Fondselitens uddelinger steg med to mia. i 2019

De 25 mest uddelende fonde rundede 13 mia. kroner i 2019. Adgangsbilletten til top-25-listen er fortsat en samlet donationscheck på over 100 mio. kr., og i forhold til året før er tre nye navne på listen. I den absolutte superliga ligger nu tre fonde med bevillingsbeløb over en milliard kroner.

Top 25 – 2019
I alt blev der i 2019 be­vil­get 13,2 mia. kr. fra top-25-fon­de­ne med al­men­nyt­ti­ge ak­ti­vi­te­ter (se ta­bel­len nedenfor).

Året 2019 var end­nu et re­kordår i top­pen af den ud­de­len­de fonds­bran­che. Do­na­tio­ner­ne fra de 25 mest ud­de­len­de fon­de steg med 22 pct. i for­hold til året før.

Det vi­ser Fun­dats’ gen­nem­gang af fon­de­nes års­regn­ska­ber (se ta­bel­len nedenfor).

I alt blev der i 2019 be­vil­get 13,2 mia. kr. fra top-25-fon­de­ne med al­men­nyt­ti­ge ak­ti­vi­te­ter. Det er godt to mil­li­ar­der me­re end i 2018 (11,2 mia. kr.) og 328 mio. kr. me­re end i 2017 (12,9 mia. kr.).

Stør­ste­delen af ud­vik­lin­gen skyl­des en stig­ning i No­vo Nor­disk Fon­dens be­vil­lin­ger på en mil­li­ard kr. Fra 2018 til 2019 teg­ne­de lan­dets stør­ste fond sig så­le­des for halv­de­len af top-25’s uddelingsfremgang.

Men en ræk­ke an­dre fon­de hav­de ud­de­lings­re­kord, og de­res do­na­tions­vækst bæ­rer des­u­den en del af den sam­le­de fremgang.

Så­le­des præ­ste­re­de Lund­beck­fon­den ud­de­lings­re­kord med 666 mio. kr., hvil­ket var næ­sten 100 mio. kr. me­re end året før. Og­så Au­gusti­nus Fon­dens ud­de­lings­ak­ti­vi­te­ter sat­te re­kord, og med 341 mio. kr. ud­del­te be­sty­rel­sen det stør­ste be­løb i fon­dens historie.

I for­hold til 2018 er der kom­met tre nye fon­de på top-25-li­sten. Hos Bi­ku­ben­fon­den var det li­ge­le­des en egen ud­de­lings­re­kord på 119 mio. kr., som brag­te fon­den til­ba­ge i toppen.

KFI Er­hvervs­dri­ven­de Fond kom ind på li­sten med 115 mio. kr., som er det hø­je­ste be­løb køb­mands­fon­den har ud­delt i et en­kelt ka­len­der­år. Det var me­re end en for­dob­ling i for­hold til året før.

Ef­ter et års fra­vær kom og­så Po­ul Due Jen­sens Fond til­ba­ge på top-25-li­sten, hvor fon­den ind­t­og en 23. plads, hvil­ket var to plad­ser hø­je­re end pla­ce­rin­gen i 2017.

Milliard-klubben udvidet

Med sam­le­de ud­de­lin­ger for 1,34 mil­li­ar­der kr. over­gik Vil­lum og Ve­lux Fon­de­ne sam­let set de­res hid­ti­di­ge ud­de­lings­re­kord fra 2017.

Vil­lum Fon­den, der er ho­ved­fon­den i VKR-dy­na­sti­et, ud­del­te ale­ne 1.083 mil­li­o­ner, når man fra­reg­ner den år­li­ge over­før­sel til Ve­lux Fon­den. Der­med er Vil­lum Fon­den med i den eks­klu­si­ve mil­li­ard­klub, som i år tæl­ler tre fon­de med 10-cif­re­de uddelingsbeløb.

No­vo Nor­disk Fon­den, der i 2018 stod ale­ne i klub­ben, har i år des­u­den få­et føl­ge­skab af Re­al­da­nia, som med be­vil­lin­ger for 1,2 mia. kr. le­ve­re­de sit tred­je­hø­je­ste be­vil­lings­be­løb i sin 20-åri­ge levetid.

Ude af årets top-25-li­ste er Leo Fon­det, som i 2018 hav­de et re­kord­højt ud­de­lings­be­løb på 300 mio. kr. I 2019 be­vil­ge­de fon­den 79 mio. kr. Og­så Aa­ge V. Jen­sen Na­tur­fond gled ud af top­pen ef­ter ud­de­lin­ger­ne faldt fra 120 mio. kr. til 87 mio. kr.

Og selv­om Læ­ger uden Græn­ser fort­sat lig­ger li­ge over 100 mio. kr. i ud­de­lin­ger, var det i år ik­ke nok til at fast­hol­de en plads i ud­de­ling­s­top­pen. I 2018 ud­del­te Læ­ger uden Græn­ser 153 mio., og 100,6 mio. i 2019.

Top-25 donerer 13 mia. kr.

2018
(mio. kr.)
2019
(mio. kr.)
Pla­ce­ring i 2018

1No­vo Nor­disk Fonden3.8914.8931 →
2Re­al­da­nia5631.2377   ↑
3Vil­lum Fon­den 16251.0834   ↑
4Lund­beck­fon­den5716666   ↑
5Tryg­fon­den6005835 →
6Carls­berg­fon­det 23975358   ↑
7A.P. Møl­ler Fon­den 36364923   ↓
8Le­go Fon­den 43914789   ↑
9Nor­dea-fon­den7084162   ↓
10Au­gusti­nus Fonden31834110 →
11In­du­stri­ens Fond25625913   ↑
12Ve­lux Fonden26325112 →
13Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is Han­sens Fond17124515   ↑
14Den A.P. Møl­ler­ske Støttefond12522322   ↑
15SOS Bør­ne­by­er­ne18318914   ↓
16Køb­mand Her­man Sal­lings Fond15917516 →
17Ny Carls­berg­fon­det15117019   ↑
18Hem­pel Fonden15215718 →
19Wil­li­am De­mant Fon­den (tidl. Oticon)11215324   ↑
20Aar­hus Uni­ver­si­tets Forskningsfond14213620 →
21Ole Kirks Fond13313421 →
22Bi­ku­ben­fon­den76119ny på li­sten  
23Po­ul Due Jen­sens Fond95117ny på li­sten  
24KFI Er­hvervs­dri­ven­de Fond59115ny på li­sten  
25Det Obel­ske Familiefond10811225 →
10.88513.278
No­ter:
  1. Vil­lum Fon­dens ud­de­lings­be­løb er eks­kl. over­før­sel til Ve­lux Fon­den, men inkl. evt. over­før­sel til KR Foundation
  2. Carls­berg­fon­dets ud­de­lings­be­løb er inkl. fon­dens ud­de­lin­ger via fun­dat­sens af­de­ling D, Tuborgfondet
  3. A.P. Møl­ler Fon­dens ud­de­lin­ger på 491,6 in­de­hol­der 51 mio. kr. fra Folkeskoledonationen
  4. Le­go Fon­dens ud­de­lings­be­løb eks­kl. over­før­sel til Ole Kirks Fond
Annoncespot_img

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer