Der var ros og håb hele vejen rundt, da det amerikanske medie The Chronicle of Philanthropy i februar sidste år udgav sin årlige liste over de største amerikanske filantroper og deres uddelinger i 2020.
USA’s rigeste velgørere havde endelig lyttet til de seneste års kritik, og i et år, der bød på både en global pandemi og mordet på afroamerikaneren George Floyd, blev bredde og diversitet tænkt ind i donationerne.
Men et år senere viser den seneste analyse, at amerikanske fonde og filantroper i 2021 var tilbage i deres gamle gænge med hovedsageligt at støtte traditionelle mærkesager som forskning på sygehuse, universiteter og de fonde, milliardærerne selv har stiftet.
Det høster kras kritik fra dem, der havde håbet, at uddelingerne i 2020 markerede et vendepunkt.
Listen afspejler ikke samfundets reelle problemer
Chuck Collins er seniorforsker ved Institut for Politiske Studier i Washington DC, og han ser med kritiske øjne på opgørelsen over de 50 største filantropers velgørenhed i 2021.
”Listen adresserer ikke de problemer, som der er i det amerikanske samfund. Ud fra listen kan man ikke se, at vi befinder os i en global pandemi, at vi har en klimakrise, og at vi kæmper med raceulighed” siger Chuck Collins til Fundats.
Af de samlede knap 28 milliarder dollars, som USA’s halvtreds største filantroper donerede i 2021, gik 86 procent til universiteter, kollegier, hospitaler, fonde samt donorrådgivende fonde.
”Det er svært at se på listen og så betragte 2021 som et skelsættende år,” siger Benjamin Soskis, der er seniorforsker ved Center on Nonprofits and Philanthropy på Urban Institute til the Chronicle of Philanthropy.
Enestående år i USA
Sidste år var meldingen ellers, at amerikansk filantropi var forandret.
Formanden for the National Center for Family Philanthropy, Nick Tedesco, udtalte, at den filantropiske sektor var “vågnet,” og forkvinden for Rockefeller Philanthropy Advisors, Melissa Berman, gjorde det klart, at der ikke var tale om et øjebliksbillede, men om en generel tendens.
Men ifølge Anne Mørk, der er forsker og ph.d med speciale i amerikansk frivillighed på Syddansk Universitet, tyder meget på, at 2020 netop var et enestående år i amerikansk filantropi.
”Filantropien i 2020 var i høj grad en reaktion på coronapandemien, som afslørede nogle dybe uligheder i det amerikanske samfund. Millioner af amerikanere sultede pludselig og havde ikke nok mad. Derfor blev der doneret rigtig mange penge til fødevarebanker og organisationer, der deler mad ud,” siger Anne Mørk til Fundats.
Som noget nyt i amerikansk, filantropisk sammenhæng modtog organisationer, der kæmper for racemæssig lighed og retfærdighed, også betydelige beløb fra USA’s største donorer i 2020.
Bevægelsen blev for radikal for mange amerikanere
Anne Mørk – Forsker, Syddansk Universitet
”Drabet på George Floyd fyldte rigtig meget i medierne på det tidspunkt, og der var en historisk stor opbakning til, at der skulle gøres noget for at sikre racelighed i USA. Det smittede af på filantroperne,” siger Anne Mørk.
Mindre fokus på racekampen
I 2021 donerede de halvtreds største filantroper væsentligt mindre til borgerrettighedsgrupperne, end de gjorde i 2020.
Ifølge Anne Mørk skyldes det formentlig, at den folkelige opbakning til racekampen er dalet.
”Der var et halvt år, hvor der var stor opbakning til for eksempel Black Lives Matter-bevægelsen, men så begyndte det at vende. Bevægelsen blev for radikal for mange amerikanere,” siger Anne Mørk.
I stedet er de store filantroper vendt tilbage til at støtte de emner, som rige amerikanere traditionel set altid har støttet: Uddannelses- og sundhedsområdet.
”USA’s første hospitaler og universiteter er grundlagt af filantroper. Det har været en tradition i amerikansk filantropi siden 1700-tallet, at pengene kanaliseres til de to områder,” fortæller Anne Mørk.
Fokus på geografisk fordeling
Selvom den amerikanske filantropi på mange måder er konservativ, er den samtidig under forandring. Flere nyere tendenser slår nemlig igennem i disse år.
Én af tendenserne er, at der er kommet et større fokus på geografisk spredning af de almennyttige midler.
Størstedelen af de penge, som de rigeste amerikanere deler ud, strømmer normalt til de områder, hvor pengene primært er tjent: New York, Washington og Californien på grund af henholdsvis finansdistriktet i New York City samt de teknologiske epicentre Seattle og Sillicon Valley.
”Der er kommet et større og større fokus på geografisk spredning af donationerne. Pengene gives i højere grad til mindre organisationer, der ikke er så centraliserede,” siger Anne Mørk og forklarer, at det især er de unge it-milliardærer, der tænker i alternative baner.
De har arbejdet sig op fra bunden, og tænker lidt mere alternativt når de deler penge ud
Anne Mørk – Forsker, Syddansk Universitet
”De har arbejdet sig op fra bunden, og tænker lidt mere alternativt når de deler penge ud, end dem, der er vokset op i miljøet,” fortæller Anne Mørk.
Små forandringer på vej
Selvom donationer til borgerrettighedsgrupper ikke er på niveau med uddelingerne i 2020, så er de stadig en prioritet blandt flere af de superrige, fremgår det i The Chronicle of Philanthropy.
I 2021 donerede multimilliardæren og New Yorks tidligere borgmester, Michael Bloomberg, eksempelvis 150 millioner dollars til Johns Hopkins University for at øge diversiteten på de tekniske fag. Ægteparret Phil og Penny Knight, der står bag sportsmærket Nike, donerede 30 millioner dollars til en velgørenhedsorganisation, som primært hjælper afroamerikanere, og Mark Zuckerberg og hans hustru, Priscilla Chan, donerede 50 millioner dollars til støtte til studerende med forskellige baggrunde.
Ifølge Robert Kissane, der er formand for organisationen CCS Fundraising, sker der betydelige fremskridt på området ”bag kulisserne.”
Det fortæller han blandt andet i artiklen fra The Chronicle of Philanthropy. Han og hans organisation er desuden i dialog med flere af de store filantroper om, ”hvad de kan gøre på området.”
Filantropien defineres af de rige
En anden tendens, der slår tydeligere og tydeligere igennem i amerikansk filantropi i disse år, er, at velgørenhed på mange måder er blevet en rigmandsbeskæftigelse.
Den amerikanske massefilantropi er på kraftig retræte, forklarer Chuck Collins.
”Donationerne kommer i stigende grad fra samfundets top, mens donationer fra middel- og underklassen er faldende,” siger forskeren og begrunder det med, at mens mange ”almindelige” amerikanere får mindre og mulighed for at give penge til velgørenhed, så bliver den rigeste ene procent af den amerikanske befolkning rigere og rigere.
Og det et problem ifølge forskeren. For de ultrarige amerikanere prioriterer anderledes end den øvrige befolkning, og de har mindre kendskab til den virkelighed, som mange amerikanere lever i.
”Når de fattige giver penge til velgørenhed, giver de primært penge til religiøse og sociale indsatser. Deres penge er ofte forankret i lokalsamfundene, hvor de donerer direkte til velgørenhedsorganisationerne. Når de rige donerer penge, så donerer de først og fremmest til deres egne fonde. Dermed bliver pengene i deres egne domæner,” siger Chuck Collins og tilføjer, at de dernæst donerer til universiteter og hospitaler, hvor pengene blandt andet går til bygninger og forskning.
Med domæner henviser Chuck Collins til den amerikanske fondslovgivning, som gør, at en stor del af den formue, som doneres til en fond kan trækkes fra i skat. Samtidig er fonden kun forpligtet til at uddele fem procent af sine aktiver om året - inklusiv fondens driftsomkostninger.
Dermed ”låses,” de ultrariges formuer ofte i private fonde, lyder det kritisk fra Chuck Collins. Han har derfor i årevis arbejdet på at få ændret lovgivningen, så skattefradraget først gælder, når pengene doneres til en fond eller organisation, der er helt udenfor donorens kontrol.
Indtil det sker, vil den amerikanske filantropi kun ændre sig langsomt.
Faktisk, spår Chuck Collins, er det overvejende sandsynligt, at næste års donorliste i store træk vil se ud, nøjagtig som i dag.
”Måske vil der være en enkelt eller to donorer, som gør noget radikalt anderledes, men resten vil gøre, som de plejer,” lyder det fra forskeren.
Se listen over de største filantroper
USA’s halvtreds største filantroper donerede sidste år 27,7 milliarder dollars. Øverst på listen er Bill Gates og Melinda French Gates. De donerede sidste år 15 milliarder dollars til deres fond.
Top50-listen er udarbejdet af det amerikanske medie The Chronicle of Philanthropy.
Oplysningerne til listen stammer fra bland andet offentlige registre, filantroperne selv og deres samarbejdspartnere. Manglende oplysninger kan betyde, at enkelte store filantroper er udeladt fra listen.
Kilde: The Chronicle of Philantrophy
