Hvad vil det sige at være ‘idrætsaktiv’? Er man kun idrætsaktiv, når man spiller fodbold, håndbold eller svømmer i foreningsregi? Eller er man også idrætsaktiv, hvis man slår græs, plukker svampe i skoven eller cykler en tur?
Spørgsmålet er aktuelt i forbindelse med partnerskabet mellem Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) kaldet ‘Bevæg dig for livet’, som støttes økonomisk af Nordea-fonden og Trygfonden.
De to fonde har netop offentliggjort, at de frem til og med 2024 hver bidrager med yderligere 24,2 millioner kroner til det, der betegnes som ‘Danmarks største idrætsinitiativ’. De tilsammen 48,4 millioner fondskroner skal lægges oven i 154 millioner kroner, som de to fonde siden 2015 allerede har støttet ‘Bevæg dig for livet’ med.
Målsætningen med ‘Bevæg dig for livet’ er særdeles ambitiøs. Dels skal 75 procent af danskerne i 2025 dyrke idræt, dels skal Danmark i 2025 være intet mindre end ”verdens mest idrætsaktive nation.”
DGI: Idrætsaktiv behøver ikke være i forening
Begrebet ‘Idrætsaktiv’ skal dog ifølge formanden for DGI Charlotte Bach Thomassen forstås i et bredt perspektiv også uden for idrætsforeningerne, selvom det stadig ligger implicit i målsætningen, at mindst 50 procent af befolkningens idrætsaktivitet i 2025 skal ske som medlem af en forening.
Men vi er helt åbne for også at kigge udenfor de traditionelle medlemskaber.
Charlotte Bach Thomassen – formand, DGI
”Vi vil gerne have, at så mange danskere som muligt skal opleve at være en del af en idrætsforening, blandt andet fordi vi véd, at det er med til at fastholde de gode vaner, og heldigvis er Danmark et af de mest foreningsaktive lande i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med. Men vi er helt åbne for også at kigge udenfor de traditionelle medlemskaber. Så vores kæmpestore fokus på at gøre inaktive danskere aktive er ikke nødvendigvis hæftet op på, at det skal ske i en forening. Det kan også være at løbe en tur, gå en tur i svømmehallen eller cykle en tur sammen med gode venner fra vejen,” siger Charlotte Bach Thomassen til Fundats.
I tråd med DGI-formandens brede definition af ‘idrætsaktiv’ er begrebet da også både på ‘Bevæg dig for livets’ hjemmeside og i pressematerialet i forbindelse med forlængelsen af fondsstøtten flere steder erstattet med ordet ‘aktiv’. Eksempelvis skriver Nordea-fonden i en nyhed, at samarbejdets mål er at ”gøre Danmark til verdens mest aktive nation.”
Svært at være uenig i vision
Idrætssociolog og forsker i sports-management, lektor Ulrik Wagner fra Syddansk Universitet, har fulgt ‘Bevæg dig for livet’-samarbejdet fra begyndelsen. Han har bidt mærke i samarbejdets fokusskift fra klassisk idrætsaktivitet i form af foreningsidræt til en stadig bredere vifte af idræts- og fritidsaktiviteter.
Det er en vision, som det er meget, meget svært at være uenig i. Men det er interessant at se, hvordan projektet har udviklet sig over tid.
Ulrik Wagner – Idrætssociolog og forsker i sports-management, lektor, Syddansk Universitet
”Som sådan er tanken om et mere aktivt liv jo smuk, og det er en vision, som det er meget, meget svært at være uenig i. Men det er interessant at se, hvordan projektet har udviklet sig over tid. Da det blev lanceret, var vægten meget lagt på huskeremsen ‘75-50-25’ – altså at 75 procent af danskerne skulle være idrætsaktive, 50 procent af dem i en forening, og det skulle ske inden ´25. Den talremse er sjovt nok gledet noget i baggrunden sidenhen. Og det oprindelige stærke fokus på foreningslivet med DIF og DGI som de store bærere har helt klart flyttet sig til i dag mere at handle om, at vi skal have flere aktive danskere,” siger Ulrik Wagner.
Administrerende direktør i Nordea-fonden Henrik Lehmann Andersen er enig med Ulrik Wagner i, at fokus i ‘Bevæg dig for livet’-projektet har flyttet sig fra foreningsidræt til i stigende grad også at omfatte alle mulige andre former for bevægelse og fritidsaktiviteter. Den udvikling er set med Nordea-fondens øjne glædelig, understreger Henrik Lehmann Andersen.
”Jeg tror, det er rigtigt, at det, der rækker ud over foreningslivet, er kommet til at fylde meget mere i projektet. Der er sket nogle markante ryk i opfattelsen af, hvad bevægelse er, og hvordan det kan udfoldes i forskellige sammenhænge. For os handler dette projekt om at få flere til at bevæge sig mere, end de gjorde i forvejen, og at der bliver skabt nogle stærke relationer omkring aktiviteterne. Så det er særdeles positivt, at DGI og DIF tager et ansvar, som rækker ud over de aktiviteter, man skal betale medlemskontingent til. Det er en grundlæggende stærk ting og en måde at tage samfundsansvar på, som vi bakker op om,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Kan ikke undgå at blive succes
Ulrik Wagner, derimod, ser med en vis bekymring på ‘Bevæg dig for livet’-samarbejdets miks af idrætsaktiviteter og andre former for aktivt liv.
”Man må jo sige, at idrætsbegrebet bliver brudt lidt ned, hvis dét at gå i haven og slå græs også bliver en del af definitionen. På den måde kan man altid konstruere begrebet, så det passer ind i visionen. Og der er tendenser til her, at man gør begrebet så bredt, at det, man har sat i gang, næsten ikke kan undgå at blive en succes,” siger Ulrik Wagner.
Ulrik Wagner vurderer således, at målet om, at 75 procent af danskerne i 2025 er idrætsaktive med den brede definition af begrebet, absolut er inden for rækkevidde.
”75-50-25-remsen var nem at sælge – også ind i det politiske niveau på statsligt og især kommunalt niveau. Ved ikke længere at betone den fysiske idrætsaktivitet og i stedet have nogle mere og mere inkluderende kriterier for, hvad det vil sige at være aktiv, skal ‘Bevæg dig for livet’-samarbejdet jo nok før eller siden nå sit mål,” siger Ulrik Wagner.
Målsætning er en ledestjerne
Heller ikke DGI-formand Charlotte Bach Thomassen mener, at det er urealistisk, at 75 procent af danskerne er idrætsaktive i 2025 og at Danmark vil kunne smykke sig med titlen som verdens mest idrætsaktive land samme år.
”Det er et meget ambitiøst mål, men jeg synes ikke, det er urealistisk. Man skal sætte sig nogle mål, som man kan se sig i, og på den anden side har det været rigtig vigtigt for os at være så visionære som muligt. Målsætningen om Danmark som verdens mest idrætsaktive nation i 2025 er en ledestjerne og noget, vi helt med vilje skal stå på tæer for at lykkes med. Men forhåbentlig kan vi i 2025 stå på et endnu bedre grundlag end det, vi stod på for 10 år siden, og så venter der et langt, sejt træk med at fastholde positionen,” siger Charlotte Bach Thomassen.
Det er særdeles positivt, at DGI og DIF tager et ansvar, som rækker ud over de aktiviteter, man skal betale medlemskontingent til.
Henrik Lehmann Andersen – Administrerende direktør, Nordea-fonden
For Nordea-fondens direktør Henrik Lehmann Andersen er det ikke væsentligt, hvad målsætningen er, eller om den er realistisk.
”Det er ekstremt vigtigt for os, at dem, vi arbejder sammen med, har nogle ideer og driver sig selv efter en ambitiøs vision, som rækker ud efter noget større. Men præcis hvad, visionen er, er ikke så vigtigt, så længe den er ambitiøs. Jeg kan ikke svare på, om målsætningen i ‘Bevæg dig for livet’ er realistisk – det må tiden vise. Men jeg føler mig sikker på, at nu, hvor vi er trådt ind i samarbejdets tredje fase, vil vi for alvor begynde at høste af de investeringer, vi har foretaget,” siger Henrik Lehmann Andersen.
Svært at opgøre andel af aktive
Realistisk målsætning eller ej, er et af de åbenlyse spørgsmål, hvordan ‘Bevæg dig for livet’-samarbejdet konkret vil opgøre andelen af idrætsaktive danskere, når det også omfatter alt fra svømmeture i havet til gåture i skoven. Charlotte Bach Thomassen lægger ikke skjul på, at det kan blive en vanskelig proces.
”Det er klart, at det nemme er at tælle medlemmer i vores foreninger – de tal indrapporteres hvert år. Det betyder ikke, at vi ikke også kan få de andre aspekter med, det er bare meget sværere. Vi har dels sundhedsmyndighedernes rapport, der kommer hvert fjerde år, og som spørger ind til danskernes fysiske aktivitet. Vi laver også selv i ‘Bevæg dig for livet’-regi undersøgelser i vores 22 visionskommuner, hvor vi spørger et udsnit af borgerne om deres idræts- og motionsvaner. Og så monitorerer Idrættens Analyseinstitut idrætsvaner ikke kun i foreninger, men bredt set i Danmark,” siger Charlotte Bach Thomassen.
– Men én ting er den vanskelige opgørelse i Danmark – det rigtig svære bliver vel at benchmarke med alle verdens lande for at kunne krone Danmark som verdens mest idrætsaktive nation?
”Det har du ret i. Vi kommer i hvert fald ikke til at måle på samme måde i alle verdens lande. Men der findes masser af data især i vestlige lande, Canada og USA,” pointerer DGI-formanden.
Udfordret af livsstilssygdomme og unges fravalg
Hvordan udviklingen er inden for den nemt målbare del af initiativet, medlemstallet i idrætsforeningerne under DGI og DIF, holdes der løbende et vågent øje med i de to hovedforbund. Sidste år gik det godt: Der registrerede DIF og DGI 50.000 nye medlemmer. Men Charlotte Bach Thomassen er opmærksom på, at den positive medlemsudvikling kan blive udfordret.
På kort sigt er en af de store udfordringer coronakrisen og de begrænsninger, som restriktionerne har medført for foreningsidrætten. På længere sigt er den store bekymring ifølge Charlotte Bach Thomassen det faktum, at danskerne bliver mere og mere stillesiddende og inaktive – og stadig flere danskere døjer med livsstilssygdomme, ofte endda flere på én gang.
Ulrik Wagner mener, at foreningsidrætten ud over livsstilssygdommene slås med en anden væsentlig udfordring.
”I disse år ser man, at rigtig mange unge helt ned til 12-14-årsalderen holder op med at dyrke idræt. Blandt andet har dele af den DIF-orienterede foreningsidræt problemer med at fastholde unge på grund af foreningernes fokus på resultater og elite. Så som jeg ser det, slås ‘Bevæg dig for livet’ både med et sundhedsperspektiv og en fastholdelsesudfordring blandt unge mennesker,” siger SDU-lektoren.
