Oddsene for at få et ’ja’, når man sender en ansøgning af sted til den danske fondssektor, er svagt stigende.
Det indikerer en gennemgang af 26 udvalgte fondes antal af modtagne og imødekomne ansøgninger, som Fundats har foretaget for perioden 2015-2021. Der er tale om en bredt sammensat kurv af fonde med forskellige størrelser fordelt over en bred vifte af uddelingsformål.
I alt modtog de 26 fonde 30.551 ansøgninger sidste år, og heraf blev 11.016 imødekommet. Det svarer til en samlet bevillingsprocent på 36.
Bevillingsprocenten i 2021 er den højeste i de syv år, Fundats har gennemgået antallet af imødekomne ansøgninger fra den samme kurv af fonde. For flere af fondene har der i perioden været tale om markante variationer i bevillingsprocenterne. Men samlet set har andelen af imødekomme ansøgninger ligget ganske stabilt på cirka en tredjedel.
I perioden 2015 til 2020 lå bevillingsprocenten rimeligt konstant i lejet fra 31,1 til 35 procent, og i 2021 kom den altså yderligere et nøk opad.
Samtidig med, at sidste års bevillingsprocent er den højeste i de syv år, er antallet af modtagne ansøgninger i de 26 udvalgte fonde det lavest registrerede i perioden. En del af forklaringen herpå er formentlig, at mange aflyste aktiviteter under coronakrisen og generelt lavere aktivitet i samfundet under pandemien satte en midlertidig stopper for ansøgninger til visse typer af projekter.
Variationen mellem de 26 fonde i forhold til det samlede antal modtagne ansøgninger er, som altid, stor. Mens to fonde i 2021 modtog færre end 100 ansøgninger, Cowi Fonden og Den Danske Maritime Fond, endte Nordea-fonden som så mange gange før øverst på dén opgørelse med sine 5.220 modtagne ansøgninger.
Stor stigning i samlet uddelingsbeløb
De 26 fondes samlede uddelinger i 2021 endte markant højere end i de forrige år. I alt har de foretaget uddelinger i 2021 for knap 14,6 milliarder kroner, hvilket er 4,2 milliarder kroner højere end tallet for 2020.
Der er især én forklaring på vokseværket i den samlede uddelingssum, og den skal findes på Tuborg Havnevej i Hellerup. Danmarks suverænt største erhvervsdrivende fond og én af verdens største fonde, Novo Nordisk Fonden, øgede således sine samlede uddelinger til 8,8 milliarder kroner i 2021 efter at have uddelt 5,5 milliarder kroner året før.
Ligesom de forrige år, viser dette års bevillingsoversigt meget markante forskelle fra fond til fond. Helt i bund ligger Ellab-Fonden, hvor kun seks ud af 315 modtagne ansøgninger blev imødekommet. Det giver en bevillingsprocent på 1,9.
I den modsatte ende af skalaen findes otte fonde, hvor bevillingsprocenten i 2021 sneg sig over 50 procent.
Færre irrelevante ansøgninger
Øverst på podiet står Frederiksberg Fonden, som sidste år imødekom 130 ud af 195 modtagne ansøgninger, svarende til en bevillingsprocent på 67 procent. I både 2019 og 2020 lå Frederiksberg Fondens bevillingsprocent på 57 procent.
Ifølge direktør i Frederiksberg Fonden Martin Dahl er der flere forklaringer på, at procenten kom så højt op i 2021.
”Vi har implementeret et digitalt ansøgningssystem, der blev taget i brug sidste år. Her bliver brugerne visiteret på en måde, så vi sikrer, at Frederiksberg Fonden er en relevant fond at søge for dem – blandt andet fordi vi kun kan støtte projekter, der er relateret til Frederiksberg. Vi kan konstatere, at ansøgningssystemet har betydet, at vi nu sidder med flere ansøgninger, der er relevante for os at forholde os til, og færre af dem, som vi er nødt til at sortere fra, fordi de falder helt uden for vores formål,” siger Martin Dahl.
Samtidig har fonden skruet op for sit kommunikationsarbejde netop for at være så tydelig som mulig omkring, hvilke projekter det er relevant at søge Frederiksberg Fonden om støtte til.
Vi kan konstatere, at ansøgningssystemet har betydet, at vi nu sidder med flere ansøgninger, der er relevante for os at forholde os til, og færre af dem, som vi er nødt til at sortere fra, fordi de falder helt uden for vores formål
Martin Dahl – Direktør, Frederiksberg Fonden
Martin Dahl understreger, at han betragter det som en succes, når to ud af tre ansøgninger i det forgangne år fik fondens blå stempel.
”Frederiksberg Fonden har jo valgt at være en ansøgningsdrevet fond. Vores bestyrelse ønsker ikke at fortælle borgerne, hvad der er rigtigt og forkert. Borgere skal kunne komme til os med de projekter, de synes falder inden for vores afgrænsninger, og vi ser os selv som en borgerrettet fond i klassisk forstand, der gerne vil i kontakt med så mange ansøgere som muligt, for det skaber bredde og nytænkning. Borgerinteraktion er en grundpræmis for den måde, vi arbejder på. Så på den måde er flere ansøgninger godt, og flere imødekommelser er også godt,” understreger Martin Dahl.
Udvider uddelingsrammen med to mio. kr.
Både 2020 og i 2021 modtog fonden 195 ansøgninger, mens der i 2019 kun landede 120 ansøgninger på bestyrelsens bord i Frederiksberg Fonden. Og et kig på, hvad der indtil videre er kommet af ansøgninger i første halvår af 2022, glæder Martin Dahl.
”Vi kan se, at ansøgningsmængden i første halvår i år ligger et niveau over vores tilsvarende antal for et år siden. Det glæder vi os over. Men om vi kan imødekomme 67 procent igen her i 2022, kan jeg godt tvivle på,” siger han.
Vi vil ikke dele penge ud til så mange mennesker som muligt, hvis kvaliteten ikke følger med
Martin Dahl – Direktør, Frederiksberg Fonden
- Er en høj bevillingsprocent et egentligt mål for jer?
”Kun, hvis kvaliteten af ansøgninger følger med op. Hvis du går fra 200 til 300 ansøgninger, skal kvaliteten af de sidste 100 være lige så høj som af de første 200. Vi vil ikke dele penge ud til så mange mennesker som muligt, hvis kvaliteten ikke følger med,” siger Martin Dahl og understreger, at der på ingen måde blev gået på kompromis med kvalitetskravene i de mange ansøgninger, fonden imødekom i 2021.
Frederiksberg Fonden har netop besluttet at udvide uddelingsrammen med 20 procent. Det betyder, at der efter flere år med en ramme på 10 millioner kroner i år er 12 millioner kroner på uddelingsbudgettet.
Stadigt stigende succesrate i Carlsbergfondet
Carlsbergfondet sniger sig lige akkurat med i gruppen af fonde, hvor minimum halvdelen af de modtagne ansøgninger fik en opadvendt tommelfinger i 2021. Fondens bevillingsprocent endte på præcis 50 procent, idet 370 af de modtagne 740 ansøgninger blev imødekommet.
Efter i flere år at have haft en bevillingsprocent, der landede mellem 23 og 25 procent, røg bryggerifondens bevillingsprocent i 2020 op på 45,1 procent. Da Fundats i september 2021 beskrev stigningen, understregede Carlsbergfondets sekretariatschef Cille Grøndahl Mønsted, at den høje bevillingsprocent primært skyldtes et godt resultat på indtægtssiden, hvilket gjorde det muligt at hæve de samlede uddelinger til forskningsformål med cirka 30 procent sammenlignet med året før.
”Vores forventning er, at bevillingsprocenten vil gå ned igen fremover,” lød det i september 2021 fra Cille Grøndahl Mønsted.
Men sådan er det altså ikke gået. I stedet har succesraten for fondens forskningsansøgere fået endnu et nøk opad i 2021 og er landet på 50 procent.
Ifølge Cille Grøndahl Mønsted er der i Carlsbergfondet stor glæde over, at en betragtelig del af de mange ansøgninger blev imødekommet sidste år.
”Den høje succesrate i 2021 er resultatet af, at vi både modtog mange ansøgninger af høj kvalitet, og at fondet i 2021 havde en rekordhøj indtjening, som muliggjorde, at vi kunne imødekomme flere gode ansøgninger,” siger hun.
Vekslende virkemidler
Cille Grøndahl Mønsted tilføjer, at fondens vekslende antal virkemidler og forskellige uddelingsbeløb på tværs af årene bevirker, at man skal være varsom med at tolke på udviklingen i tallene fra år til år.
”I Carlsbergfondet arbejder vi hele tiden med at skærpe og præcisere krav og kriterier for vores virkemidler, så de rammer så præcist som muligt. Det er vigtigt for os, at vi henvender os til de rigtige, og at kriterierne er så tydelige, at forskerne ikke bruger unødig tid på at skrive ansøgninger, som ikke honoreres. Denne løbende præcisering har over de senere år reduceret antallet af modtagne ansøgninger, der falder uden for de relevante kriterier og virkemidler. Derfor har vi hen over årene set en højere kvalitet og relevans i de modtagne ansøgninger, hvilket så har øget succesraterne,” forklarer Carlsbergfondets sekretariatschef.
Det er vigtigt for os, at vi henvender os til de rigtige, og at kriterierne er så tydelige, at forskerne ikke bruger unødig tid på at skrive ansøgninger, som ikke honoreres
Cille Grøndahl Mønsted – Sekretariatschef, Carlsbergfondet
Carlsbergfondet arbejder med fortsat at gøre det tydeligere for ansøgerne at forstå og vurdere, til hvad og hvornår det er relevant at sende en ansøgning til Carlsbergfondet.
Det er ifølge Cille Grøndahl Mønsted en af grundene til, at fonden i forbindelse med ’Efterårsopslag 2022’ forleden også har offentliggjort en femårsplan, som viser, hvilke virkemidler der udbydes hvornår til og med 2026.
Gennemsnitlig uddelingsstørrelse er vokset
Novo Nordisk Fondens bevillingsprocent endte i 2021 på 21,2. Fonden modtog i alt 2.911 ansøgninger, hvoraf 617 blev imødekommet og dermed fik del i de sammenlagt 8,8 milliarder kroner, fonden uddelte i det forgangne år.
Til sammenligning svingede den store fonds bevillingsprocent i årene 2018-2020 mellem 17,1 og 18,4 procent.
De 2.911 ansøgninger i 2021 er noget færre end i 2020, hvor Novo Nordisk Fonden modtog 4.410 ansøgninger. Det er der ifølge Thomas Alslev Christensen, som er Senior Vice President i Novo Nordisk Fondens Impact-afdeling, én primær forklaring på.
”I 2020 fik fonden særligt mange ansøgninger, da vi havde en række åbne opslag med fokus på covid-19- indsatser. Dem var der færre af i 2021,” forklarer Thomas Alslev Christensen.
Der er ikke et mål om at have en højere eller lavere godkendelsesprocent end den, som fonden har i dag
Thomas Alslev Christensen – Senior Vice President, Novo Nordisk Fondens Impact-afdeling
Han tilføjer, at fonden over de seneste 10 år har øget den gennemsnitlige størrelse af og længde på bevillingerne for at reducere de administrative omkostninger for ansøgerne, som tidligere søgte flere gange.
”Der er ikke et mål om at have en højere eller lavere godkendelsesprocent end den, som fonden har i dag. Fonden planlægger altid mindst et år frem og offentliggør åbne opslag før et nyt kalenderår. Det er kvaliteten af ansøgningerne og antallet af ansøgninger, der afgør, hvad bevillingsprocenten i sidste ende bliver. Vi lægger vægt på, at alle bliver behandlet lige og at der er klare uddelingskriterier for hvert opslag, så fondens komiteer kan vælge de bedste forslag,” understreger Thomas Alslev Christensen.
Mens Fundats opgør bevillingsprocenten for Novo Nordisk Fonden til 21,2, opererer fonden selv med tallet 18,4 procent. Det skyldes, at Novo Nordisk Fonden opgør sin bevillingsprocent ud fra bevillinger givet i åben konkurrence. Cirka 15 procent af fondens bevillinger er strategiske og gives som enkeltbevillinger uden opslag.
Stigning i Velux-fondene
Begge Velux-fonde er også med i gruppen af fonde med voksende bevillingsprocenter. Velux Fondens bevillingsprocent i 2021 endte på 53,3 ud af 1.121 ansøgninger, hvor procenten året før var 44,2 ud af lidt flere ansøgninger.
Succesraten i Villum Fonden landede på 22,4 procent ud af 941 modtagne ansøgninger, mens bevillingsprocenten i 2020 var på 13,8 procent imødekommelser af årets 1.096 ansøgninger.
Ifølge Ane Hendriksen, der er direktør for Velux Fonden, påvirkes Velux Fondens bevillingsprocent blandt andet af årlige udsving på uddelingsområdet ’Aktive ældre’.
”Her er det absolutte antal af bevillinger meget højt, mens de enkelte, bevilgede beløb er mindre set i forhold til vores andre uddelingsområder, humanvidenskabelig forskning, miljø og det sociale område. I 2021 og 2020 har der været udsving i bevillingsprocenten grundet covid-19,” skriver Ane Hendriksen i en mail til Fundats.
Hun tilføjer, at ændringer i bevillingsprocenten overordnet set ikke har påvirket fondens uddelingsstrategi eller bevillingsramme.
Vores fokus er at gøre os umage med at præcisere målene for de enkelte virkemidler for på den måde at finde en god balance mellem at have tilstrækkeligt med ansøgninger for at sikre kvaliteten – uden samtidig at komme til at spilde mange potentielle ansøgeres tid
Lars Hansen – Direktør, Villum Fonden
Direktørkollegaen i Villum Fonden, Lars Hansen, betragter ikke fondens bevillingsprocent som særlig interessant eller relevant at styre efter.
”Den dækker over en stor variation inden for de forskellige uddelingsområder, som hver igen dækker over stor variation mellem forskellige virkemidler. Vores fokus er at gøre os umage med at præcisere målene for de enkelte virkemidler for på den måde at finde en god balance mellem at have tilstrækkeligt med ansøgninger for at sikre kvaliteten – uden samtidig at komme til at spilde mange potentielle ansøgeres tid,” pointerer Lars Hansen.
I alt underskrev bestyrelserne i Fundats’ fondskurv 11.016 bevillinger i 2021. Til sammenligning blev der ifølge Danmark Statistik uddelt 77.123 enkeltbevillinger fra den samlede danske fondssektor i 2020.
