Fonde undervurderer matematik i deres massive satsninger på naturfag

Flere fonde underprioriterer matematikdelen i STEM. Men det er en forfejlet strategi, for det kræver gode matematikevner, hvis eleverne skal kunne bygge videre på fascinationen for science, technology og engineering, og det skal lykkes at øge søgningen til de videregående uddannelser på STEM-området, påpeger flere eksperter.

Dansk Sko­leskak bru­ger skak til at styr­ke børns ma­te­ma­ti­ske ev­ner. Or­ga­ni­sa­tio­nens ge­ne­ral­se­kre­tær Mads Ja­cob­sen un­drer sig over de STEM-ori­en­te­re­de fon­des mang­len­de fo­kus på matematik.

Det hal­ter med de dan­ske sko­le­e­le­vers ma­te­ma­tik­fær­dig­he­der, og man­ge stu­de­ren­de fal­der fra de na­tur­vi­den­ska­be­li­ge vi­de­re­gå­en­de ud­dan­nel­ser net­op på grund af ma­te­ma­tik. Al­li­ge­vel har de dan­ske fon­de stort set in­tet fo­kus på ma­te­ma­tik i de­res mas­si­ve sats­nin­ger på naturfag.

Fon­de som No­vo Nor­disk Fon­den, Vil­lum Fon­den og Leo Fon­det har de se­ne­ste år sendt mil­li­ar­der af kro­ner mod ud­dan­nel­ses­om­rå­det må­l­ret­tet na­tur­fag og med et stærkt fo­kus på det ame­ri­kansk-in­spi­re­re­de STEM (Sci­en­ce, Te­ch­no­lo­gy, En­gi­ne­e­ring, Math).

Selv­om ma­te­ma­tik er del af den na­tio­na­le STEM-stra­te­gi, er det nær­mest umu­ligt at hen­te fond­s­pen­ge til pro­jek­ter med fo­kus på ma­te­ma­tik, for­tæl­ler fle­re for­ske­re samt ge­ne­ral­se­kre­tæ­ren i Dansk Skoleskak.

”Pri­va­te fon­de må bru­ge pen­ge på, hvad de vil, men det un­drer mig, at så man­ge fon­de er gå­et mas­sivt ind i STEM-dags­or­de­nen og sam­ti­dig ik­ke har fo­kus på at støt­te ini­ti­a­ti­ver, der hand­ler om ma­te­ma­tik. Jeg op­le­ver et stærkt fo­kus fra fon­de­ne på sci­en­ce, tek­no­lo­gi og iværk­sæt­te­ri og i me­get min­dre grad på ma­te­ma­tik, der el­lers er grund­la­get for al­le de­le af STEM,” si­ger Mads Ja­cob­sen, ge­ne­ral­se­kre­tær i Dansk Sko­leskak, der blandt an­det har ud­vik­let læ­rings­ind­sat­ser, hvor sko­leskak og ma­te­ma­tik kombineres.

Skal man lyk­kes som elev i na­tur­fag, er det vig­tigt at ha­ve styr på matematikken

Uf­fe Tho­mas Jan­k­vist – Pro­fes­sor i ma­te­ma­tik­kens di­dak­tik på DPU

STEM-ind­sat­ser har fo­kus på au­ten­ti­ske, pro­blem­ba­se­re­de pro­jek­ter, der har til for­mål at styr­ke na­tur­fag­lig­he­den, træ­ne sko­le­e­le­ver i in­nova­tion, brug af tek­no­lo­gi og i sid­ste en­de sik­re, at fle­re un­ge væl­ger en na­tur­fag­lig uddannelse.

Får ikke fuld valuta for uddelingerne

Mads Ja­cob­sen får op­bak­ning fra en ræk­ke for­ske­re in­den for ma­te­ma­ti­kun­der­vis­ning, som al­le pe­ger på, at ma­te­ma­tik­ken er un­der­be­lyst i fon­de­nes STEM-dags­or­den, og at hvis man som for­sker skal lyk­kes med at få pen­ge fra de STEM-fo­ku­se­re­de fon­de, så skal pro­jek­tet to­nes i en ret­ning med fo­kus på tek­no­lo­gi el­ler science.

”Det er al­tid svært at få pen­ge til ud­dan­nel­ses­forsk­ning, men det er end­nu svæ­re­re at få pen­ge til forsk­ning i ma­te­ma­ti­kun­der­vis­ning, og det er ær­ger­ligt, at fon­de­ne ik­ke har me­re fo­kus på ma­te­ma­tik,” si­ger Uf­fe Tho­mas Jan­k­vist, pro­fes­sor i ma­te­ma­tik­kens di­dak­tik på DPU – Dan­marks In­sti­tut for Pæ­da­go­gik og Ud­dan­nel­se på Aar­hus Universitet.

”For det er in­gen hem­me­lig­hed, at dan­ske sko­le­e­le­ver har sto­re pro­ble­mer spe­ci­fikt med ma­te­ma­tik – bå­de i grund­sko­len og sær­ligt på gym­na­si­e­ni­veau, og skal man lyk­kes som elev i na­tur­fag, er det vig­tigt at ha­ve styr på ma­te­ma­tik­ken,” si­ger Uf­fe Tho­mas Jankvist.

Li­ge­som fle­re an­dre pe­ger han på, at man­ge fon­de op­fat­ter ma­te­ma­tik lidt som 'rug­brød' og som no­get, der er svært at for­tæl­le en spæn­den­de hi­sto­rie om.

På NCUM – Na­tio­nalt Cen­ter for Ud­vik­ling af Ma­te­ma­ti­kun­der­vis­ning er cen­ter­le­der og pro­fes­sor Mor­ten Blom­høj helt enig i, at M’et i STEM hidtil ik­ke har få­et til­stræk­ke­lig op­mærk­som­hed fra fondene.

”I etab­le­rin­gen af NCUM har vi væ­ret i di­a­log med fle­re for­skel­li­ge fon­de, og der er in­gen tvivl om, at fon­de­ne er helt med på, at M’et i STEM er vig­tigt, men hidtil har fon­de­ne ment, at det er sta­tens op­ga­ve at sør­ge for at til­ve­je­brin­ge en stærk ma­te­ma­ti­kun­der­vis­ning, som kan un­der­støt­te STEM,” for­tæl­ler Mor­ten Blomhøj.

Han me­ner dog, at fon­de­ne bør æn­dre stra­te­gi. For de­res mas­si­ve in­ve­ste­rin­ger i de tre før­ste bog­sta­ver i STEM gi­ver ik­ke så me­get me­ning, hvis ik­ke der til­sva­ren­de in­ve­ste­res i matematikundervisningen.

”Det er re­la­tivt åben­lyst, at der er in­ve­ste­ret me­get mas­sivt i STEM fra fon­de­nes si­de, og på in­gen må­de til­sva­ren­de i ma­te­ma­ti­kun­der­vis­nin­gen, men net­op ma­te­ma­tik er i høj grad år­sag til fra­fald og mang­len­de søg­ning til ma­te­ma­tik­ba­se­re­de vi­de­re­gå­en­de ud­dan­nel­ser in­den for STEM-om­rå­det,” for­kla­rer Mor­ten Blomhøj.

”Så fon­de­ne får ik­ke fuld­byr­det va­lu­ta for de­res mas­si­ve in­ve­ste­rin­ger, hvis de ik­ke og­så gør no­get ved ma­te­ma­ti­kun­der­vis­nin­gen, el­ler ma­te­ma­ti­kun­der­vis­nin­gen ud­vik­les til­sva­ren­de,” fort­sæt­ter han.

Et samfundsmæssigt problem

Iføl­ge Mor­ten Blom­høj er ma­te­ma­tik sel­ve grund­fun­da­men­tet for de an­dre STEM-fag, hvil­ket grad­vist bli­ver me­re mar­kant op igen­nem skolesystemet.

”Man kan sag­tens op­le­ve nog­le sci­en­ce-fæ­no­me­ner og væ­re fa­sci­ne­ret af na­tur­vi­den­skab i de min­dre klas­ser, men hvis man rent fak­tisk skal kun­ne gø­re no­get med fa­sci­na­tio­nen og byg­ge vi­de­re på det, så kræ­ver det, at man kan bru­ge ma­te­ma­tik i sci­en­ce-sam­men­hæn­ge,” un­der­stre­ger Mor­ten Blomhøj.

Hvis man rent fak­tisk skal kun­ne gø­re no­get med fa­sci­na­tio­nen og byg­ge vi­de­re på det, så kræ­ver det, at man kan bru­ge ma­te­ma­tik i science-sammenhænge

Pro­fes­sor Mor­ten Blom­høj – Cen­ter­le­der, NCUM – Na­tio­nalt Cen­ter for Ud­vik­ling af Matematikundervisning

Han me­ner det er et sam­funds­mæs­sigt pro­blem, når fon­de for ek­sem­pel ger­ne vil gi­ve støt­te til tid­lig op­mærk­som­hed på sci­en­ce på dag­til­bud­s­om­rå­det, men ik­ke til­sva­ren­de øn­sker at gi­ve støt­te til tid­lig ma­te­ma­tisk opmærksomhed.

”Sam­funds­mæs­sigt har vi brug for at styr­ke ma­te­ma­ti­kun­der­vis­nin­gen, og den na­tio­na­le STEM-stra­te­gi kan ik­ke re­a­li­se­res med min­dre, der er en stærk ma­te­ma­ti­kun­der­vis­ning at byg­ge på,” si­ger han.

Li­ge nu er vir­ke­lig­he­den, at man­ge sko­le­e­le­ver slår sig på ma­te­ma­tik bå­de i grund­sko­len og vi­de­re op gen­nem uddannelsessystemet.

”Hvis alt det vi øn­sker som sam­fund i for­hold til at skaf­fe mo­ti­va­tion og in­ter­es­se for at væl­ge vi­de­re­gå­en­de ud­dan­nel­ser in­den for STEM-om­rå­det vir­ke­lig skal nyt­te no­get, så er der brug for bed­re ma­te­ma­tik­fær­dig­he­der, og at børn og un­ge får suc­ces i ma­te­ma­tik,” si­ger Mor­ten Blomhøj.

Fondenes virkelighed eksisterer ikke

Le­der af Cen­ter for Di­gi­tal Ud­dan­nel­se på In­sti­tut for Na­tur­fa­ge­nes Di­dak­tik på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, pro­fes­sor Mor­ten Mis­feldt, er enig i, at fon­de­ne mang­ler fo­kus på M’et i STEM, men han kø­ber ik­ke helt ind på præ­mis­sen om, at ma­te­ma­tik er grund­fun­da­men­tet for de an­dre naturfag.

”Hvis man spurg­te en bi­o­log, vil­le ved­kom­men­de højst sand­syn­ligt si­ge, at bi­o­lo­gi er grund­fun­da­men­tet. For mig er pro­ble­met me­re, at fonds­vi­sio­nen om en STEM-in­te­gre­ret na­tur­vi­den­ska­be­lig dan­nel­se og ma­te­ma­tik som hjæl­pe­fag ik­ke er en vir­ke­lig­hed, der fin­des,” si­ger Mor­ten Misfeldt.

Fon­de­ne put­ter pen­ge­ne et sted hen, hvor bør­ne­ne ik­ke er

Mor­ten Mis­feldt – Pro­fes­sor, In­sti­tut for Na­tur­fa­ge­nes Di­dak­tik på Kø­ben­havns Universitet

”Ud fra et bre­de­re sam­fund­s­per­spek­tiv er det da et pro­blem, at så me­get af vo­res na­tur­vi­den­ska­be­li­ge dan­nel­se i det dan­ske sko­le­sy­stem lig­ger i ma­te­ma­tik, og at dem, der støt­ter og gi­ver pen­ge, har ana­ly­se­ret sig frem til, at de hel­le­re vil støt­te STEM. For det vil si­ge, at fon­de­ne put­ter pen­ge­ne et sted hen, hvor bør­ne­ne ik­ke er,” si­ger pro­fes­sor Mor­ten Misfeldt.

Løber samme vej

Dansk Sko­leskaks ge­ne­ral­se­kre­tær Mads Ja­cob­sen un­drer sig over, at man­ge fon­de lø­ber den sam­me STEM-vej uden et stærkt fo­kus på matematik.

”Det kan se ud som om, at fon­de­ne i dag kon­kur­re­rer om de sam­me ting, og de­res mas­si­ve in­ter­es­se i at un­der­støt­te STEM gi­ver et blodrødt mar­ked in­den­for sci­en­ce og tek­no­lo­gi. Men ma­te­ma­tik er en grund­kom­pe­ten­ce, og der hvor man­ge børn går i stå el­ler må­ske ret­te­re al­drig kom­mer i gang. Det er en kæm­pe ud­for­dring, at alt for man­ge børn for­la­der grund­sko­len uden at kun­ne få 02 i ma­te­ma­tik og der­med ik­ke har til­lært sig ba­sis ma­te­ma­tik­kom­pe­ten­cer,” si­ger Mads Jacobsen.

Ma­ker­s­pa­ces og fab­labs vil­le helt sik­kert ha­ve stør­re ef­fekt, hvis ma­te­ma­tik­fær­dig­he­der­ne var bedre

Mads Ja­cob­sen – Ge­ne­ral­se­kre­tær, Dansk Skoleskak

”Ma­ker­s­pa­ces og fab­labs vil­le helt sik­kert ha­ve stør­re ef­fekt, hvis ma­te­ma­tik­fær­dig­he­der­ne var bed­re. Hvis vi kun­ne gø­re børn be­gej­stret for ma­te­ma­tik, vil det styr­ke en af­gø­ren­de grund­kom­pe­ten­ce og væ­re vand på den møl­le, som de STEM-in­ter­es­se­re­de fon­de øn­sker dre­jer hur­ti­ge­re. Jeg for­står sim­pelt­hen ik­ke, hvor­for ik­ke ba­re én fond sæt­ter ener­gi­en ind på at gø­re ma­te­ma­tik til de un­ges ynd­lings­fag,” fort­sæt­ter han.

Fle­re un­der­sø­gel­ser har vist, at det ser skidt ud med de dan­ske sko­le­e­le­vers matematikfærdigheder.

De dan­ske ele­ver i 4. klas­se vi­ste en mar­kant til­ba­ge­gang i ma­te­ma­tik, da den se­ne­ste in­ter­na­tio­na­le TIMMS un­der­sø­gel­se blev of­fent­lig­gjort i 2020. Fra TIMMS 2015 til TIMMS 2019 var de dan­ske ele­ver gå­et 14 po­int til­ba­ge i ma­te­ma­tik, og Dan­mark var det ene­ste af de nor­di­ske lan­de med et sig­ni­fi­kant fald i matematik.

I 2019 stod knap 13 pro­cent af af­gangse­le­ver­ne i 9. klas­se uden mindst et 2-tal i dansk og ma­te­ma­tik – sva­ren­de til hver ot­ten­de af­gangse­lev el­ler knap 8.800 ele­ver. Det vi­ste en ana­ly­se fra Ar­bej­der­be­væ­gel­sens Er­hvervs­råd. Tal­let var dog en anel­se bed­re end i 2017, da an­de­len, der ik­ke fik mindst 2 i de to fag, lå på 16 procent.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Annoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer