Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige véd det.
Man skal således et godt stykke ned på Sygeforsikringen Danmarks hjemmeside for at finde oplysninger om, at der ud over at være tale om en medlemsejet forening, som giver tilskud til alt fra kontaktlinser til tandlægeregninger, også er tale om en forening, der er begyndt at foretage filantropiske uddelinger.
Og kigger man på Fondenes Videnscenters 2020-opgørelse over de mest uddelende private fonde og filantropiske foreninger – ja, så optræder Sygeforsikringen Danmark ikke på listen.
Trods et stille liv har Sygeforsikringen Danmark ikke desto mindre taget hul på år to som en ny og markant aktør i den filantropiske sektor i Danmark.
Vi er ikke en organisation, som har tradition for at buldre løs omkring egne fortræffeligheder og resultater – den stil overlader vi til andre
Allan Luplau – Direktør, Sygeforsikringen Danmark
Beslutningen om at lave en vedtægtsændring og udarbejde en plan for, hvordan foreningen kan udlodde en del af sit finansielle overskud til støtte af sundhedsforskning, -forebyggelse og -oplysning, blev truffet på foreningens generalforsamling i 2019. Og i premiereåret 2020 blev der uddelt 100 millioner kroner til 23 sundhedsprojekter, flest inden for forskning, mens donationsrammen i 2021 er hævet til 150 millioner kroner.
De 100 millioner donerede kroner i 2020 gør Sygeforsikringen Danmark til årets 28. mest uddelende fond eller filantropiske forening, og indeværende års afsatte sum vil formentlig betyde, at foreningen kommer enten i eller meget tæt på top-25 i 2021.
Buldrer ikke løs om egne fortræffeligheder
Ifølge administrerende direktør Allan Luplau er Sygeforsikringen Danmarks ambitioner på det filantropiske område store.
”Det er meget svært at måle præcis, hvilken forskel vores midler gør, men vi er en betydelig spiller og er i top-fem blandt bidragyderne til sundhedsforskning i Danmark. Vi tror bestemt på, at vi på den lange bane kan gøre en stor forskel med de beløb, vi donerer – også fordi vi, modsat medicinalindustrien, ikke skal fremme vores egne produkter,” siger Allan Luplau til Fundats.
Direktøren lægger ikke skjul på, at det har været en helt bevidst strategi, at Sygeforsikringen Danmark ikke er gået ud med piber og trommer for at fortælle om sin indtræden på den filantropiske scene.
”Vi er ikke en organisation, som har tradition for at buldre løs omkring egne fortræffeligheder og resultater – den stil overlader vi til andre. Men vi har gjort et benarbejde i forhold til at komme i dialog med relevante forskningsinstitutioner, og derudover har vi i vores medlemsblad skrevet til vores 2,65 millioner medlemmer og orienteret om det, vi nu gør. Og der er også forskere og andre interessenter i blandt vores medlemmer, som kunne have interesse i at lave et oplysnings- eller forebyggelsesprojekt. Så det ér kommet bredt ud, men det er oplagt, at vi fremover vil gøre endnu mere for at promovere muligheden for at søge,” siger Allan Luplau.
”Men lur mig,” tilføjer han, ”om ikke det allerede er blevet rygtet godt og grundigt, at der er penge at hente til nogle gode formål.”
Advarede mod at etablere fond
At Sygeforsikringen Danmark, som er opdelt i otte lokalafdelinger med hver sin lokalbestyrelse, nu også giver penge til sundhedsprojekter, udspringer ifølge Allan Luplau af et ”stigende ønske” fra en række af de medlemmer, der tager del i foreningens medlemsdemokrati.
Men dét advarede vi fra administrationen imod, idet fondslovgivningen er enormt restriktiv og besværlig. I stedet har vi valgt en model, hvor bestyrelsen modtager indstillinger fra et forskerpanel
Allan Luplau – Direktør, Sygeforsikringen Danmark
”Ønsket fra flere medlemmer var, at vi skulle begynde at give noget til sundhedsfaglig forskning, oplysning om og forebyggelse af sygdomme ud fra mottoet ’Danmark giver tilbage til Danmark’. Og der var fuldstændig enighed og massiv opbakning til forslaget på generalforsamlingen i 2019,” siger Allan Luplau.
Efter, at beslutningen var truffet, og den nødvendige vedtægtsændring var vedtaget, startede diskussionen om, hvilken konkret model der skulle etableres. Ét af de forslag, som var på bordet, var at etablere en fond.
”Men dét advarede vi fra administrationen imod, idet fondslovgivningen er enormt restriktiv og besværlig. I stedet har vi valgt en model, hvor bestyrelsen modtager indstillinger fra et forskerpanel, som gennemgår de modtagne ansøgninger inden for sundhedsfaglig forskning, hvorefter bestyrelsen fra år til år træffer beslutning om, hvem der skal tilgodeses. Den model betyder også, vi har en vis form for aktualitet i forhold til den forskning og de øvrige projekter, der gives støtte til,” siger Allan Luplau.
Direktøren tilføjer, at det også i forhold til objektiviteten er vigtigt, at der, som han udtrykker det, med forskerpanelet er sat ”et filter” ind mellem bestyrelsen og ansøgerne.
Igen i år er der en markant overvægt af forskningsansøgninger
Anja Thyssen – Udviklingschef, Sygeforsikringen Danmark
Forskerpanelet består af otte professorer og har Kirsten Grønbæk, der er professor på Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet, som formand.
”Vi har en uddelingspolitik, nogle klart definerede retningslinjer og krav, som ansøgningerne skal leve op til, og en række kriterier, som forskningspanelet kigger på. Blandt andet bliver det undersøgt, om forskningsprojekter lever op til videnskabelige standarder og forskningshøjde, og panelet vurderer projektansøgernes kvalifikationer for at gennemføre projektet. Samtidig bliver det vurderet, om formålet har en samfundsmæssig interesse og om det har en rimeligt dokumenterbar effekt i forhold til at generere ny læring, forbedret sundhed og forbedret liv,” siger Allan Luplau.
400 ansøgninger det første år
Ifølge Anja Thyssen, der er udviklingschef i Sygeforsikringen Danmark, var det internt imødeset med en vis spænding, hvor mange ansøgninger, som ville tikke ind det første år – også i lyset af den begrænsede markedsføring af, at der lå en pulje på 100 millioner kroner og ventede på at blive delt ud.
”Vi fik mange ansøgninger – over 400 – hvilket nok hænger sammen med, at vores tre fokusområder inden for sundhed er ret brede, og dermed kan mange søge. I år er niveauet det samme som i 2020, og igen i år er der en markant overvægt af forskningsansøgninger,” siger Anja Thyssen, som håber, at Sygeforsikringen Danmark med tiden vil modtagere flere ansøgninger i kategorierne forebyggelse og oplysning.
Vi er meget bevidste om, at donationerne er baseret på vores investeringsoverskud, så det er ikke medlemmernes kontingentkroner, vi giver væk
Allan Luplau – Direktør, Sygeforsikringen Danmark
De 400 ansøgninger i 2020 havde en samlet ansøgningssum på 2,7 milliarder kroner. Til sammenligning er tallene for i år på 341 ansøgninger – heraf 280 inden for forskning – til et samlet beløb på 1,9 milliarder kroner.
”Man må bare sige, at der er ekstremt stort behov for at få finansieret forskning i Danmark,” konstaterer Allan Luplau.
Kravene til forskningsansøgernes uddannelsesniveau er blevet skærpet, og det vurderes at være en mulig årsag til det lille fald i både antal ansøgninger og samlet ansøgt beløb fra 2020 til 2021.
Ikke kontingentkroner, der gives væk
Allan Luplau føler sig overbevist om, at der blandt medlemmerne, der omfatter knap halvdelen af den danske befolkning, er bred opbakning til modellen med at foretage donationer til sundhedsområdet frem for eksempelvis at tænke i overskudsdeling eller kontingentnedsættelser.
”Hvis du dividerer 150 millioner kroner med 2,65 millioner medlemmer, giver det et meget lille beløb til hvert enkelt medlem. Men vi er meget bevidste om, at donationerne er baseret på vores investeringsoverskud, så det er ikke medlemmernes kontingentkroner, vi giver væk. Jeg tror, at rigtig mange af vores medlemmer har det godt i maven med at se, at deres forening, uden at de skal betale kontingent til det, bidrager til landets forskning via investeringsoverskuddet. Og medlemmerne kan selv indirekte få gavn af donationerne, når der for eksempel bliver bedre forebyggelse og behandling af sygdomme,” pointerer Allan Luplau.
Ifølge årsregnskabet for 2020 havde Sygesikringen Danmark en fri formue på 8,8 milliarder kroner, som er investeret i investeringsforeninger og obligationer.
Præcis hvor store summer, der i de kommende år kommer til at blive uddelt fra den nye aktør på den filantropiske scene, er uvist. Af vedtægterne fremgår, at bestyrelsen på den årlige generalforsamling kan stille forslag om, hvor stor en del af det investeringsmæssige overskud, der skal bruges på donationer til sundhedsfaglig forskning, oplysning og forebyggelse ”i den udstrækning det er forsvarligt i forhold til foreningens økonomiske situation.”
Allan Luplau forventer umiddelbart, at den fremtidige uddelingsramme vil ligne de første to års.
”At dømme ud fra de signaler, jeg hører fra det politiske bagland, vil den fremtidige uddelingsramme sandsynligvis være på samme niveau som i 2020 og 2021,” siger Allan Luplau.
Beslutningen om, hvor meget der bliver at gøre godt med i 2022, træffes på generalforsamlingen i slutningen af april 2022. Bliver der som forventet igen penge at søge, offentliggøres det på sygeforsikringens hjemmeside omkring 1. maj 2022.
Fakta om Sygeforsikringen Danmark
- Stiftet 1. januar 1973 ved en sammenslutning af fortsættelsessygekasserne.
- 2,65 millioner medlemmer – svarende til, at 45 procent af alle offentligt sygesikrede er medlem.
- Målet er, at mere end 90 procent af kontingentet skal udbetales som tilskud til medlemmerne.
- Foreningen er delt ind i otte lokalafdelinger, som ledes af en lokalbestyrelse.
- Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed og består af 160 medlemmer, der er blevet valgt på lokalafdelingernes medlemsmøder.
