Spar Nord Fonden insisterer på kønsbalance i bestyrelsen

Kvinder efterfølger kvinder i Spar Nord Fondens bestyrelse, hvor Rikke Christoffersen og Julie Rokkjær Birch netop et udnævnt som nye bestyrelsesmedlemmer.

Julie Rok­kjær Birch er mu­se­ums­di­rek­tør på mu­se­et Køn Gen­der Mu­se­um Den­mark i Aar­hus, og Rik­ke Chri­stof­fer­sen er di­rek­tør på Aal­borg Handelsskole.

I sid­ste uge kun­ne to nye med­lem­mer of­fi­ci­elt ta­ge plads i Spar Nord Fon­dens ot­te mands sto­re bestyrelse.

De nye be­sty­rel­ses­med­lem­mer tæl­ler di­rek­tør på mu­se­et Køn Gen­der Mu­se­um Den­mark, Julie Rok­kjær Birch, og di­rek­tør på Aal­borg Han­dels­sko­le, Rik­ke Christoffersen.

Rik­ke Christoffersen
  • Ud­dan­net Cand. Oecon fra Aal­borg Universitet.
  • Har blandt an­det væ­ret di­rek­tør for Skan­der­borg-Od­der Cen­ter for Ud­dan­nel­se i en årrække.
  • I dag er hun di­rek­tør på Aal­borg Handelsskole.

De af­lø­ser El­se­beth Ger­ner Ni­el­sen og Git­te Ørskou, der ef­ter ni år i fon­dens be­sty­rel­se træ­der ud, for at gi­ve plads til nye kræfter.

Og der er vit­ter­ligt ta­le om nye kræf­ter, ly­der det fra Spar Nord Fon­dens for­mand, Mi­cha­el Sla­ven­sky Da­hl. In­gen af de nye be­sty­rel­ses­med­lem­mer har nem­lig tid­li­ge­re er­fa­ring fra fondssektoren.

”Vi syn­tes, at det var vig­tigt at vo­res nye be­sty­rel­ses­med­lem­mer er nog­le, hvor der ik­ke kan sæt­tes en fin­ger på de­res fag­li­ge kva­li­fi­ka­tio­ner, men som sam­ti­dig ik­ke nød­ven­dig­vis på for­hånd er in­vol­ve­ret i fonds­be­sty­rel­ses­ar­bej­de,” for­tæl­ler, Mi­cha­el Sla­ven­sky Dahl.

Kun hvert tredje bestyrelsesmedlem er kvinde

År­sa­gen til at den nord­jy­ske bank­fond ik­ke hav­de krav om, at de nye be­sty­rel­ses­med­lem­mer skul­le ha­ve er­fa­ring fra fonds­sek­to­ren var, at den al­le­re­de in­den den skød re­k­rut­te­rings­pro­ces­sen i gang, hav­de be­slut­tet sig for, at de to be­sty­rel­ses­med­lem­mer skul­le væ­re kvinder.

Julie Rok­kjær Birch
  • Ud­dan­net cand. mag i lit­te­ra­tur og kunst­hi­sto­rie på Aar­hus Universitet.
  • Har blandt an­det ar­bej­det som mu­se­ums­in­spek­tør og pu­bli­kums­ud­vik­ler på mu­se­et Køn.
  • I dag er hun di­rek­tør på museet.

”Vi har i Spar Nord Fon­dens be­sty­rel­se be­slut­tet, at vi vil ha­ve en så li­ge køns­for­de­ling som mu­ligt. Der­for var det na­tur­ligt for os at la­de to kvin­der ef­ter­føl­ge to kvin­der i be­sty­rel­sen,” si­ger Mi­cha­el Sla­ven­sky Dahl.

Vi har i Spar Nord Fon­dens be­sty­rel­se be­slut­tet, at vi vil ha­ve en så li­ge køns­for­de­ling som muligt

Mi­cha­el Sla­ven­sky Da­hl – For­mand, Spar Nord Fonden

Som Fun­dats tid­li­ge­re har be­skre­vet, er der en klar over­re­præ­sen­ta­tion af mand­li­ge be­sty­rel­ses­med­lem­mer i den dan­ske fonds­sek­tor. Kun hvert tred­je be­sty­rel­ses­med­lem i Dan­marks 100 mest ud­de­len­de fon­de er en kvin­de.

”En tred­je­del er lidt hø­je­re end i an­dre sel­sk­ab­s­ty­per, og fon­de­ne er der­med lidt bed­re end an­dre sel­ska­ber til at sik­re en me­re li­ge­lig køns­for­de­ling i be­sty­rel­ser­ne. Men det er klart, at man ik­ke af den grund skal stil­le sig til­freds med en tred­je­del,” si­ger Mi­cha­el Sla­ven­sky Dahl.

Han for­tæl­ler, at fon­den der­for sat­te sig for at fin­de nog­le af de kvin­der, som end­nu ik­ke hav­de for­må­et at spar­ke dø­ren til be­sty­rel­ses­lo­ka­ler­ne ind.

”Man ta­ler me­get om, at der er et glasloft, som kvin­der ik­ke kan kom­me igen­nem. Det loft er nog­le af os nødt til at slå i styk­ker. Vi går ik­ke på kom­pro­mis med kva­li­fi­ka­tio­ner, men vi har kig­get ef­ter nog­le kvin­der, som end­nu ik­ke var kom­met op over glaslof­tet til be­sty­rel­ses­lo­ka­ler­ne. Vi har kig­get rundt og sagt: Hvem er det, som kun­ne væ­re frem­ti­dens dyg­ti­ge be­sty­rel­ses­med­lem­mer?” for­tæl­ler Mi­cha­el Sla­ven­sky Dahl.

Nyt bestyrelsesmedlem: Svært at trænge gennem mandlige netværk

Den indstil­ling glæ­der Rik­ke Chri­stof­fer­sen, der ef­ter­føl­ger El­se­beth Ger­ner Ni­el­sen som næst­for­mand i bestyrelsen.

”Som kvin­de kan det in­di­mel­lem væ­re svært at træn­ge igen­nem i nog­le af de mand­li­ge net­værk, for­mel­le som ufor­mel­le. Jeg er me­get glad for at træ­de ind i en be­sty­rel­se, hvor man er op­mærk­som på, at di­ver­si­tet er en god ting,” si­ger Rik­ke Christoffersen.

Sam­me mel­ding ly­der fra Julie Rok­kjær Birch.

”Forsk­ning vi­ser som be­kendt, at det er gi­ven­de at ha­ve di­ver­si­tet i or­ga­ni­sa­tio­ner. Det er al­drig godt at væ­re for eni­ge. Og man er ba­re tit mest enig med dem, som lig­ner en selv. Frik­tion, di­a­log og det at bry­de me­nin­ger får de bed­ste re­sul­ta­ter frem ef­ter min me­ning. Hvis man sid­der og er alt for enig, så op­står der sjæl­dent rum til det nytæn­ken­de,” si­ger Julie Rok­kjær Birch.

Befolkningsrepræsentation

Mi­cha­el Sla­ven­sky Da­hl un­der­stre­ger, at in­gen af de nye be­sty­rel­ses­med­lem­mer er kom­met til på et let mandat.

In­den Spar Nord Fon­den star­te­de sin egent­li­ge re­k­rut­te­ring op­sat­te den da­væ­ren­de be­sty­rel­se en ræk­ke kri­te­ri­er, som de kom­men­de be­sty­rel­ses­med­lem­mer skul­le op­fyl­de. De hand­le­de iføl­ge fonds­for­man­den først og frem­mest om, at kan­di­da­ter­ne skul­le væ­re fag­ligt dybt for­ank­re­de. Når først fo­kus­set blev sat på den kon­kre­te fag­lig­hed, op­le­ve­de fon­den, at øn­sker­ne om, at de nye be­sty­rel­ses­med­lem­mer og­så ger­ne måt­te ha­ve er­fa­ring med ek­sem­pel­vis ban­kvirk­som­hed og be­sty­rel­ses­ar­bej­de trå­d­te i baggrunden.

Som kvin­de kan det in­di­mel­lem væ­re svært at træn­ge igen­nem i nog­le af de mand­li­ge net­værk, for­mel­le som uformelle

Rik­ke Chri­stof­fer­sen – be­sty­rel­ses­med­lem, Spar Nord Fonden

”Vi valg­te sim­pelt­hen at si­ge, at det ab­so­lut vig­tig­ste for os var, at det var kvin­der, som var dyg­ti­ge til de­res fag­om­rå­der. Det er svært at fin­de mænd, der er bed­re til det, end de er,” si­ger Mi­cha­el Sla­ven­sky Dahl.

Han for­kla­rer, at Spar Nord Fon­den i fle­re må­ne­der no­te­re­de nav­ne­ne ned på mu­li­ge kan­di­da­ter, der gjor­de sig be­mær­ke­de in­den­for hver de­res felt.

Spar Nord Fon­dens Bestyrelse
  • Mi­cha­el Sla­ven­sky Da­hl (for­mand)
  • Rik­ke Chri­stof­fer­sen (næst­for­mand)
  • Julie Rok­kjær Birch
  • Kim Nøhr Skibsted
  • Mor­ten Bach Gaardboe
  • Car­sten Sten­derup Nielsen
  • Jan­nie Skovsen
  • Met­te Gre­en Clausen

Til sidst end­te fon­den med et felt på fem for­skel­li­ge kvin­der, der med for­man­dens ord al­le vil­le ha­ve væ­ret et stort ak­tiv for fon­den. At val­get blev de to, hand­ler iføl­ge for­man­den og­så om, hvor­dan de pas­se­de ind i den øv­ri­ge bestyrelse.

Han un­der­stre­ger, at fon­dens mål om at ha­ve så li­ge­lig en køns­ba­lan­ce i be­sty­rel­sen som mu­ligt, blandt an­det hand­ler om at re­du­ce­re så­kald­te blin­de vink­ler samt at sik­re en bred re­præ­sen­ta­tion af be­folk­nin­gen, når der ek­sem­pel­vis skal ud­de­les midler.

”Får vi for man­ge kvin­der på et tids­punkt, så må vi ud og po­si­tivt få fat i nog­le yn­gre mænd,” si­ger Mi­cha­el Sla­ven­sky Da­hl, der sam­ti­dig glæ­der sig over, at be­sty­rel­sen nu be­står af fi­re kvin­der og fi­re mænd.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer