At kæmpe for menneskerettigheder overalt i verden er dyrt.
Så dyrt, at behovet for økonomiske midler er enormt for Amnesty International.
Alligevel er der penge, som menneskerettighedsorganisationen ikke vil vide af.
Det gælder penge, der er tjent ved brug af børnearbejde, tjent i våbenindustrien eller diktaturstater, eller som har været gemt væk bag lås og slå i skattelylande.
Når Amnesty International derfor indleder samarbejder med virksomheder eller fonde, så undersøger organisationen først, hvordan parterne er kommet til penge, og om deres værdier og syn på menneskerettigheder matcher organisationen.
Det fortæller Vibe Klarup, der er generalsekretær for Amnesty International i Danmark.
”Vi kræver, at dem, vi samarbejder med, har orden i eget hus. Det vil sige, at inden vi indgår et fondssamarbejde, så kigger vi på, hvordan pengene er tjent. Vi har en meget hård screeningsproces,” fortæller Vibe Klarup.
Danske fonde er sorteret fra
Screeningsprocessen indebærer blandt andet, at Amnesty International stiller spørgsmål og gennemgår investeringsrapporter, inden et partnerskab eller samarbejde indgås.
”Der er rigtig mange elementer, vi kigger efter. Og når vi er usikre på noget, så spørger vi. Vi vil meget gerne tale med fondene. Også om de ting, hvor vi er usikre på, om der er rene linjer,” siger Vibe Klarup.
Vores meget hårde screeningsproces betyder, at der er fonde, som vi har sorteret fra, og som vi ikke synes, at vi er i stand til at arbejde med
Vibe Klarup – Generalsekretær, Amnesty International Danmark
Noget af det, som Amnesty International blandt andet kigger efter, når de for eksempel screener virksomheders produktionskæder, er, hvor produktionen er placeret.
Hvis der er risiko for, at den for eksempel finder sted i Kinas Xinjiang-provins, hvor den muslimske minoritetsgruppe uighurer udsættes for systematisk statslig diskrimination og forfølgelse, ville Amnesty International ikke kunne samarbejde med organisationen.
”Det kunne vi ikke stå på mål for,” lyder det fra Vibe Klarup.
Hun forklarer, at Amnesty International er nødt til at værne om sit omdømme, og at det indebærer, at der aldrig nogensinde må kunne stilles spørgsmålstegn ved organisationens interesser.
”Det forventer de mennesker, hvis rettigheder vi kæmper for, og det forventer vores medlemmer,” siger Vibe Klarup.
Hun fortæller også, at det indebærer, at der er en række danske fonde, som organisationen ikke kommer til at samarbejde med.
”Vores meget hårde screeningsproces betyder, at der er fonde, som vi har sorteret fra, og som vi ikke synes, at vi er i stand til at arbejde med. Vi er meget opmærksomme på, at vi ikke kommer til at stå ved siden af nogen, som på en eller anden måde ikke lever op til vores almindelige principper om overholdelse af menneskerettigheder. Det er vi meget bevidste om,” fortæller Vibe Klarup uden dog at ville sætte navn på de konkrete fonde.
Modtog millioner i fondsstøtte i 2020
En kig i Amnesty International Danmarks seneste offentliggjort regnskaber viser, at organisationen i 2020 modtog flere millioner kroner fra en lille håndfuld danske fonde. Også fra fonde, der ikke umiddelbart er kendt for deres etiske overvejelser i forbindelse med investeringer.
”Der er fonde, som har investeringer, hvor fondene godt selv ved, at de måske ikke har fuldstændig styr på det, men hvor de er åbne omkring det, og hvor de arbejder på at forbedre det. Det kan være godt nok for os, når der er en erkendelse i fonden af, at her er et forbedringspotentiale,” siger Vibe Klarup og fortsætter:
”Man kan sige, at hvis man skulle være helt principfast, så er mange fonde jo helt tilbage i tiden grundlagt på midler og på handel, hvor man i dag ville kunne sige, at det er problematisk for os. Så for os handler det også om et mindset i fondene. Om der er en bevægelse i fondene, hvor der er opmærksomhed på problemerne. Det er ikke sådan, at vi har et meget fast facit om, hvem vi samarbejder med, og hvem vi ikke gør. Men vi laver vores screening,” forklarer generalsekretæren.
Fonde bidrager med andet en penge
Selvom der for Amnesty International foreligger et researcharbejde, hver gang organisationen overvejer nye samarbejder med eksempelvis fonde, vil Vibe Klarup ikke være samarbejderne foruden.
Tværtimod håber hun på, at strategiske samarbejder med fonde kommer til at fylde endnu mere i de kommende år.
”Danske fonde er inde i en interessant udvikling, hvor mange af dem bliver mere og mere optagede af ikke bare at være uddelende fonde, men også interesserede i at indgå samarbejder, hvor man går sammen om at nå nogle vigtige forandringer og mål. Det, synes vi, er enormt spændende,” fortæller Vibe Klarup.
Ifølge hende har fondene meget at bidrage med til Amnesty International, og organisationen vil derfor gerne samarbejde med dem, der lever op til organisationens standarder.
Det er en generel ambition i hele Amnesty International, at vi aldrig nogensinde går på kompromis med vores samarbejdspartnere
Vibe Klarup – Generalsekretær, Amnesty International Danmark
”Udover økonomi bidrager fondene med høj, faglig viden, relationer og netværk, som er nye og vigtige for os, hvis vi skal nå vores mål, og hvis vi skal skabe forandring i verden. Fondene gør os dygtigere, og de bidrager positivt til udvikling af både vores indhold og vores organisation. De kender nogle innovationsprocesser, som vi byder meget velkommen i vores arbejde” siger Vibe Klarup.
Som mange andre organisationer oplever Amnesty International i de her år en faldende medlemsrate. Indtil videre har det dog ikke haft betydning for organisationens samlede indtægter, hvoraf 90 procent kommer fra organisationens medlemmer. Men selv hvis det faldende medlemskab på et tidspunkt skulle få betydning for foreningens økonomi, så får det ikke organisationen til at slække på kravene til kommende samarbejdspartnere og donorer, forsikrer Vibe Klarup.
”Det er en generel ambition i hele Amnesty International, at vi aldrig nogensinde går på kompromis med vores samarbejdspartnere. Vi har nogle meget skrappe principper og screeninger, som er vedtaget. Så må vi leve med, at vi i givet fald har en mindre økonomi,” siger Vibe Klarup.
Hun tilføjer, at hun derfor er glad for, at der er mulighed for at udvide organisationen med gode samarbejdspartnere som eksempelvis fondene.
