Når statsminister Mette Frederiksen inden for kort tid – sandsynligvis senest i forbindelse med åbningen af Folketinget tirsdag den 4. oktober – udskriver folketingsvalg, lyder startskuddet til tre-fire ugers kamp om magten i Danmark.
Og i et par af Danmarks store fonde vil valgkampen og ikke mindst selve valgdagen denne gang blive fulgt med særlig interesse.
Både Trygfonden og Tuborgfondet har nemlig valgt at skyde store summer ind i en række projekter, som har det til fælles, at de skal forsøge at få flere danskere til at udnytte den grundlovssikrede ret til at gå ind bag forhænget og sætte et kryds.
På torsdag den 15. september er der ansøgningsfrist i Trygfonden, som under overskriften ’Hjælp os med at få flere til stemmeboksen’ har afsat 2,5 millioner kroner i fondens handlingsplan til at støtte projekter, der skal få en større andel af dem, der normalt ikke stemmer, til denne gang at komme ned til valgstederne.
Ifølge underdirektør i Trygfonden Kristian Weise tager valginitiativet udgangspunkt i fondens nye strategi, som trådte i kraft den 1. januar i år. I strategien fokuseres mere end tidligere på demokrati og civilsamfund som en del af det, fonden kalder ’Stærke rammer for tryghed’.
”Noget af det, vi er meget opmærksomme på, er, at vi i Danmark har et stærkt, velfungerende demokrati, men at der er en del grupper, som er underrepræsenteret, når det handler om at bruge sin stemmeret. Eksempelvis er stemmeprocenten meget lav blandt folk, som står uden for arbejdsmarkedet og er på kontanthjælp. Også uddannelse spiller en stor rolle. Dem med korte uddannelser og særligt dem, der kun har folkeskolen som højeste uddannelse, bruger i væsentligt mindre grad deres stemmeret sammenlignet med danskere, der har taget en lang uddannelse,” siger Kristian Weise.
Forventningen hos Trygfondens underdirektør er, at nogle af de fondsstøttede projekter kan være med til at sikre, at flere fra de underrepræsenterede grupper rent faktisk får stemt ved det næste folketingsvalg.
”Vi håber, at vi får ansøgninger fra en bred vifte af civilsamfundsorganisationer, boligforeninger og også gerne kommunale tiltag, som har fokus på nogle af de forskellige grupper, der hidtil har været underrepræsenteret ved valgene,” siger Kristian Weise.
Vil engagere flere unge i politik
Tuborgfondet har etableret en valgpulje, hvor der kan søges om op til 100.000 kroner til projekter relateret til folketingsvalget. Og ifølge sekretariatschef i fonden Peter Giacomello er der ikke sat en beløbsgrænse på puljen – den er, som han udtrykker det, dikteret af de gode ideer, der kommer.
Tuborgfondet opfordrer unge og organisationer til at sende en ansøgning med ideer til aktiviteter og projekter, som kan engagere flere unge i politik og derved øge unges valgdeltagelse ved det kommende folketingsvalg.
Demokrati er et indsatsområde for Tuborgfondet, og selve valghandlingen ét af de bedste og vigtigste eksempler på deltagelse i demokratiet, pointerer Peter Giacomello.
”Vi ved fra tidligere, at unge førstegangsvælgere er rigtig flittige til stemme, men at mange af dem falder fra, når de anden og tredje gang har mulighed for at stemme. Så vi vil gerne støtte initiativer, som sikrer, at man ikke kun stemmer første gang, man har mulighed for det, men også anden og tredje gang. Samtidig håber vi, at initiativerne kan medvirke til, at de unges stemmer og temaer bliver hørt i valgkampen,” siger Peter Giacomello.
Det er vanskeligt at påvise, om de projekter, vi støttede sidste år, gjorde, at der reelt var flere unge, der stemte ved kommunal- og regionsrådsvalget
Peter Giacomello – Sekretariatschef, Tuborgfondet
Frem til kommunal- og regionsrådsvalget sidste år uddelte Tuborgfondet 4,3 millioner kroner til 28 projekter, der skulle få flere unge til at være med til at afgøre, hvem der fik pladser i kommunalbestyrelserne og regionsrådene.
”Vi kunne se, at der var et overvældende stort behov for initiativerne. Det er vanskeligt at påvise, om de projekter, vi støttede sidste år, gjorde, at der reelt var flere unge, der stemte ved kommunal- og regionsrådsvalget – her er der jo mange forskellige faktorer, som spiller ind. Men vi véd fra nogle af de ungeorganisationer, vi samarbejder med, at det var en håndsrækning, de rigtig godt kunne bruge, og de reagerede meget hurtigt, da muligheden for at søge bød sig. Og det samme har vi set i år,” siger Peter Giacomello.
Den aktuelle pulje står åben, indtil folketingsvalget bliver udskrevet, og Peter Giacomello véd derfor selvsagt ikke, hvor mange penge Tuborgfondet denne gang kommer til at bruge på sine stemmefremmende aktiviteter.
”Vi kommer ikke nødvendigvis op på at uddele fire-fem millioner kroner op til folketingsvalget, ligesom vi gjorde op til kommunal- og regionsrådsvalget. Til gengæld er projektbevillingerne mindre denne gang og derfor kan vi allerede nu se, at vi i samlet antal kommer højere op, end vi gjorde i forbindelse med valget i 2021,” siger Peter Giacomello.
Valgforsker: Initiativer virker
Forskning viser, at mange af de initiativer, der op til de seneste valg er gjort for at øge valgdeltagelsen i Danmark, rent faktisk har en positiv effekt.
Ifølge professor og valgforsker Kasper Møller Hansen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet er der lavet en række effektmålinger på blandt andet forsøg med at sende sms’er og digital post til unge op til nogle af de seneste valg. Konklusionen er, at den direkte kommunikation får flere unge ned i stemmeboksene.
”Der blev igangsat mange tiltag i forbindelse med kommunalvalget i 2013 oven på et 2009-kommunalvalg, hvor det så meget slemt ud med unges valgdeltagelse, og hvor mange frygtede, at de unge var ved helt at vælge demokratiet fra. Siden da har der været en masse initiativer, og ved kommunalvalget i 2021 lå de 18-åriges valgdeltagelse 17 procentpoint højere end i 2009. Der er simpelthen flere unge, der stemmer nu sammenlignet med tidligere, og der er flere unge, der er begyndt at interessere sig for politik. Så hele opmærksomheden omkring at få unge i gang med at stemme har gjort en stor forskel,” siger Kasper Møller Hansen.
Effektmålingerne viser, at ikke kun de unge, men også andre grupper af befolkningen er kommet op fra sofaen.
”Typisk er det et par procentpoint i opadgående retning, man kan flytte valgdeltagelsen, og det matcher amerikanske studier, hvor størrelsesordenen er den samme. Så det er ikke noget, der vælter rundt på valgresultatet. Men vi kan se, at når man først har fået en gruppe til at stemme, som ikke gjorde det tidligere, fortsætter mønstret ved det næste valg. Og derudover spredes der ringe i vandet: Hvis jeg sender en sms til Muhammed og får ham til at stemme, kan man se, at også andre fra Muhammeds husstand gør det samme,” siger Kasper Møller Hansen.
Der er simpelthen flere unge, der stemmer nu sammenlignet med tidligere, og der er flere unge, der er begyndt at interessere sig for politik
Kasper Møller Hansen – Professor og valgforsker, Københavns Universitet
Der er dog stadig plads til forbedringer og dermed god grund til fortsat at igangsætte nye projekter, som skal øge valgdeltagelsen. Valgforskeren nævner i den forbindelse to grupper i den danske befolkning, hvor det hidtil har vist sig særlig svært at få hævet valgdeltagelsen:
Det gælder dels de socialt marginaliserede, for eksempel kontanthjælpsmodtagere. Og dels etniske minoriteter især fra Mellemøsten.
”For disse grupper er koden til, hvordan vi får dem til at stemme, ikke brudt endnu,” konstaterer Kasper Møller Hansen.
Vil skabe tillid til demokratiet
For Trygfonden handler den aktuelle satsning på at få flere danskere til stemmeboksene blandt andet om at sikre opbakning til og deltagelse i demokratiet.
”Dem, der stemmer og er aktive, har typisk tillid til politikerne og samfundsinstitutionerne, mens dem, der vender demokratiet og valgdeltagelsen ryggen, typisk har mere mistillid. Et stærkt demokrati, som sikrer stærke rammer at leve i, forudsætter opbakning til og deltagelse i demokratiet,” siger Kristian Weise.
I de lande, hvor debatten er blevet mere polariseret, og der er kommet en øget fjendtlighed i måden at tale til og om hinanden på, er der mindre tillid til samfundets institutioner
Kristian Weise – Underdirektør, Trygfonden
Hvis først, der kommer mistillid til demokratiet og bliver sat spørgsmålstegn ved, om vores politikere og deres beslutninger er legitime, skaber det ifølge Kristian Weise et mere utrygt samfund.
”Det er det, vi kan se andre steder i verden. I de lande, hvor debatten er blevet mere polariseret, og der er kommet en øget fjendtlighed i måden at tale til og om hinanden på, er der mindre tillid til samfundets institutioner. Og det skaber en større utryghed i forhold til, om man egentlig har nogle beslutningstagere, som hjælper én med at få en bedre fremtid,” siger Trygfondens underdirektør.
Kristian Weise lægger ikke skjul på, at det blandt andet er USA, han hentyder til.
”Her er der åbenlyst sket en øget polarisering og med meget risiko forbundet med polariseringen, hvilket man som det hidtil mest vidtrækkende eksempel så med stormløbet mod Kongressen for halvandet år siden,” siger Kristian Weise.
Indikator på demokratiets sundhed
Han understreger, at dét at sætte sit kryds ved et valg langt fra er den eneste måde, man kan være aktiv i demokratiet på, og derfor står Trygfondens valginitiativ også langt fra alene.
”Vi arbejder blandt andet også med at styrke civilsamfundet helt overordnet, og meget af det, vi laver som fond, sker i samarbejde med civilsamfundsorganisationer. Vi anerkender, at man kan deltage i demokratiet på forskellige måder, så det er ikke fordi, vi tænker, at det er nok, at man stemmer til et folketingsvalg hvert fjerde år,” siger han.
Trygfonden er, påpeger Kristian Weise, blandt andet meget optaget af den offentlige debat og hvad det for eksempel betyder, at stadig mere debat foregår på sociale medier, hvor der kan være en tendens til, at tonen er hårdere.
”Vi mener ikke, at stemmeprocenten og dét at stemme ved et folketingsvalg er en fyldestgørende indikator på demokratiets sundhed. Men det er et grundlag for alt det andet. Det, at vi normalt har en så høj stemmeprocent i Danmark, er med til at sikre, at en meget stor del af befolkningen har indflydelse på de beslutninger, der bliver truffet, og der er generelt en stærk opbakning til politikerne og vores samfundsinstitutioner,” siger Kristian Weise.
Trygfonden har deadline på torsdag, den 15. september, og med et valg, der kan blive udskrevet når som helst, erkender Kristian Weise, at der er risiko for, at fonden er sent ude.
”Derfor behandler vi også løbende de ansøgninger, vi får. Vi lancerede callet i juni i forbindelse med Folkemødet på Bornholm, hvor en stor del af de organisationer, som vi kunne forestille os ville søge, var til stede,” siger Kristian Weise.
Han tilføjer, at Trygfonden i høj grad forventer at støtte aktiviteter, som er planlagt i forvejen.
”Det er ikke meningen, man skal opfinde en ny aktivitet til lejligheden. Og hvis en allerede planlagt aktivitet kan blive større eller nå bredere ud, fordi man får midler fra os, synes vi, det er godt” siger Kristian Weise.
