der foregår nedad i systemet,” sagde Henrik Lehmann Andersen.
Skævvridning er et dilemma
Et tilbagevendende tema under Folkemødets skoledebatter var den skævvridning, som fondsmidler ifølge kritikere kan medføre i folkeskolen. Både mellem fagene på skoleskemaet og mellem kommunerne i landet.
I alle tre debatter med deltagelse fra henholdsvis Nordea-fonden, Villum Fonden og A.P. Møller Fonden blev det fremført, at særligt de naturvidenskabelige fag har ramt en guldalder i stærk modsætning til eksempelvis de praktisk-musiske fag. Tidsånden skaber dermed en skævvridning af folkeskolens skoleskema, fordi de naturvidenskabelige fag privilegeres af både fonde og politikere.
Men fondenes støtte til folkeskolen skaber også en geografisk skævvridning, lød det i flere af debatterne – her fra publikum i debatten med A.P. Møller Fonden:
"En anden form for skævvridning end den faglige skævvridning kunne være, at et system, hvor man skal ansøge om penge, gør, at de stærke kommuner ender med at være i stand til at søge om flere projekter af højere kvalitet end sværere stillede kommuner,” lød det således.
Og dén pointe er vigtig at have for øje, lød det fra A.P. Møller Fonden:
"Det er klart, at der er nogen, vi hører mere fra end andre. Og vi er opmærksom på, om der er forkerte barrierer, hvis man kan sige det sådan. Vi arbejder ikke på en måde, hvor vi går ud og spørger folk, om de vil noget. Så vi er nødt til at afvente, at folk kommer til os. Men vi er opmærksomme på problemet," sagde sekretariatsleder Hans Kristian Kristensen.
Og direktør Martin Østergaard Christensen fra Aarhus Kommune er helt enig:
"Jeg har været direktør i både Hjørring, Aalborg og Aarhus, og der er væsentlig forskel på ressourcerne. Ikke kun på grund af kommuneøkonomien, men også på grund af den energi, man kan lægge i tingene. Så hvis vi har en udfordring, så er det den, du påpeger. Både i forhold til at afsøge fondsområdet, at have folk med evnen til at søge fonde, og at have ressourcerne til at kunne indgå i det samarbejde, som fondene kræver. God pointe," sagde Martin Østergaard Christensen.
Villum Fonden og A.P. Møller Fonden: Lad os snakke sammen
Endnu et gennemgående tema i debatterne var fondenes vilje til et koordineret samarbejde med interessenterne omkring folkeskolen. Udover Nordea-fonden erklærede både A.P. Møller Fonden og Villum Fonden sig meget villige til at gå dialog med alle interesserede:
"Vi vil virkelig gerne være tilgængelige. For vi oplever også, at der ellers kan opstå misforståelser,” sagde Hans Kristian Kristensen.
Også for Villum Fondens programchef Agi Csonka er dialogen helt central, fortalte hun:
“Først og sidst handler det om dialog. At vi får talt om, hvor vi egentlig har brug for fornyelse, og hvor fondene skal arbejde,” sagde hun.
Hun understregede dog samtidig, at ønsket om dialog tilsyneladende ikke altid blev hørt:
“Jeg har inviteret mig selv på kaffe flere gange i Danmarks Lærerforening for netop at snakke om de her ting, og jeg er da også blevet taget imod. Jeg har bare aldrig oplevet, at Danmarks Lærerforening har inviteret sig selv på kaffe for at tale om dilemmaerne i fondsstøtte til folkeskolen. Og det gælder også en række andre aktører. De vil gerne have penge, og det er da fair nok. Men det kunne også være fedt med en mere strategisk dialog om, hvordan vi kan arbejde sammen, og hvad vi vil,” sagde Agi Csonka.
Anne Vang Rasmussen, direktør i Ballerup Kommune og formand for Børne- og Kulturchefforeningen, medgav:
“Jeg synes egentlig, at fondene er rimeligt gode til at række ud. Vi har for eksempel haft besøg af Villum Fonden, vi har også dialog med Egmont Fonden og med Nordea-fonden. Fondene er jo generelt rigtig interesseret i at få deres penge ud at gå på en fornuftig måde, og det synes jeg egentlig også, at man skal anerkende: At fondene er gode til at gå i dialog med os,” sagde Anne Vang Rasmussen.
Gordon Ørskov Madsen fra Danmarks Lærerforening tog omgående imod Agi Csonkas opfordring til at invitere på kaffe:
“Og så skal vi have roulade med Mathilde-creme til. Vi har lavet et debatoplæg, hvor vi peger på muligheder, problemstillinger, dilemmaer i forbindelse med arbejdet med fonde. Det vil vi gerne snakke videre om, det er der slet ikke nogen tvivl om. Også om dilemmaerne,” sagde Gordon Ørskov Madsen.
