Selvom mange fonde taler om klima som en vigtig dagsorden, ser forståelsen ikke ud til at udmønte sig i konkrete bevillinger.
Ifølge Danmarks Statistiks nye opgørelse over fondenes uddelinger i 2021 steg det samlede tal med 6,3 milliarder kroner og landede, som Fundats omtalte i sidste uge, på 25,9 milliarder kroner – men fondenes bevillinger til 'Natur- og miljøformål' faldt med godt 43 procent: Fra 1,3 milliarder kroner i 2020 til 731 millioner kroner i 2021.
Kigger man på underkategorien 'Klima', blev der i 2020 bevilget 773 millioner kroner. Det tal faldt i 2021 til 211 millioner kroner – et fald på knap 73 procent.
Og i underkategorien 'Natur' er fondenes støtte også faldet: Fra 433 millioner kroner i 2020 til 300 millioner kroner i 2021.
Modsætning mellem ord og handling
Formanden for den internationale klimafond KR Foundation og den grønne tænketank Concito Connie Hedegaard undrer sig over faldet i bevillinger til klima.
”Når fondenes samlede bevillinger er steget med seks milliarder fra 2020 til 2021 til næsten 26 milliarder, virker det besynderligt, at fondenes bevillinger til klima er faldet. Vi har en meget stor udfordring omkring klimaet – det ved vi godt alle sammen – men alligevel er klima ikke noget, der fylder, når fondsbevillingerne deles ud,” siger Connie Hedegaard til Fundats.
”Internationalt er vi nu oppe på omkring to procent i klima-fondsstøtte. Fondsstøtten til klima i Danmark ligger under en procent, og der er én eller anden modsætning, når fondene på den ene side er enige, når der står en ekspert på en fondskonference i København og siger, at det er altafgørende, at fondene fokuserer på klima, men at det ikke fylder resten af dagen, og fondenes bevillinger til klima samtidig falder,” siger Connie Hedegaard.
Fondene bør reflektere over, om der er overensstemmelse med deres forståelse for klimaudfordringer og så deres uddelingspolitik
Connie Hedegaard – Formand, KR Foundation og tænketanken Concito
Hun erkender, at 2020 var et usædvanligt år i forhold til fondenes støtte til 'Klima', fordi A.P. Møller Fonden gav en bevilling på 400 millioner kroner til Center for Zero Carbon Shipping, og Velux Fondene samme år gav en stor bevilling til projektet '70i30'.
”Der er nogle fluktuationer over årene, men i 2019 bevilgede fondene 428 millioner kroner til klima – mere end dobbelt så meget som sidste år, så det tyder ikke på en opadgående tendens. Og fondene bør stille sig selv det spørgsmål, om der ikke er behov for, at de bevilger flere midler til klimaområdet,” mener Connie Hedegaard.
Den tidligere EU-klimakommissær, miljøminister og klima- og energiminister fremhæver Jeffrey Bezos, hans ekskone MacKenzie Scott og Bill Gates som nogle af dem, der via deres fonde har erkendt, at det kræver milliarder at løse klimaudfordringerne.
”Her ligger et signal, som den danske fondsverden burde tage til sig, og fondene bør reflektere over, om der er overensstemmelse med deres forståelse for klimaudfordringer og så deres uddelingspolitik. Den refleksion kunne jeg godt tænke mig kom ud af så tydelige tal som et fald på 73 procent,” siger Connie Hedegaard.
De, der uddeler penge, har medansvar
I takt med, at hele samfundet erkender klimaudfordringerne og behovet for ændringer, og den tankegang vinder indpas hos flere og flere; virksomheder, politikere, universiteter og civilsamfund, mener Connie Hedegaard også, at fondene bør følge med.
”Hele det danske samfund – fra statsminister til menige borgere – har erkendt, at klimaudfordringen er en af de vigtigste dagsordener. Så må logikken også være, at de, der sidder og uddeler penge, skal være med til at løfte ansvaret,” pointerer Connie Hedegaard og fortsætter:
”Så de her tal er en god anledning til, at fondene samlet reflekterer over; er vi helt på omdrejningshøjde i forhold til klimadagsordenen, når vi udfører og definerer vores uddelingspolitik.”
Connie Hedegaard anerkender fuldt ud, at nogle fonde kan være begrænset af deres fundats.
”Jeg ved godt, at fonde er underlagt alle mulige restriktioner via deres fundats, men det er på ingen måde hele forklaringen på den manglede støtte til klima,” siger hun.
Fondene kan rent faktisk være med til at flytte noget på klimadagsordenen – og gøre en kæmpe forskel
Connie Hedegaard – Formand, KR Foundation og tænketanken Concito
I og med, at klimadagsordenen interesserer flere og flere, mener Connie Hedegaard også, at fondene skal have et tydeligt klimaperspektiv.
”Uanset, hvad fondene bevilger penge til, så kunne jeg godt tænke mig, at man brugte den magt, man har som fond, til at få klima integreret i alt, hvor det giver mening. Når fonde spiller så stor en rolle i vores samfund, er det vigtigt med et klimaperspektiv, for fondene kan rent faktisk være med til at flytte noget på klimadagsordenen – og gøre en kæmpe forskel,” pointerer Connie Hedegaard.
Mangelfuld statistik
Hos 15. Juni Fonden, der uddeler 60 procent af deres årlige bevillinger på 50-60 millioner kroner til projekter inden for natur, fremme af biodiversitet samt naturbeskyttelse, mener administrerende direktør Per Voetmann, at man skal passe på med at konkludere ud fra fondsstatistikken.
For der er, som Per Voetmann udtrykker det, "noget slør i tallene, hvis årsager først må udbores.”
”Mange gange går naturprojekter hånd i hånd med klima, også selvom de ikke går ind under klima i snæver forstand. Mange fonde støtter også grøn forskning og forskning i klima og biodiversitet, men det kommer ofte ind som en forskningsaktivitet og er ikke med i den her statistik. Det samme gælder donationer til anlæg, hvor hovedformålet ikke er klima. I dag vil der være væsentlige klimahensyn i de fleste anlægsprojekter,” siger Per Voetmann.
Mange fonde støtter også grøn forskning og forskning i klima og biodiversitet, men det kommer ofte ind som en forskningsaktivitet og er ikke med i den her statistik
Per Voetmann – Administrerende direktør, 15. Juni Fonden
Han peger derudover på de investeringer, som flere fonde gør i forhold til klimaet, for eksempel i opkøb af jord, som bliver gjort mere naturvenligt.
”Opkøb af jord vil typisk ikke være en donation, men en investering, og vil derfor ikke fremgå af statistikken,” siger Per Voetmann.
Fonde har klimafokus
Helt generelt mener Per Voetmann, at fondene har et stort fokus på klima og natur.
”Mange fonde, der ejer virksomheder, er meget opmærksomme på, at virksomhederne skal blive mere og mere klimavenlige, og klima fylder også meget i fondenes overvejelser om investeringer helt generelt. Flere og flere fonde skeler til klimaaftryk i deres donationer og i intern drift af fonden som virksomhed. For eksempel her hos os har vi retningslinjer i forhold til at spare på energien,” fortæller 15. Juni Fondens direktør.
Med Biodiversitetsrådets rapport fra sidste uge, der viste, at Danmark ligger lavest i EU på biodiversitet, mener Per Voetmann alligevel, at der er brug for at mobilisere mere i forhold til natur- og klimaindsatser.
”Rapporten viser, at Danmark er det land i EU, der har den laveste grad af ægte natur, og det er en øjenåbner og stærkt bekymrende. Så vi har behov for at mobilisere meget mere – både politisk, i erhvervslivet og i befolkningen – og det kunne også sagtens være hos fondene. For opgaverne er så store, at de kun kan løses, når man står sammen,” siger Per Voetmann.
