I historiebøgerne bliver 2022 muligvis kendt som året, hvor verdens befolkningstal rundede otte milliarder indbyggere, hvor Rusland invaderede Ukraine, og hvor Danmark fik en samlingsregering bestående af Venstre, Socialdemokratiet og Moderaterne.
Men året vil sandsynligvis også blive kendt som noget andet.
Tidligere på måneden kunne udviklingsminister Dan Jørgensen (S) nemlig konstatere, at 2022 bliver året, hvor Danmark ikke lever op til FN’s målsætning om at donere 0,7 procent af sin bni til udviklingsbistand. Det er første gang i 41 år, at det sker.
Og det møder hård kritik fra en række af de ngo-fonde, som arbejder i verdens fattigste lande, og som har indgået strategiske samarbejdspartnerskaber med Udenrigsministeriet på det udviklingspolitiske område.
”Vi synes, at det er problematisk. Danmark er et af få lande, som siden 1978 har levet op til FN’s målsætning om at donere 0,7 procent af sin bni til udviklingsbistand. Vi har i mange år arbejdet for at få andre lande til at leve op til den standard, og når vi så ikke selv gør det, mister vi troværdighed,” siger Lene Godiksen, der er chefkonsulent hos SOS Børnebyerne.
Omtrent samme melding lyder fra Folkekirkens Nødhjælp.
“Verden har aldrig før oplevet så mange og alvorlige kriser som i dag. Så der er brug for, at pengene kommer ud at arbejde med det samme,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, der er generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
Færre flygtninge og bedre økonomi
Når Danmark ikke når at leve op til FN’s målsætning om at bevilge 0,7 procent, skyldes det flere ting.
Dels var dansk økonomi bedre i 2022 end budgetteret, og dels kom der færre ukrainske flygtninge til landet end ventet. Udgifterne til flygtninge kan ifølge OECD’s regler tælles med i et lands udviklingsbistand, men da der kom færre ukrainske flygtninge, end regeringen havde regnet med, blev de afsatte midler ikke brugt.
Det vækker undren hos flere af ngo’erne, at Udenrigsministeriet ikke løbende har korrigeret sine udgifter i forhold til dansk økonomi og de udeblivende ukrainske flygtninge.
”Vi er rigtig ærgerlige over, at man ikke løbende har lavet budgetrevisioner, når man kan se, at pengene ikke bliver brugt, og at man ikke har revideret i forhold til det øgede bnp. Men det vigtige er, at regeringen har lovet, at pengene er på vej, så Danmark lever op til 0,7 procent-målsætningen,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.
Hos SOS Børnebyerne lyder det, at man ikke er overrasket over, at Danmark ikke når i hus med sin erklærede målsætning.
”Man budgetterer så tæt på stregen, at man nu er inde i en gænge, hvor man faktisk underfinansierer området. Det er ærgerligt, for der er så meget brug for hjælp ude i verden,” siger Lene Godiksen og nævner blandt andet klimaforandringerne og fødevarekrisen i Afrika som følge deraf samt krigen i Ukraine som eksempler på kriser, hvor Danmarks udviklingsbistand kunne have gjort en større forskel.
Holder øje med ministeren
Selvom der blandt Udenrigsministeriets samarbejdspartnere er utilfredshed med, at Danmark ikke lever op til målsætningen i 2022, så holder de sig for øje, at den politiske opbakning til målet er intakt.
”Jeg hæfter mig ved, at det ikke er en politisk beslutning, men en teknikalitet, der gør, at Danmark i 2022 ikke lever op til vores løfte. Og ikke mindst hæfter jeg mig ved, at Dan Jørgensen har lovet, at regeringen vil udbetale ekstra midler i 2023 svarende til det beløb, der manglede i 2022. Det løfte vil vi holde ham op på, og vi vil holde nøje øje med, at det ikke kommer til at gentage sig,” udtaler generalsekretær for Unicef, Susanne Dahl, i en mail til Fundats.
Hos Planbørnefonden, der ligeledes er strategisk samarbejdspartner med Udenrigsministeriet, er man primært optaget af at få de afsatte midler afsted til verdens fattige.
”Vi kan godt sidde og være forargede over, at vi ikke når i mål, men det kan vi ikke bruge til så meget. Vi kan også være positivt overraskede over, at vores økonomi har det bedre, end vi troede. Vi er mest optagede af at få de midler, som er ubrugte på grund af den her situation, ud at arbejde. Kriserne står desværre i kø lige nu og der er et kæmpe behov for dansk bistand. Og det skal gå stærkt,” siger Anne Smith Petersen, der er Chief Operating Officer hos Planbørnefonden.
Fundats har forsøgt at få en kommentar fra udviklingsminister Dan Jørgensen (S), men det har ikke været muligt.