Det står skidt til for de almene fonde, når det handler om at overholde reglerne, der skal dæmme op for misbrug af fondene til terrorfinansiering og hvidvask.
Hele 29 pct. af samtlige aktive almene fonde i CVR-registeret har nemlig ikke registreret fondens bestyrelse som ‘reelle ejere’ i fonden, selvom det længe har været et krav for at modvirke hvidvask og terrorfinansiering.
I alt 7.530 almene fonde fremstår som aktive i CVR-registeret. Heraf har hele 2.165 almene fonde ikke registreret reelle ejere.
Ifølge reglerne gælder det ellers for alle virksomhedstyper, at de skulle registrere og offentliggøre deres såkaldte ‘reelle ejere’ senest den 1. december 2017 for at sikre, at Danmark lever op til de internationale forpligtelser i kampen mod lyssky penge.
Reglerne gælder også selvejende institutioner og fonde, som ellers er karakteriseret ved ikke at have nogen ejere, hvorfor bestyrelsen for gennemsigtighedens skyld skal registreres i stedet.
”Gennemsigtigheden skal modvirke, at midler skjules i skattelylande, og være med til at forhindre hvidvask og terrorfinansiering,” står der i Erhvervsstyrelsens vejledning om ejer-registreringerne.
Måske er den reelle interesse for problematikken fra myndighedsside bare begrænset.
Christian Hartvig – advokat, Hjulmandkaptain
Men selvom reglerne efterhånden har flere år på bagen, så lader retstilstanden altså stadig meget tilbage at ønske.
Og den yderste konsekvens af den manglende lovformelighed på området er en øget risiko for hvidvask og terrorfinansiering, siger Christian Hartvig fra advokatfirmaet Hjulmandkaptain, som er advokat og tidligere medlem af Komiteen for God Fondsledelse.
“Fra et samfundsmæssigt perspektiv er formålet med hvidvaskreglerne netop at gøre det vanskeligere at hvidvaske penge og finansiere kriminalitet og terror ved at gøre det mere klart hvilke personer, der står bag forskellige juridiske konstruktioner. De manglende registreringer efterlader jo principielt huller, hvor den slags kan foregå,” siger han.
Manglende fokus på problemet
Christian Hartvig vurderer ud fra tallene, at myndighederne helt enkelt ikke har fokus på problemet.
“Tallene viser for mig at se umiddelbart, at oplysningsindsatsen fra fondsmyndighedens side ikke har haft tilstrækkelig dybde og kvalitet, så man nåede ud til alle berørte. Måske er den reelle interesse for problematikken fra myndighedsside bare begrænset,” siger Christian Hartvig.
Men ansvaret for at overholde loven er i sidste ende fondsbestyrelsens. Og derfor kan de manglende registreringer ende med bøder til fondsbestyrelserne, siger han.
“For fonde omfattet af Lov om fonde og visse foreninger [de almene fonde, red.] er konsekvensen bødeansvar. Det samme gælder for fondens bestyrelsesmedlemmer, hvis de undlader at efterkomme et påbud om at bringe forholdet i orden,” siger han.
Allerede før de nye regler trådte i kraft i 2017, stod det klart, at mange fonde formentlig ikke ville få registreringerne på plads i tide. Dengang fortalte Erhvervsstyrelsen, som er ansvarlig for CVR-registeret, at den endnu ikke havde taget stilling til konsekvenserne, hvis fondene ikke fik registreringerne på plads.
I stedet fokuserede Erhvervsstyrelsen på at få fondene til at overholde loven.
”I øjeblikket følger vi udviklingen og har fokus på, at fondene får registrerede deres reelle ejere,” sagde fuldmægtig Anja Lamp Vrang fra Erhvervsstyrelsen dengang.
Men for de almene fondes vedkommende mangler der altså stadig mange registreringer. Derfor bør myndighederne nu komme i gang, hvis problemet skal løses, mener Christian Hartvig.
Oplysningskampagne, oprydning, mere hårdhændet håndhævelse kunne være nogle af metoderne.
Et register kunne således fremme tilsynet med dette område.
Civilstyrelsen
“En kombination af de forskellige aktiviteter ville nok være det mest effektive, således at man nedsætter antallet af egentlige straffesager,” siger han.
Han anbefaler, at de mange almene fonde uden orden på sagerne nu får procedurer på plads, der kan afhjælpe problemet.
Dels ved at rydde op i registreringerne i CVR-registeret, dels ved altid at sikre at bestyrelsesmedlemmer både registreres og afregistreres som reelle ejere straks efter til- og fratrædelse, og dels ved at få formaliseret den kontrol, som loven kræver gennemført umiddelbart før fondens årsregnskabsmøde ved at få kontrollen indsat i forretningsordenen.
Civilstyrelsen: Vi mangler et register
Fundats har spurgt både Erhvervsstyrelsen som registermyndighed og Civilstyrelsen som ressortansvarlig for de almene fonde, hvordan de forholder sig til, at en tredjedel af de almene fonde ifølge CVR-registeret bryder loven ved ikke at have registreret reelle ejere.
Erhvervsstyrelsen afviser at have ansvar for situationen, og sender i en skriftlig kommentar bolden videre til Civilstyrelsen:
“Ikke-erhvervsdrivende fonde skal registrere oplysninger om reelle ejere iht. lov om fonde og visse foreninger, der henhører under Justitsministeriets ressortområde. Erhvervsstyrelsen skal derfor henvise til Justitsministeriet, herunder Civilstyrelsen for spørgsmål vedrørende Justitsministeriets forpligtede enheder," oplyser Erhvervsstyrelsen.
Civilstyrelsen oplyser i en skriftlig kommentar, at den som led i den generelle sagsbehandling fører tilsyn med, om almene fonde har registreret reelle ejere.
Samtidig forklarer styrelsen, at det ville “fremme tilsynet,” hvis man i Danmark igen indførte et fondsregister som før 1991.
“Civilstyrelsens kontrol og tilsyn med fondenes reelle ejere er begrænset af, at der ikke findes et lovpligtigt register for de ikke-erhvervsdrivende fonde. Et register kunne således fremme tilsynet med dette område,” oplyser Civilstyrelsen.
Netop de manglende registreringer var også i fokus, da Politiets Efterretningstjeneste tidligere på året undersøgte fondenes mulige medvirken til hvidvask og terrorfinansiering.
PET’s undersøgelse blev iværksat, efter den internationale organisation for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering Financial Action Task Force (FATF) tidligere gav Danmarks indsats på området en utilfredsstillende vurdering.