Mens køerne udenfor de danske teatre er til at overse i en tid med inflationspressede privatøkonomier, står frustrationerne til gengæld i kø på mange af teaterdirektørernes kontorer.
Ifølge en ny undersøgelse om energi- og inflationskrisens konsekvenser fra de professionelle teatres og scenekunstkompagniers branche- og arbejdsgiverorganisation Dansk Teater oplever tre ud af fem adspurgte teatre faldende billetsalg.
Dertil kommer, at næsten halvdelen forventer budgetunderskud som konsekvens af krisen, og hvert sjette teater forventer af samme årsag at skulle gennemføre fyringer i indeværende sæson.
Den voldsomme økonomiske krisestemning på teatrene er én af de primære årsager til, at direktør Peter Mark Lundberg fra Dansk Teater nu opfordrer de danske fonde til at begynde at holde møder på brancheniveau for at diskutere teatrenes situation.
”Teatrene er i krise på tredje år. Og det er enormt svært at være innovativ og kunstnerisk udviklende i kriseår, hvis man ikke har råd til at betale husleje og lønninger på teatrene. Derfor ville det være rigtig fint, hvis fondene over en bred kam ville ændre deres syn på støtte til teatrene i takt med, at de generelle rammevilkår for at drive teater har ændret sig dramatisk. Jeg kunne godt ønske mig, at fondene bliver mere virkelighedsnære og ville indgå i dialog med os om, hvordan det her og nu er at drive teater,” siger Peter Mark Lundberg til Fundats.
Brug for at lære hinanden bedre at kende
Peter Mark Lundbergs opfordring kommer i forlængelse af en lignende appel til fondssektoren i et debatindlæg i Fundats i november skrevet af formanden for Civilsamfundets Brancheforening Laila Walther.
Her plæderede Laila Walther på vegne af 39 organisationer indenfor social- og sundhedsområdet for mere dialog med fondene.
”Vi i Civilsamfundets Brancheforening tror på, at vi kan spille hinanden endnu bedre, hvis vi taler endnu mere sammen. Vi har brug for at lære hinanden endnu bedre at kende. Vi vil eksempelvis gerne blive endnu bedre til at forstå, hvordan vi – måske også i samarbejde mellem forskellige organisationer – bedst kan spille ind i de dagsordener, som landets fonde gerne vil drive,” skrev Laila Walther blandt andet.
Hun pointerede samtidig, at mange ledere i landets civilsamfundsorganisationer for tiden får ”ondt i maven, når energiregningerne kommer ind ad døren”.
”Når vi pludselig oplever så store prisstigninger, der påvirker budgetterne og dermed vores mulighed for at drive indsatserne væsentligt, så er det vigtigt, at samtalelinjerne er åbne mellem os og jer. At der bliver lyttet. Og at der findes løsninger, som fungerer i hverdagen,” skrev Laila Walther med direkte adresse til fondene.
Kølig modtagelse i fondssektoren
I en opfølgende artikel i Fundats lagde Laila Walther ikke skjul på, at hun mener, dialogen mellem Civilsamfundets Brancheforening og fondene ville være nemmere, hvis fondene var organiseret i en brancheforening.
”Vi lever jo i en dagligdag – og der er min egen organisation et godt eksempel på – hvor vi orienterer os mod mange forskellige fondes strategier og forskellige måder at uddele midler på. Så for os at se ville det være godt, hvis fondene dannede en fælles organisation eller udarbejdede nogle fælles retningslinjer for os, der gerne vil samarbejde med fondene,” sagde Laila Walther.
Opfordringen til mere dialog og til at danne en fondsbrancheforening fik en kølig modtagelse af især Søren Kaare-Andersen, der er administrerende direktør i Bikubenfonden.
Søren Kaare-Andersen gav udtryk for, at han slet ikke kan genkende, at fondssektoren ikke er god nok til at mødes med ansøgere og potentielle samarbejdspartnere, og han afviste samtidig pure ønsket om, at fondene skal danne en brancheforening a la civilsamfundets.
”Nu er Fondenes Videnscenter godt i gang, og det tager fart, så jeg synes, vi skal bruge krudtet dér frem for at diskutere andre modeller. For det bliver folk alligevel ikke enige om,” sagde Bikubenfondens direktør.
Hellere skuespil på scenen end i kulissen
Peter Mark Lundberg understreger, at dialogen mellem de enkelte teatre og fonde, som de får støtte fra, fungerer godt. Udfordringen er, mener direktøren i Dansk Teater, at der er langt mindre dialog mellem Dansk Teater som brancheforening og fondene.
”Det kunne være spændende at mødes til samtaler om branchens udfordringer og teatrenes rammevilkår mellem os, der varetager hele teaterbranchens interesser, og de relevante fonde – frem for, at fondene taler med enkeltansøgere, som jo altid har særinteresser,” siger Peter Mark Lundberg.
Der er simpelthen mange teatre, der føler, at de laver projekter for at dække en drift, der ikke hænger sammen
Peter Mark Lundberg – Direktør, Dansk Teater
Noget af det, han gerne vil diskutere med fondene på brancheniveau, er det klassiske spørgsmål om fondsstøtte til projekter og nyskabelser kontra støtte til drift.
”Jeg hører fra landets teaterchefer, at de er meget frustrerede over, at det for tiden er så enormt svært at få driften til at hænge sammen, og at det hele, hvis de skal have penge fra fonde, skal gå op i projekter. Selvom fondene selvfølgelig er i deres gode ret til at prioritere, som de vil, ender det lidt med at blive skønne spildte kræfter. Der er simpelthen mange teatre, der føler, at de laver projekter for at dække en drift, der ikke hænger sammen. Det bliver et skuespil, som teatrene hellere vil bruge tid og kræfter på at sætte op på scenen, frem for at spille det i kulisserne,” siger direktøren i Dansk Teater.
Dilemma mellem smal kunst og høje måltal
I kølvandet på Dansk Teaters undersøgelse, der understreger situationens alvor rundt omkring på de danske teatre, er appellen fra Peter Mark Lundberg klar.
”Lige nu oplever vi reelt de mest massive besparelser på kulturområdet nogensinde på grund af inflationen, stigende energiudgifter og det faktum, at mange mennesker ikke har råd til at gå i teatret. Der er teatre, der sidder med tidobbelte elregninger, og børneteatrene har oplevet en 40 procents publikumsnedgang sammenlignet med før corona. Jeg savner dialog med fondene om, hvordan vi tackler disse udfordringer, som hæmmer vores fælles ønske om at skabe noget godt for samfundet via kultur. Kan vi gøre noget i fællesskab? Dén viden får man måske ikke, hvis fondene kun mødes med de enkelte ansøgere,” pointerer Peter Mark Lundberg.
Kan vi gøre noget i fællesskab? Dén viden får man måske ikke, hvis fondene kun mødes med de enkelte ansøgere
Peter Mark Lundberg – Direktør, Dansk Teater
Et andet tema, teatrenes branche- og arbejdsgiverorganisation gerne vil diskutere med fondene på brancheniveau, er prioriteringerne mellem det smalle og det, der kan fylde stolene i teatersalene.
”Teatrene får at vide fra statens og kommunernes side, at de skal have meget stor fokus på mængden af publikum og på at gøre kunsten tilgængelig for mange. Jeg hører fra mange af vores medlemmer, at fondene ikke har det samme fokus. Dermed opstår der nogle gange et dilemma, når fondene, der arbejder med scenekunstområdet, ønsker at støtte noget, der er smalt og har et højt kunstnerisk niveau, men måske ikke har den store forståelse for, at teatrene skal opfylde måltal fra stat og kommuner om at levere så og så mange publikummer. Også dén problemstilling ville det være rigtig godt at tale med fondene om,” siger Peter Mark Lundberg.
Brug for nødhjælp
I en andel del af dansk kulturliv sidder Esben Marcher, der er sekretariatschef i Dansk Live – spillestedernes og festivalernes interesseorganisation.
Esben Marcher kan kun delvis genkende billedet af, at der er brug for mere dialog på overordnet niveau mellem spillestederne og de fonde, som nærer økonomisk kærlighed til kulturlivet.
”Generelt oplever vi, at der er en stor åbenhed hos fondene, og at man fint kan komme i dialog med dem. Man skal samtidig forstå, at spillestederne og festivalerne langt fra er ude at funde alle deres aktiviteter, men derimod søger fonde om støtte til nogle få, konkrete aktiviteter. De fleste af spillestederne og festivalerne har således ikke et konstant samarbejde med nogle fonde, og det er relativt få fonde, der er engageret i mainstream-musikområdet, som i høj grad er båret af billetsalg,” forklarer Esben Marcher.
Mit håb på koncertområdet er, at vi kan få nogle af fondene i tale og få nogle penge til udviklingsbistand, så vi kan udvikle os ud af de udfordringer, der er
Esben Marcher – Sekretariatschef, Dansk Live
Ligesom hos Dansk Teater er også Dansk Lives medlemmer for tiden presset af inflation og stigende energiomkostninger.
”Jeg kan godt frygte, at der bliver brug for nødhjælp til kultursektoren i forlængelse af stigende energipriser og faldende billetindtægter. Man skal bare ikke være naiv og tro, at der vil blive fløjet nødhjælpspuljer ind fra fondene til kulturlivet, selvom der er brug for pengene. Men mit håb på koncertområdet er, at vi kan få nogle af fondene i tale og få nogle penge til udviklingsbistand, så vi kan udvikle os ud af de udfordringer, der er. Man udvikler sig ikke ud af stigende energipriser, men måske kan man kan udvikle nogle nye formater, som folk gerne vil rejse sig fra sofaen for at se,” siger Esben Marcher.
Han tvivler på, at det vil gavne spillestederne og festivalerne, hvis fondene forener kræfterne i en form for fondsbrancheorganisation.
”Jeg tror, vi skal passe på med at lave organisationer til alting, for det gør ikke nødvendigvis alting nemmere at få endnu flere organisationer,” siger Esben Marcher.
Fonde må meget gerne ringe
Laila Walthers opfordring til fondene om at etablere en brancheorganisation nyder heller ikke den store opbakning hos Peter Mark Lundberg.
”Vi har frihed her til lands, når det gælder organisering, og om fondene skal lave en brancheforening for at finde fælles forslag, er fondenes egen afgørelse,” fastslår Peter Mark Lundberg og fortsætter:
”Dét, vi som teatrenes brancheforening har brug for, er at mødes regelmæssigt med fondene og udveksle viden om, hvordan bagtæppet for tiden er for teatrene. Og som enkeltbrancheforening med et lille sekretariat har vi ganske enkelt ikke ressourcer til at tage rundt og holde møder med de 20 største fonde, men vi vil meget gerne mødes med repræsentanter fra fondene for dermed at kunne give hinanden en løbende status,” siger han og drager en parallel til Dansk Kulturliv, som er en alliance mellem flere af kulturlivets branche- og interesseorganisationer.
Dét, vi som teatrenes brancheforening har brug for, er at mødes regelmæssigt med fondene og udveksle viden om, hvordan bagtæppet for tiden er for teatrene
Peter Mark Lundberg – Direktør, Dansk Teater
Når Dansk Teater går til møder i Dansk Kulturliv, giver det ifølge Peter Mark Lundberg ”en øget forståelse for det tagtæppe, vi hver især har.”
- Vil Dansk Teater tage initiativ til den overordnede dialog med fondene, som du efterspørger?
”Ligesom de teatre, vi repræsenterer, er vi som brancheorganisation også presset på ressourcer. Men hvis der sidder en fond, som synes, det kunne være interessant at etablere møder på tværs mellem fondene og os, må de meget gerne ringe, og så vil vi meget gerne være med til sætte det i gang,” siger Peter Mark Lundberg.
Organisationen Danske Museer (ODM), der med 172 museer og konserveringscentre på medlemslisten også repræsenterer en markant del af kulturlivet med stor afhængighed af fondsmidler, har ikke ønsket at medvirke i denne artikel.
I en mail til Fundats skriver ODM’s direktør Nils M. Jensen, at de pågældende problemstillinger ikke er blevet debatteret i ODM, og derfor har interesseorganisationen ifølge direktøren ingen kommentarer på nuværende tidspunkt.