Dansk Teater: Vi har brug for at mødes regelmæssigt med fondene på brancheniveau og udveksle viden

Direktør Peter Mark Lundberg fra organisationen Dansk Teater appellerer til de danske fonde om mere dialog på brancheniveau. Ønsket kommer blandt andet i lyset af de vanskelige vilkår, mange teatre i øjeblikket oplever med stigende energipriser og fald i publikumstilstrømningen. ”Jeg kunne godt ønske mig, at fondene bliver mere virkelighedsnære og ville indgå i dialog med os om, hvordan det her og nu er at drive teater,” siger Dansk Teaters direktør.

Det kni­ber ge­val­digt for man­ge te­a­tre med at sæl­ge bil­let­ter i ener­gi- og in­f­la­tions­kri­sens skær, og hvert sjet­te te­a­ter for­ven­ter at skul­le fo­re­ta­ge fy­rin­ger. "Jeg sav­ner di­a­log med fon­de­ne om, hvor­dan vi ta­ck­ler dis­se ud­for­drin­ger, som hæm­mer vo­res fæl­les øn­ske om at ska­be no­get godt for sam­fun­det via kul­tur. Kan vi gø­re no­get i fæl­les­skab?" spør­ger di­rek­tør Pe­ter Mark Lund­berg fra Dansk Teater.

Mens kø­er­ne uden­for de dan­ske te­a­tre er til at over­se i en tid med in­f­la­tions­pres­se­de pri­va­tø­ko­no­mi­er, står fru­stra­tio­ner­ne til gen­gæld i kø på man­ge af te­a­ter­di­rek­tø­rer­nes kontorer.

Iføl­ge en ny un­der­sø­gel­se om ener­gi- og in­f­la­tions­kri­sens kon­se­kven­ser fra de pro­fes­sio­nel­le te­a­tres og sce­ne­kunst­kom­pag­ni­ers bran­che- og ar­bejds­gi­ver­or­ga­ni­sa­tion Dansk Te­a­ter op­le­ver tre ud af fem ads­purg­te te­a­tre fal­den­de billetsalg.

Der­til kom­mer, at næ­sten halv­de­len for­ven­ter bud­ge­tun­der­skud som kon­se­kvens af kri­sen, og hvert sjet­te te­a­ter for­ven­ter af sam­me år­sag at skul­le gen­nem­fø­re fy­rin­ger i in­de­væ­ren­de sæson.

Den vold­som­me øko­no­mi­ske kri­sestem­ning på te­a­tre­ne er én af de pri­mæ­re år­sa­ger til, at di­rek­tør Pe­ter Mark Lund­berg fra Dansk Te­a­ter nu op­for­drer de dan­ske fon­de til at be­gyn­de at hol­de mø­der på bran­che­ni­veau for at dis­ku­te­re te­a­tre­nes situation.

”Te­a­tre­ne er i kri­se på tred­je år. Og det er enormt svært at væ­re in­nova­tiv og kunst­ne­risk ud­vik­len­de i kri­se­år, hvis man ik­ke har råd til at be­ta­le hus­le­je og løn­nin­ger på te­a­tre­ne. Der­for vil­le det væ­re rig­tig fint, hvis fon­de­ne over en bred kam vil­le æn­dre de­res syn på støt­te til te­a­tre­ne i takt med, at de ge­ne­rel­le ram­me­vil­kår for at dri­ve te­a­ter har æn­dret sig dra­ma­tisk. Jeg kun­ne godt øn­ske mig, at fon­de­ne bli­ver me­re vir­ke­lig­hedsnæ­re og vil­le ind­gå i di­a­log med os om, hvor­dan det her og nu er at dri­ve te­a­ter,” si­ger Pe­ter Mark Lund­berg til Fundats.

Brug for at lære hinanden bedre at kende

Pe­ter Mark Lund­bergs op­for­dring kom­mer i for­læn­gel­se af en lig­nen­de ap­pel til fonds­sek­to­ren i et de­bat­ind­læg i Fun­dats i novem­ber skre­vet af for­man­den for Ci­vil­sam­fun­dets Bran­che­for­e­ning Laila Walther.

Her plæ­de­re­de Laila Walt­her på veg­ne af 39 or­ga­ni­sa­tio­ner in­den­for so­ci­al- og sund­heds­om­rå­det for me­re di­a­log med fondene.

”Vi i Ci­vil­sam­fun­dets Bran­che­for­e­ning tror på, at vi kan spil­le hin­an­den end­nu bed­re, hvis vi ta­ler end­nu me­re sam­men. Vi har brug for at læ­re hin­an­den end­nu bed­re at ken­de. Vi vil ek­sem­pel­vis ger­ne bli­ve end­nu bed­re til at for­stå, hvor­dan vi – må­ske og­så i sam­ar­bej­de mel­lem for­skel­li­ge or­ga­ni­sa­tio­ner – bedst kan spil­le ind i de dags­or­de­ner, som lan­dets fon­de ger­ne vil dri­ve,” skrev Laila Walt­her blandt andet.

Hun po­in­te­r­e­de sam­ti­dig, at man­ge le­de­re i lan­dets ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tio­ner for ti­den får ”ondt i ma­ven, når ener­gi­reg­nin­ger­ne kom­mer ind ad døren”.

”Når vi plud­se­lig op­le­ver så sto­re pris­stig­nin­ger, der på­vir­ker bud­get­ter­ne og der­med vo­res mu­lig­hed for at dri­ve ind­sat­ser­ne væ­sent­ligt, så er det vig­tigt, at sam­ta­le­linjer­ne er åb­ne mel­lem os og jer. At der bli­ver lyt­tet. Og at der fin­des løs­nin­ger, som fun­ge­rer i hver­da­gen,” skrev Laila Walt­her med di­rek­te adres­se til fondene.

Kølig modtagelse i fondssektoren

I en op­føl­gen­de ar­ti­kel i Fun­dats lag­de Laila Walt­her ik­ke skjul på, at hun me­ner, di­a­lo­gen mel­lem Ci­vil­sam­fun­dets Bran­che­for­e­ning og fon­de­ne vil­le væ­re nem­me­re, hvis fon­de­ne var or­ga­ni­se­ret i en brancheforening.

”Vi le­ver jo i en dag­lig­dag – og der er min egen or­ga­ni­sa­tion et godt ek­sem­pel på – hvor vi ori­en­te­rer os mod man­ge for­skel­li­ge fon­des stra­te­gi­er og for­skel­li­ge må­der at ud­de­le mid­ler på. Så for os at se vil­le det væ­re godt, hvis fon­de­ne dan­ne­de en fæl­les or­ga­ni­sa­tion el­ler ud­ar­bej­de­de nog­le fæl­les ret­nings­linjer for os, der ger­ne vil sam­ar­bej­de med fon­de­ne,” sag­de Laila Walther.

Op­for­drin­gen til me­re di­a­log og til at dan­ne en fonds­bran­che­for­e­ning fik en kølig mod­ta­gel­se af især Sø­ren Kaa­re-An­der­sen, der er ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Bikubenfonden.

Sø­ren Kaa­re-An­der­sen gav ud­tryk for, at han slet ik­ke kan gen­ken­de, at fonds­sek­to­ren ik­ke er god nok til at mø­des med an­sø­ge­re og po­ten­ti­el­le sam­ar­bejds­part­ne­re, og han af­vi­ste sam­ti­dig pu­re øn­sket om, at fon­de­ne skal dan­ne en bran­che­for­e­ning a la civilsamfundets.

”Nu er Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter godt i gang, og det ta­ger fart, så jeg sy­nes, vi skal bru­ge kr­ud­tet dér frem for at dis­ku­te­re an­dre mo­del­ler. For det bli­ver folk al­li­ge­vel ik­ke eni­ge om,” sag­de Bi­ku­ben­fon­dens direktør.

Hellere skuespil på scenen end i kulissen

Pe­ter Mark Lund­berg un­der­stre­ger, at di­a­lo­gen mel­lem de en­kel­te te­a­tre og fon­de, som de får støt­te fra, fun­ge­rer godt. Ud­for­drin­gen er, me­ner di­rek­tø­ren i Dansk Te­a­ter, at der er langt min­dre di­a­log mel­lem Dansk Te­a­ter som bran­che­for­e­ning og fondene.

”Det kun­ne væ­re spæn­den­de at mø­des til sam­ta­ler om bran­chens ud­for­drin­ger og te­a­tre­nes ram­me­vil­kår mel­lem os, der va­re­ta­ger he­le te­a­ter­bran­chens in­ter­es­ser, og de re­le­van­te fon­de – frem for, at fon­de­ne ta­ler med en­kel­tan­sø­ge­re, som jo al­tid har særin­ter­es­ser,” si­ger Pe­ter Mark Lundberg.

Der er sim­pelt­hen man­ge te­a­tre, der fø­ler, at de la­ver pro­jek­ter for at dæk­ke en drift, der ik­ke hæn­ger sammen

Pe­ter Mark Lund­berg – Di­rek­tør, Dansk Teater

No­get af det, han ger­ne vil dis­ku­te­re med fon­de­ne på bran­che­ni­veau, er det klas­si­ske spørgs­mål om fonds­støt­te til pro­jek­ter og ny­ska­bel­ser kon­tra støt­te til drift.

”Jeg hø­rer fra lan­dets te­a­ter­che­fer, at de er me­get fru­stre­re­de over, at det for ti­den er så enormt svært at få drif­ten til at hæn­ge sam­men, og at det he­le, hvis de skal ha­ve pen­ge fra fon­de, skal gå op i pro­jek­ter. Selv­om fon­de­ne selv­føl­ge­lig er i de­res go­de ret til at pri­o­ri­te­re, som de vil, en­der det lidt med at bli­ve skøn­ne spild­te kræf­ter. Der er sim­pelt­hen man­ge te­a­tre, der fø­ler, at de la­ver pro­jek­ter for at dæk­ke en drift, der ik­ke hæn­ger sam­men. Det bli­ver et sku­e­spil, som te­a­tre­ne hel­le­re vil bru­ge tid og kræf­ter på at sæt­te op på sce­nen, frem for at spil­le det i kulis­ser­ne,” si­ger di­rek­tø­ren i Dansk Teater.

Dilemma mellem smal kunst og høje måltal

I kølvan­det på Dansk Te­a­ters un­der­sø­gel­se, der un­der­stre­ger si­tu­a­tio­nens al­vor rundt om­kring på de dan­ske te­a­tre, er ap­pel­len fra Pe­ter Mark Lund­berg klar.

”Li­ge nu op­le­ver vi re­elt de mest mas­si­ve be­spa­rel­ser på kul­tu­r­om­rå­det no­gen­sin­de på grund af in­f­la­tio­nen, sti­gen­de ener­gi­ud­gif­ter og det fak­tum, at man­ge men­ne­sker ik­ke har råd til at gå i te­a­tret. Der er te­a­tre, der sid­der med ti­dob­bel­te el­reg­nin­ger, og bør­ne­te­a­tre­ne har op­le­vet en 40 pro­cents pu­bli­kums­ned­gang sam­men­lig­net med før cor­o­na. Jeg sav­ner di­a­log med fon­de­ne om, hvor­dan vi ta­ck­ler dis­se ud­for­drin­ger, som hæm­mer vo­res fæl­les øn­ske om at ska­be no­get godt for sam­fun­det via kul­tur. Kan vi gø­re no­get i fæl­les­skab? Dén vi­den får man må­ske ik­ke, hvis fon­de­ne kun mø­des med de en­kel­te an­sø­ge­re,” po­in­te­r­er Pe­ter Mark Lundberg.

Kan vi gø­re no­get i fæl­les­skab? Dén vi­den får man må­ske ik­ke, hvis fon­de­ne kun mø­des med de en­kel­te ansøgere

Pe­ter Mark Lund­berg – Di­rek­tør, Dansk Teater

Et an­det te­ma, te­a­tre­nes bran­che- og ar­bejds­gi­ver­or­ga­ni­sa­tion ger­ne vil dis­ku­te­re med fon­de­ne på bran­che­ni­veau, er pri­o­ri­te­rin­ger­ne mel­lem det smal­le og det, der kan fyl­de sto­le­ne i teatersalene.

”Te­a­tre­ne får at vi­de fra sta­tens og kom­mu­ner­nes si­de, at de skal ha­ve me­get stor fo­kus på mæng­den af pu­bli­kum og på at gø­re kun­sten til­gæn­ge­lig for man­ge. Jeg hø­rer fra man­ge af vo­res med­lem­mer, at fon­de­ne ik­ke har det sam­me fo­kus. Der­med op­står der nog­le gan­ge et di­lem­ma, når fon­de­ne, der ar­bej­der med sce­ne­kun­st­om­rå­det, øn­sker at støt­te no­get, der er smalt og har et højt kunst­ne­risk ni­veau, men må­ske ik­ke har den sto­re for­stå­el­se for, at te­a­tre­ne skal op­fyl­de må­l­tal fra stat og kom­mu­ner om at le­ve­re så og så man­ge pu­bli­kum­mer. Og­så dén pro­blem­stil­ling vil­le det væ­re rig­tig godt at ta­le med fon­de­ne om,” si­ger Pe­ter Mark Lundberg.

Brug for nødhjælp

I en an­del del af dansk kul­tur­liv sid­der Es­ben Mar­cher, der er se­kre­ta­ri­ats­chef i Dansk Li­ve – spil­le­ste­der­nes og festi­va­ler­nes interesseorganisation.

Es­ben Mar­cher kan kun del­vis gen­ken­de bil­le­det af, at der er brug for me­re di­a­log på over­ord­net ni­veau mel­lem spil­le­ste­der­ne og de fon­de, som næ­rer øko­no­misk kær­lig­hed til kulturlivet.

”Ge­ne­relt op­le­ver vi, at der er en stor åben­hed hos fon­de­ne, og at man fint kan kom­me i di­a­log med dem. Man skal sam­ti­dig for­stå, at spil­le­ste­der­ne og festi­va­ler­ne langt fra er ude at fun­de al­le de­res ak­ti­vi­te­ter, men der­i­mod sø­ger fon­de om støt­te til nog­le få, kon­kre­te ak­ti­vi­te­ter. De fle­ste af spil­le­ste­der­ne og festi­va­ler­ne har så­le­des ik­ke et kon­stant sam­ar­bej­de med nog­le fon­de, og det er re­la­tivt få fon­de, der er en­ga­ge­ret i main­stream-mu­si­k­om­rå­det, som i høj grad er bå­ret af bil­letsalg,” for­kla­rer Es­ben Marcher.

Mit håb på kon­cer­t­om­rå­det er, at vi kan få nog­le af fon­de­ne i ta­le og få nog­le pen­ge til ud­vik­lings­bi­stand, så vi kan ud­vik­le os ud af de ud­for­drin­ger, der er

Es­ben Mar­cher – Se­kre­ta­ri­ats­chef, Dansk Live

Li­ge­som hos Dansk Te­a­ter er og­så Dansk Li­ves med­lem­mer for ti­den pres­set af in­f­la­tion og sti­gen­de energiomkostninger.

”Jeg kan godt fryg­te, at der bli­ver brug for nød­hjælp til kul­tur­sek­to­ren i for­læn­gel­se af sti­gen­de ener­gi­pri­ser og fal­den­de bil­le­tind­tæg­ter. Man skal ba­re ik­ke væ­re naiv og tro, at der vil bli­ve flø­jet nød­hjælpspul­jer ind fra fon­de­ne til kul­tur­li­vet, selv­om der er brug for pen­ge­ne. Men mit håb på kon­cer­t­om­rå­det er, at vi kan få nog­le af fon­de­ne i ta­le og få nog­le pen­ge til ud­vik­lings­bi­stand, så vi kan ud­vik­le os ud af de ud­for­drin­ger, der er. Man ud­vik­ler sig ik­ke ud af sti­gen­de ener­gi­pri­ser, men må­ske kan man kan ud­vik­le nog­le nye for­ma­ter, som folk ger­ne vil rej­se sig fra so­fa­en for at se,” si­ger Es­ben Marcher.

Han tviv­ler på, at det vil gav­ne spil­le­ste­der­ne og festi­va­ler­ne, hvis fon­de­ne for­e­ner kræf­ter­ne i en form for fondsbrancheorganisation.

”Jeg tror, vi skal pas­se på med at la­ve or­ga­ni­sa­tio­ner til al­ting, for det gør ik­ke nød­ven­dig­vis al­ting nem­me­re at få end­nu fle­re or­ga­ni­sa­tio­ner,” si­ger Es­ben Marcher.

Fonde må meget gerne ringe

Laila Walt­hers op­for­dring til fon­de­ne om at etab­le­re en bran­che­or­ga­ni­sa­tion ny­der hel­ler ik­ke den sto­re op­bak­ning hos Pe­ter Mark Lundberg.

”Vi har fri­hed her til lands, når det gæl­der or­ga­ni­se­ring, og om fon­de­ne skal la­ve en bran­che­for­e­ning for at fin­de fæl­les for­slag, er fon­de­nes egen af­gø­rel­se,” fast­slår Pe­ter Mark Lund­berg og fortsætter:

”Dét, vi som te­a­tre­nes bran­che­for­e­ning har brug for, er at mø­des re­gel­mæs­sigt med fon­de­ne og ud­veks­le vi­den om, hvor­dan bagtæp­pet for ti­den er for te­a­tre­ne. Og som en­kelt­bran­che­for­e­ning med et lil­le se­kre­ta­ri­at har vi gan­ske en­kelt ik­ke res­sour­cer til at ta­ge rundt og hol­de mø­der med de 20 stør­ste fon­de, men vi vil me­get ger­ne mø­des med re­præ­sen­tan­ter fra fon­de­ne for der­med at kun­ne gi­ve hin­an­den en lø­ben­de sta­tus,” si­ger han og dra­ger en pa­ral­lel til Dansk Kul­tur­liv, som er en al­li­an­ce mel­lem fle­re af kul­tur­li­vets bran­che- og interesseorganisationer.

Dét, vi som te­a­tre­nes bran­che­for­e­ning har brug for, er at mø­des re­gel­mæs­sigt med fon­de­ne og ud­veks­le vi­den om, hvor­dan bagtæp­pet for ti­den er for teatrene

Pe­ter Mark Lund­berg – Di­rek­tør, Dansk Teater

Når Dansk Te­a­ter går til mø­der i Dansk Kul­tur­liv, gi­ver det iføl­ge Pe­ter Mark Lund­berg ”en øget for­stå­el­se for det tagtæp­pe, vi hver især har.”

- Vil Dansk Te­a­ter ta­ge ini­ti­a­tiv til den over­ord­ne­de di­a­log med fon­de­ne, som du efterspørger?

”Li­ge­som de te­a­tre, vi re­præ­sen­te­rer, er vi som bran­che­or­ga­ni­sa­tion og­så pres­set på res­sour­cer. Men hvis der sid­der en fond, som sy­nes, det kun­ne væ­re in­ter­es­sant at etab­le­re mø­der på tværs mel­lem fon­de­ne og os, må de me­get ger­ne rin­ge, og så vil vi me­get ger­ne væ­re med til sæt­te det i gang,” si­ger Pe­ter Mark Lundberg.

Or­ga­ni­sa­tio­nen Dan­ske Mu­se­er (ODM), der med 172 mu­se­er og kon­ser­ve­rings­cen­tre på med­lem­s­li­sten og­så re­præ­sen­te­rer en mar­kant del af kul­tur­li­vet med stor af­hæn­gig­hed af fonds­mid­ler, har ik­ke øn­sket at med­vir­ke i den­ne artikel.

I en mail til Fun­dats skri­ver ODM’s di­rek­tør Nils M. Jen­sen, at de på­gæl­den­de pro­blem­stil­lin­ger ik­ke er ble­vet de­bat­te­ret i ODM, og der­for har in­ter­es­se­or­ga­ni­sa­tio­nen iføl­ge di­rek­tø­ren in­gen kom­men­ta­rer på nu­væ­ren­de tidspunkt.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Michael Monty
Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer