Det risikerer at blive en både kølig og dunkelt belyst oplevelse at gå på museum denne vinter i Danmark.
Ifølge et rundspørge om museernes energiforbrug og eludgifter, som Organisationen Danske Museer (ODM) netop har foretaget, melder flere end halvdelen af museerne om en markant større elregning end forventet i 2022.
Undersøgelsen viser samtidig, at den andel af driftsbudgettet, som museerne i år kommer til at bruge på el, for manges vedkommende er mindst fordoblet.
Direktør i ODM Nils M. Jensen understreger, at elprisernes himmelflugt rammer museerne vidt forskelligt. På flere af de museer, hvor stigningerne er størst, er der ifølge Nils M. Jensen store vanskeligheder med at betale regningerne.
”For nogle museer er den akutte udfordring meget alvorlig, og der er nogle, der har fået eksorbitant store elregninger med stigninger i millionklassen. For eksempel har jeg lige talt med direktøren fra et museum, hvor elprisen er steget med 257 procent. Den slags stigninger har ingen jo kunnet tage højde for,” siger Nils M. Jensen til Fundats.
Frygt for ’den perfekte storm’
Et stort flertal i Folketinget vedtog i slutningen af september at give både privatpersoner og virksomheder mulighed for at indefryse ekstraordinære eludgifter til senere afbetaling med statsgaranti og til en rente på fire procent.
Ifølge ODM’s undersøgelse er kun et mindretal af museerne ikke helt afvisende over for indefrysningsmodellen og angiver, at den ’måske’ kan være brugbar.
”Muligheden for at indefryse overnormale eludgifter til senere afbetaling er ifølge vores rundspørge kun noget, hvert femte museum synes er en mulighed. Resten siger, det er en dårlig løsning, idet det bare er at udsætte smerten til senere,” siger Nils M. Jensen.
Interesseorganisationens direktør tror ikke umiddelbart, at udfordringerne med energipriserne vil medføre, at der er museer, som føler sig nødsaget til helt at lukke dørene for publikum i vinterperioden.
”Det vil være det sidste, de gør, for så tjener de ikke penge. Der er allerede nogle museumsdirektører, som ud over bekymringerne med de stigende energipriser samtidig er meget bekymrede for, hvordan besøgstallene vil udvikle sig hen over vinteren og på længere sigt. Vil den depression, der i én eller anden grad lægger sig over samfundet, også komme til at påvirke besøgstallene på museerne, ligesom man allerede har set i teaterverdenen? Frygten for ’den perfekte storm’ med både stigende udgifter og faldende indtægter er helt klart til stede på nogle museer,” understreger Nils M. Jensen.
Jeg har umiddelbart ingen forventning om, at der er fonde, som vil dække de store elregninger, der her og nu ligger på bordene i museerne
Nils M. Jensen – Direktør, Organisationen Danske Museer (ODM)
Han opfordrer ’tilskudsgiverne’ til at se velvilligt på anmodninger fra museerne om hjælp til betaling af de aktuelle skyhøje el- og varmeregninger. Som svar på, hvem Nils M. Jensens appel mere konkret er rettet mod, siger han:
”Jeg tænker i første omgang primært på hovedtilskudsgiverne, altså kommuner og stat. Jeg ved, at der er museer, som er i dialog med fonde, men jeg har umiddelbart ingen forventning om, at der er fonde, som vil dække de store elregninger, der her og nu ligger på bordene i museerne, idet fondene helst ikke vil støtte driftsomkostninger. Og el og varme er jo en driftsomkostning, som bare er steget gevaldigt.”
Situation kalder på prioriteringer
Administrerende direktør Frank Rechendorff Møller fra én af Danmarks største kunst- og kulturfonde, Augustinus Fonden, bekræfter ODM-direktørens vurdering.
Augustinus Fonden, der i 2021 tilgodeså kunst og kultur med 71 procent af i alt 399 millioner uddelte kroner, kommer således ikke til at betale for lys og varme på økonomisk trængte museer.
Vi har ikke, som landet ligger, planer om at gå ud med direkte støtte til at dække museernes voksende energi- og elregninger
Frank Rechendorff Møller – Administrerende direktør, Augustinus Fonden
”Vi kommer meget rundt på museerne og har hørt fra nogle af de ramte museer, at det er en alvorlig situation, som kalder på prioriteringer og overvejelser fra museernes ledelser for at få økonomien til at hænge sammen. Vi er opmærksomme på, at de kan komme i klemme økonomisk, men vi har ikke, som landet ligger, planer om at gå ud med direkte støtte til at dække museernes voksende energi- og elregninger,” fastslår Frank Rechendorff Møller.
Samtidig understreger Frank Rechendorff Møller, at fonden trods afvisningen af at betale for de øgede energiomkostninger meget gerne vil i dialog med museerne; både om, hvad energikrisen får af konsekvenser på den korte bane, men også om, hvad der mere langsigtet kan gøres for at nedbringe udgifterne til el og varme.
”Vi vil bestemt gerne i dialog med museerne om den situation, de befinder sig i, og vi vil være helt åbne og fleksible, hvis vi får henvendelser om, at de ønsker at udskyde eller omlægge projekter, vi har bidraget til, ligesom vi også gjorde under corona,” siger Frank Rechendorff Møller og fortsætter:
”Som fonde har vi først og fremmest et ansvar for at hjælpe museerne med at finde løsninger, som ikke kun handler om mere økonomi. Vi skal hjælpe med at finde balancerede, langsigtede løsninger, og det vil det ikke være, hvis vi betaler regningerne for en opretholdelse af det nuværende energiforbrug. De høje energipriser er jo også et udtryk for en forsyningskrise, og vi har alle et ansvar for at skrue ned for energiforbruget i den nuværende situation.”
Har ikke modtaget ansøgninger
I skrivende stund har Augustinus Fonden endnu ikke modtaget ansøgninger fra museer om hjælp til at dække de stigende udgifter til lys og varme.
Sådanne ansøgninger er heller ikke endnu blevet modtaget hos en anden af de store kunst- og kulturfonde, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, der i regnskabsåret 2020-2021 begunstigede kunst- og kulturlivet med 77 procent af fondens samlede bevillinger på 180 millioner kroner.
Vi forholder os løbende til øvrige budgetoverskridelser som følge af inflationen, hvor ikke mindst byggeprojekterne har været hårdt ramt
Christine Wiberg-Lyng – Fondsdirektør, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
”Vi har endnu ikke set ansøgninger, hvor museerne søger om separat støtte til at dække de stigende energiregninger. Men vi forholder os løbende til øvrige budgetoverskridelser som følge af inflationen, hvor ikke mindst byggeprojekterne har været hårdt ramt,” skriver fondsdirektør i Louis-Hansen Fonden Christine Wiberg-Lyng i en mail til Fundats.
- Er jeres udgangspunkt, at I vil se positivt på ansøgninger fra økonomisk trængte museer, der har – eller imødeser at få – udfordringer med at betale for lys og varme på grund af de voldsomt stigende energipriser?
”Som nævnt har vi ikke modtaget henvendelser i den retning. Vores afsæt er, at museerne har ganske forskellige udgangspunkter, og derfor vil vi se individuelt på de problemstillinger, vi måtte blive præsenteret for,” lyder det fra Christine Wiberg-Lyng.
Er en del af dansk kunst- og kulturliv
Kunstfonden Ny Carlsbergfondet uddelte i 2021 i alt 124,5 millioner kroner primært inden for hovedkategorierne værkdonationer til museer, udsmykningsopgaver og kunstforskning. Heller ikke Ny Carlsbergfondet har ifølge forkvinde Christine Buhl Andersen i den aktuelle situation modtaget ansøgninger fra museer om hjælp til at betale lys og varme.
Som svar på, hvad Ny Carlsbergfondets tilgang vil være, hvis denne type af ansøgninger lander på bordet i fonden, skriver Christine Buhl Andersen følgende i en mail:
"I Ny Carlsbergfondet vurderer vi altid fagligt og kvalitativt alle ansøgninger, der kommer til fondet, og behandler på baggrund af dette, hvorvidt vi kan uddele midler til ansøgningerne ud fra vores fundats."
Vi ser derfor i disse uger på initiativer, der også i denne krise – som under covid-19 – kan hjælpe museerne og kulturinstitutionerne på fornuftig vis
Christine Buhl Andersen – Forkvinde, Ny Carlsbergfondet
- Har I i fondssektoren, som du ser det, helt grundlæggende et særligt ansvar for at holde hånden under kunst- og kulturlivet i alvorlige krisesituationer?
"Ny Carlsbergfondet har gennem sin nu 120-årige historie uddelt midler i både krisetider og i mere almindelige tider. I Ny Carlsbergfondet er vi ikke i tvivl om, at vi har en vigtig rolle som en del af det danske kunst- og kulturliv, og vi ser derfor i disse uger på initiativer, der også i denne krise – som under covid-19 – kan hjælpe museerne og kulturinstitutionerne på fornuftig vis," lyder det fra Christine Buhl Andersen.
Vigtigt at have det lange lys på
I bestræbelserne på at hjælpe museerne med at finde langsigtede løsninger, bevilgede Augustinus Fonden allerede i juni i år 5,8 millioner kroner til et projekt under ODM kaldet ’Museernes Grønne Akademi’. Formålet med projektet er at hjælpe museerne med viden, koordinering og efteruddannelse i bestræbelserne på at fremme den grønne omstilling og reducere museernes klimaaftryk.
”Det er klart, at initiativerne i Museernes Grønne Akademi ikke får energipriserne til at falde og ikke løser problemet med de akutte regninger, der skal betales. Men på den lange bane vil øget fokus på bæredygtighed og på at reducere energiforbruget samtidig medvirke til at nedbringe udgifterne, og jeg synes, det er rigtig vigtigt at have det lange lys på i denne situation,” siger Frank Rechendorff Møller.
Lignende projekter på tværs af museerne vil Augustinus Fonden gerne fremover kigge velvilligt på, understreger han.
”Vi støtter også meget gerne grønne tiltag på museerne sammen med andre fonde, når der laves tilbygninger og renoveringer. Det har vi for eksempel gjort i forbindelse med renoveringen af Nivaagaards Malerisamling, hvor der er sat fokus på bæredygtighed og energirigtige løsninger, det har vi gjort med Vikingeskibsmuseet i Roskilde, hvor der renoveres med stærkt fokus på fremtidssikring og bæredygtighed, og vi har støttet forskellige lavenergimagasiner, senest i Sønderjylland,” siger Frank Rechendorff Møller.
Vores støtte vil altid ske i direkte sammenhæng med vores støtte til museernes kerneaktiviteter
Frank Rechendorff Møller – Administrerende direktør, Augustinus Fonden
Augustinus Fondens administrerende direktør sætter samtidig en tyk streg under, at konkrete ansøgninger fra museerne om eksempelvis jordvarme- eller solcelleanlæg rammer uden for skiven i fonden.
”I vores dialog med museerne om kommende projekter er vi forstående over for, hvis et projekt får større omkostninger på den korte bane, hvis der er en energi- eller bæredygtighedsgevinst at hente på den lange bane. Men vi åbner ikke en pulje med støtte til konkrete energiforbedringer, for eksempel etablering af solcelleanlæg. Vores støtte vil altid ske i direkte sammenhæng med vores støtte til museernes kerneaktiviteter,” siger Frank Rechendorff Møller.
Christine Buhl Andersen fra Ny Carlsbergfondet understreger, at fonden grundlæggende anerkender museernes arbejde med den grønne omstilling.
"Ny Carlsbergfondet støtter i øjeblikket ikke museernes udstillinger m.v. men primært forskning og erhvervelser, som ikke direkte indgår som oplagt redskaber i den grønne omstilling. Når det så er sagt, ser vi meget positivt på de museer, der arbejder aktivt med den grønne omstilling. Vi er i gang med at implementere en ny strategi, men det skal også siges, at vi agerer indenfor vores fundatsbestemte område, hvor visse ansøgninger af driftsmæssig karakter falder uden for formålet," skriver Ny Carlsbergfondets forkvinde i en mail.
Ingen penge på kistebunden
Nils M. Jensen fra ODM mener, at det vil være ”skønt”, hvis der er flere fonde, som vil gå aktivt ind og støtte museernes grønne omstilling.
”Den aktuelle energikrise tydeliggør, at der skal sættes turbo på den grønne omstilling, og ingen museer har oven på coronakrisen penge på kistebunden til selv for eksempel at investere i alternative energikilder som solfangere og jordvarmeanlæg. Derudover kan museerne ikke belåne sig selv og derigennem skaffe kapital til investeringer. Så dette vil være et område, hvor fondene virkelig kan gøre en forskel, og jeg fornemmer ud fra min dialog med flere fondsdirektører, at det er noget, mange fonde allerede er meget opmærksomme på,” siger Nils M. Jensen.
ODM har 172 medlemmer, hvoraf 137 er museer. 54 procent af museerne, svarende til 40 procent, har medvirket i undersøgelsen.
