”Når jeg kigger frem, tror jeg desværre, at vi vil se flere fonde i de kommende år, der dør eller ikke er i stand til at dele ud, end vi vil se oprettelsen af nye fonde. Det vil på længere sigt betyde, at vi får en øget dominans af de 200 største fonde, mens resten enten sygner hen eller får tilskuerens passive rolle.”
Sådan lyder vurderingen fra én af landets førende fondseksperter, professor Anker Brink Lund fra Copenhagen Business School (CBS), i kølvandet på en ny analyse fra Fondenes Videnscenter om de danske fondes bevillinger i perioden 2016-2020.
Analysen, der er baseret på tal fra Danmarks Statistik, viser blandt andet, at der fra 2019 til 2020 skete et markant fald i antallet af fonde, som foretog bevillinger. 5.280 fonde delte penge ud i 2019, og året efter faldt antallet af fonde med 864 til 4.416 – svarende til en nedgang på 16 procent.
Tilsvarende steg gruppen af ikke-bevilgende fonde med 664: Fra 4.471 i 2019 til 5.135 i 2020.
Med andre ord var der i 2020 flest fonde, som ikke delte penge ud.
Analysen fra Fondenes Videnscenter understreger samtidig de senere års tendens til, at der bliver stadig færre knappenåle på fondsdanmarkskortet. I perioden fra 2016 til 2020 faldt antallet af fonde med 707 – fra 10.258 til 9.551. Alene fra 2019 til 2020 blev der 200 færre fonde i Danmark.
I nationalt perspektiv ser udviklingen måske ikke så alvorlig ud, men i lokalsamfundene kan svækkede småfonde godt få meget store konsekvenser
Anker Brink Lund – Professor, Copenhagen Business School
Når Anker Brink Lund kalkulerer med, at antallet af fonde, der enten drejer nøglen om eller ikke er i stand til at dele penge ud, i de kommende år overstiger antallet af nyoprettede fonde, vil fondsdonationerne ifølge professoren særligt blive savnet i lokalområderne.
”Mange af de små og mellemstore fonde deler især ud lokalt. Så i nationalt perspektiv ser udviklingen måske ikke så alvorlig ud, men i lokalsamfundene kan svækkede småfonde godt få meget store konsekvenser,” siger Anker Brink Lund.
Lavt renteniveau udfordrer især små fonde
I Danske Bank Forvaltningsafdeling, der er den største af landets 10 godkendte bestyrere af midler fra blandt andre fonde, understreger direktør Erik Johannessen, at afdelingen ikke laver statistik over kundernes bevillinger. Danske Bank Forvaltningsafdeling har derfor ifølge direktøren ikke nogen viden om, hvorvidt fondene deler mere eller mindre ud fra år til år – eller om de slet ikke foretager uddelinger.
Erik Johannessen nikker dog genkendende til, at mange små fonde de senere år har haft svært ved at skabe det økonomiske grundlag for at foretage uddelinger.
”På grund af det lave renteniveau har vi set en trend de senere år med, at især små fonde har haft svært ved at skabe et afkast til at kunne dele ud jævnfør deres fundats. Derfor har de enten søgt om opløsning eller er blevet fusioneret, og der har vi i flere tilfælde hjulpet fondene i processen,” siger Erik Johannessen.
På grund af det lave renteniveau har vi set en trend de senere år med, at især små fonde har haft svært ved at skabe et afkast til at kunne dele ud jævnfør deres fundats
Erik Johannessen – Direktør, Danske Bank Forvaltningsafdeling
Anker Brink Lund ser flere mulige forklaringer på, at det samlede antal bevilgende fonde er faldet så voldsomt fra 2019 til 2020.
”En af forklaringerne kan være, at mange fonde i 2019 har benyttet sig af, at myndighederne har lempet lidt på formuekravet. Det betyder, at det er blevet lettere end tidligere at blive nedlagt som fond, og det kan have fået nogen til at dele det hele ud i 2019. Det gør så muligvis, at antallet af uddelende fonde var højt i 2019 og tilsvarende markant lavere i 2020,” siger Anker Brink Lund.
Derudover er CBS-professoren enig med Erik Johannessen i, at det lave renteniveau har betydet, at flere små og mellemstore fonde ikke har været i stand til at få forrentet fondskapitalen på en sådan måde, at de har haft økonomi til uddelinger.
”Så når de ikke uddeler, er det ikke fordi, de snyder og bedrager, men simpelthen fordi, de ikke har noget at dele ud af, når de løbende udgifter er betalt. De pågældende fonde har valget mellem at lukke, og så er pengene jo væk på kort tid, eller de kan vente på bedre tider, det vil sige højere forrentning,” siger Anker Brink Lund.
Har ikke kunnet mødes fysisk på grund af corona
Advokat og direktør Ole Reinholdt fra Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter bekræfter i en mail til Fundats, at instituttet kan genkende, at særligt de mindre fonde har haft færre eller slet ingen uddelinger i 2020.
Årsagen er, skriver Ole Reinholdt, at ”bestyrelserne ikke har kunnet mødes fysisk på grund af covid19”.
Også Erik Johannessen fra Danske Bank Forvaltningsafdeling mener, at coronakrisen kan have haft en finger med i spillet.
”En mulig forklaring på faldet i 2020 kan være relateret til covid19, for eksempel for fonde, hvis formål er at uddele rejselegater, og bestyrelser, som har haft udfordringer med at mødes fysisk,” siger Erik Johannessen.
Anker Brink Lund køber ikke umiddelbart forklaringen om de umuliggjorte fysiske møder.
”Jeg tror ikke, at manglende møder i bestyrelserne under corona kan være forklaringen på de færre bevillinger i 2020. Men der kan være tale om fonde, som på grund af corona for eksempel ikke har delt penge ud til koncerter og andre typer af arrangementer, der ikke kunne gennemføres under pandemien,” siger Anker Brink Lund.
Har et legitimitetsproblem
Ole Reinholdts vurdering er, at det store fald fra 2019 til 2020 i antallet af bevilgende fonde ikke er kommet for at blive.
”Vi kan ikke ud fra vores data konstatere, at trenden er fortsat – tværtimod kan det konstateres, at flere fonde og legater uddeler mere og flere fonde nu benytter sig af at mødes digitalt,” skriver Ole Reinholdt i sin mail.
Også Erik Johannessen forventer, at flere fonde igen kommer til at dele penge ud.
”Nu stiger renten lidt, og der er væsentlig forskel på at have investeret i en ét procents obligation og en fire procents obligation. Alene det gør, at flere fonde får mulighed for at få overskud, når de har betalt deres faste udgifter, så de dermed kan lave udlodninger jævnfør deres fundats,” siger Erik Johannessen.
Når Anker Brink Lund fortsat er bekymret, skyldes det blandt andet, at der, som professoren udtrykker det, ikke kommer nye fonde til i særlig stor stil i stedet for dem, der ikke kan klare mosten. Incitamentet til at stifte nye fonde er i disse år meget begrænset, påpeger han.
Når vi nu igen har en overvægt af fonde, der ikke deler ud, viser det, at vi på længere sigt har et legitimitetsproblem
Anker Brink Lund – Professor, Copenhagen Business School
Derudover har Anker Brink Lund en grundlæggende bekymring relateret til faldet i de uddelende fonde.
”Når vi nu igen har en overvægt af fonde, der ikke deler ud, viser det, at vi på længere sigt har et legitimitetsproblem – især hvis det er de samme fonde, der år efter år ikke deler ud, for så er de ikke rigtigt almennyttige længere. Modellen er jo ikke lavet med henblik på at spare penge op. Vi er derfor nødt til at finde måder, vi kan hjælpe de små og mellemstore fonde til enten at fusionere, få nedbragt deres administrationsomkostninger eller på en intelligent måde få lov til at bruge af grundkapitalen, så de går tilbage til det formål, stifter oprindeligt har givet dem. Forhåbentlig kan vi samtidig skabe incitamenter til at etablere nye fonde, heriblandt fonde der er baseret på løbende donationer,” siger Anker Brink Lund.