Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
I en verden, hvor komplekse problemer kræver nysgerrighed og innovative tilgange, er det afgørende, at matematikdidaktikken ikke forbliver indelukket i sit eget univers. En visionær matematikdidaktik indebærer, at matematikere står side om side med ikke-matematikere og anerkender værdien af forskellige faglige tilgange.
Tidligere artikler i Fundats problematiserer, at storfonde ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på at støtte matematikdidaktik i deres uddelinger, men at de støtter STEM.
STEM kan bidrage til at gøre matematikdidaktikken mere inkluderende og nytænkende. På SDU Forskningscenter for Naturvidenskabelig Uddannelse og Formidling (FNUG) har vi flere erfaringer med fondsfinansierede, matematik- og STEM projekter på langs af uddannelseskæden fra dagtilbud til det tertiære uddannelsesniveau.
Vores oplevelse er altså ikke, at et fokus på STEM udelukker matematikken, men tværtimod har projekterne fokus på, hvordan STEM kan bidrage til engagerende matematik, når faget bliver brugt sammen med de andre fagområder i STEM.
Om forfatterne
- Connie Svabo er professor i STEM-uddannelse og videnskabskommunikation ved Institut for Matematik og Datalogi på Syddansk Universitet.
Hun er desuden Centerleder på SDU-Forskningscenter for Naturvidenskabelig Uddannelse (FNUG).- Gitte Miller Balslev lektor i uddannelsesinnovation ved Forskningscenter for Naturvidenskabelig Uddannelse og Formidling på Institut for Matematik og Datalogi på Syddansk Universitet.
Hun er desuden leder af det nationale forskningscenter for naturfagsdidaktik CESE - Center of Excellence in Science Education - under Københavns Professionshøjskole.
Matematik kan af elever opleves som irrelevant og uden forbindelse til deres eget liv eller verden udenfor skolen. Faget opleves abstrakt og uanvendeligt. Hvis eleverne ikke kan se, hvad de kan bruge matematikken til, kan det mindske deres interesse for faget. STEM-didaktik er et bidrag til at håndtere denne generelle udfordring for STEM-fagene, nemlig hvordan fagene opleves af eleverne.
Science i dagtilbud
Undervisningsform spiller en vigtig rolle for hvordan matematikken opleves. For potentielt at forbedre elevmotivationen i matematikundervisning er det vigtigt at skabe relevante og praktiske forbindelser til det konkrete. Det kan være med til at give positive erfaringer med matematik. Undervisningen kan fokusere på at skabe forbindelser til verden udenfor skolen, og derigennem fremhæve potentialet ved og nytten af matematik. Her har STEM noget at byde på, ligesom andre tværfaglige tilgange.
I de af Novo Nordisk Fonden og Region Syddanmark finansierede projekter LabSTEM (2020-2022) og LabSTEM+ (2023-2026) arbejder vi med, hvad STEM som didaktisk greb kan gøre for matematikken i danske dagtilbud, grundskoler, ungdomsuddannelser og på professionshøjskoler og universiteter. I projektet NAVADA, som også er finansieret af Novo Nordisk Fonden og er forankret på Københavns Professionshøjskole med ph.d.-vejledning fra SDU, er der fokus på science i dagtilbud, og her har et af projekterne fokus på matematisk opmærksomhed i dagtilbud.
På SDU arbejder vi altså fondsfinansieret med matematik på langs af uddannelseskæden. Projekterne belyser, hvordan matematik, matematisk opmærksomhed, ræsonnementskompetence og anden matematisk læring og erkendelse kan opstå i samspillet med andre discipliner og som multimodale oplevelser, hvor kognition, emotion og sansning integreres. Med andre ord er vi – som Mads Jacobsen, generalsekretær hos Dansk Skoleskak, efterlyser i Fundats den 14. marts – med til at sætte fokus på matematik som grundkompetence i samspil med andre discipliner, og det gør vi med støtte fra en privat fond.
Offentlige midler
Uanset om de private fonde støtter matematikdidaktikken gennem STEM, er det vigtigt også at bakke op om fortsat statslig støtte til Nationalt Center for Undervisning i Matematik (NCUM). NCUM er pt. under evaluering af Danmarks Evalueringsinstitut for Børne- og Undervisningsministeriet med henblik på der skal træffes politisk beslutning om evt. videreførelse af et nationalt center for udvikling af matematikundervisning. Centeret er derfor nu ved at indsamle støtte fra de matematikdidaktiske miljøer ved professionshøjskoler og universiteter.
På SDU bakker vi gerne op om, at NCUM fortsat støttes af offentlige midler, og vi vil i samme åndedrag advokere for, at matematikdidaktikken ikke lukker sig om sig selv. NCUM-kernekredsen kan med fordel udvides institutionelt, så flere universitets- og professionshøjskolemiljøer får mere aktive roller, ligesom at der med fordel kan inddrages ekspertise fra et bredere og mere heterogent sammensat netværk. Det kan være med til at udfordre traditionelle undervisningsmetoder, og der kan etableres grundlag for at eksperimentere med nye tilgange, der engagerer eleverne og skaber en meningsfuld læring af matematik. Sådanne forskningsbidrag kan bidrage til at udvide vores forståelse af, hvordan matematik bedst kan undervises og læres.
Det uddannelsesmæssige dilemma mellem dyb faglig læring, interessefastholdelse og kompetence til at kunne formidle relevansen af fagene og opnå forståelse på tværs af fag, er der ikke nogen nemme løsninger på. Faglig specialisering og traditionelle undervisningsmetoder kan gøre det vanskeligt at integrere tværfaglige elementer, og omvendt kan tværfaglighed resultere i at man ikke får dækket et omfattende pensum i en disciplin.
Kulturchok
Skoleskemaet er stadig i høj grad (mono-)fagligt tilrettelagt, og det er læringsmål, prøver og eksaminer også. Kompleksiteten bliver endnu større, hvis man også medtænker kontinuitet i overgangene. Hvordan hænger matematikken i grundskolen sammen med matematik på ungdomsuddannelser? Og hvad er det for et fagligt kulturchok i overgangen fra ungdomsuddannelserne, der gør at frafaldet på matematik på universiteterne er så stort?
De forskellige led i uddannelseskæden forventer implicit, at elever og studerende af sig selv kan afkode den pågældende institutions kultur og tilpasse deres handlerepertoire. Men er de modtagende institutioner klar til opgaven, der ligger i at byde nye lærende velkommen? I en Fundats-artikel fra d. 21. marts påpeger Bente Guldbrandsen fra Novo Nordisk Fonden, at overgangene mellem de forskellige niveauer i uddannelseskæden er en udfordring.
Denne udfordring handler om at geare de modtagende institutioner til at møde de nye elever eller studerende i den faglighed og opfattelse af faget, som de har med fra deres tidligere uddannelsestrin. Her opstår et spørgsmål om, hvordan man gør det mere oplagt for matematiklærerne i grundskolen, på gymnasiet eller universitetet at trække på tværfaglighed som didaktisk og pædagogisk ressource – f.eks. i form af en STEM-didaktik.
Der er fortsat brug for investeringer i forskningsbaseret udvikling af forholdet mellem faglig specialisering og tværfaglighed – på langs og på tværs i uddannelseskæden.
