Når vi rejser ud i verden og tilbage igen, er der fare for, at vi har både multiresistente bakterier og nye sygdomme med hjem i kufferten.
Når vi går på nettet hjemme i vores stue, er vi kun få klik fra globale fake news om den verserende pandemi.
Og når temperaturen stiger over hele kloden, så risikerer vi, at gamle sygdomme, som for længst har været udryddede i Danmark, igen dukker op. Eller sygdomme, som aldrig før har trivedes på vores breddegrader, pludselig finder sig til rette.
Danmark er med andre ord ikke en isoleret ø, og når det kommer til danskernes sundhedstilstand, så er den i høj grad påvirkelig af, hvad der sker ude i verden.
Omtrent sådan lyder hovedbudskabet i en ny bog med titlen ‘Global sundhed i dansk perspektiv,’ som professor i global sundhed på Københavns Universitet, Flemming Konradsen, og lektor fra samme sted, Dan Meyrowitsch, står bag, og som rummer kapitler skrevet af både Flemming Konradsen og en række andre fagfolk.
”Tanken med bogen er, at vi igennem en årrække har ønsket, at der på professionsuddannelserne og på universitetsuddannelserne kom et større fokus på global sundhed. Både i forhold til sundhedstilstanden ude i verden, men også set fra et dansk perspektiv,” fortæller Flemming Konradsen, da Fundats interviewer ham i anledning af bogudgivelsen.
Danske fonde kan hjælpe med kapacitetsopbygning
Udover at have et indgående kendskab til verdens globale sundhedstilstand, så kender Flemming Konradsen også den danske fondssektor særdeles godt.
Når han ikke forsker på Københavns Universitet, er han nemlig ansat som videnskabelig direktør for global sundhed i Novo Nordisk Fonden, og han er næstformand for Poul Due Jensens Fonds bestyrelse.
I bogens ene kapitel sættes der blandt andet fokus på de filantropiske fonde. Her fremgår det, at fonde ”er vigtige aktører og bidragsydere til forskning i og udvikling af globale sundhedsprogrammer.” Kapitlet er ikke skrevet af Flemming Konradsen selv, men han deler synspunktet.
Der ligger et kæmpe potentiale, når det kommer til at opbygge sundhedskapacitet i for eksempel Afrika, Asien eller Sydamerika.
Flemming Konradsen – Videnskabelig direktør for global sundhed, Novo Nordisk Fonden
”Jeg er selvfølgelig lidt biased på det punkt, men det er jo helt indlysende, at danske fonde kan være med til at opbygge vigtig kapacitet i både lav- og mellemindkomstlandene,” siger Flemming Konradsen.
Ifølge professoren kan fondene især bidrage til opbygning af kapacitet indenfor uddannelses-, videns-, og forskningsinstitutioner på samme måde, som de har gjort i Danmark.
Noget, der også vil komme Danmark til gode, lyder det.
”Der ligger et kæmpe potentiale, når det kommer til at opbygge sundhedskapacitet i for eksempel Afrika, Asien eller Sydamerika. Jo hurtigere sundhedscentrene langt fra Danmark er til at diagnosticere, inddæmme og indrapportere, at nu er der kommet en ny sygdom, eller en gammel kending er vendt tilbage, jo bedre er vi også beskyttede i Danmark,” forklarer Flemming Konradsen.
- Gør de danske fonde nok indenfor det her område?
”Rigtig mange fonde har haft en lang tradition for at støtte kultur, forskning, formidling, uddannelse og sociale indsatser i Danmark. Men heldigvis, set fra mit perspektiv, ser flere af de store fonde, og måske også flere af de mellemstore fonde, i stigende grad deres ansvar som værende globalt. Deres mulighed for at udøve indflydelse og få impact for deres investeringer kræver, at man nogle gange kigger ud i verden,” siger Flemming Konradsen.
Han fortæller, at det globale perspektiv ikke kun er vigtigt i forbindelse med sundhed, men at det er meningsfyldt indenfor en lang række af de områder, som den danske fondssektor beskæftiger sig med.
”Jeg tror, at hvis de danske fonde kan være med til at styrke globaliseringen, de internationale bånd og videnssamarbejde- og deling, så vil det i sidste ende også styrke fondene. Det gælder uanset, om det er indenfor museumsverdenen eller universitetsverdenen. Nogle fonde har allerede gjort det, og det betyder blandt andet, at danskere kan tage ud i verden og forske, eller at udenlandske forskere kan komme hertil,” forklarer professoren.
Han understreger, at når han taler om globalt engagement, så tænker han på hele verden.
”Der er selvfølgelig vigtige institutioner i Europa, USA og Japan, men det kan der også være i Nairobi, Bangkok eller New Delhi. Det kan være, at de største forskningspotentialer ligger i at bedrive forskning nogle af de steder, hvor der er andre, eller større befolkningsgrupper, andre eksponeringer og en anden levevis. Fondene skal tænke på kloden som en mulighed for, at danske vidensinstitutioner kan bidrage globalt, men også som en mulighed for at opnå en større impact,” siger Flemming Konradsen.
Luftforurening, malaria og multiresistente bakterier
I bogen beskriver forfatterne flere af de sundhedsudfordringer, som præger store dele af verden i dag.
De beskrevne sundhedsproblemer er primært valgt ud fra den præmis, at de kan have betydning for Danmark. Skulle bogen blot beskæftige sig med globale sundhedsrisici, kunne listen have set helt anderledes ud, for der er ifølge Flemming Konradsen ”rigeligt” med udfordringer at tage af.
Ikke desto mindre er bogens nævnte sundhedsudfordringer alvorlige.
På daglig basis dør der eksempelvis over 800 kvinder om dagen, som følge af graviditet eller fødsel. Værst står det til syd for Sahara hvor én ud af 38 kvinder kan forvente at dø som følge af graviditet eller fødsel på et tidspunkt i løbet af livet.
Udover mødredødelighed i og uden for Vesten, kommer bogen også ind på sundhedsrisici som luftforurening, der koster 8 millioner mennesker livet hvert år, malaria, som 400.000 mennesker dør af på årlig basis, og multiresistente bakterier, som indenfor ganske få år frygtes at blive et af verdens største sundhedsproblemer.
Set i det lys, vurderer Flemming Konradsen så, at den danske fondssektor prioriterer rigtigt, når den eksempelvis har et meget stort fokus på bekæmpelse af unges mistrivsel i Danmark?
”Man skal ikke nedprioritere unges trivsel i Danmark. Men for at lære, hvordan vi skal håndtere det, kan det være, at vi skal indgå endnu mere i globale netværk,” siger Flemming Konradsen og fortsætter ned ad den globale sti:
”Nogle af de meget store udfordringer i forhold til klima og sundhed, de skal løses i det globale engagement. Fødevareusikkerhed skal adresseres globalt, og hvis vi skal kontrollere pandemier, så er vi nødt til at kigge globalt. Som fonde skal vi have et globalt perspektiv. Også et, der ligger udenfor Europa og Nordamerika, hvis vi skal løse de udfordringer, som der er. At adressere de problemer, tror jeg, vil blive et fremtidigt fokus for fondene,” siger Flemming Konradsen.
At nogle fonde er små, hvad angår midler og sekretariater, anser professoren ikke som en forhindring for at engagere sig globalt.
”Man kunne forestille sig, at de mindre fonde gik sammen på forskellig vis i samarbejder og konsortier. Også små fonde kan bidrage til globale udfordringer med nye former for konstellationer og partnerskaber,” siger Flemming Konradsen.
Penge kan skævvride
Med til debatten om fondenes engagement i udlandet, og i særdeleshed i lav- og mellemindkomstlandene, hører også diskussionen om, hvorvidt velpolstrede fonde kan få for stor indflydelse qua deres donationer. Den potentielle kritik af fondene nævnes i bogen, for det er en reel problemstilling, som fondssektoren skal være opmærksom på, fortæller Flemming Konradsen.
I princippet kan en fonds penge betyde, at et vidensinstitut begynder at forske rigtig meget i fondens område, fordi der er penge.
Flemming Konradsen – Videnskabelig direktør for global sundhed, Novo Nordisk Fonden
”Det er en problemstilling, som ikke bare gælder globalt, men også i Danmark. I princippet kan en fonds penge betyde, at et vidensinstitut begynder at forske rigtig meget i fondens område, fordi der er penge. I Danmark har staten en større rolle, og der er forhåbentlig demokratiske organer eller myndigheder, som vil sige fra, hvis det bliver for skævvredet,” siger professoren og fortsætter:
”I mere ressourcesvage lande er risikoen større. Hvis dine midler er meget store sat op imod nogle meget svage forskningsinstitutioner i et lavindkomstland, så kan du komme til at skævvride og dominere. Det skal man som fond være opmærksom på, og man skal hele tiden spørge sig selv: Er det rimeligt at investere så meget i et specifikt sundhedsområde på et universitet i Afrika, hvis det gør, at alle lokale medarbejdere pludseligt kommer til at beskæftige sig med dit område? Er det rimeligt i forhold til, hvad landet ellers står overfor?” spørger Flemming Konradsen.
De færreste vil have, at deres uddannelse eller forskning bindes op på nogle helt specifikke områder, som en dansk fond tegner.
Flemming Konradsen – Videnskabelig direktør for global sundhed, Novo Nordisk Fonden
For at undgå den type af scenarier, anbefaler han derfor, at de danske fonde lægger sig op ad det pågældende lands nationale prioriteringer og indgår i åbne og transparente partnerskaber. Ligesom han råder til, at værtslandet får den afgørende indflydelse på, hvordan kapacitetsopbygningen skal foregå.
”De færreste vil have, at deres uddannelse eller forskning bindes op på nogle helt specifikke områder, som en dansk fond tegner. Det er man nødt til at være lydhør overfor. Det er muligt at tromle prioriteringer igennem med penge, og det skal man være meget ærlig og selvreflekterende omkring. Man er nødt til at sikre sig, at ens projekter bliver gennemgået af eksperter, der er kritiske overfor ens tilgang, og at man har en bestyrelse, der er kritisk,” forklarer Flemming Konradsen.
Bogen ”Global sundhed i dansk perspektiv” strækker sig over 187 sider og udkom på Djøf Forlag i august.