De seneste år har kulturlivet i Danmark været hårdt presset af først corona og aktuelt af stigende energipriser og voldsom inflation. Samtidig har de danske fonde mindsket deres bevillinger til kulturområdet.
Ifølge Danmarks Statistiks nyligt offentliggjorte opgørelse over fondenes uddelinger i 2021 er bevillingerne til kulturelle formål faldet med godt en halv milliard kroner på to år. I 2019 bevilgede fondene i alt 2,956 milliarder kroner til kulturelle formål. I 2020 faldt tallet til 2,538 milliarder kroner, og i 2021 er tallet faldet yderligere til 2,420 milliarder kroner.
Det er sket i en tid, hvor fondenes samlede bevillinger er steget betragteligt. Som omtalt i Fundats ultimo november steg fondenes bevillinger alene fra 2020 til 2021 med 6,3 milliarder kroner og landede på 25,9 milliarder kroner i 2021.
Zoomer man ind på fondenes samlede bevillinger sidste år, ligger 'Kulturelle formål' på en tredjeplads over de områder, fondene bevilger flest penge til. Men hvor bevillinger til 'Videnskabelige formål', 'Uddannelses- og folkeoplysningsformål', 'Internationale humanitære formål' og 'Sociale formål' stiger, falder bevillingerne til 'Kulturelle formål'.
I 2021 stod kulturområdet kun for 9,3 procent af fondenes bevillinger. Det er den laveste andel i fondsstatikkens historie, hvor andelen fra 2016-2020 gennemsnitligt har ligget på 13,2 procent.
Bekymrende udvikling
Tallene vækker bekymring hos Lasse Marker. Han er ejer af Why Consulting, der kalder sig selv kulturlivets rådgivere og blandt andet laver forundersøgelser for kulturbyggerier og fundingstrategier for samme.
”Vi har kun seks års statistik at kigge på, men når det er sagt, så var kultur i 2016 det næststørste støtteområde for fondene, nu er kultur det tredjestørste. Samtidig stiger fondenes bevillinger både totalt og til andre områder, mens bevillingerne til kultur falder. Det er bekymrende for kulturlivet og kulturinstitutionerne, for fondene spiller en meget stor rolle for kulturlivet,” siger Lasse Marker.
”Det er et spørgsmål om frie midler, for fondenes midler afgør, hvad der skal bygges, og hvad der bliver sat i gang af nye tiltag. Så er tallene et udtryk for, at fondene flytter fokus, trækker penge fra kultur og i højere grad støtter andre områder, gør det mig endnu mere bekymret,” fortsætter han.
Er tallene udtryk for en blivende tendens, så vil vi kigge ind i mindre byggeri, og der vil blive lavet færre store indsatser – også på indholdssiden
Lasse Marker – Kulturrådgiver og ejer, Why Consulting
Kulturinstitutionerne er pressede, pointerer Lasse Marker. Først med et årligt omprioriteringsbidrag på to procent fra 2016 til 2019. Derefter to år med corona og nedlukninger - og nu med energikrise og stigende inflation.
”Før corona lykkedes mange kulturinstitutioner med at øge deres besøgstal betragteligt, så institutionerne er blevet mere robuste. Samtidig har flere kommuner opprioriteret deres støtte til kultur, men fondene spiller stadig en afgørende rolle, og er tallene udtryk for en blivende tendens, så vil vi kigge ind i mindre byggeri, og der vil blive lavet færre store indsatser – også på indholdssiden,” mener Lasse Marker.
Dårlige sager gør fonde bekymrede
Når kulturen fylder mindre i fondenes bevillinger, kan det blandt andet skyldes flere møgsager i forhold til kulturbyggerier, mener Lasse Marker, og her fremhæver han natur- og oplevelsescentret Naturkraft ved Ringkøbing og Nyborg Slot.
”Der har været et par dårlige sager, Naturkraft og Nyborg Slot, og når der er dårlige sager, bliver fondene bekymrede for, om de får nok for deres penge, og de bliver mere påpasselige i deres uddelinger,” siger Lasse Marker.
Der har været et par dårlige sager, Naturkraft og Nyborg Slot, og når der er dårlige sager, bliver fondene bekymrede for, om de får nok for deres penge
Lasse Marker – Kulturrådgiver og ejer, Why Consulting
I takt med, at fondene er blevet mere professionaliserede og strategiske, er der, ifølge Lasse Marker, to tendenser: Dels støtter en række fonde stadig mere smal kultur, og dels vil en del fonde helst samarbejde med de bedste og største kulturinstitutioner.
I 2019 var han med til at lave en analyse for den filantropiske forening Realdania om museumslandsskabet og deres indtægter – blandt andet fra fonde.
”Undersøgelsen viste, at de store kulturinstitutioner rejste markant flere fondsmidler, og at den mindste tredjedel havde rigtig svært ved at rejse fondsmidler. På samme tid er det også de små, som har vanskeligst ved at øge egenindtjeningen. Så der er en risiko for, at de små institutioner bliver de største tabere, og hvis tendensen med faldende fondsbevillinger til 'Kulturelle formål' fortsætter, kræver det opmærksomhed fra fondene i forhold til, om de svigter eller overser de små institutioner,” mener Lasse Marker.
Corona fylder stadig i kulturlivet
Henrik Mahncke, der er analysechef i Realdania, skrev i 2016 ph.d.-afhandling på Copenhagen Business School om filantropi med fokus på kulturområdet. Han mener, at corona stadig spiller en rolle i forhold til de faldende kulturbevillinger.
”Selvom fondene i stigende grad har egne agendaer, så er fondenes bevillinger i høj grad en refleksion af omverdenen, og under corona har mange institutioner udskudt projekter, og initiativretten ligger nu engang hos kulturinstitutionerne,” siger Henrik Mahncke.
”Corona fylder stadig. Der er en bekymring for, om det kommer igen, og man ved ikke, om befolkningen har ændret vaner. For når der sker så stort et skub til business as usual, er det svært at vide, hvad der sker. Hertil kommer en høj inflation, der også påvirker kulturinstitutionernes råderum og risikovillighed. Så der er en vis forsigtighed,” fortsætter han.
Corona fylder stadig. Der er en bekymring for, om det kommer igen, og man ved ikke, om befolkningen har ændret vaner
Henrik Mahncke – Analysechef, Realdania
Henrik Mahncke peger også på, at mange fonde afsøger andre områder som det sociale og det uddannelsesmæssige.
”Det sociale område var kernen i filantropi for 100 år siden, men med velfærdsstatens massive udvikling fik fondene og civilsamfundet en mindre tydelig rolle. Netop der, hvor den offentlige sektor stopper, og markedet og civilsamfundet starter, opererer fondene typisk. Hos fonde er der en stor oplevelse af, at der er brug for løsninger på det sociale område – for eksempel i forhold til hele ensomhedsdagsordenen,” siger Henrik Mahncke.
Støtten vil falde relativt
Henrik Mahncke er enig i, at sager som Naturkraft og Nyborg Slot kan spille ind på fondenes uddelinger.
”Jeg vil ikke kalde det dårlige sager, men alle sager i forhold til drift og anlæg indgår i læring og refleksion over, hvordan fondene støtter kultur fremadrettet. Jeg mener dog bestemt ikke, at de to sager betyder, at fonde ikke vil støtte kultur, men nogle vil måske støtte på en anden måde,” siger han.
Henrik Mahncke er rimelig optimistisk i forhold til faldet i fondenes kulturbevillinger, for han tror, det handler om, at kulturlivet skal finde sine egne ben igen efter corona.
”De skal have ro på driften, så de kunstneriske og anlægsmæssige ambitioner kan komme i gang igen, for der er stadigvæk et ønske og en interesse fra fonde i at støtte kultur. Dels er det fundatsbestemt, og historisk set er kultur et område, som rigtig mange fonde anser for essentielt for vores samfund. Så kulturbevillingerne vil stige igen, men jeg tror, støtten til kultur relativt set vil være faldende i forhold til andre støtteområder. Det bliver ikke én til én mere til kultur i takt med, at der kommer stigende fondsbevillinger totalt,” mener Henrik Mahncke.
Fluktuerer over årene
I 2019 var Henrik Mahncke med til at skrive rapporten 'Museumslandskabet – kulturpolitikkens udvikling og museernes vilkår' for Realdania sammen med blandt andre Lasse Marker, og han er enig i, at de store institutioner kan have en komparativ fordel i forhold til fondsstøtte.
”Jeg kan godt dele bekymringen for, at de små institutioner kan komme i klemme, hvis fondenes bevillinger bliver ved med at falde. Men vi ved ikke, om det er en blivende tendens, at fondenes bevillinger falder, så det er for tidligt at konkludere på statistikken,” mener han.
Kulturmiljøer/landskaber er et af de områder, der har faldende bevillinger i årets fondsstatistik. I 2019 blev der givet 220 millioner kroner. I 2020 599 millioner kroner, og i 2021 181 millioner kroner.
”Det er et udtryk for, at bevillingerne fluktuerer over årene. Realdania fylder godt på det her område, og vi kan have et meget stort projekt til 150 millioner kroner det ene år – og ikke det næste år,” fortæller Henrik Mahncke.
Støtte til museerne går op og ned
Selvom museumsområdet er et af de områder, hvor fondenes bevillinger er faldende – fra 1.230 milliarder kroner i 2019 til 754 millioner kroner i 2020 og 614 millioner kroner i 2021 – er man ikke så bekymret hos Organisationen Danske Museer.
”Fondsstatistikken går ikke længere tilbage end 2016, men op gennem 00’erne og starten af 2010’erne, hvor der blevet bygget rigtig meget inden for museumsverdenen, fik museerne ret mange penge fra fondene, og det går op og ned,” siger Claus Kjeld Jensen, forperson for Organisationen Danske Museer og direktør for Vardemuseerne.
”Fonde ændrer strategi løbende, og lige nu fokuserer nogle fonde mere på for eksempel det sociale område og det humanitære område, som er lige så legitimt at støtte som kultur. Så ja, fondsbevillingerne til kultur og museer falder, men jeg tror, de vil stige igen,” siger Claus Kjeld Jensen.
Da store museumsprojekter i høj grad er afhængige af fondenes støtte, så vil det få konsekvenser for nye museumsbyggerier
Claus Kjeld Jensen – Forperson, Organisationen Danske Museer
Lige nu og her får fondenes faldende bevillinger dog konsekvenser.
”Selvfølgelig har det konsekvenser, når fondenes bevillinger falder. Da store museumsprojekter i høj grad er afhængige af fondenes støtte, så vil det få konsekvenser for nye museumsbyggerier,” mener Claus Kjeld Jensen.
Han er dog knap så bekymret i forhold til selve indholdsdelen.
”Det, jeg hører fondene sige, er, at de holder lidt igen med penge til mursten, men jeg hører dem ikke sige, at de ikke vil støtte på indholdssiden,” siger Claus Kjeld Jensen.
Dén oplevelse afspejler sig også i fondsstatistikken. I 2020 gav fondene 1,010 milliarder kroner til anlæg samlet set på det kulturelle område. I 2021 var tallet 729 millioner kroner – et fald på 281 millioner kroner.
Som Fundats beskrev i en artikel i oktober er antallet af fonde, som giver penge til kulturen styrtdykket. I 2019 uddelte flere end 2.042 fonde midler til kunst og kultur. I 2020 var antallet nede på 908 fonde.
