Dansk Magisterforening, der organiserer en del af landets kulturarbejdere, opfordrer nu de danske fonde til at bakke op om kernen i det kulturforslag, som regeringens støttepartier fremlagde i august, og som Altinget har beskrevet.
Forslaget går ud på, at det fremover skal være slut for dansk kulturliv at modtage offentlige støttekroner, hvis den pågældende kulturinstitution ikke har en overenskomst eller overenskomstlignende arbejdsforhold for dens medarbejdere.
Og det er et budskab, som Dansk Magisterforening håber, at landets kulturfonde vil lade sig inspirere af, så ingen kulturinstitutioner eller kulturprojekter fremover modtager fondsstøtte, medmindre de kan garantere overenskomster eller i det mindste overenskomstlignende arbejdsforhold for deres medarbejdere.
”Jeg vil gerne opfordre fondene til at bakke op om det her. Fondenes mål er at gøre en positiv forskel for samfundet og kulturlivet, og det her er et område, hvor de kan gøre det,” siger Anders Dalsager, der er formand for Dansk Magisterforening Kultur og Medier og museumsinspektør på Kroppedal Museum.
Problemer flere steder
Arbejdsforholdene på flere af landets kulturinstitutioner har længe været til debat.
Så sent som i august måned kom Arbejdstilsynet med et tredje påbud til det fondsstøttede kunstmuseum Arken i Ishøj.
Påbuddet lød, at hvis ikke museet hurtigst muligt retter op på arbejdsmiljø og arbejdsvilkår, så risikerer dets medarbejdere over en bred kam at blive ramt af både angst, depression og hjerte-kar-sygdomme.
Og det moderne kunstmuseum i Ishøj er langtfra den eneste kulturinstitution, der har ondt i arbejdsforholdene.
Sidste sommer fratrådte direktør for Aros Aarhus Kunstmuseum, Erlend Høyersten, med øjeblikkelig virkning, efter at en undersøgelse havde fundet alvorlige problemer med arbejdsmiljø og krænkelser på museet.
I Dansk Magisterforening genkender Anders Dalsager billedet.
”Der er meget stor forskel fra institution til institution, og på mange kulturarbejdspladser er arbejdsmiljøet og arbejdsvilkårene rigtig gode. Men vi hører fra vores medlemmer, at der er alt for store variationer i arbejdsforholdene i kulturlivet. Der er medarbejdere, som arbejder under et urimeligt pres uden fast arbejdstid og til al for lav en løn. Det medvirker til stress og usikkerhed,” siger Anders Dalsager.
Han har selv har mødt akademiske medarbejdere, som var ansatte på kontrakter for ufaglærte, hvor der ingen minimumsløn var. Og Dansk Magisterforening får til stadighed henvendelser fra medlemmer, der bliver, eller er i fare for at blive, syge af deres arbejde i det danske kulturliv.
”Det er helt uacceptabelt, og et ræs mod bunden,” siger Anders Dalsager.
Betingelse for fondsmidler
Selvom det ser skidt ud nogle steder i kulturbranchen, så kan en del af problemerne løses. Og her kan fondene spille en stor rolle, mener Anders Dalsager.
De private fonde donerer hvert år i omegnen af 2,5 milliarder kroner til kulturlivet.
De penge kunne i højere grad end i dag, være betingede af ordentlige arbejdsvilkår for medarbejderne hos bevillingsmodtagerne, pointerer Anders Dalsager.
”Jeg vil foreslå, at de danske fonde som led i deres vurderinger af ansøgere, undersøger om der er overenskomstlignende arbejdsforhold hos bevillingsmodtageren. Har medarbejderne en ordentlig løn, arbejdstid, barsel og pension?” siger Anders Dalsager.
Han slår samtidig fast, at ordentlige arbejdsvilkår ikke kan løse hele problemet med dårligt arbejdsmiljø, der også kan omhandle for eksempel dårlig ledelse, men det kan bringe kulturorganisationerne ”et godt stykke hen ad vejen.”
For at få et indtryk af arbejdsmiljøet hos den konkrete institution anbefaler Anders Dalsager, at fondene i forbindelse med bevillingerne skæver til de lovpligtige arbejdspladsvurderinger, som alle virksomheder skal foretage.
”Arbejdspladsvurderingerne giver netop mulighed for at holde øje med arbejdsmiljøet,” siger Anders Dalsager.
Bikubenfonden: Vi har et ansvar som fond
Fundats har været i kontakt med flere af de store kulturfonde og hørt dem om, hvordan de i praksis forholder sig til arbejdsvilkårene i landets kulturinstitutioner og organisationer.
Hos Bikubenfonden lyder det, at fonden er meget opmærksom på problemerne med arbejdsvilkårene i de dele af kulturbranchen, som vedrører fonden. Det drejer sig om billed- og scenekunstområdet.
”Vi har arbejdet med det her i en årrække, fordi vi anerkender, at der er problemer med arbejdsforholdene indenfor kulturområdet. Som fond har vi en del af ansvaret for at forbedre forholdene i branchen. Det skal vi gøre i samarbejde med de andre støttegivere og parter, der er på området,” siger Mette Marcus, der er direktør i Bikubenfonden.
Hun fortæller, at fonden løbende har justeret sin praksis så den bidrager til bedre arbejdsvilkår.
Når fonden indgår partnerskabsforløb med eksempelvis kulturinstitutioner, har den, ifølge Mette Marcus, blandt andet fokus på strukturer og ledelse. Hvis det halter på nogle af områderne, er fonden klar til at hjælpe:
”Vi bistår gerne med hjælp til, hvordan man for eksempel får lavet ordentlige ansættelseskontrakter for de ansatte, hvordan man laver et sammenhængende budget, eller hvordan man får en professionel bestyrelse,” forklarer Mette Marcus.
Som noget helt konkret ser fonden altid kunstinstitutionernes indsendte budgetter grundigt igennem.
”Vi kigger på budgetterne for at sikre ordentlige arbejdsforhold. Det skal fremgå tydeligt, at der for eksempel er honorering af kunstnere,” siger Mette Marcus.
Det Obelske Familiefond: Vi er ikke tilsynsmyndighed
En anden fond, der kigger kulturinstitutionernes budgetter igennem for at sikre løn til kunstnere, er Det Obelske Familiefond.
Det fortæller fondens direktør, John Amund Tønnes.
”Vi praktiserer helt konkret at læse projektbudgetter igennem ved ansøgning og tager kontakt til ansøger, hvis der ikke er budgetteret med kunstnerhonorar. Det kan i sidste ende betyde, at vi afviser en bevilling, hvis aftalen ikke er i orden,” siger direktøren og forklarer, at fondens udgangspunkt for honorarer er aftalen ’Minimumshonorar for udstilling på museer,’ der blev vedtaget i 2020 af organisationerne UKK – Organisation for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere, Billedkunstnernes Forbund, Danske Billedkunstneres Fagforening og Organisationen Danske Museer.
John Amund Tønnes mener ikke, at fonden kan skrive sig selv ”helt ud af ligningen,” når det kommer til ansvaret for at sikre ordentlige arbejdsvilkår i kulturbranchen, men han understreger, at ansvaret som udgangspunkt ligger internt i organisationen og i sidste ende hos den pågældende bestyrelse.
”Vi har generelt stor tillid til bevillingsmodtagerne og er i øvrigt ikke tilsynsmyndighed, men vi forholder os løbende til, om organisationerne er velfungerende. Samtidig er vi uafhængige og ønsker ikke at blive inddraget i arbejdsmarkedspolitik eller i forhandlinger om overenskomster og vilkår kunstnere og institutioner imellem,” siger John Amund Tønnesen.
Om fonden har tænkt sig at følge trop, såfremt de røde partiers kulturforslag bliver vedtaget i Folketinget, siger direktøren:
”Vi følger generelt vejledninger og anbefalinger fra offentlige myndigheder. Jeg ønsker i øvrigt ikke umiddelbart at forholde mig til et hypotetisk spørgsmål på et politisk følsomt område, hvor vi ikke kender konsekvenserne af en eventuel regulering.”
A.P. Møller fonden oplyser til Fundats, at fonden i sine bevillingsvilkår forudsætter, at bevillingsmodtagernes aktiviteter ”gennemføres i overensstemmelse med gældende lovgivning og med respekt for medarbejderes, frivilliges og tredjemands rettigheder.”
Mens Nordea-fondens administrerende direktør, Henrik Lehmann Andersen, fortæller, at fonden stiller krav til ansøgerne om, at de som minimum forholder sig til ESG, for at kunne modtage støtte.
”Det er vores metode til at tage ansvar for hver almennyttig krone, som vi uddeler,” siger Henrik Lehmann Andersen gennem fondens presseafdeling.
Om det aktuelle forslag fra SF, Radikale Venstre og Enhedslisten, skriver Nordea-fonden, at den ”ingen holdning har til partipolitisk diskussion om arbejdsvilkår.”
Komplekst ansvar
Selvom fondene ikke har noget juridisk ansvar for arbejdsvilkårene hos de kulturinstitutioner, de støtter, så kan de meget vel have et moralsk et – i hvert fald set med samfundets øjne.
Det fortæller arbejdsmarkedsforsker Helge Hvid fra Roskilde Universitetscenter.
”Udviklingen går i retning af, at erhvervsvirksomheder af alle slags får et ansvar. Det bliver forventet, at de tager ansvar for samfundsmæssige forhold. Tidligere var det god latin at sige: ’Virksomhedernes ansvar er at tjene penge, så må andre tage sig af de samfundsmæssige forhold.’ Men sådan er det ikke længere. Ansvaret er blevet meget mere komplekst, og det gælder for alle organisationer. Også for fondene. Det ligger ikke i lovgivningen, men forventningerne går i den retning,” siger Helge Hvid.
Om, og hvordan, tendensen ender med at påvirke arbejdsvilkårene i kulturbranchen, kan Helge Hvid ikke spå om.
Som han ser det, står det danske arbejdsmarked netop nu i et vadested, hvor der på den ene side udvikles flere uregulerede jobs, og hvor det på den anden side lykkes at skabe overenskomstforhold for grupper af medarbejdere.
”Hvis vi går udenfor kulturområdet, kan vi se, at der er en bevægelse på nogle områder, som tyder på meget uregulerede forhold. Det gælder for eksempel platformsøkonomi, oversætterområdet og IT-området. Samtidig ser vi også en bevægelse mod, at der faktisk kommer øget fokus på det her. At flere bliver organiserede, og at der bliver lavet fagforeningsaftaler,” forklarer forskeren og nævner som eksempel madbestillingsfirmaet Just Eat, der i 2021 tegnede overenskomst med 3F.
Fondene har en interesse i gode arbejdsvilkår
Tilbage hos Dansk Magisterforening mener Anders Dalsager ikke kun, at det er et spørgsmål om ansvar. Han mener også, at fondene selv har en interesse i at bidrage til bedre arbejdsvilkår i det danske kulturlandskab.
”Dårlige arbejdsvilkår og dårligt arbejdsmiljø skaber høj medarbejderomsætning, hvor folk går ind og ud af arbejdspladsen. Institutionerne præsterer ikke så godt, som de kunne gøre, og de udfolder ikke alle de kompetencer, som de har,” siger Anders Dalsager, og tilføjer:
”Ingen kan jo sige, at medarbejderne på Arken lige nu er i stand til at leve op til alt det, de kan eller vil. Det kan ingen under de arbejdsforhold.”
At grundlæggende arbejdsvilkår har betydning for en institution eller organisations præstation på kunstområdet, er Mette Marcus fra Bikubenfonden helt enig i.
”Vi har netop fokus på at være med til at indfri det potentiale, der er for kunstnere og kunstinstitutioner. Det indebærer blandt andet at sikre, at de finansielle rammer er, som de skal være, så organisationen og dermed også arbejdsforholdene er gunstige for, at de kan udføre det arbejde, de er sat i verden for og dermed indfri den kunstneriske ambition, som jo er det, de er der for,” siger Mette Marcus og forklarer, at Bikubenfonden altid forholder sig til den enkelte institution for at vurdere, hvad der er mest brug for i det konkrete tilfælde.
”Men det er vigtigt at sige, at vi ikke føler, at vi er i mål endnu. Vi har brug for at få input fra dem, som vi er i dialog med, så der er en løbende samtale og proces med alle de mange aktører, som i samarbejde skal skabe de gode rammer,” fortæller Mette Marcus.
Hos Dansk Magisterforening glæder Anders Dalsager sig over, at emnet er kommet på dagsordenen. Han stiller gerne sig selv og fagforeningen til rådighed for de fonde, der eksempelvis savner viden på området.
”Vi vil gerne igangsætte en dialog med fondene om, hvordan man specifikt kan være med til at sikre nogle arbejdsvilkår, der kan få kulturlivet til at performe endnu bedre,” siger Anders Dalsager.
