Kritikere af skolefonde: Vi må også kigge indad

Kri­ti­ske læ­re­re, kom­mu­ner og po­li­ti­ke­re har læn­ge ef­ter­lyst di­a­log med de man­ge dan­ske fon­de, der be­vil­ger pen­ge til folke­skolen. På årets Fol­ke­mø­de stil­le­de bå­de A.P. Møl­ler Fon­den, Nor­dea-fon­den og Vil­lum Fon­den op for at ta­le om fon­de­nes ind­fly­del­se på fol­ke­skolen. Kri­ti­ker­ne er­kend­te, at de må se in­dad, men pe­ge­de og­så på fonds­mid­lers skæv­vridning som et fort­sat pro­blem.

Folkemødet – skolefonde
"Jeg sky­der ik­ke på fon­de­ne. Men jeg sky­der på den må­de, som no­gen har ad­mi­ni­stre­ret de her mid­ler på, som er gå­et hen over ho­ve­d­et på læ­rer­ne og i vir­ke­lig­he­den er ble­vet en be­last­ning," sag­de An­ders Bon­do Chri­sten­sen, for­mand for Dan­marks Læ­rer­for­e­ning til Fol­ke­mø­det på Born­holm (fo­to: Su­ne Holm Pe­der­sen).

Fon­de­nes pen­ge til fol­ke­sko­len har en pris. De går til fag­ligt sva­ge pro­jek­ter, som ik­ke er for­ank­ret hos læ­rer­ne og en­der med at træk­ke res­sour­cer væk fra ker­ne­op­ga­ver­ne uden at ska­be re­el vær­di.

Så­dan har skuds­må­let lydt fra sko­le­fon­de­nes kri­ti­ke­re, som og­så har ef­ter­lyst me­re di­a­log med A.P. Møl­ler Fon­den, No­vo Nor­disk Fon­den, Vil­lum Fon­den, Le­go Fon­den, Nor­­dea-fon­­den, Eg­mont Fon­den og de man­ge an­dre fon­de, som do­ne­rer pen­ge til fol­ke­sko­len for at løf­te den til et hø­je­re ni­veau.

Di­a­lo­gen la­der nu til at væ­re godt i gang. I en ræk­ke de­bat­ter på årets Fol­ke­mø­de stil­le­de fle­re fon­de nem­lig op til de­bat med kom­mu­ner og læ­re­re.

Et gen­nem­gå­en­de te­ma fra de­bat­ter­ne var, at kri­ti­ker­ne af fon­de­nes do­na­tio­ner til fol­ke­sko­len og­så må kig­ge in­dad. Sam­ti­dig la­der bå­de læ­re­re, kom­mu­ner og fon­de til at væ­re eni­ge om, at skævvrid­ning er et pro­blem, der skal ta­ges al­vor­ligt.

Bondo: Vi skyder ikke på fondene

Pro­fes­sions­højsko­len UC Syd hav­de in­vi­te­ret bl.a. Nor­­dea-fon­­dens di­rek­tør Hen­rik Le­h­mann An­der­sen og for­mand for Dan­marks Læ­rer­for­e­ning, An­ders Bon­do Chri­sten­sen. Her var spørgs­må­let, om fond­s­pen­ge i vir­ke­lig­he­den gi­ver ‘pis­sedår­lig un­der­vis­ning’, som det bram­frit hed i op­læg­get.

Iføl­ge An­ders Bon­do Chri­sten­sen kan fon­de­nes pen­ge væ­re vær­di­ful­de, hvis de går til pro­jek­ter med bred op­bak­ning. Men han har og­så op­le­vet det mod­sat­te:

"Spørgs­må­let er, hvor­dan sko­ler­ne, le­der­ne og læ­rer­ne bli­ver ind­dra­get. Vi har op­le­vet pro­jek­ter, som bli­ver truk­ket ned over ho­ve­d­et på sko­len, bl.a. i Lyng­­by-Ta­ar­­bæk, hvor al­le sko­ler­ne sat­te sig sam­men og sag­de: ‘det her du­er ik­ke, det ska­ber unø­digt bu­reau­kra­ti, hi­ver ener­gi ud af un­der­vis­nin­gen.’ Så var kom­mu­nal­be­sty­rel­sen hel­dig­vis lyd­hør og drop­pe­de pro­jek­tet," sag­de An­ders Bon­do Chri­sten­sen.

Ud­for­dret af ord­s­ty­rer Ale­xan­der von Oet­tin­gen, pr­o­rek­tor for UC Syd, måt­te An­ders Bon­do Chri­sten­sen med­gi­ve, at pi­len i det til­fæl­de ik­ke pe­ger på fon­de­ne, men på mod­ta­ger­ne:

“Og det er og­så der­for, at vi me­get ger­ne ar­bej­der sam­men med fon­de­ne. Jeg sky­der ik­ke på fon­de­ne. Men jeg sky­der på den må­de, som no­gen har ad­mi­ni­stre­ret de her mid­ler på, som er gå­et hen over ho­ve­d­et på læ­rer­ne og i vir­ke­lig­he­den er ble­vet en be­last­ning," sag­de An­ders Bon­do Chri­sten­sen.

Kommuner: Vi må være selvkritiske

I sam­me de­bat delt­og og­så vi­ce­borg­me­ster Si­mon Pi­hl Sø­ren­sen (S) fra Lyng­­by-Ta­ar­­bæk kom­mu­ne. Han frem­før­te, at ud­sig­ten til fonds­mid­ler kan få nog­le an­sø­ge­re til at slå hjer­nen fra. Men han med­gav som An­ders Bon­do Chri­sten­sen, at an­sva­ret for dår­li­ge pro­jek­ter i sid­ste en­de ik­ke lig­ger hos fon­de­ne:

“Kom­mu­nal­po­li­ti­ke­re og be­slut­nings­ta­ge­re skal gø­re sig selv den tje­ne­ste at sæt­te sig ind i, hvad man ta­ger imod. Det er jo ik­ke fon­de­nes op­ga­ve. Man skal ha­ve mod til at si­ge nej til fonds­mid­ler. Det hand­ler pri­mært om os selv, og ja, det er i vir­ke­lig­he­den en kri­tik af os, der sid­der med sko­lepo­li­tik til dag­lig,” sag­de Si­mon Pi­hl Sø­ren­sen.

Mar­tin Øster­gaard Chri­sten­sen, di­rek­tør for magi­strats­af­de­lin­gen for børn og un­ge i Aar­hus Kom­mu­ne var enig i, at pi­len pe­ger på po­li­ti­ker­ne frem for fon­de­ne:

"Hvis vi skal kig­ge på en kri­tik af de her fond­s­pen­ge, så skal vi ik­ke kig­ge på fon­de­ne, men på vo­res eg­ne pro­ces­ser. Har vi gjort tin­ge­ne på den rig­ti­ge må­de og snak­ket med de men­ne­sker, som skal bru­ge det her bag­ef­ter? Vi skal kri­ti­se­re den må­de, vi ar­bej­der med sty­ring og le­del­se på i kom­mu­ner­ne," sag­de han.

Og­så Nor­­dea-fon­­dens di­rek­tør Hen­rik Le­h­mann An­der­sen men­te, at an­sva­ret for at ska­be vær­di for fond­skro­ner­ne lig­ger hos mod­ta­ger­ne:

"Vi snak­ker med be­slut­nings­ta­ge­re i kom­mu­ner, sko­ler, på pro­fes­sions­højsko­ler og uni­ver­si­te­ter. Og det er ek­stremt for­skel­ligt, hvor dyg­tig man er til at ind­dra­ge sin egen or­ga­ni­sa­tion. De dyg­ti­ge drø­ner der­ud­af med stor suc­ces og in­vol­ve­ren­de pro­ces­ser. De vir­ke­lig dår­li­ge ser pre­sti­ge i at til­træk­ke så man­ge pen­ge som mu­ligt. Og så er de så­dan set li­geg­la­de med, hvad der fo­re­går nedad i sy­ste­met,” sag­de Hen­rik Le­h­mann An­der­sen.

Skævvridning er et dilemma

Et til­ba­ge­ven­den­de te­ma un­der Fol­ke­mø­de­ts sko­le­de­bat­ter var den skævvrid­ning, som fonds­mid­ler iføl­ge kri­ti­ke­re kan med­fø­re i fol­ke­sko­len. Bå­de mel­lem fa­ge­ne på sko­le­ske­ma­et og mel­lem kom­mu­ner­ne i lan­det.

I al­le tre de­bat­ter med del­ta­gel­se fra hen­holds­vis Nor­­dea-fon­­den, Vil­lum Fon­den og A.P. Møl­ler Fon­den blev det frem­ført, at sær­ligt de na­tur­vi­den­ska­be­li­ge fag har ramt en gul­dal­der i stærk mod­sæt­ning til ek­sem­pel­vis de prak­tisk-mu­si­­ske fag. Tidsån­den ska­ber der­med en skævvrid­ning af fol­ke­sko­lens sko­le­ske­ma, for­di de na­tur­vi­den­ska­be­li­ge fag pri­vil­e­ge­res af bå­de fon­de og po­li­ti­ke­re.

Men fon­de­nes støt­te til fol­ke­sko­len ska­ber og­så en geo­gra­fisk skævvrid­ning, lød det i fle­re af de­bat­ter­ne – her fra pu­bli­kum i de­bat­ten med A.P. Møl­ler Fon­den:

"En an­den form for skævvrid­ning end den fag­li­ge skævvrid­ning kun­ne væ­re, at et sy­stem, hvor man skal an­sø­ge om pen­ge, gør, at de stær­ke kom­mu­ner en­der med at væ­re i stand til at sø­ge om fle­re pro­jek­ter af hø­je­re kva­li­tet end svæ­re­re stil­le­de kom­mu­ner,” lød det så­le­des.

Og dén po­in­te er vig­tig at ha­ve for øje, lød det fra A.P. Møl­ler Fon­den:

"Det er klart, at der er no­gen, vi hø­rer me­re fra end an­dre. Og vi er op­mærk­som på, om der er for­ker­te bar­ri­e­rer, hvis man kan si­ge det så­dan. Vi ar­bej­der ik­ke på en må­de, hvor vi går ud og spør­ger folk, om de vil no­get. Så vi er nødt til at af­ven­te, at folk kom­mer til os. Men vi er op­mærk­som­me på pro­ble­met," sag­de se­kre­ta­ri­ats­le­der Hans Kri­sti­an Kri­sten­sen.

Og di­rek­tør Mar­tin Øster­gaard Chri­sten­sen fra Aar­hus Kom­mu­ne er helt enig:

"Jeg har væ­ret di­rek­tør i bå­de Hjør­ring, Aal­borg og Aar­hus, og der er væ­sent­lig for­skel på res­sour­cer­ne. Ik­ke kun på grund af kom­mu­neø­ko­no­mi­en, men og­så på grund af den ener­gi, man kan læg­ge i tin­ge­ne. Så hvis vi har en ud­for­dring, så er det den, du på­pe­ger. Bå­de i for­hold til at af­sø­ge fonds­om­rå­det, at ha­ve folk med ev­nen til at sø­ge fon­de, og at ha­ve res­sour­cer­ne til at kun­ne ind­gå i det sam­ar­bej­de, som fon­de­ne kræ­ver. God po­in­te," sag­de Mar­tin Øster­gaard Chri­sten­sen.

Villum Fonden og A.P. Møller Fonden: Lad os snakke sammen

End­nu et gen­nem­gå­en­de te­ma i de­bat­ter­ne var fon­de­nes vil­je til et ko­or­di­ne­ret sam­ar­bej­de med in­ter­es­sen­ter­ne om­kring fol­ke­sko­len. Ud­over Nor­­dea-fon­­den er­klæ­re­de bå­de A.P. Møl­ler Fon­den og Vil­lum Fon­den sig me­get vil­li­ge til at gå di­a­log med al­le in­ter­es­se­re­de:

"Vi vil vir­ke­lig ger­ne væ­re til­gæn­ge­li­ge. For vi op­le­ver og­så, at der el­lers kan op­stå mis­for­stå­el­ser,” sag­de Hans Kri­sti­an Kri­sten­sen.

Og­så for Vil­lum Fon­dens pro­gram­chef Agi Cson­ka er di­a­lo­gen helt cen­tral, for­tal­te hun:

“Først og sidst hand­ler det om di­a­log. At vi får talt om, hvor vi egent­lig har brug for for­ny­el­se, og hvor fon­de­ne skal ar­bej­de,” sag­de hun.

Hun un­der­stre­ge­de dog sam­ti­dig, at øn­sket om di­a­log til­sy­ne­la­den­de ik­ke al­tid blev hørt:

“Jeg har in­vi­te­ret mig selv på kaf­fe fle­re gan­ge i Dan­marks Læ­rer­for­e­ning for net­op at snak­ke om de her ting, og jeg er da og­så ble­vet ta­get imod. Jeg har ba­re al­drig op­le­vet, at Dan­marks Læ­rer­for­e­ning har in­vi­te­ret sig selv på kaf­fe for at ta­le om di­lem­ma­er­ne i fonds­støt­te til fol­ke­sko­len. Og det gæl­der og­så en ræk­ke an­dre ak­tø­rer. De vil ger­ne ha­ve pen­ge, og det er da fair nok. Men det kun­ne og­så væ­re fedt med en me­re stra­te­gisk di­a­log om, hvor­dan vi kan ar­bej­de sam­men, og hvad vi vil,” sag­de Agi Cson­ka.

An­ne Vang Ras­mus­sen, di­rek­tør i Bal­lerup Kom­mu­ne og for­mand for Bør­­ne- og Kul­tur­ch­ef­for­e­nin­gen, med­gav:

“Jeg sy­nes egent­lig, at fon­de­ne er ri­me­ligt go­de til at ræk­ke ud. Vi har for ek­sem­pel haft be­søg af Vil­lum Fon­den, vi har og­så di­a­log med Eg­mont Fon­den og med Nor­­dea-fon­­den. Fon­de­ne er jo ge­ne­relt rig­tig in­ter­es­se­ret i at få de­res pen­ge ud at gå på en for­nuf­tig må­de, og det sy­nes jeg egent­lig og­så, at man skal an­er­ken­de: At fon­de­ne er go­de til at gå i di­a­log med os,” sag­de An­ne Vang Ras­mus­sen.

Gor­don Ørskov Mad­sen fra Dan­marks Læ­rer­for­e­ning tog om­gå­en­de imod Agi Cson­kas op­for­dring til at in­vi­te­re på kaf­fe:

“Og så skal vi ha­ve rou­la­de med Mat­hil­­de-cre­­me til. Vi har la­vet et de­ba­top­læg, hvor vi pe­ger på mu­lig­he­der, pro­blem­stil­lin­ger, di­lem­ma­er i for­bin­del­se med ar­bej­det med fon­de. Det vil vi ger­ne snak­ke vi­de­re om, det er der slet ik­ke no­gen tvivl om. Og­så om di­lem­ma­er­ne,” sag­de Gor­don Ørskov Mad­sen.

Læs op­læg­get fra Dan­marks Læ­rer­for­e­ning her (pdf).

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Grøn tænketank i hård kritik af fondselitens investeringer

Der er et mis­for­hold mel­lem de al­ler­stør­ste dan­ske fon­des al­men­nyt­ti­ge for­mål på den ene si­de og de­res mang­len­de im­pact-in­ve­ste­rin­ger på den an­den si­de. Det vur­de­rer…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Kai Hansens Fond fremrykker årlig pris

Den er­hvervs­dri­ven­de fond bag virk­som­he­den Da­na Lim A/S, Kai Han­sens Fond, ud­de­ler tra­di­tio­nelt sin år­li­ge pris i ef­ter­å­ret. Men på grund af cor­ona­kri­sen ud­de­ler…

Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond offentliggør ny uddelingsrunde

Be­vil­lin­ger­ne fra den roy­a­le fond ly­der på sam­men­lagt 2,8 mio. kr. for­delt på 53 for­skel­li­ge pro­jek­ter, skri­ver Kon­ge­hu­set på sin hjem­mesi­de. Dron­ning Mar­gret­he delt­og som…

Novo Nordisk Fonden sætter pris på naturfagslærere

Den ene el­sker at la­ve eks­pe­ri­men­ter i klas­se­lo­ka­let med sko­lebør­ne­ne. Den an­den har et sær­ligt blik for, at og­så ud­for­dre­de ele­ver skal ha­ve ud­byt­te…

Ældre Sagen viderefører fondsstøttet corona-projekt med statstilskud

Un­der­di­rek­tør i den al­men­nyt­ti­ge for­e­ning Æl­dre Sa­gen Lars Lin­der­holm har en man­ge­årig er­fa­ring i at sø­ge om mid­ler til pro­jek­ter. Og al­drig før har…

Coronakrise

Kai Hansens Fond fremrykker årlig pris

Den er­hvervs­dri­ven­de fond bag virk­som­he­den Da­na Lim A/S, Kai Han­sens Fond, ud­de­ler tra­di­tio­nelt sin år­li­ge pris i ef­ter­å­ret. Men på grund af cor­ona­kri­sen ud­de­ler…

Fonde har en ny rolle i covid-19-krisen

  I USA har Nas­daq stil­let sin be­røm­te lys­søj­le på Ti­mes Squa­re i NYC til rå­dig­hed for de virk­som­he­der og or­ga­ni­sa­tio­ner, som har til­budt sam­fun­det…

Købmænd får 10 millioner fondskroner til uddeling blandt små foreninger

Cor­ona­kri­sens om­sig­gri­ben­de hær­gen ind­be­fat­ter og­så en lang ræk­ke lo­ka­le for­e­nin­ger og sport­s­klub­ber rundt om­kring i Dan­mark, som er hårdt ramt øko­no­misk i kølvan­det på…

Byfond støtter genstart af sociale tilbud på Frederiksberg

Seks or­ga­ni­sa­tio­ner og for­e­nin­ger på Fre­de­riks­berg, der al­le på hver sin må­de ar­bej­der med so­ci­alt el­ler psy­kisk sår­ba­re per­so­ner, får nu en øje­blik­ke­lig øko­no­misk…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.

Professor: Fondskommission bør være bred og arbejde frit

Der er po­li­tisk op­bak­ning til at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg, der kan kom­me med for­slag til æn­drin­ger af den kri­ti­se­re­de fonds­lov fra 1985. Hvis ud­val­get bli­ver en re­a­li­tet, så skal bå­de dets fag­lig­hed og kom­mis­so­ri­um væ­re bre­de. Så­dan ly­der an­be­fa­lin­gen fra pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.