Forsøget er gjort tre gange tidligere siden 2005. Men efter godt et års netværksarbejde lykkedes det kort før jul at stifte en forening for uddelende fonde og filantropiske foreninger.
Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har mødt formanden og næstformanden i Fondenes Videnscenter til en snak om baggrunden for samarbejdet og om ambitionerne med den nye fondsforening.
Danmark har europarekord i fonde i forhold til indbyggerantal, men fonde er ikke bare fonde, og derfor har det taget tid for de 34 stiftere at slibe kanterne af og definere mål for det tværgående samarbejde i fondsverdenen.
”Fondssektoren favner vidt. Vi er måske 14.000 i alt – filantropiske foreninger, almennyttige fonde og store erhvervsdrivende fonde. Nogle ting har vi tilfælles, og der er en masse ting, som ikke er fælles. Det har vi skulle massere os rundt om og blive enige om – hvad der binder os sammen, og hvad vi allesammen kan se os selv i. Vi mener, at sektoren er underoplyst både indadtil, men specielt også udadtil,” siger videnscenterets bestyrelsesformand, Lars Hansen, der til daglig er direktør i Villum Fonden.
Fondenes indflydelse i samfundet blev tydeliggjort i 2016, da de filantropiske uddelinger nåede et rekordhøjt niveau på 16 mia. kr. Den affødte offentlige interesse kombineret med flere års mildt lovgivningspres fra Folketinget er blandt årsagerne til, at netop 2017 blev året, hvor ledelserne i de store fonde blev enige om at der, trods deres store forskelligheder, alligevel er meget, de har til fælles.
”Filantropien fylder voldsomt meget mere i vores samfund end den gjorde for bare 10 år siden. Og der er en anden holdning til transparens end dengang. Desuden er der sket en række ting der gjorde, at timingen var der netop nu. Det har været et super-interessant forløb også for os internt, både fondenes bestyrelser og direktører, og jeg synes det var en virkelig stor dag, den 18. december, da vi fik dette her op at stå. Et videnscenter med en ambition om at gøre folk klogere på, hvad vi laver, men også om at gøre os selv klogere internt – og hjælpe hinanden,” siger administrerende direktør i Realdania, Jesper Nygård, der er næstformand i videnscenterets bestyrelse for de 34 stiftende fonde og filantropiske foreninger.
Fondene er en magtfaktor
En af de vigtigste opgaver for Fondenes Videnscenter bliver at producere fælles dokumentation og viden, som sikrer, at fortællingen om fondenes samfundsmæssige betydning bliver fortalt på et oplyst og korrekt grundlag. For det er en udbredt holdning i fondsverdenen, at fondene i en lang årrække har været misforstået, og at særligt erhvervspressen har medvirket til at skabe myter om fondene og deres økonomiske og skattemæssige vilkår.
”Jeg synes, der er et fuldstændig berettiget, legitimt krav og forventning om, at selvfølgelig skal man forstå hvad det er for en sektor. Vi er da – i mangel af et bedre ord – en magtfaktor. Det er måske et forkert ord at bruge, men penge er jo indflydelse. Vi er stolte af den måde, vi gør det på, og glade for at fortælle om det, vi gør. Men det skal selvfølgelig også fortælles på en stringent og transparent måde. Derfor mener vi bestemt, at videnscenteret er det helt rigtige,” siger Lars Hansen.
Manglende viden om fondenes historiske baggrund, og deres nuværende virke, har på det seneste også givet problemer i forhold til ny lovgivning på fondsområdet. Særligt flere lovforslag om fondenes ret til at få fradrag for deres almennyttige uddelinger har været præget af lovsjusk, som til dels skyldes forkerte eller mangelfulde oplysninger hos myndighederne. Derfor har det længe været genstand for undren, at fondene ikke tidligere har skabt en brancheorganisation til at varetage fælles interesser.
Ikke et talerør
Men i videnscentrets vedtægter er det tydeligt understreget, at foreningen hverken kan udtale sig på fondenes vegne eller blive høringsberettiget i forhold til ny lovgivning. For selv om fondene udgør en magtfaktor, så er der nogle fonde, der er mere magtfulde end andre – og særligt blandt de største erhvervsdrivende fonde har der været modstand mod at skabe en brancheorganisation.
”Som det flere gange har været bemærket, så er Danmark det eneste europæiske land ud over Albanien, der ikke har haft en forening for fonde. Men en af grundene til at vi adskiller os fra andre lande er de mange erhvervsdrivende fonde, som jo ikke alene er forpligtet til at drive filantropisk virksomhed. Derimod er deres primære formål at være den langsigtede ejer på sunde vilkår, af en erhvervsvirksomhed. Det betyder, at deres primære fokus drejer sig om ejerskabet, kapitalanbringelsen, virksomheden og dens datterselskaber. Almenvellet og de samfundsgavnlige uddelinger er naturligvis vigtigt, men ofte det sekundære. Det bliver man nødt til at respektere. Og at forestille sig, at nogle af de fonde skulle placere en høringsberettiget part hos tredjemand, det kan simpelthen ikke lade sig gøre,” siger Jesper Nygård.
Omvendt har der blandt nogle af de mindre fonde, som ikke har direkte adgang til ministerkontorene, været et ønske om, at fondene kunne slå sig sammen, tale med én stemme og deles om den interne viden fra ministerierne. De to modsatrettede synspunkter på foreningens formål og virke har været den primære årsag til, at der skulle gå så lang tid før fondene kunne enes om et sæt vedtægter, der forener dem.
”Kernen i sådan en proces er jo, at hvis man skal skabe noget i fællesskab, så skal man finde fællesmængden. Det har taget noget tid at definere en fællesmængde, men jeg synes den er stjerneklar, og den giver stor optimisme hos os allesammen. Fællesmængden er så stor, at dette er ekstremt ambitiøst. Man må ikke opfatte videnscentret som den laveste fællesnævner uden betydning. Jeg tror det bliver super-væsentligt. Og jeg vil sige, at alle 34 brænder for det her, og alle er meget begejstrede for, at vi er nået så langt,” siger Jesper Nygård.
Fællesmængden kommer også til at definere omdrejningspunktet for den viden, som centret vil stille til rådighed for fondene og for offentligheden. Videnscentret skal derfor i mindre grad beskæftige sig med de problemer og udfordringer, som fondene møder i rammevilkår og lovgivning, der gælder erhvervsfonde, ikke-erhvervsdrivende fonde eller foreninger underlagt lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.
”Fællesmængden er at være uddelende. Det at bidrage filantropisk til samfundet, uanset om man er skabt, fordi en stifter har opfundet et vindue eller en pille, eller på grund af en tidligere sparekasse eller et ægtepar, der har drevet en møbelforretning – eller hvad det nu er, der er baggrunden for fonden,” siger Jesper Nygård.
’Jo flere, jo bedre’
Men hvis videnscenteret ikke må varetage især de mindre fondes interesser, eksempelvis ved at arbejde for, at Christiansborg skaber bedre rammevilkår, så melder spørgsmålet sig: Hvad har en lille eller mellemstor fond med uddelinger på mellem 1 og 10 millioner kr. ud af at søge optagelse i videnscenteret?
”I første omgang bidrager man til at styrke transparensen omkring, hvad den filantropiske sektor laver. Det er en form for solidaritet med sin sektor. Men det, man helt konkret får for sit kontingent, er jo, at man får adgang til disse faglige netværk, som vil være blandt medlemmerne. Fondsdirektørnetværket vil blive formaliseret under det nye videnscenter, og tilsvarende kunne jeg forestille mig, at kulturfinansierende fonde – for bare at nævne et enkelt eksempel – vil have et netværk som videnscenteret faciliterer for de fonde, der melder sig ind i netop det netværk,” siger Lars Hansen.
Og ifølge formandskabsduoen bliver det en del af opgaven – blandt andet for det kommende sekretariat – at udvikle tilbud, der gør det attraktivt for alle typer fonde at bidrage til videnscentret.
”Vi må træde stien, mens vi går. Men det er helt afgørende, at vi kan finde en value proposition – altså et ordentligt produkt – for de mindre fonde også. Det kan være i form af videndeling om fondsmoms, EU-regler, persondataforordningen, indrapportering til Danmarks Statistik, eller koordinering af fonde, der går sammen om at finde et godt fondsadministrationssystem. Eller det at hjælpe hinanden i netværk og skabe rammer for, at et antal fonde med en fælles type af uddelingsformål kan mødes og udveksle erfaringer. Vi skal sikre os, at videnscenteret både har en værdi for de store og for de små, ellers lykkes vi jo ikke på sigt,” siger Jesper Nygård.
Indtil nu har det uformelle fondsdirektørnetværk bestået af fonde med sekretariater, som uddeler mindst 5-10 mio. kr. årligt. Men med stiftelsen af videnscenteret åbner netværket op og inviterer alle størrelser og typer af fonde indenfor. Så længe de er uddelende.
”En bestyrelsesformand vil også være meget velkommen. Bestyrelsen for Fondenes Videnscenter består også af en blanding af bestyrelsesmedlemmer og direktører. Alle er velkomne og jo flere jo bedre,” siger Lars Hansen.
Respektabel opførsel
Det vil dog være en betingelse for at kunne blive optaget, at fonden redegør for anbefalingerne for god fondsledelse. For de ca. 1360 erhvervsdrivende fonde er det allerede et lovkrav at redegøre for de 16 anbefalinger, som er udformet af komitéen for god fondsledelse. Og selv om mange af de erhvervsdrivende fondsbestyrelser har haft behov for tilvænningstid i forhold til de nye anbefalinger, så er videnscenteret ikke i tvivl om, at god fondsledelse er et godt kriterium for medlemskab.
”Anbefalingerne for god fondsledelse er en adgangsbillet. Det betyder ikke, at man skal kunne sige, at man følger alle 16. Men man skal have taget stilling til dem. Man kan jo enten følge dem, eller man kan forklare, hvorfor man vælger ikke at følge dem. Jeg skubber lidt tilbage, når folk siger, at det er et snærende bånd eller besværligt og elitært – det synes jeg faktisk slet ikke, at det er. Jeg mener, det er almindelig god opførsel. Og som sektor synes jeg, at det er i vor alles interesse, at vi opfører os ordentligt,” siger Lars Hansen, som selv er direktør i en ikke-erhvervsdrivende fond, der frivilligt vælger at redegøre for god fondsledelse.
”Når man laver en forening eller et videnscenter, så handler diskussionen om optagelseskriterier jo i virkeligheden om, hvor bred indgangsdøren skal være. For os er det vigtigt, at dem der er med i en kreds omkring videnscenteret, er folk som nyder bred respekt. Samfundet har allerede udstukket en retning for respektabel opførsel i fondsregi, nemlig God Fondsledelse. Hvis ikke man har et optagelseskriterium, risikerer du at lave et fællesskab med nogle, som ikke er gode medlemmer. Som skader det, vi gerne vil opnå, nemlig en større forståelse og indsigt i det arbejde, vi laver. I virkeligheden synes jeg, det er den mindst dramatiske måde at lave et optagelseskriterie på,” siger Jesper Nygård.
Formandskabet er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på en stillingsbeskrivelse for jobbet som administrationschef for videnscenteret. Stillingen forventes besat i løbet af foråret og sekretariatet kommer til at bestå af 2-2,5 medarbejdere.