Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

I jag­ten på løs­nin­ger og ve­je ud af de se­ne­ste må­ne­ders glo­ba­le pan­de­mi, har dansk forsk­ning og de forsk­nings­fi­nan­si­e­ren­de fon­de ar­bej­det i døgn­drift for at præ­ste­re en ek­stra­or­di­nær ind­sats, hvis li­ge ik­ke er set i ny­e­re tid. Tæn­ket­an­ken DEA rej­ser tre spørgs­mål, som dan­ske forsk­nings­ak­tø­rer bør stil­le sig selv.

Coronarelateret forskning
Ud­­dan­­nel­­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt 371,5 mio. kr. til cor­o­na­re­la­te­ret forsk­ning.

 

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning.

Jeppe Wohlert & Jonas Krog Lind (foto: Tænketanken DEA)
Jep­pe Wo­h­lert, pro­gram­le­der og Jo­nas Krog Lind, se­ni­o­r­kon­su­lent, ph.d. (fo­to: Tæn­ket­an­ken DEA)

Ud­­dan­­nel­­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt 371,5 mio. kr. til cor­o­na­re­la­te­ret forsk­ning. Yder­li­ge­re plan­lag­te be­vil­lin­ger for­ven­tes at brin­ge det sam­le­de tal op på ca. 440 mio. kr.

Til­sva­ren­de har for­ske­re re­a­ge­ret promp­te med ide­er til forsk­nings­pro­jek­ter, som kan vi­se sig vær­di­ful­de for hånd­te­rin­gen af cor­ona­kri­sens kon­se­kven­ser for det dan­ske sam­fund.

Vi er eni­ge i, at ha­stig­he­den i re­spon­sen – og vil­lig­he­den fra forsk­nings­ver­de­nen til at bi­dra­ge – har væ­ret im­po­ne­ren­de. Men vi fin­der det og­så vig­tigt at spør­ge ind til, hvad der egent­lig sker, når et forsk­nings­sy­stem skal le­ve­re svar på så kort tid?

Der er nem­lig op­lag­te ri­si­ci for­bun­det med at træ­de på spe­e­de­ren i ud­de­lin­gen af be­vil­lin­ger til og igang­sæt­tel­sen af cor­o­na­re­la­te­ret forsk­ning. Det er der­for al­le­re­de nu væ­sent­ligt at rej­se spørgs­må­let om, hvad de sid­ste tre må­ne­ders ek­stra­or­di­næ­re forsk­nings­be­vil­lin­ger kan få af be­tyd­ning for forsk­nin­gens bi­drag til sam­fun­det på bå­de den kor­te og lan­ge ba­ne.

I et nyt de­ba­top­læg fra Tæn­ket­an­ken DEA, som hvi­ler på da­ta og ana­ly­se af de se­ne­ste tre må­ne­ders be­vil­lin­ger til cor­o­na­re­la­te­ret forsk­ning, rej­ser vi tre spørgs­mål, som dan­ske forsk­nings­ak­tø­rer bør stil­le sig selv.

Hvilke risici følger med hurtige penge?

For det før­ste in­de­bæ­rer bå­de ha­stig­he­den i ud­de­lin­ger­ne, og kra­ve­ne om hur­tigt at op­nå re­sul­ta­ter, en ri­si­ko i for­hold til kva­li­te­ten og ro­bust­he­den af den forsk­ning, som skal bi­dra­ge til løs­nin­ger på kri­sen.

Ha­stig­he­den i ud­de­lin­ger­ne re­du­ce­rer mu­lig­he­der for kva­li­tets­sik­ring, som nor­malt sik­res gen­nem fag­fæl­lebe­døm­mel­se af an­søg­nin­ger. Det har fon­de­ne i den­ne om­bæ­ring und­ladt af hen­syn til det aku­t­te be­hov for svar på cor­ona­kri­sen.

Sam­ti­dig kan for­vent­nin­gen om hur­ti­ge re­sul­ta­ter for­stær­ke uhen­sigts­mæs­si­ge aspek­ter af en vi­den­skab, der i for­vej­en kri­ti­se­res for til ti­der at væ­re for hur­tig.

Sam­ti­dig kan for­vent­nin­gen om hur­ti­ge re­sul­ta­ter for­stær­ke uhen­sigts­mæs­si­ge aspek­ter af en vi­den­skab, der i for­vej­en kri­ti­se­res for til ti­der at væ­re for hur­tig. Stær­ke in­ci­ta­men­ter til at pu­bli­ce­re me­get (og der­med med øget ha­stig­hed) og tids­skrif­ters til­bø­je­lig­hed til at pri­o­ri­te­re op­sigtsvæk­ken­de re­sul­ta­ter be­ty­der, at der al­le­re­de før cor­o­na var rejst be­kym­rin­ger i for­hold til ud­bre­del­sen af tvivls­om­me forsk­nings­prak­sis­ser og -re­sul­ta­ter.

Fon­de bør i de kom­men­de år in­ter­es­se­re sig for, hvil­ke re­sul­ta­ter, der er kom­met ud af be­vil­lin­ger­ne, og om der er no­get man kan læ­re til brug for forsk­nings­ind­sat­ser ved kom­men­de kri­ser.

Koncentrerer vi forskningsmidler på for få hænder?

For det an­det er be­vil­lin­ger­ne til cor­o­na­re­la­te­ret forsk­ning i over­ve­jen­de grad gå­et til pro­fes­so­rer in­den for et em­ne­mæs­sigt snæ­vert felt af ho­ved­sa­ge­ligt sund­heds­for­ske­re.

Fa­stan­sat­te for­ske­re på uni­ver­si­te­ter­ne, ho­spi­ta­ler­ne og an­dre forsk­nings­in­sti­tu­tio­ner er i kraft af de­res net­værk og er­fa­ring op­lag­te ind­gan­ge til forsk­nings­mil­jø­er­ne, og sund­heds­forsk­nin­gen er et op­lagt om­rå­de at pri­o­ri­te­re i den­ne si­tu­a­tion.

Men for stor kon­cen­tra­tion af forsk­nings­mid­ler på for lil­le en eli­te af for­ske­re og på for få em­ner kan i vær­ste fald hæm­me di­ver­si­te­ten og ri­si­ko­vilj­en i de forsk­nings­mil­jø­er, der ud­gør fun­da­men­tet for en akut mo­bi­li­se­ring af forsk­ning. Chan­cer­ne for vi­den­ska­be­li­ge gen­nem­brud er sim­pelt­hen stør­re, hvis vi un­der­støt­ter man­ge for­skel­li­ge ta­lent­ful­de for­ske­re og frem­mer stor di­ver­si­tet i for­sker­nes valg af em­ner samt må­der at un­der­sø­ge dem på. Og det øger li­ge­le­des chan­cer­ne, hvis vi un­der­støt­ter for­sker­nes mod på at te­ste de me­re vil­de og ri­si­kab­le ide­er af, som for al­vor kan ryk­ke græn­ser­ne for vo­res for­stå­el­se af ver­den.

Fon­de bør i de kom­men­de år eva­lu­e­re på, om der i kølvan­det på be­vil­lin­ger­ne kan ske en uhen­sigts­mæs­sig kon­cen­tra­tion af mid­ler på et for snæ­vert om­rå­de.

Fon­de bør i de kom­men­de år eva­lu­e­re på, om der i kølvan­det på be­vil­lin­ger­ne kan ske en uhen­sigts­mæs­sig kon­cen­tra­tion af mid­ler på et for snæ­vert om­rå­de. Det kan f.eks. ske ved, at man ved or­di­næ­re ud­de­lin­ger – ef­ter den sto­re in­ter­es­se for de aku­t­te op­slag om mid­ler – ser ufor­holds­mæs­sigt man­ge cor­o­na­re­la­te­re­de forsk­nings­pro­jek­ter.

Hvordan kan forskning bidrage hurtigt til kriser i fremtiden?

En­de­lig for det tred­je har fon­de og for­ske­re re­a­ge­ret med en over­ra­sken­de ha­stig­hed over de se­ne­ste må­ne­der. Det har og­så in­spi­re­ret ak­tø­rer i og om­kring forsk­nings­sy­ste­met til at ef­ter­spør­ge me­re ge­ne­relt, at forsk­ning i hø­je­re grad igang­sæt­tes med kla­re sam­funds­mål og med en lig­nen­de ha­stig­hed, så­le­des at der langt hur­ti­ge­re end nor­malt ska­bes forsk­nings­re­sul­ta­ter med di­rek­te re­le­vans for sam­fun­det.

DEA vil dog ma­ne til be­sin­dig­hed, før der stil­les nye krav til at un­der­støt­te hur­tig forsk­ning på den an­den si­de af kri­sen. Den akut igang­s­at­te cor­o­na­forsk­ning hvi­ler på de fo­re­gå­en­de års ved­va­ren­de in­ve­ste­rin­ger i forsk­ning, som har op­byg­get stær­ke forsk­nings­mil­jø­er med en fag­lig og em­ne­mæs­sig bred­de, som det dan­ske kri­se­be­red­skab de se­ne­ste må­ne­der har kun­net mo­bi­li­se­re. F.eks. ba­se­rer nye vac­ci­ner sig på man­ge­åri­ge forsk­nings­ind­sat­ser for at ud­vik­le vac­ci­ne­p­lat­for­me (som f.eks. mR­­NA-ba­­se­re­­de vac­ci­ner). Det er så­le­des en vig­tig for­ud­sæt­ning for, at forsk­nin­gen kan re­a­ge­re hur­tigt på ud­for­drin­ger i sam­fun­det, at man al­le­re­de har stær­ke forsk­nings­mil­jø­er, der er op­byg­get over lang tid.

Af go­de grun­de ved vi ik­ke, hvad den næ­ste kri­se vil kræ­ve for et vi­den­ska­be­ligt be­red­skab. Men vi ved, at sand­syn­lig­he­den for nye kri­ser og ka­ta­stro­fer sti­ger i åre­ne frem­over. Der­for skal vi ha­ve et forsk­nings­be­red­skab in­den for en bred vif­te af sam­funds­re­le­van­te om­rå­der, der vil kun­ne bi­dra­ge, og­så akut, hvis en ny kri­se skul­le ta­ge Dan­mark på sen­gen.

Læs de­ba­top­læg­get ud­ar­bej­det af Tæn­ket­an­ken DEA her.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Realdania, kommuner og regioner går sammen i nyt klimapartnerskab

Et nyt part­ner­skab mel­lem den filan­tro­pi­ske for­e­ning Re­al­da­nia, Kom­mu­ner­nes Lands­for­e­ning (KL) og Dan­ske Re­gio­ner skal i de kom­men­de år ba­ne vej for, at fle­re…

Danske Universiteter: Vi er klar med model for forskningsfinansiering

Man­ge års ven­te­tid og tov­træk­ke­ri på forsk­nings­om­rå­det kan vi­se sig at få en snar­lig af­slut­ning. De ot­te dan­ske uni­ver­si­te­ter er nem­lig klar til sam­let…

Lars Rebien Sørensen: Klimaloven bør ændres

For­mand for No­vo Nor­disk Fon­den Lars Re­bi­en Sø­ren­sen hav­de løf­ter om fonds­støt­te til den grøn­ne om­stil­ling med sig, da han på Pwc’s kli­ma­kon­fe­ren­ce i…

Undervisningsminister stopper kortlægning af fondenes folkeskolefinansiering

Un­der­vis­nings­mi­ni­ster Per­nil­le Ro­sen­krantz-Theil (S) af­vi­ser nu fle­re par­ti­ers for­slag om at la­de Chri­sti­ans­borg spil­le en ko­or­di­ne­ren­de rol­le for at sik­re, at pri­va­te fon­des mil­li­ard­pro­jek­ter…

Direktørløn: flere gyldne håndtryk og lønstigninger

Der har på det se­ne­ste væ­ret gen­nem­træk på di­rek­tions­gan­ge­ne i fle­re af de stør­re fon­de. Men det ko­ster of­te fon­de­ne dyrt, når be­sty­rel­ser­ne be­slut­ter…

Pandora-milliardærer øjner både impact og sund investering i nyt fondssystem

Et nyt di­gi­talt sy­stem, som skal gø­re ad­mi­ni­stra­tio­nen af ind­kom­ne an­søg­nin­ger let­te­re og me­re sik­ker for Dan­marks små og mel­lem­sto­re fon­de, har set da­gens…

Tuborgfondet skærper fokus på kreative erhverv og grønt entreprenørskab

Dansk er­hvervs­liv kan i høj grad for­ven­te fort­sat at bli­ve til­go­de­set i de kom­men­de fem år, når Tu­borg­fon­det ud­de­ler et sted mel­lem 40 og…

Coronakrise

Stor festivalfond ændrer strategi på grund af corona

Dan­marks stør­ste festi­val­fond, Fon­den Roskil­de Festi­val, æn­drer nu sin stra­te­gi. Æn­drin­gen be­ty­der, at fon­dens ak­ti­vi­te­ter ik­ke i så høj grad som tid­li­ge­re vil væ­re…

Museet for Søfart får krisehjælp fra opløst fondsformue

Be­sty­rel­sen i Hjæl­pe­fon­den 1981 be­slut­te­de før som­mer­fe­ri­en at op­lø­se fon­den og ud­de­le re­ster­ne til det øko­no­misk træng­te M/S Mu­se­et for Sø­fart. På grund af…

Tryghedsgruppens halvårsresultat falder med 600 mio. kr.

Cor­ona­kri­sen har gjort mar­kant ind­hug i Tryg­heds­grup­pens re­sul­tat fra de frie in­ve­ste­rings­mid­ler på ca. 7,5 mia. kr. Det op­ly­ser Tryg­heds­grup­pen i en pres­se­med­del­el­se om hal­vårs­re­sul­ta­tet. Tryg­heds­grup­pens…

Mere end hver anden fond har støttet corona-relaterede indsatser

Der er ble­vet vendt op og ned på man­ge bud­get­ter i den dan­ske fonds­sek­tor som føl­ge af cor­ona­kri­sen og fun­det pen­ge til ek­stra­or­di­næ­re ind­sat­ser…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…