Sydvest for Viborg er udsigten så god, at man under den klare forårshimmel kan se 800 år tilbage i tiden. Gennem de sidste fem år har et partnerskab mellem A.P. Møller Fonden, Naturstyrelsen, Kulturstyrelsen og Viborg Kommune nemlig restaureret området De fem Halder, som har været åsted for mindst fem historiske anlæg som middelalderborge og herregårde siden 1200 og frem til nutiden.
Restaureringsprojektet handler om danmarkshistorien, men er samtidig udtryk for en moderne tendens. Projektet er nemlig blot ét af mange aktuelle partnerskaber mellem private fonde og offentlige myndigheder. Og partnerskabet med A.P. Møller Fonden i styregruppen og bygherregruppen byder på mere end de 50 mio. kr., som fonden har bevilget til projektet, fortæller vicedirektør Signe Nepper Larsen fra Naturstyrelsen:
Vi kommer med hver vores styrker. Det giver noget synergi, at man går sammen om det.
Signe Nepper Larsen – vicedirektør, Naturstyrelsen
“For eksempel skyder A.P. Møller Fonden projektressourcer ind og står også for at samarbejde med arkitekterne, for det er jo ikke noget, vi som styrelse har den store faglige forstand på. Mens vi tager os af landskabsværdierne og naturværdierne i området, og Viborg Kommune har fokus på, at befolkningen kan bruge området rekreativt. Så vi kommer med hver vores styrker. Det giver noget synergi, at man går sammen om det,” siger Signe Nepper Larsen.
At private fonde bidrager med andet og mere end penge i partnerskab med offentlige myndigheder, fremhæver også Jesper Frost Rasmussen. Som borgmester i Esbjerg står han i spidsen for en kommune med en lang tradition for at samarbejde med både små og store fonde.
"Vores partnerskaber med fonde handler både om penge til at finansiere nogle af de projekter og indsatser, vi har. Men de handler absolut også om at kunne trække på den viden og erfaring, som nogle fonde har fra andre projekter. Generelt giver partnerskaberne jo os noget erfaring, viden, og kvalificerede input ind i en proces, som vi måske ikke selv ville kunne fremskaffe, hvis ikke fondene var med,” siger Jesper Frost Rasmussen og nævner partnerskaber med Lauritzen Fonden og Egmont Fonden som konkrete og aktuelle eksempler.
Uanede højder
Også den hidtil største enkeltstående fondsbevilling i Danmark har finansieret et offentligt-fondsligt partnerskab, nemlig Steno Diabetes Center Copenhagen. Hospitalet fik en bevilling på 2,95 mia. kr. fra Novo Nordisk Fonden, da Region Hovedstaden, Novo Nordisk Fonden og Novo Nordisk A/S i foråret 2015 besluttede at arbejde sammen om at løfte diabetesindsatsen på tværs af aktørerne i hovedstadsregionen.
Og partnerskabet med Novo Nordisk Fonden og de økonomiske muskler i fonden, giver Region Hovedstaden helt særlige muligheder, fortæller Allan Flyvbjerg, der er centerdirektør for Steno Diabetes Center Copenhagen.
“Donationen betyder, at vi har en helt unik mulighed for på dansk grund at løfte et område, som vi i forvejen er gode til, til uanede højder. Derudover kan erfaringerne fra partnerskabet blive en ’proof-of-concept’ for andre dele af sundhedsvæsenet og andre kroniske sygdomme," siger Allan Flyvbjerg.
Transparens og god governance
Men selvom partnerskabet mellem Region Hovedstaden og Novo Nordisk Fonden giver unikke muligheder, så har Allan Flyvbjerg også mødt skeptiske holdninger til den offentlige-private konstellation, der har til huse i et tidligere privathospital i Gentofte, som indtil 1. januar 2017 var ejet af Novo Nordisk A/S. Herefter blev hospitalet overdraget til Region Hovedstaden som led i partnerskabsaftalen mellem Novo Nordisk Fonden og Region Hovedstaden.
Jeg skal være den første til at sige, at der også har været kritiske røster.
Allan Flyvbjerg – centerdirektør, Steno Diabetes Center Copenhagen
"Jeg skal være den første til at sige, at der også har været kritiske røster over, at en privat, erhvervsdrivende fond giver så mange penge til ét sygdomsområde. Er I ikke stadig Novo Nordisk A/S i forklædning, spørger nogen. Men det er vi jo ikke. Vi har tidligere været ejet af Novo Nordisk A/S. Nu er vi ejet af Region Hovedstaden. Vi har fået en meget stor donation fra Novo Nordisk Fonden. Men vi følger Region Hovedstadens normer og retningslinjer, også når vi samarbejder med life science-industrien, samt når vi ordinerer medicin. Men det er bare for at sige, at der også har været en bagside af medaljen,” siger Allan Flyvbjerg.
Netop for at undgå mistanke om favorisering af de private partnere, har partnerskabet fra starten været nøje tilrettelagt med fokus på transparens og governance.
“Vi har gjort rigtig meget ud af at få en transparent governance-model på plads. Vores bestyrelse, som jeg som direktør refererer til, er derfor sat sammen på en ganske bestemt måde. Region Hovedstadens koncerndirektør, Svend Hartling, er formand for bestyrelsen. Derudover er der en bred sammensætning af repræsentanter fra et af regionens øvrige hospitaler, universiteter, kommuner, medarbejderne, personer med diabetes og derudover Novo Nordisk Fonden. På den måde har vi en åben og transparent proces for alt, hvad der bliver besluttet og bevilget penge til,” siger Allan Flyvbjerg og fortsætter:
“I og med regionens koncerndirektør er formand, så refererer han direkte ind til det politiske niveau i Region Hovedstaden. Det er netop for at undgå kritiske røster om, at der ikke er transparens eller armslængde. Men selv dét at Novo Nordisk Fonden sidder med i bestyrelsen blev oprindelig problematiseret af en række kritikere. Nu efter en årrække er det blevet accepteret, nok også fordi man kan se, at det foregår med god governance,” siger Allan Flyvbjerg.
Kan være ressourcekrævende
Hos både Naturstyrelsen og Esbjerg Kommune er det ikke så meget transparens og governance, men til gengæld overvejelser om ressourcer, der ligger først for, når de skal pege på ulemper eller risici ved de offentlig-fondslige partnerskaber. Begge peger dog på, at partnerskaber med fonde tilfører langt mere værdi, end de koster.
“Først og fremmest skal man jo være vaks ved havelågen, når muligheden for et partnerskab byder sig. Men det er klart, at det kræver også, at man i kommunen ikke bare springer på hvad som helst. Man skal afveje, om det passer ind,” siger Jesper Frost Rasmussen og forklarer, at kommunen altid må afveje, hvor mange fondspartnerskaber, den kan håndtere ad gangen.
Hvis man tror at fonden bare skriver en check, så har man nok misforstået processen.
Jesper Frost Rasmussen – borgmester, Esbjerg Kommune
“Hvis man tror at fonden bare skriver en check, så har man nok misforstået processen. For det kræver også en hel del ressourcer fra kommunens side at indgå i sådan nogle samarbejder. Og derfor skal man selvfølgelig være klar til det og tro på, at det er dén indsats, vi skal fokusere på i den kommende tid,” siger Jesper Frost Rasmussen.
Konkret peger han på, at partnerskaber kan være både tidskrævende og medføre ekstra bureaukrati.
“Fordelene overstiger klart ulemperne. Men der er selvfølgelig noget procestid, som altid er en opgave og en udfordring, når man arbejder med fonde, og hvor der er flere parter, som skal være enige om en ramme og have den godkendt i bestyrelser og byråd undervejs. Så er der også nogle krav fra fondene om, hvordan man dokumenterer og afrapporterer, som også kan medføre omkostninger i projektet, vi ellers ikke ville have haft. Men at kalde det ulemper er så meget sagt,” siger Jesper Frost Rasmussen.
I Naturstyrelsens partnerskaber er det typisk udgifterne til både projektledelse, drift og vedligehold af partnerskabsprojekterne, der giver anledning til overvejelser internt i styrelsen. For sådanne udgifter vil fondene ofte ikke dække, når parterne har afsluttet samarbejdet, fortæller Signe Nepper Larsen.
“Som offentlig institution er man rigtig glad for de her fondsmidler. Men man skal jo også vide, at det kræver, at vi lægger en del projektledertimer hos os selv. Derfor spørger vi altid os selv: Har vi egentlig råd til at modtage denne her gave eller det her samarbejde? Det skal tilføre en ekstra værdi til vores kerneopgave, for vi bruger jo selvfølgelig også rigtig meget tid på at få det til at lykkes,” siger Signe Nepper Larsen.
Politisk opbakning
Selvom offentlig-fondslige partnerskaber har sine specifikke udfordringer, så er det også en arbejdsform med så mange fordele, at både Naturstyrelsen og Esbjerg Kommune meget gerne skruer op for den i fremtiden.
“Vi holder ledelsesmæssigt et fuldstændigt overblik og arbejder systematisk med at vide, hvilke fonde, der er på vores område. Vi får skabt nogle gode relationer til dem og hører, om vi kan lave nogle ting sammen. Vi gør det også, fordi fondene jo bygger viden op og har nogle fagkapaciteter, som vi også synes er spændende at snakke med,” siger Signe Nepper Larsen og uddyber:
“Det handler om at finde ud af, hvor der bor viden og vilje til at gøre noget for det område, som vi arbejder med. For ikke at være en lukket styrelse er partnerskaber, både med fonde og andre, fuldstændig afgørende for os. Vi får rigtig meget ud af det selv og kan måske endda også lave projekter, som vi ellers ikke ville lykkes med,” siger Signe Nepper Larsen.
I Esbjerg Kommune er der politisk opbakning til at gøre fondene til en tættere partner i fremtidens arbejde, fortæller Jesper Frost Rasmussen.
“Helt klart. Vi har gode erfaringer med de projekter og samarbejder, vi har i gang. Så det er der bred politisk velvilje til at forfølge endnu mere. Men selvfølgelig der, hvor det giver mening i forhold til vores overordnede strategi og vision for kommunen,” siger Jesper Frost Rasmussen.
