Knud Vilby i ny bog: ”Fondsinvolveringen på socialområdet får advarselslamperne til at blinke”

Det er et tveægget sværd, når fonde i stigende grad engagerer sig fuldt ud i sociale indsatser. På den ene side giver fondsinvolveringerne nye muligheder, og på den anden side opstår der en række risici, skriver Knud Vilby i sin nye bog ’Civilsamfundet – mellem stat og marked.’

Bo­gen 'Ci­vil­sam­fun­det - mel­lem stat og mar­ked' af Knud Vil­by ud­kom for ny­ligt på for­la­get Frydenlund.

Jour­na­list, sam­funds­de­bat­tør og tid­li­ge­re che­fre­dak­tør på Dag­bla­det In­for­ma­tion, Knud Vil­by, in­si­ste­rer på at star­te med det positive:

Når den vel­ha­ven­de dan­ske fonds­sek­tor ka­ster mil­li­o­ner og at­ter mil­li­o­ner kro­ner ef­ter so­ci­a­l­om­rå­det, og når fon­de­ne i sta­dig hø­je­re grad in­vol­ve­rer sig kon­kret i so­ci­a­le pro­jek­ter, så er det på man­ge må­der en god ting.

”Der er no­get fan­ta­stisk spæn­den­de ved, at de dan­ske fon­de nu in­ter­es­se­rer sig for om­rå­der, som de ik­ke har in­ter­es­se­ret sig for før. At de går ind på de om­rå­der som ak­ti­ve med­spil­le­re, der sam­ar­bej­der med den of­fent­li­ge sek­tor, ngo’er og pri­va­te virk­som­he­der. Det gi­ver nog­le helt nye mu­lig­he­der,” si­ger Knud Vilby.

Fond­s­in­vol­ve­rin­gen kan ska­be nye mu­lig­he­der, men der er og­så nog­le ri­si­ci og rø­de lam­per, som blin­ker gevaldigt

Knud Vil­by – For­fat­ter og samfundsdebattør

Han ta­ger en tår af sin kaf­fe, mens for­års­so­len ban­ker ned over ter­ras­sen ud for hans ræk­ke­hus i Ka­strup. Til høj­re for ham er en ur­te­ha­ve med grøn­kål og jord­bær, og bag ham kluk­ker fi­re sko­v­høns fra de­res høn­se­gård. Et idyl­lisk sce­ne­ri, der dog af­bry­des, når fly fra he­le ver­den bra­ger gen­nem luf­ten for at let­te el­ler lan­de i luft­hav­nen, der lig­ger helt tæt på huset.

”Det var bed­re un­der cor­o­na,” mum­ler Knud Vil­by og ven­der til­ba­ge til em­net, der op­tog ham før: Fon­de­nes ind­fly­del­se på socialområdet.

An­led­nin­gen til at stil­le skar­pt på net­op det felt, skyl­des, at han for ny­ligt har ud­gi­vet bo­gen ’Ci­vil­sam­fun­det – mel­lem stat og mar­ked,’ og at han i den be­skri­ver de dan­ske fon­des nye so­ci­al­po­li­ti­ske rolle.

Et em­ne, som Fun­dats har bedt ham ud­dy­be her i hans grøn­ne oa­se på Amager.

”Fond­s­in­vol­ve­rin­gen kan ska­be nye mu­lig­he­der, men der er og­så nog­le ri­si­ci og rø­de lam­per, som blin­ker ge­val­digt,” si­ger Knud Vilby.

Sociale investeringer går udenom de tunge opgaver

Der er især to om­rå­der, som Knud Vil­by hå­ber, at po­li­ti­ke­re og ci­vil­sam­fundsak­tø­rer frem­over vil hol­de øje med, når det dre­jer sig om de pri­va­te fon­de og de­res in­vol­ve­ring i ar­bej­det for lan­dets so­ci­alt udsatte.

Det ene punkt er de så­kald­te so­ci­a­le in­ve­ste­rin­ger, som vin­der stør­re og stør­re ud­bre­del­se. Her går fon­de, el­ler an­dre in­ve­sto­rer, sam­men med ek­sem­pel­vis ngo’er og myn­dig­he­der og gen­nem­fø­rer en ind­sats, der bå­de kan ska­be so­ci­a­le for­an­drin­ger for ud­sat­te bor­ge­re og ge­vin­ster på det of­fent­li­ge bud­get og el­ler på in­ve­sto­rens bundlinje.

”So­ci­a­le in­ve­ste­rin­ger er nødt til at bli­ve skå­ret til, så det er ri­me­ligt præ­cist at må­le på, om man op­når det, man ger­ne vil. El­lers kan der ik­ke kom­me en for­rent­ning el­ler en til­ba­ge­be­ta­ling af det in­ve­ste­re­de. Hvis en op­ga­ve er for bred, så eg­ner den sig ik­ke som in­ve­ste­ring. Hvis man tæn­ker ne­ga­tivt, kan man fryg­te, at ek­sem­pel­vis fon­de­ne vil pluk­ke de lav­t­hæn­gen­de frug­ter og ta­ger de op­ga­ver, der er let­te at må­le. Men der vil væ­re tun­ge­re pro­ble­mer, som fon­de­ne vil vi­ge til­ba­ge fra at gå ind i,” si­ger Knud Vilby.

Hvad nu, hvis ind­sat­sen går galt? Hvor er så den kri­ti­ske vagt­hund? Det er den rol­le, som ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tio­ner­ne har haft tidligere

Knud Vil­by – For­fat­ter og samfundsdebattør

Vagthunden risikerer at blive tavs

Et an­det punkt, der be­kym­rer Knud Vil­by, er de part­ner­ska­ber og sam­ar­bej­der, som der etab­le­res fle­re og fle­re af mel­lem fon­de, ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tio­ner og myndigheder.

Selv­om part­ner­ska­ber­ne kan læg­ge man­ge mus­k­ler bag en ind­sats, er der ri­si­ko for, at de på sigt svæk­ker ngo’ernes kri­ti­ske stem­me, ly­der det fra Knud Vil­by, der selv er tid­li­ge­re for­mand for Mel­lem­fol­ke­ligt Samvirke.

”Jeg kan sag­tens se, at så­dan­ne part­ner­ska­ber kan skrue no­get sam­men, som er ef­fek­tivt og ret dyg­tigt. Men der er og­så en ri­si­ko. Hvad nu, hvis ind­sat­sen går galt? Hvor er så den kri­ti­ske vagt­hund? Det er den rol­le, som ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tio­ner­ne har haft tid­li­ge­re. Men hvis al­le er for­e­ne­de og har den sam­me stra­te­gi, hvor kom­mer for­skel­lig­he­der­ne så ind?” spør­ger Knud Vilby.

Han un­der­stre­ger, at han end­nu ik­ke har set fryg­ten bli­ve til vir­ke­lig­hed, når det dre­jer sig om sam­ar­bej­der med de dan­ske fon­de, men på ud­vik­lings­om­rå­det, hvor part­ner­ska­ber mel­lem ngo’er og ek­sem­pel­vis uden­rigs­mi­ni­ste­ri­et er ud­bredt, er der interessekonflikter.

”På ud­vik­lings­om­rå­det til­slut­ter ngo’erne sig i hø­je­re grad end før uden­rigs­mi­ni­ste­ri­ets stra­te­gi­er. Der er en ri­si­ko for, at or­ga­ni­sa­tio­ner­ne der­med bli­ver ka­stre­re­de, for­di den rol­le, de tid­li­ge­re har haft med at gø­re no­get an­det end sta­ten og på­pe­ge sta­tens svigt, bli­ver ud­vi­sket. Et ek­sem­pel er FN’s ver­dens­mål, der si­ger, at mi­gran­ter skal be­hand­les på den og den må­de. På den an­den si­de stå den dan­ske ud­vik­lings­stra­te­gi, der si­ger, at vi skal und­gå at få mi­gran­ter til Dan­mark. De to stra­te­gi­er er i strid med hin­an­den. Hvor­dan skal man som ngo for­hol­de sig til så­dan en kon­flikt?” ly­der det fra Knud Vilby.

Er det i vir­ke­lig­he­den et spørgs­mål om, at or­ga­ni­sa­tio­ner­ne er til salg? At de ri­si­ke­rer at bli­ve købt, når der kom­mer pen­ge på bordet?

”Det hå­ber jeg ik­ke, at de er. Det er ik­ke for­di, jeg ser det sto­re skræm­me­bil­le­de li­ge nu, men jeg sy­nes, at det er vig­tigt at væ­re op­mærk­som på de her ting,” si­ger Knud Vilby.

Han for­kla­rer, at selv­om ek­semp­let med FN’s ver­dens­mål om mi­gran­ter ik­ke har no­gen fond­s­in­vol­ve­ring, så et det et ud­tryk for til­sva­ren­de tænk­ning, når fon­de­ne ind­går stra­te­gi­ske part­ner­ska­ber med organisationer.

”Man skal væ­re op­mærk­som på, at fon­de­ne kan gå hen og bli­ve be­stem­men­de for man­ge ting,” si­ger Knud Vilby.

Han un­der­stre­ger, at selv når, og hvis, fon­de­ne frem­over får stør­re og stør­re ind­fly­del­se på so­ci­al­po­li­tik­ken, så er det ik­ke ale­ne fon­de­nes skyld.

”Det er jo klart, at hvis man kom­mer med man­ge pen­ge til et i for­vej­en nød­li­den­de om­rå­de, så har man en magt. I bo­gen gør jeg en del ud af at for­kla­re, at so­ci­al­po­li­tik­ken i man­ge år har måt­tet li­de til for­del for be­skæf­ti­gel­ses­po­li­tik­ken. Der mang­ler en stærk so­ci­al­po­li­tisk de­bat i Fol­ke­tin­get. Stær­ke fon­de og en svag so­ci­al­po­li­tik kan væ­re en dår­lig kom­bi­na­tion,” for­kla­rer Knud Vilby.

Han til­fø­jer, at det der­for og­så er vig­tigt, at kom­mu­ner­ne har helt styr på de­res so­ci­al­po­li­tik, så de ik­ke på grund af øko­no­mi­ske pro­ble­mer tvin­ges til at la­de fon­de bli­ve be­stem­men­de i socialpolitikken.

Hvad hå­ber du på at op­nå med din bog?

”Jeg hå­ber, at den kan bi­dra­ge til den de­bat, som al­le­re­de er i gang. At den kan væ­re med til at sæt­te lidt snak i gang. Jeg sy­nes, at det vig­tigt at ha­ve den de­bat. Bå­de i or­ga­ni­sa­tio­ner­ne og i Fol­ke­tin­get," si­ger Knud Vilby.

"Stær­ke fon­de og en svag so­ci­al­po­li­tik kan væ­re en dår­lig kom­bi­na­tion," ly­der det fra for­fat­ter og sam­funds­de­bat­tør Knud Vil­by. Her ses han for­an sit høn­se­hus med skovhøns.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer