Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

I jagten på løsninger og veje ud af de seneste måneders globale pandemi, har dansk forskning og de forskningsfinansierende fonde arbejdet i døgndrift for at præstere en ekstraordinær indsats, hvis lige ikke er set i nyere tid. Tænketanken DEA rejser tre spørgsmål, som danske forskningsaktører bør stille sig selv.

Coronarelateret forskning
Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt 371,5 mio. kr. til cor­o­na­re­la­te­ret forskning.

 

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen holdning.

Jeppe Wohlert & Jonas Krog Lind (foto: Tænketanken DEA)
Jep­pe Wo­h­lert, pro­gram­le­der og Jo­nas Krog Lind, se­ni­o­r­kon­su­lent, ph.d. (fo­to: Tæn­ket­an­ken DEA)

Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt 371,5 mio. kr. til cor­o­na­re­la­te­ret forsk­ning. Yder­li­ge­re plan­lag­te be­vil­lin­ger for­ven­tes at brin­ge det sam­le­de tal op på ca. 440 mio. kr.

Til­sva­ren­de har for­ske­re re­a­ge­ret promp­te med ide­er til forsk­nings­pro­jek­ter, som kan vi­se sig vær­di­ful­de for hånd­te­rin­gen af cor­ona­kri­sens kon­se­kven­ser for det dan­ske samfund.

Vi er eni­ge i, at ha­stig­he­den i re­spon­sen – og vil­lig­he­den fra forsk­nings­ver­de­nen til at bi­dra­ge – har væ­ret im­po­ne­ren­de. Men vi fin­der det og­så vig­tigt at spør­ge ind til, hvad der egent­lig sker, når et forsk­nings­sy­stem skal le­ve­re svar på så kort tid?

Der er nem­lig op­lag­te ri­si­ci for­bun­det med at træ­de på spe­e­de­ren i ud­de­lin­gen af be­vil­lin­ger til og igang­sæt­tel­sen af cor­o­na­re­la­te­ret forsk­ning. Det er der­for al­le­re­de nu væ­sent­ligt at rej­se spørgs­må­let om, hvad de sid­ste tre må­ne­ders ek­stra­or­di­næ­re forsk­nings­be­vil­lin­ger kan få af be­tyd­ning for forsk­nin­gens bi­drag til sam­fun­det på bå­de den kor­te og lan­ge bane.

I et nyt de­ba­top­læg fra Tæn­ket­an­ken DEA, som hvi­ler på da­ta og ana­ly­se af de se­ne­ste tre må­ne­ders be­vil­lin­ger til cor­o­na­re­la­te­ret forsk­ning, rej­ser vi tre spørgs­mål, som dan­ske forsk­nings­ak­tø­rer bør stil­le sig selv.

Hvilke risici følger med hurtige penge?

For det før­ste in­de­bæ­rer bå­de ha­stig­he­den i ud­de­lin­ger­ne, og kra­ve­ne om hur­tigt at op­nå re­sul­ta­ter, en ri­si­ko i for­hold til kva­li­te­ten og ro­bust­he­den af den forsk­ning, som skal bi­dra­ge til løs­nin­ger på krisen.

Ha­stig­he­den i ud­de­lin­ger­ne re­du­ce­rer mu­lig­he­der for kva­li­tets­sik­ring, som nor­malt sik­res gen­nem fag­fæl­lebe­døm­mel­se af an­søg­nin­ger. Det har fon­de­ne i den­ne om­bæ­ring und­ladt af hen­syn til det aku­t­te be­hov for svar på coronakrisen.

Sam­ti­dig kan for­vent­nin­gen om hur­ti­ge re­sul­ta­ter for­stær­ke uhen­sigts­mæs­si­ge aspek­ter af en vi­den­skab, der i for­vej­en kri­ti­se­res for til ti­der at væ­re for hurtig.

Sam­ti­dig kan for­vent­nin­gen om hur­ti­ge re­sul­ta­ter for­stær­ke uhen­sigts­mæs­si­ge aspek­ter af en vi­den­skab, der i for­vej­en kri­ti­se­res for til ti­der at væ­re for hur­tig. Stær­ke in­ci­ta­men­ter til at pu­bli­ce­re me­get (og der­med med øget ha­stig­hed) og tids­skrif­ters til­bø­je­lig­hed til at pri­o­ri­te­re op­sigtsvæk­ken­de re­sul­ta­ter be­ty­der, at der al­le­re­de før cor­o­na var rejst be­kym­rin­ger i for­hold til ud­bre­del­sen af tvivls­om­me forsk­nings­prak­sis­ser og -resultater.

Fon­de bør i de kom­men­de år in­ter­es­se­re sig for, hvil­ke re­sul­ta­ter, der er kom­met ud af be­vil­lin­ger­ne, og om der er no­get man kan læ­re til brug for forsk­nings­ind­sat­ser ved kom­men­de kriser.

Koncentrerer vi forskningsmidler på for få hænder?

For det an­det er be­vil­lin­ger­ne til cor­o­na­re­la­te­ret forsk­ning i over­ve­jen­de grad gå­et til pro­fes­so­rer in­den for et em­ne­mæs­sigt snæ­vert felt af ho­ved­sa­ge­ligt sundhedsforskere.

Fa­stan­sat­te for­ske­re på uni­ver­si­te­ter­ne, ho­spi­ta­ler­ne og an­dre forsk­nings­in­sti­tu­tio­ner er i kraft af de­res net­værk og er­fa­ring op­lag­te ind­gan­ge til forsk­nings­mil­jø­er­ne, og sund­heds­forsk­nin­gen er et op­lagt om­rå­de at pri­o­ri­te­re i den­ne situation.

Men for stor kon­cen­tra­tion af forsk­nings­mid­ler på for lil­le en eli­te af for­ske­re og på for få em­ner kan i vær­ste fald hæm­me di­ver­si­te­ten og ri­si­ko­vilj­en i de forsk­nings­mil­jø­er, der ud­gør fun­da­men­tet for en akut mo­bi­li­se­ring af forsk­ning. Chan­cer­ne for vi­den­ska­be­li­ge gen­nem­brud er sim­pelt­hen stør­re, hvis vi un­der­støt­ter man­ge for­skel­li­ge ta­lent­ful­de for­ske­re og frem­mer stor di­ver­si­tet i for­sker­nes valg af em­ner samt må­der at un­der­sø­ge dem på. Og det øger li­ge­le­des chan­cer­ne, hvis vi un­der­støt­ter for­sker­nes mod på at te­ste de me­re vil­de og ri­si­kab­le ide­er af, som for al­vor kan ryk­ke græn­ser­ne for vo­res for­stå­el­se af verden.

Fon­de bør i de kom­men­de år eva­lu­e­re på, om der i kølvan­det på be­vil­lin­ger­ne kan ske en uhen­sigts­mæs­sig kon­cen­tra­tion af mid­ler på et for snæ­vert område.

Fon­de bør i de kom­men­de år eva­lu­e­re på, om der i kølvan­det på be­vil­lin­ger­ne kan ske en uhen­sigts­mæs­sig kon­cen­tra­tion af mid­ler på et for snæ­vert om­rå­de. Det kan f.eks. ske ved, at man ved or­di­næ­re ud­de­lin­ger – ef­ter den sto­re in­ter­es­se for de aku­t­te op­slag om mid­ler – ser ufor­holds­mæs­sigt man­ge cor­o­na­re­la­te­re­de forskningsprojekter.

Hvordan kan forskning bidrage hurtigt til kriser i fremtiden?

En­de­lig for det tred­je har fon­de og for­ske­re re­a­ge­ret med en over­ra­sken­de ha­stig­hed over de se­ne­ste må­ne­der. Det har og­så in­spi­re­ret ak­tø­rer i og om­kring forsk­nings­sy­ste­met til at ef­ter­spør­ge me­re ge­ne­relt, at forsk­ning i hø­je­re grad igang­sæt­tes med kla­re sam­funds­mål og med en lig­nen­de ha­stig­hed, så­le­des at der langt hur­ti­ge­re end nor­malt ska­bes forsk­nings­re­sul­ta­ter med di­rek­te re­le­vans for samfundet.

DEA vil dog ma­ne til be­sin­dig­hed, før der stil­les nye krav til at un­der­støt­te hur­tig forsk­ning på den an­den si­de af kri­sen. Den akut igang­s­at­te cor­o­na­forsk­ning hvi­ler på de fo­re­gå­en­de års ved­va­ren­de in­ve­ste­rin­ger i forsk­ning, som har op­byg­get stær­ke forsk­nings­mil­jø­er med en fag­lig og em­ne­mæs­sig bred­de, som det dan­ske kri­se­be­red­skab de se­ne­ste må­ne­der har kun­net mo­bi­li­se­re. F.eks. ba­se­rer nye vac­ci­ner sig på man­ge­åri­ge forsk­nings­ind­sat­ser for at ud­vik­le vac­ci­ne­p­lat­for­me (som f.eks. mR­NA-ba­se­re­de vac­ci­ner). Det er så­le­des en vig­tig for­ud­sæt­ning for, at forsk­nin­gen kan re­a­ge­re hur­tigt på ud­for­drin­ger i sam­fun­det, at man al­le­re­de har stær­ke forsk­nings­mil­jø­er, der er op­byg­get over lang tid.

Af go­de grun­de ved vi ik­ke, hvad den næ­ste kri­se vil kræ­ve for et vi­den­ska­be­ligt be­red­skab. Men vi ved, at sand­syn­lig­he­den for nye kri­ser og ka­ta­stro­fer sti­ger i åre­ne frem­over. Der­for skal vi ha­ve et forsk­nings­be­red­skab in­den for en bred vif­te af sam­funds­re­le­van­te om­rå­der, der vil kun­ne bi­dra­ge, og­så akut, hvis en ny kri­se skul­le ta­ge Dan­mark på sengen.

Læs de­ba­top­læg­get ud­ar­bej­det af Tæn­ket­an­ken DEA her.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer