I sidste uges Fundats rettede stifterne bag seks nyetablerede foreninger en skarp kritik mod den samlede danske fondssektor.
Kritikken gik blandt andet på, at det er unødigt tidskrævende og ressourcetungt at søge midler fra de danske fonde. At der er lang vurderingstid, og at den ofte manglende begrundelse for afslag desuden er demotiverende for foreningerne, der drives af frivillige kræfter, lød det.
”Man risikerer at slukke gnisten hos rigtig mange dygtige og engagerede frivillige, der arbejder for gode sager, fordi de ikke ved, om det er meningsfuldt, det de gør,” sagde Klaus Østergaard Nielsen, der har stiftet Ungdomsforeningen Grow, blandt andet.
Netop de problemstillinger anerkender Nordea-fonden og Tuborgfondet, som længe har været opmærksomme på udfordringerne. Derfor har de begge indført alternative ansøgningsprocedurer for at nå de nye foreninger.
Særlige puljer og hurtige vurderinger
For at imødegå nogle af de udfordringer, som foreningsstifterne peger på, valgte Nordea-fonden allerede for syv år siden at indføre konceptet ”hurtig vurdering.”
Konceptet går ud på, at en forening kan få en vurdering af sin projektidé indenfor 72 timer. Vurderingen er ikke endelig, men den giver ansøger et praj om, hvorvidt det er relevant for ansøgeren at søge fonden eller ej.
Ifølge fondens kommunikationschef, Tine Wickers, er et af formålene med det hurtige vurderingssystem netop, at fonden gerne vil ”nå nye og mindre fondsansøgningserfarne foreninger.”
Noget tyder på, at det virker. I hvert fald var 57 procent af brugerne, der benyttede sig af ”hurtig vurdering-”konceptet i maj og juni førstegangsansøgere hos Nordea-fonden, oplyser Tine Wickers.
Også Tuborgfondet har indrettet ansøgningsprocessen, så den imødekommer de problemstillinger, som foreningsstifterne pegede på.
For eksempel har fonden oprettet en såkaldt drømmepulje, hvor fonden forpligter sig til at give ansøgerne svar indenfor en uge. Puljen henvender sig til unge mellem 16 og 30 år og har en beløbsgrænse på 100.000 kroner.
For projekter på mere end 100.000 kroner giver fonden mulighed for sparring i form af digitale videomøder, inden en endelig ansøgning sendes ind.
”Vi kommer i kontakt med rigtig mange unge mennesker, som søger en fond for første gang. Det er vores ambition, at det skal de have en rigtig god oplevelse, også selvom vi ender med ikke at støtte dem. Vi er meget bevidste om, at det med at søge penge gennem en fond, ikke er noget, som unge mennesker generelt er trænede i. Derfor prøver vi at gøre oplevelsen nem og hurtig,” fortæller fondens sekretariatschef, Peter Giacomello.
Augustinus Fonden: Ansøgningsproces afspejler modtagergruppe
Men når de seks foreningsstiftere i sidste uge fremsatte kritik af den samlede danske fondssektor, skyldes det, at der fortsat er fonde, hvor ansøgningproceduren er lang.
En af de fonde er Augustinus Fonden, der holder fast i en traditionel ansøgningsprocedure.
Det er der flere årsager til, fortæller fondens administrerende direktør, Frank Rechendorff Møller.
For ham er det først og fremmest afgørende, at en fonds ansøgningssystem afspejler den gruppe, som fonden ønsker at støtte.
Augustinus Fondens primære målgruppe er ikke de unge eller de nystiftede foreninger. Fonden opererer først og fremmest med en professionel modtagergruppe i form af professionelle organisationer, universiteter samt etablerede institutioner og foreninger, fortæller Frank Rechendorff.
Når det for eksempel kommer til fondens forskningsmidler, skal ansøgeren igennem en hel traditionel ansøgningsproces, der involverer både puljeopslag, skriftlige ansøgninger og efterfølgende bedømmelse.
Det kan ifølge direktøren være en langsommelig og omstændelig proces, men det er alligevel flere årsager til at fastholde modellen, lyder det.
”Vi har ikke et stort sekretariat her i huset, hvor alle fagligheder er repræsenterede. Derfor benytter vi en stor gruppe af eksterne rådgivere. Når vi skal give noget videre til dem for at få en faglig vurdering, så er en skriftlig ansøgning en rigtig god idé,” fortæller Frank Rechendorff Møller og understreger, at fonden gør sig meget umage i den proces for at sikre, at alle ansøgere får en faglig vurdering af deres projekt.
”Vi giver en systematisk og lige behandling på tværs af alle de ansøgninger, vi modtager. Vi sikrer, at det ikke bliver en slags skønhedskonkurrence med et dialogmøde på en halv time, men at det er en grundig og systematisk gennemgang,” forklarer Frank Rechendorff Møller.
Nyt modtagerorienteret ansøgningssystem
Selvom Augustinus Fonden på flere punkter henvender sig til andre målgrupper end Tuborgfondet og Nordea-fondens ”hurtig vurdering”-initiativ, hilser Frank Rechendorff Møller alligevel kritikken fra de seks foreningsstiftere velkommen.
”De peger helt rigtigt på, at der skal foregå en dialog mellem fonden og dens modtagerfelt med så få forhindringer, som overhovedet muligt. Det synspunkt anerkender vi og har meget stor forståelse for. Der er bestemt en pointe med de budskaber, som stifterne kommer med,” siger Frank Rechendorff Møller.
Han tilføjer, at han synes, det er en vigtig pointe, at fondene hele tiden reflekterer over, om de er er ”gode og transparente nok” i deres kommunikation om, hvem de ønsker at samarbejde med, og hvad de i det hele taget vil med deres filantropi.
Konkret er Augustinus Fonden ved at undersøge markedet for et helt nyt fondssystem, der skal gøre administrationen så effektiv som mulig.
”Her er modtagerperspektivet selvfølgelig en vigtig del af det, som systemet skal kunne,” siger Frank Rechendorff Møller.