Bikubenfonden er i øjeblikket på jagt efter en ny chef for fondens kunstområde. Med forhenværende direktør Mette Marcus’ farvel har fonden netop vedtaget en ny organisering af den øverste ledelse, og den 14. marts er der ansøgningsfrist til jobbet som ny kunstchef.
Bikubenfonden har i løbet af det seneste årti bevæget sig væk fra den klassiske ansøgningsdrevne uddelingspolitik til i dag at fungere som aktiv udviklingspartner, der med fondens ord arbejder på at ”nyskabe muligheder og udvikle kunstnere og kulturinstitutioner.”
Med en økonomisk ramme på over 50 millioner kroner om året er fonden dermed en af de centrale filantropiske aktører, inden for aktuel scenekunst og billedkunst, som er fondens nuværende strategiske omdrejningspunkt på kunstområdet.
Men hvordan ser fondens potentielle bevillingsmodtagere og samarbejdspartnere på fondens rolle? Og hvordan mener de, at en ny kunstchef bedst kan bidrage til at stimulere og udvikle scene- og billedkunsten i Danmark. Det har vi talt med en række kulturledere om.
Og det er ikke alle, der er helt enige i, at Bikubefondens transformation til en katalytisk arbejdende fond er særligt befordrende for at kunne indfri fondsledelsens høje ambitioner.
Karen Grøn, der er museumsdirektør på Trapholt i Kolding håber derimod, at den kommende kunstchef hos Bikubenfonden vil skele til nogle af de ansøgningsdrevne fonde som for eksempel Augustinus Fonden.
Nogle af de ansøgningsdrevne fonde gør et forbilledligt arbejde med at være opsøgende, lyttende og nysgerrige på os, og hvad der rører sig
Karen Grøn – Museumsdirektør, Trapholt i Kolding
”Nogle af de ansøgningsdrevne fonde gør et forbilledligt arbejde med at være opsøgende, lyttende og nysgerrige på os, og hvad der rører sig. Jeg håber, at den nye kunstchef hos Bikubenfonden bliver netop sådan og undlader at putte kunst i kasser og undlader at fortælle os, hvad vi skal gøre,” siger Karen Grøn.
Misforstået akademisering
Teaterchef Maria Vinterberg på Teatret ved Sorte Hest i København håber, at Bikubenfondens nye kunstchef bliver en person, der selv er kunstner, og som forstår, hvad det vil sige at lave teater.
”Mit drømmescenarie for en ny kunstchef er én, der har tillid til kunstnerne, til værkerne og til vores kunstneriske faglighed. For det er os, der har en faglighed – ikke fondene. Én som ikke forsøger at akademisere vores fag, presser os til særlige måder at arbejde på eller til at formulere alt på forhånd,” siger Maria Vinterberg og fortsætter:
Den misforståede akademisering, som vi ser både i den politiske administration og hos nogle fonde går stik imod den måde, man laver teaterkunst på
Maria Vinterberg – Teaterchef, Teatret ved Sorte Hest
”Den misforståede akademisering, som vi ser både i den politiske administration og hos nogle fonde går stik imod den måde, man laver teaterkunst på. For hvis man kan formulere det hele på forhånd, kan man lige så godt skrive et digt eller en kronik, så behøver man ikke bruge 800.000 kroner på at lave et teaterstykke. Så jeg håber, den nye kunstchef vil undlade akademisering af scenekunsten, undgå buzzwords og lade være med at opføre sig som om, vi teatre er en voksenlegeplads, hvor man kun støtter eksperimenter.”
Teatret ved Sorte Hest har de senere år opgivet at samarbejde med Bikubenfonden, men Maria Vinterberg håber, at en kommende kunstchef vil være optaget af at være fødselshjælper for teatre som deres, så de kan lave store gedigne værker, der kan bringe dem i front på det kunstneriske.
Maria Vinberg fremhæver på samme måde som museuemsdirektør Karen Grøn de ansøgerdrevne fonde som Augustinus Fonden og Beckett-Fonden, som nogle den nye kunstchef for Bikubenfonden kunne skele lidt til.
Provinsens potentiale
På Odense Teater er teaterdirektør Jacob Schjødt begejstret for Bikubenfondens fokus på både scenekunst – og den nyskabende af slagsen.
Som teaterchef i provinsen drømmer jeg dog om, at den kommende kunstchef løfter blikket ud over bygrænsen
Jacob Schjødt – Teaterdirektør, Odense Teater
”Det er en superspændende strategi, fonden har med at udvikle scenekunst, så den strategi håber jeg, at den nye kunstchef vil fortsætte med. Som teaterchef i provinsen drømmer jeg dog om, at den kommende kunstchef løfter blikket ud over bygrænsen og i højere grad får øjnene op for potentialet uden for København,” siger Jacob Schjødt.
Partnerskabstankegangen håber han også, at fonden holder fast i, for det giver mening at give mulighed for at lade udvalgte projekter vokse over længere tid.
”En ny kunstchef må meget gerne have fokus på de forestillinger, der er bøvlede og dyre, og jeg håber, at vedkommende vil give tillid til nogle kunstnere, give dem mulighed for at komme under fondens vinger uden at have et færdigdefineret projekt, men hvor de kan tænke nyt og udvikle scenekunsten,” fortsætter Jacob Schjødt.
Også han foretrækker, at den kommende kunstchef har kunstnerisk indsigt – og meget gerne erfaring fra scenekunstområdet.
Frie kunstnergrupper
Teaterchef på Teater Republique & Revolver, Rikke Hedeager drømmer om, at Bikubenfondens nye kunstchef vil støtte op om frie kunstnergrupper og koproduktioner mellem teatre og frie grupper.
Helt aktuelt spiller teatret på Østerbro i København forestillingen ’Farvel til Madonna’ - skabt af kunstnerduoen How to Kill a Dog.
”Selvom vi har et strategisk partnerskab med dem, så må jeg hver gang sige til dem; jeg tror på jer, jeg lægger gerne personale til, men smut lige ud og søg pengene selv. Så hver gang ender det med, at de potentielt arbejder under pressede arbejdsforhold og til meget lav løn, hvis de ikke får de penge ind, de har ansøgt om,” siger Rikke Hedeager.
”De siger samtidig nej til betalte jobs andre steder i branchen. Så hele dansk teater ville virkelig få noget ud af det, hvis en ny kunstchef havde fokus på udvalgte frie kunstnergrupper og deres langsigtede udvikling,” siger hun.
Hvis pengene gik til grupperne og ikke til institutionerne, ville der også ske en interessant magtomvending, mener Rikke Hedeager.
Fortsæt med langsigtede partnerskaber</3>
Det internationale aspekt er et andet område, Rikke Hedeager håber, den kommende kunstchef vil lægge vægt på.
”Både i forhold til at få international scenekunst hertil landet, men også som støtte til at danske teatre kan sende forestillinger på turne i udlandet. For alle forstår engelsk, så vi kan sagtens spille forestillinger på engelsk, men det er både enormt dyrt og tungt at løfte og svært at tiltrække publikum til,” siger hun.
En særlig form for talentpleje må den kommende kunstchef også meget gerne kaste sig over.
Selvom Rikke Hedeager er teaterchef, kommer hun selv fra litteraturens verden, og hun gør ofte brug af talenter, som ikke er uddannet inden for feltet – for eksempel koreografer eller billedkunstnere som instruktører. Eller fotografer, der debuterer som scenografer.
”For mig handler det om talent snarere end om specifikt branchekendskab. Her kunne Bikubenfonden være en form for talentoverfører og invitere dygtige mennesker ind og give dem mulighed for at arbejde med scenekunst,” mener Rikke Hedeager.
Selvom hendes eget teater ikke har akut brug for langsigtede partnerskaber og udviklingsforløb, må Bikubenfonden gerne fortsætte det fokus.
”Mange andre fonde laver traditionelle uddelinger, så det er fint med det lange, seje træk,” mener hun.
Hvor flere andre ønsker en ny kunstchef med erfaring fra kunstområdet, ser Rikke Hedeager det som givende med nye øjne på området.
”Viden om specifikke områder kan man få hen ad vejen, det vigtigste er, at vedkommende ikke er forudindtaget,” siger hun.
Den kulturpolitiske samtale
Nanna Hjortenberg er direktør hos Kunstforeningen Gl. Strand i København, og hun håber, at fonden ansætter en chef med kendskab til kunstområdet, som forstår handlerum, økosystemer, nuancer og udfordringer hos de forskellige aktører; museer, kunsthaller, gallerier og kunstnere.
”Jeg håber, at Bikubenfondens kommende kunstchef har fokus på risikovillighed og vil støtte udviklingsprojekter med plads til at fejle. Generelt på kunstscenen står vi med en udfordring omkring vores forretningsmodel, som måske ikke længere passer til den måde, publikum bruger kultur, så jeg håber, at vedkommende vil være med til at teste nogle forskellige forretningsmodeller,” siger Nanna Hjortenberg.
Bikubenfondens nye kunstchef må også meget gerne bruge fondens platform til at deltage i den kulturpolitiske samtale.
”Hele det her med via dokumentation og viden at vise den samfundsmæssige værdiskabelse af kunst, må den nye kunstchef også meget gerne have fokus på,” pointerer Nanna Hjortenberg.
Vi er ikke dommere over kunsten
Hos Bikubenfonden bakker administrerende direktør, Søren Kaare-Andersen op om mange af ønskerne til en kommende kunstchef.
”Hvis man læser vores uddybende job- og personprofil til den nye kunstchef, står meget af det også der,” siger Søren Kaare-Andersen.
Ifølge ham er Bikubenfondens helt grundlæggende filosofi, at fonden tror på kunstens betydning og brænder for at nyskabe muligheder og lave udvikling for kunstnere og kunstinstitutioner – for på den måde at skabe mest mulig gavn for samfundet.
”Den filosofi skal vores nye kunstchef stå i spidsen for, og vi kan kun skabe mest mulig gavn ved at have en god dialog med dem, vi er sat i verden for at hjælpe – billedkunsten og scenekunsten. Så vi har en lyttende og nysgerrig måde at arbejde på, og det er et afgørende kriterie for os, som vores kommende kunstchef skal kunne leve op til,” pointerer Søren Kaare-Andersen og fortsætter:
”Vi er ikke dem, der fortæller, hvad kunst skal være – eller hvad folk skal gøre. Det er ikke vores metier, og vi går ikke ind og er dommere over, hvad institutioner og kunstnere gør. Vi forholder os til, om vi tror, vi kan være en nyttig samarbejdspartner, og om vi sammen kan gøre kunstnere og kunstinstitutionerne bedre til at udøve deres arbejde.”
Søren Kaare-Andersen kan ikke genkende billedet af en akademisering, og han hylder ønsket om at give plads til ikke færdigdefinerede og færdigformulerede projekter.
Vi akademiserer ikke, men vi tror på, at uddannelse, ny viden og indsigt udvikler vores samfund, og vi har sat os for, at vi vil disrupte vores samfund
Søren Kaare-Andersen – Adm. direktør, Bikubenfonden
”Det er lige sådan, vi arbejder. Vi akademiserer ikke, men vi tror på, at uddannelse, ny viden og indsigt udvikler vores samfund, og vi har sat os for, at vi vil disrupte vores samfund, og vi tror på, at kunsten er kulturens innovationsrum og en helt afgørende ingrediens for at udvikle vores samfund,” siger han.
På jagt efter det bedste
Bikubenfonden har allerede fokus på de frie kunstnergrupper, overføring af talenter og det internationale, og det vil den kommende kunstchef også have.
Blandt andet er Bikubenfonden med i et europæisk netværk af fonde, der arbejder på kunstområdet og som udvikler fælles projekter.
”Vi er ikke så meget inde på enkeltforestillinger, så det med at sende forestillinger den ene vej og tage forestillinger den anden vej, ligger nok ikke lige inden for vores strategi, men blandt andet i vores 10-årige samarbejde med teaterkompagniet Fix og Foxy om at udvikle scenekunsten har vi også fokus på, hvordan de kan udvikle sig internationalt,” fortæller Søren Kaare-Andersen.
I forhold til ønsket om at løfte blikket og kigge mere ud i provinsen, nævner Søren Kaare-Andersen igangværende udviklingsforløb med både det århusianske teater Bora Bora og Nuuk Kunstmuseum.
”Vi kigger allerede ud over København, men vi er superelitære – forstået på den måde, at vi altid vælger det bedste. Hos os får man ikke fordele på grund af geografi, køn eller alt muligt andet – man får en fordel, hvis man er det bedste,” understreger han.
Ønskerne om risikovillighed, plads til at fejle og afprøvning af nye forretningsmodeller bakker Søren Kaare-Andersen også op om.
”Det er noget, vi tænker meget over og gør i forvejen. Vi har blandt andet skabt den lille kunstbutik Skitse, hvor vi har prøvet at se på, hvordan unge kunstnere kan tjene nogle penge på skitser og kunstmerchandise,” fortæller han.
Fortsætter strategien
Håbet om at Bikubenfonden med en ny kunstchef skulle skele mere til de ansøgningsdrevne fonde, afviser Søren Kaare-Andersen til gengæld helt og aldeles.
”Vi har vores strategi og vores måde at arbejde på, og det fortsætter med. Vi har super meget respekt for de andre fonde, som er virkelig gode til at gøre, det de gør – vi gør bare noget andet,” siger han.
Til gengæld bakker han helt op om ønsket om, at Bikubenfonden skal deltage aktivt i den kulturpolitiske samtale.
”Vi bruger rigtig meget krudt på at skabe rum til diskussionen om kunstens betydning, og det vil vi bestemt fortsætte med.”
Søren Kaare-Andersen er enig i, at erfaring fra enten billedkunst eller scenekunst vil være gavnligt.
”Det vil være en fordel, men i jobbet som kunstchef skal man også kunne meget andet, så der kan også være andre fagligheder, men som vi skriver i jobopslaget, skal man have international indsigt og viden. For os er det ret afgørende, at vedkommende ved, hvad der foregår uden for kongerigets Danmarks grænser,” siger han.
Slanker den øverste ledelse
Stillingen som ny kunstchef er opslået i kølvandet på Mette Marcus’ afgang fra Bikubenfonden. Efter Mette Marcus i december valgte at opsige sin stilling som direktør for kunstområdet, har Bikubenfonden vedtaget en ny organisering, hvor fonden slanker den øverste ledelse.
Direktionen består nu af administrerende direktør Søren Kaare-Andersen og udviklingsdirektør Sine Egede Eskesen, derudover oprettes to nye fagchefstillinger.
Efter en intern rokade i fonden er den hidtidige programchef for socialområdet Jakob Schjørring blevet ny chef for det sociale område, og den 21. februar opslog Bikubenfonden stillingen som ny kunstchef.