Hvis det går som forventet, har fonden Folkekirkens Nødhjælp til oktober nye vedtægter, der ikke længere strider mod fondslovgivningen.
I de reviderede vedtægter bliver det slået fast, at fondens bestyrelse – og dermed ikke det demokratisk valgte råd, der blev nedsat for 20 år siden, og som på fondens egen hjemmeside fortsat beskrives som ’Folkekirkens Nødhjælps øverste myndighed’ – er øverst ansvarlig for fondens strategi og økonomi.
Det oplyser formanden for Folkekirkens Nødhjælp Søren Christian Madsen.
Det var en artikel i Fundats i januar i år, der gjorde ledelsen i Folkekirkens Nødhjælp opmærksom på, at organisationsændringen i 2001 og nedsættelsen af et råd som øverste ledelsesorgan strider mod fondslovgivningen.
Ifølge Civilstyrelsen er Folkekirkens Nødhjælp defineret som værende en fond, der automatisk er undtaget fra fondsloven efter lovens paragraf 1, stk. 4, nr. 6. Det skyldes de mange statslige midler, som organisationen modtager til sit humanitære udviklingsarbejde i fattige lande.
En konstruktion med flere ledelsesorganer strider imod de almindelige fondsretlige grundsætninger, forklarede professor i fondsret ved Københavns Universitet, Rasmus Feldthusen, i januar:
”Det er ikke muligt at indføre et besluttende organ, som står over bestyrelsen. Dette vil desuden indebære, at man risikerer at udviske ledelsens ansvarsmarkeringer,” sagde Rasmus Feldthusen.
Fondsprofessoren understregede samtidig, at selvom Folkekirkens Nødhjælp er undtaget fra de konkrete bestemmelser i fondsloven, er de nuværende vedtægter alligevel i strid med fondsretten og udgør et problem i forhold til ansvarsplaceringen i ledelsen af fonden.
”Når man introducerer et nyt organ i en fond, så er det vigtigt at holde fast i hvilke beføjelser, der hører til hvor. Der er således grundlæggende kompetencer i en fond, som ikke kan uddelegeres,” sagde Rasmus Feldthusen.
I dialog med Civilstyrelsen og Udenrigsministeriet
Folkekirkens Nødhjælp har efterfølgende været i dialog med de relevante myndigheder, Civilstyrelsen og Udenrigsministeriet, og tog i løbet af foråret fonden fat på vedtægtsændringerne.
”I samarbejde med vores advokat, DLA Piper, nedsatte vi en arbejdsgruppe med repræsentation fra bestyrelsen og direktionen. Arbejdsgruppen har udarbejdet et nyt sæt vedtægter, som adresserer de problemstillinger, der er blevet rejst,” siger Søren Christian Madsen.
Arbejdsgruppen har udarbejdet et nyt sæt vedtægter, som adresserer de problemstillinger, der er blevet rejst
Søren Christian Madsen – Bestyrelsesformand, Folkekirkens Nødhjælp
De nye vedtægter blev godkendt både i bestyrelsen og i rådet i april. Men dermed er blåstemplingen af vedtægtsændringen ikke tilendebragt.
”Da vores vedtægter siger, at vedtægtsændringer skal godkendes på to følgende møder for at være gældende, kommer de på dagsordenen på vores rådsmøde igen til oktober for at blive endeligt vedtaget. Og når det forventeligt er sket, sender vi vedtægterne til Civilstyrelsen,” siger Søren Christian Madsen.
- Hvorfor er det ikke kun bestyrelsen, men også jeres råd, som skal godkende vedtægtsændringen – rådet endda i to omgange?
”Vores nuværende vedtægter kræver, at en ændring vedtages på to møder. Vi overholder selvfølgelig vores egne vedtægter,” lyder svaret fra Søren Christian Madsen.
Fin proces
Bestyrelsesformanden oplyser, at de nye vedtægter præciserer bestyrelsens ansvar med formuleringen om, at ”bestyrelsen udarbejder og godkender fondens strategi, budgetter og årsregnskab”.
”I praksis har det også hidtil været bestyrelsen, som har både udarbejdet og godkendt de ting, men det har bare været lagt op til rådets endelige godkendelse. Men fra oktober fremgår det klart af vedtægterne, at det er bestyrelsens ansvar. Og på den måde har det været en fin proces at få disse spørgsmål vendt og vedtægterne opdateret,” siger Søren Christian Madsen.
I praksis har det også hidtil været bestyrelsen, som har både udarbejdet og godkendt de ting, men det har bare været lagt op til rådets endelige godkendelse
Søren Christian Madsen – Bestyrelsesformand, Folkekirkens Nødhjælp
Og nu, hvor vedtægterne alligevel har været under luppen, har fonden foretaget andre mindre justeringer.
”Vi har samtidig benyttet lejligheden til at modernisere vedtægterne lidt rent sprogligt som konsekvens af, at sproget jo har udviklet sig på de 20 år, der er gået. For eksempel har vi ændret ’formand’ til ’forperson’,” siger Søren Christian Madsen.
Udenrigsministeriet melder hus forbi
Selvom en fond er undtaget fra fondslovgivningen, skal der udover de sædvanlige økonomiske tilsyn også være et fondsretlig tilsyn med fonden. Men som det ofte er tilfældet med fonde, der er undtaget fra fondslovene, er hverken fondsbestyrelsen eller den relevante myndighed opmærksomme på, at der skal føres et fondsretligt tilsyn.
”Hvis jeg skulle komme med anbefaling til Folkekirkens Nødhjælp, ville det derfor være at rette henvendelse til Udenrigsministeriet for at høre, om de – udover at føre tilsyn med Folkekirkens Nødhjælps offentlige midler – tillige har til opgave at føre et vist fondsretligt tilsyn,” sagde Rasmus Feldthusen tilbage i januar.
Men ifølge Søren Christian Madsen melder ministeriet hus forbi.
”Udenrigsministeriet siger, at de ikke har til opgave at føre et fondsretligt tilsyn med Folkekirkens Nødhjælp for at sikre, at vores vedtægter følger fondslovgivningen. Udenrigsministeriet har meddelt os, at de udelukkende fører tilsyn med bistandsmidlerne,” siger Søren Christian Madsen.
Dermed tyder alt på, at fonden Folkekirkens Nødhjælp fortsat ikke er underlagt et tilsyn, der kan påse, at fonden lever op til de fondsretlige grundsætninger.
Vedtægter var udarbejdet af anerkendte jurister
Bestyrelsesformanden erkender, at selvom der er gået 20 år, siden fonden ændrede sin struktur og indførte et demokratisk valgt råd, anede ingen i Folkekirkens Nødhjælp uråd om karambolagen med fondsretten.
”Vores nu snart forhenværende vedtægter var udarbejdet af nogle meget anerkendte jurister, så jeg forventede, at de pågældende jurister havde været igennem alle problemstillinger,” siger Søren Christian Madsen.
Før henvendelsen fra Fundats havde vi ikke brugt tid på at vurdere, om vi var en fond eller en selvejende institution og hvad dét i øvrigt har af betydning
Søren Christian Madsen – Bestyrelsesformand, Folkekirkens Nødhjælp
Som beskrevet i artiklen 4. januar, var hverken den daglige ledelse eller bestyrelsen i Folkekirkens Nødhjælp klar over, at Folkekirkens Nødhjælp er en fond. Når Søren Christian Madsen nu kigger tilbage, vurderer han, at de fleste i ledelsen tidligere har anset Folkekirkens Nødhjælp for at være en selvejende institution.
”Vi er en stor organisation med mange opgaver, og før henvendelsen fra Fundats havde vi ikke brugt tid på at vurdere, om vi var en fond eller en selvejende institution og hvad dét i øvrigt har af betydning. Vores vigtigste offentlige samarbejdspartner i Danmark var og er Udenrigsministeriet, som vi modtager bevillinger fra og afrapporterer til, og i forhold til det samarbejde har det ikke haft nogen betydning,” siger Søren Christian Madsen.
Ingen myndigheder har sat spørgsmålstegn ved vedtægter
Han minder om, at konstellationen med det demokratisk valgte råd blev lavet tilbage i 2001, og i 2014 blev der foretaget en mindre modernisering af Folkekirkens Nødhjælps vedtægter.
”På dét tidspunkt var spørgsmålet om rådets beføjelser ikke et tema, der blev diskuteret. Og vi har ikke oplevet, at der på noget tidspunkt har været myndigheder, der har sat spørgsmålstegn ved og ikke har villet godkende vores vedtægter,” siger Søren Christian Madsen.
- Hvorfor vælger I overhovedet at bibeholde konstruktionen med et demokratisk valgt råd, nu hvor I samtidig tydeliggør i jeres vedtægter, at det er bestyrelsen, som har ansvar for at udarbejde og godkende fondens strategi, budgetter og årsregnskab?
”Det er vigtigt som en folkelig organisation at inddrage vores bagland og brede interessentkreds i organisationens governance-struktur,” siger Søren Christian Madsen.
Vi har ikke oplevet, at der på noget tidspunkt har været myndigheder, der har sat spørgsmålstegn ved og ikke har villet godkende vores vedtægter
Søren Christian Madsen – Bestyrelsesformand, Folkekirkens Nødhjælp
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen forklarede i Fundats i januar, at vedtægtsændringen fra 2001 havde til formål at demokratisere fondens arbejde ved at inddrage personer fra interessentkredsen i den øverste ledelse.
”Som led i en demokratiseringsproces blev det i sin tid besluttet at indføre et råd til at udpege styrelsen, der varetager den overordnede ledelse af organisationen. Rådet er bredt sammensat af interessenter rundt om Folkekirkens Nødhjælp herunder stiftsråd, medarbejdere, frivillige mv. Baggrunden var blandt andet, at de krav, som Folkekirkens Nødhjælp stillede til samarbejdspartnere om demokrati, repræsentation og indflydelse fra målgrupper for bistandsprojekter, ikke var reflekteret i Folkekirkens Nødhjælps egen ledelse. Ønsket var derfor, at en bredere interessekreds skulle have indflydelse på Folkekirkens Nødhjælps virke via det indførte råd,” lød det fra Birgitte Qvist-Sørensen.
Råd har ”rådgivende karakter”
På Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside står der under punktet ’organisationsstruktur’ fortsat, at ’Folkekirkens Nødhjælps øverste myndighed er vores råd, som er ansvarlig for at træffe principielle og overordnede beslutninger i organisationen, godkende vores regnskab samt udpege en stor del af vores bestyrelse’.
- Betragter I stadig rådet som Folkekirkens Nødhjælps ’øverste myndighed’?
”Nej, det fremgår vist meget tydeligt, at det gør vi ikke, og sådan har det i praksis aldrig været,” fastslår Søren Christian Madsen.
- Hvilke beslutningskompetencer har rådet fremover, hvis jeres vedtægtsændring som forventet bliver endeligt vedtaget i oktober?
”Det har rådgivende karakter,” siger Søren Christian Madsen.
Bestyrelsesformanden mener ikke, at Folkekirkens Nødhjælp har ageret anderledes end andre fonde og virksomheder.
”Det har nok været for os ligesom for en hvilken som helst anden privat virksomhed, fond eller selvejende institution, at vedtægtsspørgsmål ikke er noget, der adresseres løbende i bestyrelsen, medmindre der kommer ny lovgivning. Ellers er det kun ved særlige lejligheder, den slags spørgsmål tages op. I Folkekirkens Nødhjælp har vi været mere optaget af den forskel for andre mennesker, vi ønsker at gøre ude i verden,” siger Søren Christian Madsen.
