Hvad er formålet?
Det er det helt centrale spørgsmål, som alle fondsbestyrelser må forholde sig til uanset fondstype.
Særligt for almene fonde handler svaret altovervejende om retningen for de almennyttige uddelinger eller familieuddelingerne.
Og her har Folketinget som udgangspunkt gjort det nemt at være bestyrelse, for det fremgår klart af begge fondslove, at det påhviler bestyrelsen at foretage uddeling i overensstemmelse med de ”formål, der er fastsat i vedtægten.”
På trods af lovgivers ret tydelige hensigter bliver formålsspørgsmålet alligevel ved med at skabe uklarhed for bestyrelsesmedlemmer, fondsrådgivere og tilsyneladende også for fondsmyndighederne.
Men med Civilstyrelsens nylige afslutning af regnskabskontrolsagen i Rockwool Fonden, som også kom til at handle om bestyrelsens fortolkning af de ”formål, der er fastsat i vedtægten”, har fondsmyndigheden føjet endnu en dimension af uklarhed til spørgsmålet om bestyrelsens uddelingspligt i forhold til de nedskrevne formål.
”Ikke forpligtet” til kunstformålet
Kort fortalt begyndte formålsdelen af sagen, da Rockwool Fondens direktør, Elin Schmidt, her i Fundats fortalte, at fonden i årtier slet ikke har opfattet sig selv som en almindelig uddelende fond, men derimod som en tænketank, der primært uddeler til videnskabelige formål – hovedsageligt ved at aflønne egne forskere. Og som følge heraf har fonden ikke uddelt penge til kunst, selvom det netop er et af seks ”formål, der fastsat i vedtægten.”
Eller som fondsdirektøren selv formulerede bestyrelsens bevidste begunstigelse af det videnskabelige formål på bekostning af kunstformålet:
”I starten har vi ydet mindre tilskud til kunstformål. Vi er ikke forpligtet til at yde støtte til kunstformålet ifølge vores vedtægter. Så bestyrelsen har prioriteret det videnskabelige og interventioner for at bidrage til samfundsudviklingen. Derfor vi har nærmest ikke givet nogle donationer til kunstneriske formål,” sagde Elin Schmidt.
Hun forklarede desuden, at fondens vedtægter ikke lå tilgængelige på fondens hjemmeside, netop fordi uddelingsbestemmelsen gav ansøgerne det forkerte indtryk af fondens virke:
”Problemet var, at der var rigtig mange, der ansøgte indenfor de formål, vi slet ikke uddelte indenfor – det var særligt indenfor kunst og kultur,” sagde Elin Schmidt til Fundats i maj måned.
Senere kom det frem, at Civilstyrelsen allerede to måneder tidligere havde udvalgt Kähler-familiens stenuldsfond til såkaldt rutinemæssig regnskabskontrol for år 2020.
Slækker på officialprincippet
Men afslutningen på Rockwool Fondens tilsynssag har fået fondsjurister til at klø sig i håret og spekulere over, om justitsministeriets fondsmyndighed i stedet for at præcisere sin praksis er kommet på afveje i forsøget på at balancere mellem flere dilemmafyldte hensyn.
Eller om myndigheden har benyttet sit skøn til at undlade at oplyse sagen så grundigt, som det er nødvendigt for at kunne træffe en gedigen afgørelse i forvaltningsretlig forstand.
Det havde været en smal sag for Civilstyrelsen at følge redegørelsen op med et spørgsmål om, hvor meget fonden egentlig helt præcist har uddelt til kunstformål – f.eks. inden for de seneste 10 år.
Myndighedernes pligt til at oplyse en sag tilstrækkeligt er et grundlæggende forvaltningsretligt princip kaldet officialprincippet. Men i praksis vurderer embedsmændene, hvor langt de skal strække sig for at få nye akter ind i sagsmappen, inden man træffer afgørelse.
Det, vi ved, der ligger i sagsmappen, er en uddelingsliste fra 2020, hvor Rockwool Fonden selv har listet de seks formål og inddelt bevillingerne derefter. Heraf fremgår, at der er uddelt nul kroner til kunst, humanitære formål og miljø.
Derudover blev bestyrelsen sent i sagsforløbet, i august, bedt om at redegøre for bestyrelsens formålsfortolkning. Her fortæller fondens advokat Lars Bunch fra Plesner, at uddelingspraksis i mange år alene har haft fokus på at understøtte 'samfundsudviklingen', og at dette ikke nødvendigvis indebærer en pligt til at uddele til de andre fem formål, der er fastsat i vedtægten.
Rockwool Fondens formålFundats for Rockwool Fonden, § 4:
Fondens formål er, alt efter fondsbestyrelsens nærmere beslutning, at støtte videnskabelige, humanitære, kunstneriske eller sociale formål, samt at bidrage til forbedring af miljø og samfundsudvikling.
Lars Bunch går så langt som til at kalde de øvrige fem formål for ’eksemplificeringer’ af fondens egentlige formål. Han skriver desuden, at det er en ren tilfældighed, at formålsbestemmelsen er formuleret, som den er. Og at den rigtige - underforstået den gældende - sætningskonstruktion er en anden end den, der fremgår af vedtægten.
Forklaringer, som kan virke plausible, men som for fondsretseksperter ikke vil kunne karakterises som mere end pseudo-juridisk snik snak.
Samtidig ligger der nu flere oplysninger i sagsmappen, der viser, at sådan har bestyrelsen faktisk set på uddelingerne i en meget lang årrække.
I redegørelsen beskriver advokaten desuden, at bestyrelsen ikke anser formålene for at være ligestillede. Men fonden beskriver ikke, hvordan formålene så er prioriterede. Derimod forklarer Lars Bunch, at bestyrelsen på baggrund af vedtægtens ordlyd er overladt til frit at bestemme om de formål, der er fastsat i vedtægten, skal nyde fremme.
Dette er i sig selv i strid med begge fondsmyndigheders hidtidige praksis, hvorefter fondsformålene enten er prioriterede eller ligestillede.
Civilstyrelsen undlader at spørge
I lyset af fondsdirektørens oplysninger om Rockwool Fondens negligering af kunstformålet, havde det været en smal sag for Civilstyrelsens Kontor for Kontrol & Regres at følge redegørelsen op med et spørgsmål om, hvor meget fonden egentlig helt præcist har uddelt til kunstformål – f.eks. inden for de seneste 10 år.
Men Civilstyrelsen vælger altså at stoppe sig selv.
Offentligheden – og formentlig også fonden selv – sidder derfor tilbage med spørgsmålet, om Civilstyrelsen reelt har taget stilling til, at fonden i mindst tre årtier ikke har uddelt nævneværdigt til kunstformålet?
Som opfølgning på sagen har Fundats derfor direkte spurgt Civilstyrelsen, om den anser det for lovligt over en lang årrække at negligere et af de formål, der er fastsat i vedtægten:
Har I mulighed for at svare på, om der med regnskabsgennemgangen for regnskabsåret 2020 er taget stilling til fondens manglende uddelinger til kunst siden oprettelsen af fonden, eller om der med afslutningen af regnskabsgennemgangen alene er taget stilling til uddelingspraksis i det konkrete regnskabsår og fondens bemærkninger i relation til dette regnskabsår?
Svaret fra Civilstyrelsens kontorchef gør dog ikke omverdenen meget klogere på myndighedens vurdering af Rockwool Fondens konkrete negligering af kunstformålet gennem en lang årrække. Intet sted i redegørelsen er det nemlig eksplicit nævnt, at fonden ikke har uddelt til kunstformålet:
”Som det fremgår af det materiale, som I [Fundats, red.] har fået aktindsigt i, har fonden i forbindelse med regnskabsgennemgangen redegjort for sin uddelingspraksis gennem en årrække. Civilstyrelsen har ikke fundet anledning til bemærkninger i forhold til denne. Generelt skal vi bemærke, at fortolkningen af en fonds vedtægt, herunder formålet, som hovedregel tilkommer fondens bestyrelse. Civilstyrelsen skal have et klart grundlag for at tilsidesætte dette skøn,” skriver kontorchef for Kontrol & Regres, Erich Erichsen.
Det er helt forventeligt, at Civilstyrelsen betoner fondsbestyrelsens ret og pligt til at fortolke vedtægtens formålsbestemmelser.
Men en bestyrelses fortolkning i forhold til uddelingsformålene består dybest set af to elementer.
Det ene er selve fortolkningen af det skrevne uddelingsformål. Her gives bestyrelsen ikke ret store frihedsgrader i forhold til at operationalisere formålene til konkret uddelingspolitik. For her gælder en snæver ordlydsfortolkning. Opera betyder opera, og det formål kan ikke abstraheres til f.eks. musik og sang på scene.
Det andet element er bestyrelsens fortolkning af selve uddelingsbehovet og fordelingen af bevillingerne. Her har bestyrelsen stor frihed. Det eneste, der kræves, er, at bestyrelsen udøver sin uddelingsbeføjelse ”sagligt og loyalt” overfor stifterviljen. Heri ligger – i følge Højesteret – også, at bestyrelsen ikke negligerer et eller flere formål, sådan at uddelingerne grænser til det symbolske.
For uanset om formålene er ligestillede eller prioriterede, så gælder fondslovens regel om, at det påhviler bestyrelsen at uddele til de ”formål, der fastsat i vedtægten”.
Bestyrelsesvilje og ny fondslov
Helt generelt kan man derfor sige, at det mest ønskelige for enhver fondsbestyrelse må være at have ligestillede formål. For dette giver - efter Højesterets afvisning af Civilstyrelsens matematisk ligelige fordeling mellem formålene – den største fleksibilitet.
Når formålene derimod er prioriterede, skal bestyrelsen følge netop denne prioritering.
En tredje mulighed, herunder bestyrelsens helt frie ret til selv at vælge deres yndlingsformål, findes ikke ifølge myndighederne.
Og det er netop i dette moment af Rockwool-sagen, at Civilstyrelsen ryster på hånden og tilsyneladende vægrer sig ved at tage skridt til at få sagen fyldestgørende oplyst.
Der er sikkert flere årsager til denne tilbageholdenhed fra fondsmyndigheden, som for kun ganske få år siden var berygtet for en nærmest krakilsk sagsbehandling i fondssager.
Med til historien hører, at Civilstyrelsen for godt tre år siden fik en ny ledelse, der har som et af sine primære mål at gøre den juratunge styrelse meget mere serviceorientret i forhold til kunderne - borgere og virksomheder.
Og nok så interessant sidder Rockwool Fondens advokat Lars Bunch også med i justitsministerens fondsudvalg.
For fondskontoret har det betydet, at fondsmyndigheden, efter skelen til Erhvervsstyrelsens imødekommende myndighedsstil, nu lægger langt større vægt på at være en vejledende medspiller for fondene fremfor at være en modspillende kontrollant.
Samtidig er det også kun godt tre år siden, at Civilstyrelsen led et delvist nederlag i Højesteret i sagen om Det Nissenske Familiefond.
Civilstyrelsen har ikke brug for endnu en retssag mod en genstridig og magtfuld industrifamilie, som er villig til at kaste uanede mængder af advokatressourcer og fondsmidler efter at få bestyrelsens vilje, uanset hvordan stifterviljen er udtrykt i den gældende vedtægt – fondens grundlov.
I den forbindelse spiller det ganske givet også en væsentlig rolle, at justitsministerens fondsudvalg – som ifølge kommissoriet skulle være færdig inden udgangen af året - arbejder på at foreslå en ny lovtekst, som langt mere tydeligt end i den nuværende lov vil gøre det klart, hvordan fondsbestyrelser og myndigheder skal forholde sig til de ”formål, der er fastsat i vedtægten.”
Styrelsens chef for fondskontoret, Birthe Jespersen, sidder selv i udvalget, som også sekretariatsbetjenes af Civilstyrelsen. Og nok så interessant sidder Rockwool Fondens advokat Lars Bunch også med i justitsministerens fondsudvalg.
Rockwool-sagen bliver udnyttet
Når Civilstyrelsen vælger ikke at undersøge Rockwool Fondens uddelingshistorik til bunds, men i stedet lægger ekstra stor vægt på bestyrelsens ret og pligt til at fortolke formålet og fordelingen af uddelingerne, kunne det således være en indikation på, at det netop er den vej et flertal i fondsudvalget ønsker at gå: mere selvbestemmelse til den til enhver tid siddende bestyrelse. Det ville samtidig gøre det lettere at være tilsynsmyndighed med begrænsede ressourcer.
Sagen om Rockwool Fonden bliver allerede nu brugt i en anden lignende sag
Sagen om Rockwool Fonden bliver allerede nu brugt i en anden lignende sag om negligering af et eller flere uddelingsformål. Fondsledelsens argumentationsform overfor fondstilsynet er her, at hvis Civilstyrelsen kan lade Rockwool Fonden slippe, så må det samme gælde for dem. Af hensyn til den almindelige retsfølelse på fondsområdet må der derfor være et stigende pres på fondsudvalget for at gøre arbejdet færdigt.
Men uanset hvornår et nyt lovforslag er klar til at passere Folketinget, så er sagen om Rockwool Fonden et eksempel på, at når officialprincippet skal udfoldes i praksis, gælder det for fonde under begge fondsmyndigheder, at det er mere sårbart at være en mindre fond med almindelige mennesker i bestyrelsen.
Er man derimod en større fond med en magtfuld familie og en indflydelsesrig bestyrelsesbesætning ved roret, er det nemmere at gennemtvinge bestyrelsesviljen.
