Kun lidt over halvdelen af de fonde, der udgør top-100-listen over Danmarks mest uddelende fonde, offentliggør deres vedtægter på fondens hjemmeside.
Mens 56 af fondene har fuld åbenhed om, hvilke vedtægter fonden drives med udgangspunkt i, vælger 44 af fondene ikke at offentliggøre fundatser på hjemmesiden eller slet ikke at have en hjemmeside.
Det viser en ny undersøgelse, som Fundats har foretaget. Listen i dens fulde omfang kan ses i bunden af denne artikel.
Dermed er åbenheden, eller manglen på samme, i top-100-fondene fuldstændig identisk med status for et år siden. Da Fundats i februar 2022 senest gennemgik vedtægternes tilgængelighed, var det således også 44 af de på det tidspunkt mest uddelende fonde, der havde besluttet ikke at offentliggøre deres vedtægter på hjemmesiden.
Blandt de store fonde, der fortsat vælger ikke at offentliggøre fundatsen på hjemmesiden, er A.P Møller Fonden og søsterfonden Den A.P. Møllerske Støttefond, KFI Erhvervsdrivende Fond, Ole Kirks Fond og Elsass Fonden.
Fundatsen er et vitalt dokument for enhver fond. Det er i fundatsen, at fondens stifter har udtrykt sin vilje og hensigt med fonden, og det er her, at fondens formål, aktiviteter, ledelsesforhold og uddelinger er beskrevet.
Åbenhed burde være naturlig
Resultatet af undersøgelsen vækker stor undren hos to af Danmarks førende offentlighedseksperter.
Offentlighedsrådgiver og tidligere forskningschef på det mediejuridiske område på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, cand.jur. Oluf Jørgensen, lægger ikke fingrene imellem i sin vurdering af den manglende åbenhed hos næsten halvdelen af Danmarks mest uddelende fonde.
”Jeg synes, det er besynderligt, at så mange fonde vælger ikke at lægge deres vedtægter frem på hjemmesiden. Mange af fondene spiller en væsentlig rolle i samfundet og uddeler midler til forskellige formål, som har interesse og betydning for mange. Det burde være helt naturligt for fondene, at vedtægterne er nemt og offentligt tilgængelige på hjemmesiden,” siger Oluf Jørgensen.
Jeg synes, det er besynderligt, at så mange fonde vælger ikke at lægge deres vedtægter frem på hjemmesiden
Oluf Jørgensen – Jurist, offentlighedsrådgiver og forskningschef emeritus
Samme synspunkt har forskningslektor og centerleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Ph.d. og cand.scient.pol. Roger Buch.
”Det undrer mig, at man har et behov for ikke at ville offentliggøre sine vedtægter. I den tid, vi lever i, er åbenhed en dyd, som vi har i vores samfund generelt. Via demokratiet er åbenheden blandt andet sikret med en offentlighedslov og en masse regler, der skaber transparens i den offentlige sektor. Og i den private sektor går stadig flere moderne virksomheder meget op i åbenhed, som også hænger sammen med hele CSR-tankegangen. Så vi ser en tendens til, at flere og flere virksomheder dyrker åbenhed – ikke fordi de skal, men fordi de ser det som noget positivt. Så selvom fondene som udgangspunkt har frit slag i forhold til, hvor åbne eller lukkede, de vil være i forhold til blandt andet offentliggørelse af vedtægter, virker deres ageren bare ikke særligt moderne,” mener Roger Buch.
Signalerer, at noget skal skjules
Oluf Jørgensen mener, at de fonde, som ikke lægger vedtægterne frem på hjemmesider, sender et ”dårligt signal”.
”Det sender et signal om, at offentligheden ikke skal have for meget indsigt – og det er et dårligt signal. Det er meget vigtigt for fondene, at der er en høj grad af tillid til dem. Det gælder ikke mindst de almennyttige fonde, der i høj grad er finansieret via skattebegunstigelser. Derfor er åbenhed vejen frem, efter min vurdering. Og som et helt grundlæggende krav om åbenhed skal vedtægterne være nemt tilgængelige,” siger Oluf Jørgensen.
- Mener du, at det kan føre til mistillid blandt befolkningen til den store del af fondene, som ikke lægger deres vedtægter åbent frem?
”Ja. Det er min vurdering, at det kan bidrage til mistillid, og det er fondene bestemt ikke tjent med,” siger Oluf Jørgensen.
Alle former for lukkethed slår tilbage på dem, der er lukkede – først og fremmest fordi, der bliver skabt et signal om, at der er ét eller andet, der skal skjules
Roger Buch – Ph.d., forskningslektor og centerleder, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Også Roger Buch mener, at fonde med manglende vilje til at offentliggøre fundatser bør være bevidste om, hvordan lukketheden kan blive opfattet i befolkningen.
”Alle former for lukkethed slår tilbage på dem, der er lukkede – først og fremmest fordi, der bliver skabt et signal om, at der er ét eller andet, der skal skjules. Hvis virksomheder, organisationer eller fonde ikke vil være åbne, er den første tanke, som mange får, at det må være fordi, ét eller andet ikke tåler dagens lys. Det fører simpelthen ofte til mistænkeliggørelse. Omvendt skal man som fond selvfølgelig også være bevidst om, at åbenhed kan føre til kritik for eksempel af uddelingskriterier eller de ting, man vælger at støtte. Det er jo den pris, der er ved åbenhed,” påpeger Roger Buch.
De 56 fonde på listen, som åbent lægger deres vedtægter frem, signalerer ifølge Roger Buch, at de er moderne og ikke har noget at skjule.
”Fondene skal derfor grundigt overveje, om der egentlig er nogen grunde til ikke at have åbenhed, eller om det bare bunder i, at man er stiftet i en helt anden tid, hvor synet på åbenhed var et andet. Hvis der ikke er gode grunde til den manglende åbenhed, er det oplagt at lave om på det,” siger Roger Buch.
Kan føre til politiske indgreb
Forskningslektoren og centerlederen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole mener, at risikoen ved fortsat lukkethed ud over mistænkeliggørelse i befolkningen også kan føre til politiske indgreb over for fondene.
”Fondene har jo en skattemæssigt fordelagtig stilling. Og det kan jo være, at Folketinget – hvis ikke åbenheden kommer fra fondene selv – en dag kommer og siger, at for at have særlig status i samfundet, følger der krav om åbenhed med fra lovgiverne: ’Hvis I vil have favorable skattevilkår, så er prisen, at vi kræver åbenhed’. Det er den samme pris, som de politiske partier selv betaler. De får jo offentlig partistøtte, og her indførte man i 90’erne, at hvis et parti vil have partistøtte, skal regnskaberne offentliggøres,” siger Roger Buch.
Også Oluf Jørgensen peger på fondenes skattebegunstigelse som et aspekt i relation til åbenhedsdiskussionen.
”Fondenes skattebegunstigelse kombineret med deres uddeling af midler til forskellige formål gør, at der må være åbenhed om blandt andet, hvilke vedtægter de har, og hvilke formål de kan uddele midler til. Fondene bør selv gå i forvejen og ikke vente på eventuel mere lovgivning. Det er vigtigt, at fondene selv viser vejen for at fastholde eller styrke tilliden til deres arbejde,” siger Oluf Jørgensen.
Fondene bør selv gå i forvejen og ikke vente på eventuel mere lovgivning
Oluf Jørgensen – Jurist, offentlighedsrådgiver og forskningschef emeritus
At fondenes samlede uddelinger vokser år for år og i 2021 nåede helt op på næsten 26 milliarder kroner, er ifølge Roger Buch ikke noget argument ud fra objektive eller juridiske kriterier for at hæve kravene til åbenhed.
”Men ud fra, hvad Folketinget kan finde på, kan logikken meget vel være, at det er mere interessant at kigge på en fondssektor, der uddeler 26 milliarder kroner og spiller en kæmpestor rolle i forhold til blandt andet forskning og sociale forhold, end hvis fondene tilsammen uddelte to milliarder kroner om året. Så dén vej rundt kan uddelingsbeløbet få betydning for, om Folketinget gør noget på et tidspunkt,” mener Roger Buch.
Gebyr på 150 kroner er utidssvarende
Selvom en fond ikke lægger fundatsen ud på hjemmesiderne, har man i forhold til de cirka 1.400 erhvervsdrivende fonde mulighed for som borger at købe en fonds vedtægter via statens stamregister med oplysninger om alle danske virksomheder, Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), der ejes af Erhvervsstyrelsen. Her er stykprisen for et sæt vedtægter 150 kroner.
Men som Fundats tidligere har beskrevet, kan det ud over selve udgiften også være en omstændelig og tålmodighedskrævende proces at skaffe vedtægter via CVR-registret, hvor bestillinger behandles indenfor 10 arbejdsdage.
Princippet om at skulle betale for at få udleveret en vedtægt er blandt andre blevet kritiseret af professor i fondsret på Københavns Universitet Rasmus Feldthusen og kontorchef i Beskæftigelsesministeriet Christian Andersen-Mølgaard. Det skete i bogen ‘Vedtægtsændringer i Fonde’. Her gør forfatterne opmærksom på, at det netop var en væsentlig del af formålet med den nye erhvervsfondslov fra 2014, at den skulle styrke reglerne om gennemsigtighed.
“I det lys forekommer det utidssvarende, at det hos Erhvervsstyrelsen er gebyrbelagt at få adgang til at læse en erhvervsdrivende fonds vedtægt,” skriver Rasmus Feldthusen og Christian Andersen-Mølgaard i bogen.
Heller ikke Oluf Jørgensen kan se rimeligheden i, at det koster 150 kroner at bestille en erhvervsdrivende fonds vedtægter. Efter at Fundats har gjort ham opmærksom på prisen, siger han:
”Det er en stor overraskelse for mig. Jeg synes, det er en besynderlig særregel, at det skal koste penge,” siger Oluf Jørgensen.
Han drager paralleller til reglerne om aktindsigt.
”De ikke-erhvervsdrivende skal jo indsende deres vedtægter til fondsmyndigheden, som er Civilstyrelsen, og min vurdering er, at så kan man søge aktindsigt i vedtægterne, hvilket er gratis,” siger Oluf Jørgensen.
Ikke et internt dokument
Flere af de fonde, Fundats tidligere har været i kontakt med i relation til diskussionen om offentliggørelse af vedtægter, påpeger, at de betragter deres fundats som et internt dokument. Men den opfattelse skød Marianne Philip, der er formand for Komiteen for God Fondsledelse og advokat og partner i advokatfirmaet Kromann Reumert, ned sidste år i Fundats.
”Det er forkert. Vedtægterne for fonden er ikke et internt dokument. Vedtægterne er et offentligt dokument, og derfor kan de hentes i CVR,” lød det fra Marianne Philip.
Det lyder som et pseudoargument for, at man bare ikke ønsker at offentliggøre vedtægterne
Roger Buch – Ph.d., forskningslektor og centerleder, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Heller ikke Oluf Jørgensen og Roger Buch køber dét argument.
”Det er en misforståelse at kalde vedtægter for et internt dokument. Vedtægter skal jo sendes til fondsmyndigheden – henholdsvis Civilstyrelsen eller Erhvervsstyrelsen – så dét er på ingen måde et internt dokument,” fastslår Oluf Jørgensen.
Roger Buch mener, at det blot er en anden måde at sige, at de pågældende fonde ikke vil offentliggøre deres vedtægter.
”Det er temmelig fluffy at sige sådan. Det lyder som et pseudoargument for, at man bare ikke ønsker at offentliggøre vedtægterne,” mener Roger Buch.
