Analyse: Civilstyrelsen stoppede sig selv i Rockwool-sagen om negligering af kunstformål

Justitsministeriets fondsmyndighed har efter nederlaget i Højesteret ændret sin udøvelse af legalitetstilsynet med fonde. I sagen om Rockwool Fondens negligering af kunstformålet forsøger styrelsen at finde en balancegang indtil en ny fondslov vil give fastere holdepunkter. Det kan lade sig gøre ved slække på det forvaltningsretlige undersøgelsesprincip – officialprincippet.

Ci­vilsty­rel­sen har valgt ik­ke at spør­ge Ro­ck­wool Fon­den, hvor me­get den over en år­ræk­ke har ud­delt til kunst­for­må­let. Iføl­ge fonds­le­del­sen er fon­den ik­ke for­plig­tet til at ud­de­le til de for­mål, der fast­sat i vedtæg­ten, og der­for ud­de­ler fon­den ik­ke til kunst.

Hvad er formålet?

Det er det helt cen­tra­le spørgs­mål, som al­le fonds­be­sty­rel­ser må for­hol­de sig til uan­set fondstype.

Sær­ligt for al­me­ne fon­de hand­ler sva­ret alt­over­ve­jen­de om ret­nin­gen for de al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger el­ler familieuddelingerne.

Og her har Fol­ke­tin­get som ud­gangs­punkt gjort det nemt at væ­re be­sty­rel­se, for det frem­går klart af beg­ge fonds­lo­ve, at det på­hvi­ler be­sty­rel­sen at fo­re­ta­ge ud­de­ling i over­ens­stem­mel­se med de ”for­mål, der er fast­sat i vedtægten.”

På trods af lov­gi­vers ret ty­de­li­ge hen­sig­ter bli­ver for­måls­spørgs­må­let al­li­ge­vel ved med at ska­be uklar­hed for be­sty­rel­ses­med­lem­mer, fonds­rå­d­gi­ve­re og til­sy­ne­la­den­de og­så for fondsmyndighederne.

Men med Ci­vilsty­rel­sens ny­li­ge af­slut­ning af regn­skabs­kon­trolsa­gen i Ro­ck­wool Fon­den, som og­så kom til at hand­le om be­sty­rel­sens for­tolk­ning af de ”for­mål, der er fast­sat i vedtæg­ten”, har fondsmyn­dig­he­den fø­jet end­nu en di­men­sion af uklar­hed til spørgs­må­let om be­sty­rel­sens ud­de­lings­pligt i for­hold til de nedskrev­ne formål.

”Ikke forpligtet” til kunstformålet

Kort for­talt be­gynd­te for­måls­de­len af sa­gen, da Ro­ck­wool Fon­dens di­rek­tør, Elin Sch­midt, her i Fun­dats for­tal­te, at fon­den i år­ti­er slet ik­ke har op­fat­tet sig selv som en al­min­de­lig ud­de­len­de fond, men der­i­mod som en tæn­ket­ank, der pri­mært ud­de­ler til vi­den­ska­be­li­ge for­mål – ho­ved­sa­ge­ligt ved at af­løn­ne eg­ne for­ske­re. Og som føl­ge her­af har fon­den ik­ke ud­delt pen­ge til kunst, selv­om det net­op er et af seks ”for­mål, der fast­sat i vedtægten.”

El­ler som fonds­di­rek­tø­ren selv for­mu­le­re­de be­sty­rel­sens be­vid­ste be­gun­sti­gel­se af det vi­den­ska­be­li­ge for­mål på be­kost­ning af kunstformålet:

”I star­ten har vi ydet min­dre til­skud til kunst­for­mål. Vi er ik­ke for­plig­tet til at yde støt­te til kunst­for­må­let iføl­ge vo­res vedtæg­ter. Så be­sty­rel­sen har pri­o­ri­te­ret det vi­den­ska­be­li­ge og in­ter­ven­tio­ner for at bi­dra­ge til sam­funds­ud­vik­lin­gen. Der­for vi har nær­mest ik­ke gi­vet nog­le do­na­tio­ner til kunst­ne­ri­ske for­mål,” sag­de Elin Schmidt.

Hun for­kla­re­de des­u­den, at fon­dens vedtæg­ter ik­ke lå til­gæn­ge­li­ge på fon­dens hjem­mesi­de, net­op for­di ud­de­lings­be­stem­mel­sen gav an­sø­ger­ne det for­ker­te ind­tryk af fon­dens virke:

”Pro­ble­met var, at der var rig­tig man­ge, der an­søg­te in­den­for de for­mål, vi slet ik­ke ud­del­te in­den­for – det var sær­ligt in­den­for kunst og kul­tur,” sag­de Elin Sch­midt til Fun­dats i maj måned.

Se­ne­re kom det frem, at Ci­vilsty­rel­sen al­le­re­de to må­ne­der tid­li­ge­re hav­de ud­valgt Käh­ler-fa­mi­li­ens ste­nulds­fond til så­kaldt ru­ti­ne­mæs­sig regn­skabs­kon­trol for år 2020.

Slækker på officialprincippet

Men af­slut­nin­gen på Ro­ck­wool Fon­dens til­syns­sag har få­et fonds­juri­ster til at klø sig i hå­ret og spe­ku­le­re over, om ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets fondsmyn­dig­hed i ste­det for at præ­ci­se­re sin prak­sis er kom­met på af­ve­je i for­sø­get på at ba­lan­ce­re mel­lem fle­re di­lem­ma­fyld­te hensyn.

El­ler om myn­dig­he­den har be­nyt­tet sit skøn til at und­la­de at op­ly­se sa­gen så grun­digt, som det er nød­ven­digt for at kun­ne træf­fe en ge­di­gen af­gø­rel­se i for­valt­nings­ret­lig forstand.

Det hav­de væ­ret en smal sag for Ci­vilsty­rel­sen at føl­ge re­de­gø­rel­sen op med et spørgs­mål om, hvor me­get fon­den egent­lig helt præ­cist har ud­delt til kunst­for­mål – f.eks. in­den for de se­ne­ste 10 år.

Myn­dig­he­der­nes pligt til at op­ly­se en sag til­stræk­ke­ligt er et grund­læg­gen­de for­valt­nings­ret­ligt prin­cip kal­det of­fi­ci­al­prin­cip­pet. Men i prak­sis vur­de­rer em­beds­mæn­de­ne, hvor langt de skal stræk­ke sig for at få nye ak­ter ind i sags­map­pen, in­den man træf­fer afgørelse.

Det, vi ved, der lig­ger i sags­map­pen, er en ud­de­lings­li­ste fra 2020, hvor Ro­ck­wool Fon­den selv har li­stet de seks for­mål og ind­delt be­vil­lin­ger­ne der­ef­ter. Her­af frem­går, at der er ud­delt nul kro­ner til kunst, hu­ma­ni­tæ­re for­mål og miljø.

Der­u­d­over blev be­sty­rel­sen sent i sags­for­lø­bet, i au­gust, bedt om at re­de­gø­re for be­sty­rel­sens for­måls­for­tolk­ning. Her for­tæl­ler fon­dens ad­vo­kat Lars Bunch fra Ples­ner, at ud­de­lings­prak­sis i man­ge år ale­ne har haft fo­kus på at un­der­støt­te 'sam­funds­ud­vik­lin­gen', og at det­te ik­ke nød­ven­dig­vis in­de­bæ­rer en pligt til at ud­de­le til de an­dre fem for­mål, der er fast­sat i vedtægten.

Ro­ck­wool Fon­dens formål

Fun­dats for Ro­ck­wool Fon­den, § 4:
Fon­dens for­mål er, alt ef­ter fonds­be­sty­rel­sens nær­me­re be­slut­ning, at støt­te vi­den­ska­be­li­ge, hu­ma­ni­tæ­re, kunst­ne­ri­ske el­ler so­ci­a­le for­mål, samt at bi­dra­ge til for­bed­ring af mil­jø og samfundsudvikling.

Lars Bunch går så langt som til at kal­de de øv­ri­ge fem for­mål for ’ek­sem­pli­fi­ce­rin­ger’ af fon­dens egent­li­ge for­mål. Han skri­ver des­u­den, at det er en ren til­fæl­dig­hed, at for­måls­be­stem­mel­sen er for­mu­le­ret, som den er. Og at den rig­ti­ge - un­der­for­stå­et den gæl­den­de - sæt­nings­kon­struk­tion er en an­den end den, der frem­går af vedtægten.

For­kla­rin­ger, som kan vir­ke plau­sib­le, men som for fonds­ret­s­eks­per­ter ik­ke vil kun­ne ka­rak­te­ri­ses som me­re end pseu­do-juri­disk snik snak.

Sam­ti­dig lig­ger der nu fle­re op­lys­nin­ger i sags­map­pen, der vi­ser, at så­dan har be­sty­rel­sen fak­tisk set på ud­de­lin­ger­ne i en me­get lang årrække.

I re­de­gø­rel­sen be­skri­ver ad­vo­ka­ten des­u­den, at be­sty­rel­sen ik­ke an­ser for­må­le­ne for at væ­re li­ge­stil­le­de. Men fon­den be­skri­ver ik­ke, hvor­dan for­må­le­ne så er pri­o­ri­te­re­de. Der­i­mod for­kla­rer Lars Bunch, at be­sty­rel­sen på bag­grund af vedtæg­tens ord­lyd er over­ladt til frit at be­stem­me om de for­mål, der er fast­sat i vedtæg­ten, skal ny­de fremme.

Det­te er i sig selv i strid med beg­ge fondsmyn­dig­he­ders hid­ti­di­ge prak­sis, hvor­ef­ter fonds­for­må­le­ne en­ten er pri­o­ri­te­re­de el­ler ligestillede.

Civilstyrelsen undlader at spørge

I ly­set af fonds­di­rek­tø­rens op­lys­nin­ger om Ro­ck­wool Fon­dens neg­li­ge­ring af kunst­for­må­let, hav­de det væ­ret en smal sag for Ci­vilsty­rel­sens Kon­tor for Kon­trol & Re­gres at føl­ge re­de­gø­rel­sen op med et spørgs­mål om, hvor me­get fon­den egent­lig helt præ­cist har ud­delt til kunst­for­mål – f.eks. in­den for de se­ne­ste 10 år.

Men Ci­vilsty­rel­sen væl­ger alt­så at stop­pe sig selv.

Of­fent­lig­he­den – og for­ment­lig og­så fon­den selv – sid­der der­for til­ba­ge med spørgs­må­let, om Ci­vilsty­rel­sen re­elt har ta­get stil­ling til, at fon­den i mindst tre år­ti­er ik­ke har ud­delt næv­ne­vær­digt til kunstformålet?

Som op­følg­ning på sa­gen har Fun­dats der­for di­rek­te spurgt Ci­vilsty­rel­sen, om den an­ser det for lov­ligt over en lang år­ræk­ke at neg­li­ge­re et af de for­mål, der er fast­sat i vedtægten:

Har I mu­lig­hed for at sva­re på, om der med regn­skabs­gen­nem­gan­gen for regn­skabsår­et 2020 er ta­get stil­ling til fon­dens mang­len­de ud­de­lin­ger til kunst si­den op­ret­tel­sen af fon­den, el­ler om der med af­slut­nin­gen af regn­skabs­gen­nem­gan­gen ale­ne er ta­get stil­ling til ud­de­lings­prak­sis i det kon­kre­te regn­skabsår og fon­dens be­mærk­nin­ger i re­la­tion til det­te regnskabsår?

Sva­ret fra Ci­vilsty­rel­sens kon­tor­chef gør dog ik­ke om­ver­de­nen me­get klo­ge­re på myn­dig­he­dens vur­de­ring af Ro­ck­wool Fon­dens kon­kre­te neg­li­ge­ring af kunst­for­må­let gen­nem en lang år­ræk­ke. In­tet sted i re­de­gø­rel­sen er det nem­lig eks­pli­cit nævnt, at fon­den ik­ke har ud­delt til kunstformålet:

”Som det frem­går af det ma­te­ri­a­le, som I [Fun­dats, red.] har få­et ak­tind­sigt i, har fon­den i for­bin­del­se med regn­skabs­gen­nem­gan­gen re­de­gjort for sin ud­de­lings­prak­sis gen­nem en år­ræk­ke. Ci­vilsty­rel­sen har ik­ke fun­det an­led­ning til be­mærk­nin­ger i for­hold til den­ne. Ge­ne­relt skal vi be­mær­ke, at for­tolk­nin­gen af en fonds vedtægt, her­un­der for­må­let, som ho­ved­re­gel til­kom­mer fon­dens be­sty­rel­se. Ci­vilsty­rel­sen skal ha­ve et klart grund­lag for at til­si­de­sæt­te det­te skøn,” skri­ver kon­tor­chef for Kon­trol & Re­gres, Erich Erichsen.

Det er helt for­ven­te­ligt, at Ci­vilsty­rel­sen be­to­ner fonds­be­sty­rel­sens ret og pligt til at for­tol­ke vedtæg­tens formålsbestemmelser.

Men en be­sty­rel­ses for­tolk­ning i for­hold til ud­de­lings­for­må­le­ne be­står dy­best set af to elementer.

Det ene er sel­ve for­tolk­nin­gen af det skrev­ne ud­de­lings­for­mål. Her gi­ves be­sty­rel­sen ik­ke ret sto­re fri­heds­gra­der i for­hold til at ope­ra­tio­na­li­se­re for­må­le­ne til kon­kret ud­de­lings­po­li­tik. For her gæl­der en snæ­ver ord­lyds­for­tolk­ning. Ope­ra be­ty­der ope­ra, og det for­mål kan ik­ke ab­stra­he­res til f.eks. mu­sik og sang på scene.

Det an­det ele­ment er be­sty­rel­sens for­tolk­ning af sel­ve ud­de­lings­be­ho­vet og for­de­lin­gen af be­vil­lin­ger­ne. Her har be­sty­rel­sen stor fri­hed. Det ene­ste, der kræ­ves, er, at be­sty­rel­sen udø­ver sin ud­de­lings­be­fø­jel­se ”sag­ligt og loy­alt” over­for stif­ter­vilj­en. He­ri lig­ger – i føl­ge Hø­jeste­ret – og­så, at be­sty­rel­sen ik­ke neg­li­ge­rer et el­ler fle­re for­mål, så­dan at ud­de­lin­ger­ne græn­ser til det symbolske.

For uan­set om for­må­le­ne er li­ge­stil­le­de el­ler pri­o­ri­te­re­de, så gæl­der fonds­lo­vens re­gel om, at det på­hvi­ler be­sty­rel­sen at ud­de­le til de ”for­mål, der fast­sat i vedtægten”.

Bestyrelsesvilje og ny fondslov

Helt ge­ne­relt kan man der­for si­ge, at det mest øn­ske­li­ge for en­hver fonds­be­sty­rel­se må væ­re at ha­ve li­ge­stil­le­de for­mål. For det­te gi­ver - ef­ter Hø­jeste­rets af­vis­ning af Ci­vilsty­rel­sens ma­te­ma­tisk li­ge­li­ge for­de­ling mel­lem for­må­le­ne – den stør­ste fleksibilitet.

Når for­må­le­ne der­i­mod er pri­o­ri­te­re­de, skal be­sty­rel­sen føl­ge net­op den­ne prioritering.

En tred­je mu­lig­hed, her­un­der be­sty­rel­sens helt frie ret til selv at væl­ge de­res ynd­lings­for­mål, fin­des ik­ke iføl­ge myndighederne.

Og det er net­op i det­te mo­ment af Ro­ck­wool-sa­gen, at Ci­vilsty­rel­sen ryster på hån­den og til­sy­ne­la­den­de væg­rer sig ved at ta­ge skridt til at få sa­gen fyl­dest­gø­ren­de oplyst.

Der er sik­kert fle­re år­sa­ger til den­ne til­ba­ge­hol­den­hed fra fondsmyn­dig­he­den, som for kun gan­ske få år si­den var be­ryg­tet for en nær­mest krakilsk sags­be­hand­ling i fondssager.

Med til hi­sto­ri­en hø­rer, at Ci­vilsty­rel­sen for godt tre år si­den fik en ny le­del­se, der har som et af si­ne pri­mæ­re mål at gø­re den ju­ra­tun­ge sty­rel­se me­get me­re ser­vi­ce­o­ri­en­tret i for­hold til kun­der­ne - bor­ge­re og virksomheder.

Og nok så in­ter­es­sant sid­der Ro­ck­wool Fon­dens ad­vo­kat Lars Bunch og­så med i ju­stits­mi­ni­ste­rens fondsudvalg.

For fond­s­kon­to­ret har det be­ty­det, at fondsmyn­dig­he­den, ef­ter ske­len til Er­hvervs­sty­rel­sens imø­de­kom­men­de myn­dig­heds­stil, nu læg­ger langt stør­re vægt på at væ­re en vej­le­den­de med­spil­ler for fon­de­ne frem­for at væ­re en mod­spil­len­de kontrollant.

Sam­ti­dig er det og­så kun godt tre år si­den, at Ci­vilsty­rel­sen led et del­vist ne­der­lag i Hø­jeste­ret i sa­gen om Det Nis­sen­ske Familiefond.

Ci­vilsty­rel­sen har ik­ke brug for end­nu en rets­sag mod en gen­stri­dig og magt­fuld in­du­stri­fa­mi­lie, som er vil­lig til at ka­ste ua­ne­de mæng­der af ad­vo­ka­tres­sour­cer og fonds­mid­ler ef­ter at få be­sty­rel­sens vil­je, uan­set hvor­dan stif­ter­vilj­en er ud­trykt i den gæl­den­de vedtægt – fon­dens grundlov.

I den for­bin­del­se spil­ler det gan­ske gi­vet og­så en væ­sent­lig rol­le, at ju­stits­mi­ni­ste­rens fonds­ud­valg – som iføl­ge kom­mis­so­ri­et skul­le væ­re fær­dig in­den ud­gan­gen af året - ar­bej­der på at fo­re­slå en ny lov­tekst, som langt me­re ty­de­ligt end i den nu­væ­ren­de lov vil gø­re det klart, hvor­dan fonds­be­sty­rel­ser og myn­dig­he­der skal for­hol­de sig til de ”for­mål, der er fast­sat i vedtægten.”

Sty­rel­sens chef for fond­s­kon­to­ret, Bir­t­he Jes­per­sen, sid­der selv i ud­val­get, som og­så se­kre­ta­ri­ats­be­tje­nes af Ci­vilsty­rel­sen. Og nok så in­ter­es­sant sid­der Ro­ck­wool Fon­dens ad­vo­kat Lars Bunch og­så med i ju­stits­mi­ni­ste­rens fondsudvalg.

Rockwool-sagen bliver udnyttet

Når Ci­vilsty­rel­sen væl­ger ik­ke at un­der­sø­ge Ro­ck­wool Fon­dens ud­de­lings­hi­sto­rik til bunds, men i ste­det læg­ger ek­stra stor vægt på be­sty­rel­sens ret og pligt til at for­tol­ke for­må­let og for­de­lin­gen af ud­de­lin­ger­ne, kun­ne det så­le­des væ­re en in­di­ka­tion på, at det net­op er den vej et fler­tal i fonds­ud­val­get øn­sker at gå: me­re selv­be­stem­mel­se til den til en­hver tid sid­den­de be­sty­rel­se. Det vil­le sam­ti­dig gø­re det let­te­re at væ­re til­syns­myn­dig­hed med be­græn­se­de ressourcer.

Sa­gen om Ro­ck­wool Fon­den bli­ver al­le­re­de nu brugt i en an­den lig­nen­de sag

Sa­gen om Ro­ck­wool Fon­den bli­ver al­le­re­de nu brugt i en an­den lig­nen­de sag om neg­li­ge­ring af et el­ler fle­re ud­de­lings­for­mål. Fonds­le­del­sens ar­gu­men­ta­tions­form over­for fondstil­sy­net er her, at hvis Ci­vilsty­rel­sen kan la­de Ro­ck­wool Fon­den slip­pe, så må det sam­me gæl­de for dem. Af hen­syn til den al­min­de­li­ge rets­fø­lel­se på fonds­om­rå­det må der der­for væ­re et sti­gen­de pres på fonds­ud­val­get for at gø­re ar­bej­det færdigt.

Men uan­set hvor­når et nyt lov­for­slag er klar til at pas­se­re Fol­ke­tin­get, så er sa­gen om Ro­ck­wool Fon­den et ek­sem­pel på, at når of­fi­ci­al­prin­cip­pet skal ud­fol­des i prak­sis, gæl­der det for fon­de un­der beg­ge fondsmyn­dig­he­der, at det er me­re sår­bart at væ­re en min­dre fond med al­min­de­li­ge men­ne­sker i bestyrelsen.

Er man der­i­mod en stør­re fond med en magt­fuld fa­mi­lie og en ind­fly­del­ses­rig be­sty­rel­ses­be­sæt­ning ved ro­ret, er det nem­me­re at gen­nemtvin­ge bestyrelsesviljen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer