Folkekirkens Nødhjælp er en fond.
Men det har hverken den daglige ledelse eller bestyrelsen været klar over i de seneste 20 år. Og tilsyneladende har der i den periode ikke været ført et fondsretligt tilsyn med fonden, som sidste år havde indtægter på mere end 800 millioner kr., hvoraf over 230 millioner kr. var bistandsmidler fra staten og 120 var støttemidler fra EU.
Uvidenhed og manglende tilsyn er formentlig grunden til, at Folkekirkens Nødhjælp i 2001 kunne ændre organisationen i strid med fondsretten. Det år lavede man om i vedtægterne og indførte et demokratisk valgt råd i organisationen, som ifølge cvr-registret blev oprettet i 1964 og har virksomhedsformen ’fonde og andre selvejende institutioner’.
Ifølge den nye struktur har rådet siden årtusindskiftet været fondens øverste ledelsesorgan og har beføjelser, som står over fondens bestyrelse.
”Folkekirkens Nødhjælps øverste myndighed er vores råd, som er ansvarlig for at træffe principielle og overordnede beslutninger i organisationen, godkende vores regnskab samt udpege en stor del af vores bestyrelse,” forklarer fonden selv på sin hjemmeside.
Det er ikke muligt at indføre et besluttende organ, som står over bestyrelsen
Rasmus Feldthusen – Professor i fondsret, Københavns Universitet
Det betyder, at der reelt er tre ledelseslag i Folkekirkens Nødhjælp, som har kompetencer, der griber ind i hinanden. For eksempel er rådet ansvarlig for at ”træffe beslutninger vedr. Folkekirkens Nødhjælps vision, værdier, overordnede mål og strategi, herunder langsigtede økonomiske målsætninger,” fremgår det vedtægtens § 12.
Udvisker ansvarsmarkering
Rådet har udpegningsret til bestyrelsen, som blandt andet ”varetager den løbende politiske og økonomiske ledelse med ansvar overfor Rådet,” fremgår det af § 9.
Bestyrelsen står b.la. også for godkendelse af budget for det kommende år, men refererer altså samtidig til rådet, som hvert år skal godkende årsrapporten. Generalsekretæren udfylder rollen som fondsdirektør og refererer både til rådet og bestyrelsen, fremgår det af § 13 stk. 5:
”Generalsekretæren og staben har ansvar for den daglige drift og operationelle beslutninger i overensstemmelse med de rammer og mål, der er formuleret af Rådet og Bestyrelsen.”
Som led i en demokratiseringsproces blev det i sin tid besluttet at indføre et råd til at udpege styrelsen, der varetager den overordnede ledelse af organisationen
Birgittte Qvist-Sørensen – Generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp
Men en konstruktion med flere ledelsesorganer strider imod de almindelige fondsretlige grundsætninger, forklarer professor i fondsret ved Københavns Universitet, Rasmus Feldthusen:
”Det er ikke muligt at indføre et besluttende organ, som står over bestyrelsen. Dette vil desuden indebære, at man risikerer at udviske ledelsens ansvarsmarkeringer. Og det går ikke i en selvejende institution,” siger han.
Demokratisk indflydelse til kirkens repræsentanter
Fondsdirektøren i Folkekirkens Nødhjælp er Birgittte Qvist-Sørensen, som har titel af generalsekretær.
Hun forklarer i en email, at vedtægtsændringen fra 2001 havde til formål at demokratisere fondens arbejde ved at inddrage personer fra interessentkredsen i den øverste ledelse.
”Som led i en demokratiseringsproces blev det i sin tid besluttet at indføre et råd til at udpege styrelsen, der varetager den overordnede ledelse af organisationen. Rådet er bredt sammensat af interessenter rundt om Folkekirkens Nødhjælp herunder stiftsråd, medarbejdere, frivillige mv. Baggrunden var blandt andet, at de krav, som Folkekirkens Nødhjælp stillede til samarbejdspartnere om demokrati, repræsentation og indflydelse fra målgrupper for bistandsprojekter, ikke var reflekteret i Folkekirkens Nødhjælps egen ledelse. Ønsket var derfor, at en bredere interessekreds skulle have indflydelse på Folkekirkens Nødhjælps virke via det indførte råd,” fremgår det af mailen.
Udover de ti stiftsråd, som hver udpeger et rådsmedlem, har også Dansk Missionsråd og Danske Kirkers Råd samt en række andre interessentgrupper udpegningsret til rådet i Folkekirkens Nødhjælp.
Entydig ansvarsplacering
Ifølge Civilstyrelsen er Folkekirkens Nødhjælp defineret som værende en fond, der automatisk er undtaget fra fondsloven efter lovens § 1, stk. 4, nr. 6. Det skyldes de mange statslige midler, som organisationen modtager til sit humanitære udviklingsarbejde i fattige ulande.
Sidst Civilstyrelsen var i kontakt med ulands-ngo’en var i 2003, hvor en embedsmand svarede på en henvendelse fra Folkekirkens Nødhjælps revisor, der netop handlede om, hvorvidt organisationen var omfattet af fondsloven.
”Civilretsdirektoratet har forstået Deres henvendelse sådan, at De er enig i, at Folkekirkens Nødhjælp er en fond, men at denne er undtaget fra fondsloven efter § 1, stk. 2, nr. 6. (nuværende stk. 4, nr. 6; Red.),” lød det fra Civilstyrelsen, der dengang hed Civilretsdirektoratet.
Der bliver nødt til at være en entydighed for at kunne placere et ansvar og for at vide, hvem der har en rettighed og hvem der har en pligt til at handle i organisationen
Rasmus Feldthusen – Professor i fondsret, Københavns Universitet
Selvom Folkekirkens Nødhjælp er undtaget fra de konkrete bestemmelser i fondsloven, så er de nuværende vedtægter alligevel i strid med fondsretten og udgør et problem i forhold til ansvarsplaceringen i ledelsen af fonden, forklarer professor Rasmus Feldthusen.
”Når man introducerer et nyt organ i en fond, så er det vigtigt at holde fast i hvilke beføjelser, der hører til hvor. Der er således grundlæggende kompetencer i en fond, som ikke kan uddelegeres. I en fond kan bestyrelsen for eksempel ikke uddelegere uddelingskompetencen. Man kan omvendt godt uddelegere den daglige ledelse, ligesom fondens bestyrelse kan benytte sig af f.eks. et advisory board eller vedrørende uddelinger til en komité, der indstiller uddelinger til bestyrelsen,” siger han.
Forpligtelse til fondstilsyn
FKNs Fundats:
§ 12, stk. 4:
Rådet er Folkekirkens Nødhjælps øverste myndighed. Rådet har det formelle ansvar for:
- At træffe beslutninger vedr. Folkekirkens Nødhjælps vision, værdier, overordnede mål og strategi, herunder langsigtede økonomiske målsætninger.
- At fastlægge overordnede principper vedr. Folkekirkens Nødhjælps branding og identitet.
- Godkendelse af bestyrelsesformandens beretning.
- Godkendelse af Folkekirkens Nødhjælps årsrapport (regnskabet).
§ 21 :
Til ændring af vedtægten kræves to rådsmødevedtagelser med mindst 14 dages mellemrum, hvor mindst 2/3 af de på rådsmødet tilstedeværende medlemmer har stemt for forslaget.
I de nugældende vedtægter er det uklart præcist hvilke beslutninger, der hører til i rådet, og hvilke der hører til i bestyrelsen. Og selv om alle medlemmer af bestyrelsen samtidig er medlemmer af rådet, er sondringen afgørende da medlemmerne af bestyrelsen kan blive holdt personligt erstatningsansvarlige over eventuelle tab, som ledelsen påfører fonden - f.eks. hvis Folkekirkens Nødhjælp disponerer penge til projekter, som ligger uden for fundatsens formål.
”Der bliver nødt til at være en entydighed for at kunne placere et ansvar og for at vide, hvem der har en rettighed og hvem der har en pligt til at handle i organisationen. Hvem er det for eksempel, der har beslutningskompetencen til at foretage uddelinger eller til at beslutte større udgiftsgenererende aktiviteter, som udmønter formålet,” siger Rasmus Feldthusen.
Vi har ikke været opmærksom på før nu, at der muligvis er behov for en præcisering af vedtægterne i overensstemmelse med fondsretten
Søren Christian Madsen – Bestyrelsesformand, Folkekirkens Nødhjælp
Det fremgår af de nuværende vedtægter, at rådet kan godkende vedtægtsændringer med to tredjedeles flertal. Det fremgår dog ikke hvilken tilsynsmyndighed, der herefter skal godkende vedtægtsændringerne. Og det er sandsynligvis det manglende fondstilsyn, der er årsag til den retsstridige organisationsstruktur, som Folkekirkens Nødhjælp nu har været drevet efter i to årtier.
Fundats har spurgt bestyrelsesformand i Folkekirkens Nødhjælp, Søren Christian Madsen, hvad han har gjort for at sikre sig, at det vedtægtsgrundlag, hans bestyrelse agerer på, er godkendt af de relevante myndigheder.
“Vi har ikke været opmærksom på før nu, at der muligvis er behov for en præcisering af vedtægterne i overensstemmelse med fondsretten. Der var mange gode kræfter inde over organisationsændringen og de nye vedtægter tilbage i 2001, så det har været en rimelig antagelse, at reglerne var overholdt. Og jeg vil også understrege, at der aldrig har været så meget som antydningen af et problem i konstruktionen i forhold til driften af organisationen og indsatserne i verden,” siger Søren Christian Madsen.
Han fortæller desuden, at Folkekirkens Nødhjælp nu er i gang med afklare sagen i dialog med Civilstyrelsen.
“Hvis det er tilfældet, at vedtægtsændringen i 2001 er i strid med fondsretten, så vil vi bringe det i orden med en præcisering af vedtægterne. Det skal i henhold til vores vedtægter ske i samarbejde med Rådet. Rådet indeholder repræsentanter fra vores bagland og frivillige og er valgt af og udpeget af disse,” siger Søren Christian Madsen og understreger, at Civilstyrelsen i forvejen fører tilsyn med Folkekirkens Nødhjælp indsamlingsaktiviteter på lige fod med andre indsamlende organisationer.
Derudover fører Udenrigsministeriet også tilsyn med anvendelsen af statslige ulandsmidler. Og Folkekirkens Nødhjælp er desuden certificeret af Humanitarian Quality Assurance Initiative, der evaluerer nødhjælpsorganisationers arbejde og metoder og som vurderer, om organisationen lever op til de internationalt anerkendte kvalitetskrav, der stilles i Core Humanitarian Standard, CHS
Ifølge professor Rasmus Feldthusen skal der dog udover de sædvanlige økonomiske tilsyn også være et fondstilsyn med fonde - også selvom de er undtaget fra fondslovgivningen.
”Hvis jeg skulle komme med anbefaling til Folkekirkens Nødhjælp ville det derfor være at rette henvendelse til Udenrigsministeriet for at høre, om de – udover at føre tilsyn med Folkekirkens Nødhjælps offentlige midler – tillige har til opgave at føre et vist fondsretligt tilsyn, og i så fald gå i dialog med ministeriet om governance-forholdene i vedtægten for at sikre, at de er i overensstemmelse med de fondsretlige grundsætninger. Det ligger som en forudsætning for de undtagne fonde, at der skal føres et vist fondstilsyn med disse,” siger Rasmus Feldthusen.
