Journalist, samfundsdebattør og tidligere chefredaktør på Dagbladet Information, Knud Vilby, insisterer på at starte med det positive:
Når den velhavende danske fondssektor kaster millioner og atter millioner kroner efter socialområdet, og når fondene i stadig højere grad involverer sig konkret i sociale projekter, så er det på mange måder en god ting.
”Der er noget fantastisk spændende ved, at de danske fonde nu interesserer sig for områder, som de ikke har interesseret sig for før. At de går ind på de områder som aktive medspillere, der samarbejder med den offentlige sektor, ngo’er og private virksomheder. Det giver nogle helt nye muligheder,” siger Knud Vilby.
Fondsinvolveringen kan skabe nye muligheder, men der er også nogle risici og røde lamper, som blinker gevaldigt
Knud Vilby – Forfatter og samfundsdebattør
Han tager en tår af sin kaffe, mens forårssolen banker ned over terrassen ud for hans rækkehus i Kastrup. Til højre for ham er en urtehave med grønkål og jordbær, og bag ham klukker fire skovhøns fra deres hønsegård. Et idyllisk sceneri, der dog afbrydes, når fly fra hele verden brager gennem luften for at lette eller lande i lufthavnen, der ligger helt tæt på huset.
”Det var bedre under corona,” mumler Knud Vilby og vender tilbage til emnet, der optog ham før: Fondenes indflydelse på socialområdet.
Anledningen til at stille skarpt på netop det felt, skyldes, at han for nyligt har udgivet bogen ’Civilsamfundet – mellem stat og marked,’ og at han i den beskriver de danske fondes nye socialpolitiske rolle.
Et emne, som Fundats har bedt ham uddybe her i hans grønne oase på Amager.
”Fondsinvolveringen kan skabe nye muligheder, men der er også nogle risici og røde lamper, som blinker gevaldigt,” siger Knud Vilby.
Sociale investeringer går udenom de tunge opgaver
Der er især to områder, som Knud Vilby håber, at politikere og civilsamfundsaktører fremover vil holde øje med, når det drejer sig om de private fonde og deres involvering i arbejdet for landets socialt udsatte.
Det ene punkt er de såkaldte sociale investeringer, som vinder større og større udbredelse. Her går fonde, eller andre investorer, sammen med eksempelvis ngo’er og myndigheder og gennemfører en indsats, der både kan skabe sociale forandringer for udsatte borgere og gevinster på det offentlige budget og eller på investorens bundlinje.
”Sociale investeringer er nødt til at blive skåret til, så det er rimeligt præcist at måle på, om man opnår det, man gerne vil. Ellers kan der ikke komme en forrentning eller en tilbagebetaling af det investerede. Hvis en opgave er for bred, så egner den sig ikke som investering. Hvis man tænker negativt, kan man frygte, at eksempelvis fondene vil plukke de lavthængende frugter og tager de opgaver, der er lette at måle. Men der vil være tungere problemer, som fondene vil vige tilbage fra at gå ind i,” siger Knud Vilby.
Hvad nu, hvis indsatsen går galt? Hvor er så den kritiske vagthund? Det er den rolle, som civilsamfundsorganisationerne har haft tidligere
Knud Vilby – Forfatter og samfundsdebattør
Vagthunden risikerer at blive tavs
Et andet punkt, der bekymrer Knud Vilby, er de partnerskaber og samarbejder, som der etableres flere og flere af mellem fonde, civilsamfundsorganisationer og myndigheder.
Selvom partnerskaberne kan lægge mange muskler bag en indsats, er der risiko for, at de på sigt svækker ngo’ernes kritiske stemme, lyder det fra Knud Vilby, der selv er tidligere formand for Mellemfolkeligt Samvirke.
”Jeg kan sagtens se, at sådanne partnerskaber kan skrue noget sammen, som er effektivt og ret dygtigt. Men der er også en risiko. Hvad nu, hvis indsatsen går galt? Hvor er så den kritiske vagthund? Det er den rolle, som civilsamfundsorganisationerne har haft tidligere. Men hvis alle er forenede og har den samme strategi, hvor kommer forskellighederne så ind?” spørger Knud Vilby.
Han understreger, at han endnu ikke har set frygten blive til virkelighed, når det drejer sig om samarbejder med de danske fonde, men på udviklingsområdet, hvor partnerskaber mellem ngo’er og eksempelvis udenrigsministeriet er udbredt, er der interessekonflikter.
”På udviklingsområdet tilslutter ngo’erne sig i højere grad end før udenrigsministeriets strategier. Der er en risiko for, at organisationerne dermed bliver kastrerede, fordi den rolle, de tidligere har haft med at gøre noget andet end staten og påpege statens svigt, bliver udvisket. Et eksempel er FN’s verdensmål, der siger, at migranter skal behandles på den og den måde. På den anden side stå den danske udviklingsstrategi, der siger, at vi skal undgå at få migranter til Danmark. De to strategier er i strid med hinanden. Hvordan skal man som ngo forholde sig til sådan en konflikt?” lyder det fra Knud Vilby.
Er det i virkeligheden et spørgsmål om, at organisationerne er til salg? At de risikerer at blive købt, når der kommer penge på bordet?
”Det håber jeg ikke, at de er. Det er ikke fordi, jeg ser det store skræmmebillede lige nu, men jeg synes, at det er vigtigt at være opmærksom på de her ting,” siger Knud Vilby.
Han forklarer, at selvom eksemplet med FN’s verdensmål om migranter ikke har nogen fondsinvolvering, så et det et udtryk for tilsvarende tænkning, når fondene indgår strategiske partnerskaber med organisationer.
”Man skal være opmærksom på, at fondene kan gå hen og blive bestemmende for mange ting,” siger Knud Vilby.
Han understreger, at selv når, og hvis, fondene fremover får større og større indflydelse på socialpolitikken, så er det ikke alene fondenes skyld.
”Det er jo klart, at hvis man kommer med mange penge til et i forvejen nødlidende område, så har man en magt. I bogen gør jeg en del ud af at forklare, at socialpolitikken i mange år har måttet lide til fordel for beskæftigelsespolitikken. Der mangler en stærk socialpolitisk debat i Folketinget. Stærke fonde og en svag socialpolitik kan være en dårlig kombination,” forklarer Knud Vilby.
Han tilføjer, at det derfor også er vigtigt, at kommunerne har helt styr på deres socialpolitik, så de ikke på grund af økonomiske problemer tvinges til at lade fonde blive bestemmende i socialpolitikken.
Hvad håber du på at opnå med din bog?
”Jeg håber, at den kan bidrage til den debat, som allerede er i gang. At den kan være med til at sætte lidt snak i gang. Jeg synes, at det vigtigt at have den debat. Både i organisationerne og i Folketinget," siger Knud Vilby.
