Under overskriften ”Fondsdanmark i forandring?” inviterede Fondenes Videnscenter til debat om fondenes udfordringer, indflydelse og samfundsværdi i 2022 på dette års folkemøde i Allinge.
Til at tale fondenes sag var direktør for Egmontfonden Henriette Christiansen og direktør i Villum Fonden Lars Hansen. De to fik med- og modspil af den tidligere borgmester på Bornholm og nuværende direktør i Friluftsrådet Winni Grosbøll og generalsekretær i Amnesty International Vibe Klarup. Ordstyrer var Ida Ebbensgaard, der til daglig er chefredaktør på mediet Zetland.
Med en fremadstormende fondssektor, der år efter år uddeler stadig flere penge, og sidste år nåede op på at uddele knap 20 milliarder kroner svarende til 0,8 procent af det samlede danske bruttonationalprodukt, var der nok at tage fat på i den knap en time lange debat.
En tendens, der blev diskuteret flittigt, var fordelene og ulemperne ved, at en række af især de store fonde igennem de senere år har bevæget sig ind på områder, der tidligere har været forbeholdt det offentlige. Det gælder klassiske kernevelfærdsområder som folkeskolen og daginstitutioner.
For skabes der et ulige magtforhold, når ultrarige fonde, engagerer sig på et område, hvor den offentlige økonomi er på retræte?
Ja, lød det umiddelbart fra alle panelets deltagere. Derfor er det også en problemstilling, som fondene allerede er opmærksomme på, lød det fra både Henriette Christiansen og Lars Hansen.
”Når man kommer med rigtig mange penge til et område, som er kernevelfærdsagtigt, så begynder man at skubbe til et system, der er der i forvejen. Det skal man være opmærksom på, og man skal være varsom med, hvordan man gør det,” lød det eksempelvis fra Villum Fondens Lars Hansen.
Og dilemmaet er ikke et potentielt fremtidsscenarie. I hvert fald bekræftede Bornholms tidligere borgmester Winni Grosbøll, at hun flere gange havde oplevet problematikken, når hun i sin tid som borgmester samarbejdede med fonde.
Som konkret eksempel nævnte hun, at Bornholms Kommune havde meget store overvejelser om, hvorvidt de skulle søge folkeskolemidler, da A.P. Møller Fonden i 2013 donerede en milliard kroner til den danske folkeskole.
”Vi kunne rigtig godt bruge de penge, men der var knyttet nogle krav til dem med nogle bestemte læringssystemer og bestemte måder at gøre tingene på, hvor vi som kommune syntes, at det var for stor en indgriben i den selvforståelse og den selvforvaltning, der skulle være ude i vores folkeskoler. Vi endte med at søge, for vi havde brug for pengene,” lød det fra Winni Grosbøll, der betegnede eksemplet som et ”ikke særligt lykkeligt et.”
Fondene højner niveauet
Selvom der kan være problematikker forbundet med fondssamarbejder, er der dog også mange gode ting at hente, forklarede Winnie Grosbøll.
Først og fremmest er fondene dygtige til deres arbejde, og de har en stor viden på deres felt, lød det fra den tidligere borgmester.
”Fondene kommer med et ambitionsniveau, som vi ikke selv kan lægge. Det er altid besværligt at blive hevet lidt op i, hvad man troede, man skulle præstere, men det gør jo også, at man bliver bedre,” forklarede Winni Grosbøll.
Faktisk er de danske fonde blevet så dygtige til deres strategiområder, at det kan være problematisk, lød det fra Vibe Klarup.
Før Vibe Klarup blev generalsekretær i Amnesty International var hun formand for frivillighedsrådet i otte år. Derigennem har hun i dag et indgående kendskab til den danske fondssektor.
”For rigtig mange civilsamfundsorganisationer, er det blevet en udfordring, at fondene er blevet rigtig dygtige aktører. De er blevet aktivistiske, de mener noget om mange ting, og de har penge bag sig. Fondene er næsten blevet bedre end organisationerne. Det presser civilsamfundsorganisationerne,” forklarede Vibe Klarup.
Problemstillingen med de dygtige fonde kender Winni Grosbøll. Som direktør for Friluftsrådet står hun i spidsen for 88 forskellige friluftsorganisationer, der drives og ledes af frivillige. De risikerer at komme til kort, når de står over for et professionaliseret og dygtigt fondssekretariat, fortalte hun.
”Det kræver meget af vores sekretariater at kunne matche fondene, der kommer med store muskler, store penge og ofte store krav, som jo er helt reelle. Det kan godt være svært for en civilsamfundsorganisation at håndtere i dagligdagen, for vores organisationer er jo stadig bare frivillige, som bare godt kan lide at jage eller fiske,” sagde Winni Grosbøll.
Efterlyser kritik af fonde
Selvom der i løbet af debatten blev rejst en række sobre, men skarpe, kritikpunkter af fondssektoren, blev der taget godt imod kritikken af de to fondsrepræsentanter Henriette Christiansen og Lars Hansen.
Det skyldtes muligvis, at kritik af fondssektoren tilsyneladende er forholdsvis sjælden. En udfordring, som fondene står overfor, og som Henriette Christiansen påpegede, er nemlig, at fondene kun sjældent høster kritik for deres indsatser og samarbejder.
”Det er meget svært at opsøge kritik. Vi har en kæmpe udfordring, hver gang vi skal lave en interessentanalyse, for vi ved godt, at det nytter faktisk ikke rigtig noget at spørge. Der er ikke nogen, som gider at kritisere, og det er faktisk et problem. Vi kunne virkelig godt ønske os, på tværs af fondene, at der var en mere åben diskussion af vores rolle,” lød det blandt andet fra Henriette Christiansen, der samtidig benyttede lejligheden til at takke Fondenes Videnscenter for netop at arrangere sådan en debat.
Opgør med ordet “drift”
Også publikum havde mulighed for at komme til orde i debatten. Og her stillede flere tilhører blandt andet spørgsmålstegn ved fondenes manglende vilje til at finansiere drift.
En af de kritiske tilhørere var fra Foreningen Grønlandske Børn.
”Jeg kunne godt tænke mig at opfordre fondene til at lade være med at tale om drift. Lad os udradere det ord. Som frivillige civilsamfundsorganisationer, så er det jo ikke drift, men langvarige indsatser, vi bedriver. Vi har grønlandske børn, som er hos os i mellem 10 og 12 år, for det er jo der, vi gør en forskel. Det er det lange seje træk. Det er simpelthen ikke drift. Rigtig meget af det, vi gør, er heller ikke en offentlig opgave. Det offentlige kan ikke tage over,” lød det eksempelvis fra en kvindelig tilskuer, der høstede adskillige anerkendende nik fra andre publikummer.
Og også blandt fondene.
”God idé. Langvarige indsatser. Den er købt,” lød det eksempelvis fra Lars Hansen.
