Først var det de timelange køer i Københavns Lufthavns sikkerhedskontrol, der vidnede om det.
Og nu kan landets uddannelsesfonde også bekræfte det:
Verden er åben igen, og danskerne rejser igen ud i den.
Det gælder også de studerende.
Fundats har talt med en række af de fonde, som hvert år uddeler millioner af kroner i uddannelsesstipendier til ophold i udlandet, og de bekræfter næsten samstemmende, at antallet af ansøgninger er steget markant og ligner niveauet før corona.
”Vi mærker lige nu en stigende mængde af ansøgninger. Der er flere studerende, der er mere motiverede for et udlandsophold. I årene op til corona modtog vi ca. 3.600 ansøgninger, i år forventer vi at komme op i omegnen af 3.000,” fortæller Tine Wickers, der er kommunikationschef hos Nordea-fonden.
Landets største uddannelsesinstitution, Københavns Universitet, bekræfter tendensen.
”Vi kan se på de ansøgningsrunder vi har til udlandsophold, at interessen er der igen. Verden har åbnet sig, og vi er fortrøstningsfulde i forhold til, at tingene kommer tilbage på det niveau, vi så før corona,” fortæller Anne Bruun, der er sektionschef med ansvar for udvekslingsophold på Københavns Universitet.
Dobbelt så mange har søgt hos Otto Mønsteds fond
Otto Mønsteds Fond har i årtier sendt danske studerende til udlandet med penge på lommen. Før covid-19 ramte verden, lå antallet af støttede studerende et sted mellem 400 og 500 om året. Under pandemien faldt det antal til ifølge fonden til et ”meget behersket” niveau, men nu modtager fonden historisk mange ansøgninger.
”Det er lige før, at ansøgningsantallet er det dobbelte af, hvad vi fik før corona. Vi har lige afsat 10 millioner kroner til udvekslingsstuderende, der hver især får 10.000 kroner,” siger
Nina Movin.
Den heftige stigning i antallet af ansøgere ser Nina Movin flere årsager til.
”Det er en kombination af flere ting. En del studerende har haft mulighed for at udsætte deres ophold til nu. Og så tror jeg, at mange danskere har en ophobet udlængsel,” siger hun.
Hun regner med, at antallet af ansøgninger vil normalisere sig i løbet af det næste års tid.
Stigning på 40 procent
Også Augustinus Fonden mærker pandemiens retræte på antallet af ansøgninger til udlandsophold.
I 2019 modtog fonden ca. 2.100 ansøgninger om støtte til studieophold i udlandet. I 2020 og 2021 faldt det tal til henholdsvis 1.200 og 1.400.
Det nuværende års første fem måneder har dog vendt op og ned på den udvikling.
”Vi mærker nu, at de danske kandidat- og ph.d.-studerende i høj grad begynder at rejse ud i verden igen. Konkret har vi modtaget 717 ansøgninger i perioden januar 2022 og frem til 19. maj 2022. I 2021 lå tallet på 432 ansøgninger for tilsvarende periode. Det giver en stigning på knap 40 procent,” oplyser fonden i en mail til Fundats.
Det billede genkender William Demant Fonden. Den 19. maj havde fonden modtaget 1.021 ansøgninger mod blot 509 og 163 ansøgninger i tilsvarende periode i de forudgående to år.
”Vi modtager stort set det samme antal ansøgninger nu som før corona. Vores forventninger til fremtiden ser lys ud. Hvis billedet holder med, at vi kommer til at modtage lige så mange ansøgninger i 2022 som i tiden før corona, så vil vi se et støt stigende antal ansøgninger,” fortæller fondens sekretariatschef Mette Cording Meyn.
Ansøgninger til William Demant Fonden om støtte til udlandsophold
Fokus på folkesundhed og klima
Selvom antallet af ansøgninger hos Nordea-fonden begynder at ligne tallet før corona, er ikke alt som det plejer, fortæller Tine Wickers.
Når fonden kigger på ansøgningerne, er det nemlig tydeligt, at den verdensomspændende pandemi har sat sine spor.
”Der er en større interesse for folkesundhed. De studerende skal ud og arbejde eller dygtiggøre sig indenfor sundhed,” siger Tine Wickers.
Også hos Otto Mønsteds Fond kan der spores en ændring i karakteren af ansøgninger. Fonden uddeler hovedsageligt til studerende indenfor de tekniske og handelsmæssige områder, og her er det
ifølge Nina Movin meget tydeligt, at der er kommet stort fokus på emner indenfor klima, miljø og bæredygtighed.
”Den grønne omstilling optager rigtig mange af vores ansøgere. Om de så har fokus på brint, genbrug af affald eller plantebasserede fødevarer. Der er sket et kæmpe skifte, og det er jo rigtig dejligt,” fortæller Nina Movin.
Enkelt fond stikker ud
Blandt de store kendte ”studiefonde” er KV-fonden, som i de sidste mange år har oplevet en støt stigning i antallet af ansøgninger til studieophold i udlandet.
Den udvikling har dog midlertidigt fået et knæk. Modsat, hvad mange måske ville tro, er antallet af ansøgninger nemlig faldet i 2022 sammenlignet med tilsvarende perioder under coronakrisen.
”Vi har lige haft ansøgningsfrist, og vi kan se, at hvis vi sammenligner antallet af ansøgere for denne periode med dem under pandemien, så har vi faktisk haft et fald på cirka 20 procent,” fortæller fondens administrerende direktør Henrik Amand Holtegaard og fortæller, at fonden har modtaget omkring 1.600 ansøgninger i seneste ansøgningsrunde.
Sidste år modtog fonden lige godt 2.000 ansøgninger, hvilket er rekord i fondens over 70 år lange historie. Før pandemien brød ud, oplevede fonden en støt stigning i ansøgningsantallet, der dog holdt sige lige under 2.000. Dermed toppede fondens ansøgningsantal under pandemien.
”Tallene kommer egentlig også bag på mig,” siger Henrik Amand Holtegaard.
Han har ikke noget konkret bud på årsagen til, at ansøgningsantallet er faldet i år, men peger på, at fonden har et skævt fordelingsår, og at mange af fondens bevillingsansøgere er studerende på sidste år af bacheloren.
”Hvis de ikke kommer afsted, så bliver de nok hjemme, og så tager de også deres kandidat i Danmark. Det kan være en af forklaringerne,” forklarer Henrik Amand Holtegaard.
Han tilføjer, at hver enkelt ansøger i år dog generelt søger om lidt flere midler end ellers, så fondens samlede uddelingsbeløb til området forbliver det samme.
Tilbage hos Anne Bruun på Københavns Universitet, er der glæde over udviklingen.
”Det er dejligt, at de studerende igen har mulighed for at komme ud og give deres uddannelse et internationalt element. Når de rejser ud, får de nogle andre perspektiver og nogle andre faglige muligheder, som supplement til det, de kan få på Københavns Universitet,” siger Anne Bruun.