Mens der i de fleste danskeres kalendere har stået sommerferie i hele eller dele af juli måned, har fondssektoren ikke i samme periode ligget på den lade side i forhold til uddelinger.
Fundats´ rundtur blandt udvalgte uddelinger fra fondene den seneste måneds tid starter hos Nordea-fonden og Lauritzen Fonden, som med en ny støtte til organisationen Fødevarebanken sikrer madfællesskaber for 50.000 beboere i 45 udsatte boligområder i Danmark de næste tre år. Det skriver Nordea-fonden på sin hjemmeside.
Madfællesskaber mætter både socialt og fysisk
Christine Paludan-Müller – Uddelingschef, Nordea-fonden
Forskning peger på, at beboere i socialt udsatte boligområder føler sig mere isolerede og ensomme sammenlignet med befolkningen generelt blandt andet på grund af ledighed, lav indkomst, mangelfuld integration eller sygdom. Og i kølvandet på covid-19, hvor udfordringerne med isolation og ensomhed er blevet større, er behovet for fællesskaber øget, pointerer direktør i Fødevarebanken Lea Gry von Cotta-Schønberg.
”Vi kan se, hvordan mødet med andre mennesker over et måltid kan gøre en kæmpe forskel i at komme problemer som ensomhed og isolation i udsatte boligområder til livs. Derfor er vi glade for, at vi nu kan bidrage til at mange flere i udsatte boligområder kan blive en del af et madfællesskab, og dermed forhåbentligt mærke en gavnlig effekt på deres livssituation,” siger Lea Gry von Cotta-Schønberg.
Da Fødevarebanken og Boligselskabet Sjælland i første omgang gik sammen i projektet ’Madfællesskaber med Mening’, blev der etableret madfællesskaber med overskudsmad i tre almennyttige, socialt udsatte boligområder. Takket være de nye fondsmidler kan projektet nu udvides fra tre til 45 boligområder.
”Madfællesskaber mætter både socialt og fysisk. Fødevarebanken har fundet en god metode til at gøre overskudsmad til en samlende kraft, og derfor er vi glade for, at endnu flere kan være med om køkken- og langbordet," siger Christine Paludan-Müller, der er uddelingschef i Nordea-fonden.
Fynsk keramikmuseum bliver udvidet
Fra langbordene i danske boligselskaber fortsætter vi til Keramikmuseet Clay på Fyn, som nu kan tage fat på en udvidelse af museet takket være to store donationer på 10 og fem millioner kroner fra henholdsvis A.P. Møller Fonden og Augustinus Fonden.
Fondspengene skal bruges til en ny topsikret udstillingssal under jorden, tegnet af arkitektfirmaet Kjær & Richter.
Den nye udstillingssal står klar i foråret 2023, skriver A.P. Møller Fonden i en nyhed på fondens hjemmeside.
A. P. Møller Fonden og Augustinus Fonden stod sammen med tre andre fonde bag udviklingen af Clay Keramikmuseum i 2013-15. Siden har de to fonde løbende støttet museet i relation til særudstillinger og andre tiltag.
Fondsstøtte skal udbrede kendskab til jazzmusik
Vi bliver ved Augustinus Fonden, som på sin hjemmeside fortæller, at fonden på det seneste bestyrelsesmøde uddelte knap 51,8 millioner kroner til 28 forskellige projekter.
Ud over støtten til Clay Keramikmuseum har Augustinus Fonden blandt andet givet én million kroner til organisationen Jazzdanmark, der dermed kan fortsætte sit arbejde med at løfte flere regionale initiativer.
Jazzdanmark bidrager til at udbrede jazzen og udvikle hele musiklivet ved at skabe værdi for mennesker gennem nye møder, oplevelser og samarbejder i og omkring jazzmusik i Danmark og dansk jazz i udlandet. Med en ny bevilling til to forskellige projekter kan organisationen fortsætte med at styrke sine regionale initiativer, som særligt er blomstret i kølvandet på coronakrisen.
Det ene projekt fokuserer på at løfte jazzmusikken på landsplan via nye regionale netværk, der forankres i fire forskellige dele af landet, mens det andet projekt er en videreudvikling af initiativet ’Summer Session’, hvor internationale stjerner underviser professionelle danske jazzmusikere.
Blandt de øvrige modtagere af støtte fra Augustinus Fonden er Østerbro Teater, som modtager 4,5 millioner kroner til at fortsætte og videreudvikle sin dannelseslinje med klassikeropsætninger på Teater Republique, og Ny Carlsberg Glyptotek, der takket være en bevilling på 3,6 millioner kroner kan erhverve maleriet ’La neige à Copenhague’ af Paul Gauguin.
Forskning skal skabe ny viden om senfølger af covid-19
Novo Nordisk Fonden har hen over sommeren bevilget 39,2 millioner kroner til seks forskningsprojekter, der skal skabe ny viden om senfølger af covid-19.
Ifølge Sundhedsstyrelsen oplever cirka 10 procent af de personer, som får covid-19, at få langvarige symptomer eller senfølger, efter den egentlige sygdom er klinget af.
Og flere rapporter viser, at covid-19 ikke kun er en akut luftvejssygdom, men kan forårsage langvarig sygdom eller ubehag ved at påvirke kroppens organsystemer. COVID-19 ser således ud til at kunne forårsage vedvarende symptomer selv hos patienter med mildere sygdomsforløb, og der er på nuværende tidspunkt begrænset viden om, hvor mange patienter der oplever langvarige symptomer eller senfølger.
For at skabe ny viden på dette område har Novo Nordisk Fonden bevilget penge til seks forskningsprojekter, der skal undersøge arten, forekomsten og fordelingen af langvarige symptomer hos patienter, der har haft covid-19. I nogle tilfælde vil resultaterne fra projekterne kunne bane vej for nye behandlingsformer af senfølgerne.
”De seks projekter dækker en række forskellige målgrupper og tilgange til at undersøge senfølger ved covid-19. Det er min forventning, at disse projekter, både hver især og samlet set, kan give os værdifuld viden om senfølgerne ved covid-19 og de bedst mulige potentielle behandlingsmuligheder,” siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, der er Senior Vice President i Novo Nordisk Fonden, i en pressemeddelelse.
Mere viden om videnskabsåret 2022
Vi slutter sommerrundturen blandt fondenes uddelinger hos Bitten & Mads Clausens Fond, hvor fondens uddelingskomité på sit seneste møde besluttede at donere 850.000 kroner til et sekretariat, som skal stå for at udbrede kendskabet til aktiviteter i forbindelse med videnskabsåret 2022.
Videnskabsår22 er et ambitiøst nationalt indspark til FN’s ’International Year of Basic Science and Development’. I Danmark tager videnskabsåret afsæt i tv-julekalenderen ’Kometernes jul’ i december i år og det univers, der bygges rundt om den.
Nordisk Film, TV2 og Niels Bohr Instituttet producerer som tidligere omtalt i Fundats julekalenderen med støtte fra Bitten & Mads Clausens Fond, Villum Fonden, Novo Nordisk Fonden og Poul Due Jensens Fond.
Med donationen på 850.000 kroner fra Bitten & Mads Clausens Fond kan der inden for rammerne af videnskabsåret etableres en projektorganisation, som bygger videre på den opmærksomhed, som julekalenderen og dens univers skaber hos forventet halvanden million danskere.