Flere af fondenes turboforløb til løft af fagligt svage elever har ingen eller kun en lille effekt. To forløb udviklet af en række offentlige partnere til en brøkdel af prisen viser en “beskeden,” men dog tydeligere effekt.
Det konkluderer to nye evalueringer udgivet af Trygfondens Børneforskningscenter.
Den ene evaluering måler effekten af de fondsstøttede turboforløb Løkkefondens Drengeakademi, Københavnerakademiet og Plan T. Rapporten er sidste del af en større evaluering finansieret af Bikubenfonden og Egmont Fonden.
Forskerne bag evalueringen konkluderer, at forløbene samlet set ikke er effektive målt i forhold til den almindelige skolegang, som deltagerne ellers kunne have deltaget i.
Derfor var de positive rapporter om forløbenes effekt gennem 2010’erne fra blandt andre flere fonde også misvisende, slutter forskerne.
“Samlet set viser evalueringen således, at intensive læringsforløb kan gavne elevernes faglige, sociale og personlige udvikling, men at det langt fra medfører så markante faglige fremskridt, som nogle drømte om for få år siden. Resultaterne tyder på, at de intensive læringsforløb ofte har samme effekt som den almindelige indsats som skoler og kommuner tilbyder elever med faglige, sociale og personlige udfordringer,” konkluderer evalueringen.
En drøm
Turboforløbene har ellers været bredt udråbt som en effektiv indsats til at fremme læring hos fagligt svage elever af fortalere som f.eks. Løkkefonden og Egmont Fonden.
Og forløbene har også været populære på det politiske niveau. Med støtte fra Bikubenfonden købte Københavns Kommune med børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V) i spidsen således turboforløbet Københavnerakademiet af Løkkefonden i 2015, så landets hovedstad kunne tilbyde forløbet til særligt udvalgte fagligt udfordrede elever.
I 2017 kaldte overborgmester Frank Jensen (S) Københavnerakademiet et “genialt koncept, som skal udbredes til både drenge og piger og til alle folkeskoler i København.”
Intensive læringsforløb blev også regeringspolitik. I Venstres regeringsgrundlag fra 2015 stod, at udfordrede elever ”skal have mulighed for at tage et turboforløb med henblik på at blive uddannelsesparate.”
Undervisningsministeriet anbefaler i dag intensive læringsforløb som en “virksom indsats til løft af fagligt svage elever” over for landets folkeskoler. Ministeriet har bekræftet, at anbefalingen ikke er evidensbaseret, og at den blandt andet er inspireret af fondes arbejde og udsagn om de intensive læringsforløb.
Men den udbredte begejstring og optimisme om effekten af intensive læringsforløb var altså kun en drøm, konkluderer Trygfondens Børneforskningscenter nu.
Løkkefondens Drengeakademi har lille effekt
For Københavnerakademiet kan der ikke spores en effekt overhovedet, viser den nye evaluering. I visse tilfælde tyder evalueringen endda på, at deltagerne i gennemsnit klarer sig dårligere end kontrolgruppen, som er fundet ved lodtrækning.
Det gælder prøverne i 9. klasse i skriftlig dansk og problemregning, elevernes egen vurdering af deres sociale trivsel i 8. klasse og andelen af eleverne, der erklæres uddannelsesparat i 8. klasse.
Forskernes konklusioner står i skarp kontrast til de senere års mange glade vidnesbyrd fra deltagerne i forløbene, deres lærere og deres forældre, som er blevet brugt som argument for forløbene, men som også er blevet kritiseret for at være utilstrækkelige som evidens.
For forløbet Plan T kan Trygfondens Børneforskningscenter heller ikke spore en positiv effekt.
Til gengæld kan Trygfondens Børneforskningscenter – med væsentlige forbehold – spore en lille positiv effekt af Løkkefondens Drengeakademi. Dog kun på de seneste årgange, som har deltaget i forløbet.
Ifølge evalueringen kan Drengeakademiet dog i lighed med Københavnerakademiet have sat tidligere deltagere fra 2015 og 2016 tilbage fagligt og socialt, så deres skolegang har taget skade af forløbet, skriver forskerne.
“Ud af de 95 drenge, der i sommeren 2017 og 2018 har deltaget på Drengeakademiet efter 8. klasse, er det vores bedste estimat, at cirka otte flere er blevet erklæret uddannelsesparate, og cirka seks flere har bestået folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse, end det ville have været tilfældet, hvis drengene ikke havde deltaget på Drengeakademiet. Dette er i kontrast til effekten af Drengeakademiet i 2015 og 2016, hvor resultaterne tyder på, at deltagerne efterfølgende faktisk klarer sig dårligere end sammenligningsgruppen på en række områder,” står der i evalueringen.
Lodtrækningsforsøg på vej
Direktør i Løkkefonden, Frederik Meyer, forklarer resultaterne i 2017 og 2018 med, at forløbets mentorordning er ændret.
“Hvert år siden 2012 har vi udviklet og justeret vores Drengeakademi baseret på egne erfaringer og ekstern forskning om intensiv læring. I 2017 ændrede vi vores mentorordning markant. Mentorordningen er i dag en gruppementorordning, hvor de deltagende drenge mødes to gange om måneden samt har løbende individuel kontakt til deres mentorer. Udover et endnu større fokus på sociale og personlige kompetencer har vi ansat en forældrevejleder samt indgået et større samarbejde med Adecco [rekrutteringsfirma, red.] med henblik på erhvervsbesøg og fritidsjobindsats,” siger Frederik Meyer.
Netop på grund af usikkerheden om effekterne er vi sammen med Drengeakademiet i gang med et lodtrækningsforsøg for at sikre at de positive resultater holder.
Michael Rosholm – hovedforfatter bag evalueringerne
Trods beregningerne af en positiv effekt af de seneste forløb på Løkkefondens Drengeakademi, så er forfatterne er ikke sikre på, at konklusionen holder. Løkkefonden gør nemlig meget ud af at sikre, at den kun udvælger “topmotiverede” deltagere, som hovedforfatter bag evalueringen, den tidligere økonomiske vismand Michael Rosholm, formulerer det.
Derfor tager forfatterne bag evalueringen forbehold. For måske flytter deltagerne sig i forhold til kontrolgruppen, fordi de er mere motiverede – ikke fordi de har været igennem det intensive læringsforløb, skriver de.
“Da vi må formode, at deltagerne på Drengeakademiet i gennemsnit er mere motiverede for at forbedre sig fagligt end andre elever med samme faglige udgangspunkt, kan vi være bekymrede for, at vi mangler oplysninger om elevernes motivation, når vi skal danne en helt sammenlignelig kontrolgruppe,” skriver forfatterne.
For at mindske usikkerheden i evalueringen bør kontrolgruppen findes gennem lodtrækning. Dét arbejde er begyndt nu, fortæller Michael Rosholm.
“Netop på grund af usikkerheden om effekterne er vi sammen med Drengeakademiet i gang med et lodtrækningsforsøg for at sikre at de positive resultater holder. På grund af et begrænset optag forventes resultaterne herfra først i løbet af et par år,” siger Michael Rosholm.
Tydeligere effekt af offentlige turboforløb
Både Løkkefondens Drengeakademi og Københavnerakademiet koster omkring 40.000 kr. per elev at gennemføre og har altså ifølge Trygfondens Børneforskningscenter ingen eller små effekter.
Lidt tydeligere effekt kan forskerne til gengæld se i de to væsentligt billigere intensive læringsforløb ‘Dit liv, din læring’ og ‘Strategier til læring’, som er udviklet som en del af satspuljeinitiativet ‘Turboforløb for fagligt udfordrede elever i folkeskolen’ fra 2016-2019 af forskere ved Trygfondens Børneforskningscenter, Københavns Professionshøjskole og Via University College i samarbejde med Rambøll Management Consulting.
Forløbene koster 5.000 kr. per elev og varer to uger. De har særligt fokus på dansk og matematik. I modsætning til fondenes turboforløb foregår de på elevernes egen skole, hvor eleverne bliver undervist sammen med andre elever fra skolen af skolens egne lærere og pædagoger.
Dén tilgang skal skabe en bedre kobling mellem turboforløbene og elevernes øvrige skolegang, så elevernes læring bliver fastholdt, når turboforløbene slutter. Herefter fortsætter eleverne i et 8-ugers mentorforløb, der systematisk følger op på indholdet i turboforløbet.
Da turboforløbene kun koster cirka 5.000 kr. pr. elev, der går til aflønning af lærere og pædagoger, er der også tale om ressourcelette indsatser, som skolerne kan anvende.
Michael Rosholm – hovedforfatter bag evalueringerne
“Effekterne er i sig selv små, men da de er opnået på blot to uger, må de anses som betragtelige. Og da turboforløbene kun koster cirka 5.000 kr. pr. elev, der går til aflønning af lærere og pædagoger, er der også tale om ressourcelette indsatser, som skolerne kan anvende som en del af deres indsats for at løfte ikke-uddannelsesparate elever med faglige udfordringer,” siger Michael Rosholm om de offentligt udviklede turboforløb.
Det er ifølge Michael Rosholm ikke muligt at afgøre direkte, om de offentligt udviklede turboforløb er mere eller mindre effektive end de fondsstøttede koncepter.
"De har en en effekt, men en relativt beskeden effekt. Og om de er mere effektive end f.eks. Drengeakademiet, kan vi jo ikke helt sige, fordi målgrupperne er så forskellige. Hvis man afprøvede Drengeakademiet på denne her gruppe elever eller afprøvede denne her indsats på eleverne, der deltager i Drengeakademiet, så ved vi ikke, om det ene eller andet havde været mere eller mindre effektivt,” siger Michael Rosholm.
Han afviser af samme grund af forholde sig direkte til, om de intensive læringsforløb til 40.000 kr. per elev eller forløbene til 5.000 kr. per elev giver mest effekt per krone.
Ministerium følger forskningen
Fundats ville gerne have spurgt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, hvad hun mener om, at ministeriet anbefaler de danske folkeskoler at tilbyde intensive læringsforløb, som ifølge forskerne har ‘beskedne’ effekter.
Ministeren har ikke ønsket at kommentere de nye resultater. Ministeriet har i stedet sendt følgende kommentar:
”Ministeriet følger løbende den forskning, der bliver lavet på børne- og undervisningsområdet og inddrager resultaterne heraf i ministeriets videre arbejde. Forskning viser, at forløbene kan have positive effekter, men også at erfaringerne fra praksis varierer på tværs af forskellige forløb, og at det derfor ikke er muligt endegyldigt at konkludere, hvilke mekanismer, der er afgørende for elevernes udbytte af intensive læringsforløb på kort og lang sigt.”
“Et eksempel på en virksom indsats er satspuljeinitiativet ‘Turboforløb for fagligt udfordrede elever i folkeskolen’, hvor Børne- og Undervisningsministeriet i perioden 2016-2019 har udviklet og afprøvet to turboforløb, der er gennemført på elevens egen skole. Evalueringen viser små positive effekter på elevernes læring i dansk og matematik, og at særligt udsatte elever med et fagligt efterslæb eller en svag social baggrund synes at have gavn af at deltage i et turboforløb.”
