”Vi er ført bag lyset.” ”Som en af Langelands mange el-forbrugere føler jeg mig kuppet.”
”Hvad blev der lige af vores medlemsdemokrati.”
Ovenstående er blot et lille udpluk af de mange utilfredse udsagn, man har kunnet læse i læserbreve og artikler de seneste uger i Fyns Amts Avis.
De handler om den bombe, der sprang på Langeland den 21. januar, da det kom frem, at Fonden Langelands Elforsyning ønsker at sælge elforsyningen for 170 mio. kroner til det andelsejede Energi Fyn.
Den dag udsendte fonden nemlig en pressemeddelelse, der fortalte, at der er lavet en hensigtserklæring mellem Fonden Langelands Elforsyning og Energi Fyn om et salg.
Begrundelse er, at fonden anser ”virksomheden for at være for lille i en energisektor præget af store konsolideringer samt store forandringer både regulatorisk, teknologisk og markedsmæssigt.”
Fonden vil derfor søge fondsmyndighederne om lov til at gennemføre og ændre fondens formål, så den fremover bliver en erhvervsdrivende fond udelukkende med et almennyttigt formål.
Føler sig tilsidesat og umyndiggjort
Siden er utilfredsheden brudt ud i lys lue. Fra både menige el-forbrugere og de 58 repræsentantskabsmedlemmer i Fonden Langelands Elforsyning. Medlemmer, der er valgt blandt el-forbrugere på Langeland.
Nogle er enige i salget, andre er uenige. Nogle mener, at prisen er sat for lavt. Andre mener, at flere købere skal undersøges til bunds, og rigtig mange er utilfredse med manglende demokrati og medinddragelse i processen.
Anne Mette Wandsøe, direktør for Turist- og Erhvervsforeningen Langeland frem til 31. december 2020 og i dag LAG-koordinator for Langeland, Læsø, Samsø og Ærø, er et af de 58 medlemmer af fondens repræsentantskab.
Jeg vil som repræsentantskabsmedlem gerne være med til at sikre de bedst mulige betingelser for medarbejderne her på Langeland, for prisen på strøm og for udrulning af bredbånd på Langeland.
Anne Mette Wandsøe – repræsentantskabsmedlem, Fonden Langelands Elforsyning
Hun var medunderskriver – sammen med to andre repræsentantskabsmedlemmer – af et åbent brev til bestyrelsen for Fonden Langelands Elforsyning – bragt den 4. februar i Fyns Amts Avis
”Vi føler os tilsidesat og umyndiggjort i processen omkring salg af alle aktiver til Energi Fyn, idet vi først fik information den 21. januar samtidig med udsendelse af en pressemeddelelse,” skrev de.
Anne Mette Wandsøe er overrasket over, at repræsentantskabet ikke er blevet taget med på råd, forklarer hun til Fundats.
”Jeg var medunderskriver af brevet, fordi jeg var rystet over, at det kom som et lyn fra en klar himmel, at fonden havde tænkt sig at sælge elforsyningen. Som repræsentantskabsmedlem måtte jeg læse om salget i avisen. Samtidig er det chokerende, at de mener, det er nødvendigt at sælge, for ingen i repræsentantskabet har ytret ønske om at sælge, og det har aldrig været til diskussion,” siger hun og fortsætter:
”Samtidig synes jeg, det er forfærdeligt billigt, jeg forstår ikke, hvorfor de vil forære det væk, og hvordan har de overhovedet fundet frem til den pris. Jeg er heller ikke sikker på, at et salg er det rigtige, men hvis det er det rigtige, vil jeg som repræsentantskabsmedlem gerne være med til at sikre de bedst mulige betingelser for medarbejderne her på Langeland, for prisen på strøm, for udrulning af bredbånd på Langeland med videre,” siger Anne Mette Wandsøe.
Rystet over fremgangsmåde
Kristine Karlshøj, selvstændig konsulent inden for ledelsesrådgivning, sidder også i fondens repræsentantskab, og ligesom Anne Mette Wandsøe er hun rystet over, at hun skulle læse om salget i avisen.
”Det er vores allesammens elforsyning, og det støder mig, at jeg som repræsentantskabsmedlem ikke er blevet informeret og skal læse om det i avisen.”
Vi sidder rigtig mange mennesker i repræsentantskabet – med forskellige kompetencer, hvorfor spørger de os ikke til råds.
Kristine Karlshøj – repræsentantskabsmedlem, Fonden Langelands Elforsyning
Hun kalder det ”forældede arbejdsmetoder i Langelands Elforsynings ledelse og bestyrelse.”
”Man er ikke vant til at spille med åbne kort, og man tror, at jo mere hemmeligt, det er, jo bedre bliver resultatet. Man får et indtryk af, at de betragter repræsentantskabet som en pøbel, som ikke har forstand på det her og ikke kan bruges til noget. Vi sidder rigtig mange mennesker i repræsentantskabet – med forskellige kompetencer, hvorfor spørger de os ikke til råds,” siger Kristine Karlshøj.
Fejlagtig forventning om demokrati
Lige præcis konstruktionen med et repræsentantskab med 58 medlemmer valgt blandt Langelands el-forbrugere er med til at skabe en fejlagtig forventning om demokrati, mener Rasmus Kristian Feldthusen, professor i fondsret på Københavns Universitet.
”Konstruktionen, hvor man kalder sig en ’brugerstyret erhvervsdrivende fond’, og hvor man har et årligt brugermøde, hvor repræsentantskabet bliver valgt, hvilket så udpeger fondens bestyrelse, kan give et falsk billede af, hvilken rolle og indflydelse repræsentantskabet har i forhold til fonden og dens bestyrelse,” siger han.
”Konstruktionen minder jo på overfladen om organiseringen i en forening eller et selskab, hvor øverste myndighed er et repræsentantskabsmøde eller en generalforsamling, så jeg kan sagtens forstå, hvis der måtte være repræsentantskabsmedlemmer på Langeland, som måtte have fået et fejlagtigt billede af realiteterne,” siger Rasmus Kristian Feldthusen.
Indvendingen om manglende demokrati i denne henseende er misforstået.
Rasmus Kristian Feldthusen – professor i fondsret, Københavns Universitet
”Men det er fundamentalt anderledes, fordi vi her taler om en erhvervsdrivende fond. Det er ikke et demokrati, og det må det, og skal det ikke være. Så indvendingen om manglende demokrati i denne henseende er misforstået,” fortsætter han.
”En erhvervsdrivende fond er reguleret af fondens vedtægter og fondslovgivningen, og fondens bestyrelse skal ene og alene varetage fondens formål og interesser. Ikke bestyrelsesmedlemmernes egne interesser, ikke repræsentantskabets eller kundernes interesser – udelukkende fondens interesser. Det er deres forpligtigelse ifølge fondslovgivningen,” pointerer Rasmus Kristian Feldthusen.
Samtidig understreger han, at repræsentantskabets indflydelse i fonden er begrænset til at udpege bestyrelsen.
”Repræsentantskabet i Fonden Langelands Elforsyning kan ikke gøre andet og mere end at vælge de personer, der skal sidde i bestyrelsen,” siger han.
Fondsmyndighederne skal sige ja til salg
Det er op til Erhvervsstyrelsen og Civilstyrelsen at sige ja eller nej til et salg til Energi Fyn og en ændring af Fonden Langelands Elforsynings vedtægter.
”Hvis bestyrelsen kan argumentere for og sandsynliggøre, at for eksempel en transformation, der sker på el-området, kan fonden ikke løfte selv, og de dermed ikke længere er den bedste ejer, så kan dette måske føre til, at myndighederne vil sige ja. Erhvervsstyrelsen og Civilstyrelsen skal se på fondens mulighed for at opfylde sit formål, og hvad der er i fondens interesse på længere sigt. Og har bestyrelsen ret i deres betragtning om, at fonden vil miste værdi, så vil det i sidste ende skade fondens grundlag,” siger Rasmus Kristian Feldthusen.
Og så i stedet sørge for brugerinddragelse i form af dialog med borgere, kommune, erhvervsliv om temaer og projekter til den fremtidige rene filantropiske fond.
Rasmus Kristian Feldthusen – professor i fondsret, Københavns Universitet
Hvis det lykkes for Fonden Langelands Elforsyning at få godkendt vedtægtsændringer og salg af fonden, mener Rasmus Kristian Feldthusen, at det skal gøres tydeligere, hvad en fondsbestyrelse er forpligtet til, og hvad man kan og ikke kan som repræsentantskabsmedlem i en fond.
”Man kan også spørge sig selv, om ikke repræsentantskabet efter et frasalg af virksomheden er en anakronisme, og man simpelthen skulle bruge den her ændring som en anledning til at tone rent flag – og afskaffe repræsentantskabet, og så i stedet sørge for brugerinddragelse i form af dialog med borgere, kommune, erhvervsliv om temaer og projekter til den fremtidige rene filantropiske fond,” siger han.
Kristine Karlshøj er enig med Rasmus Kristian Feldthusen.
”Han rammer hovedet på sømmet, fordi fonden har den her struktur med et repræsentantskab, så har vi repræsentantskabsmedlemmer en forventning om indflydelse. Det er lige præcis problemet. Og jeg tror, han har ret, så ton hellere rent flag – og nedlæg repræsentantskabet,” mener hun.
Skal fremtidig borgerinddragelse sikres i fonden, tror Kristine Karlshøj, der er brug for en ny sammensætning af bestyrelsen.
”Med en bredde med unge, gamle, mænd, kvinder, erhvervsliv, og vi skal også have en diskussion om, om det ikke ville være en god ide at få nogle kapaciteter ind, der ikke nødvendigvis bor på Langeland,” siger hun.
Dispensation om bestyrelsesvalg i spil
Normalt må et repræsentantskab ikke udpege et flertal af bestyrelsens medlemmer i en fond. Fonden Langelands Elforsyning har dog en dispensation fra Erhvervsstyrelsen grundet et krav om forbrugervalg i henhold til elforsyningsloven. Så i dag vælges hele bestyrelsen af – og blandt – repræsentantskabets 58 medlemmer.
Almindeligvis accepterer fondsmyndighederne ikke, at et repræsentantskab udpeger et flertal af bestyrelsens medlemmer i en erhvervsdrivende fond.
Rasmus Kristian Feldthusen – professor i fondsret, Københavns Universitet
Hvis elforsyningen sælges, vil Rasmus Kristian Feldthusen gå ud fra, at myndighederne fjerner den dispensation.
Om Fonden Langelands Elforsyning
- Fonden Langelands Elforsyning er en erhvervsdrivende fond, der i 1969 blev stiftet af I/S Langelands Elværk, Rudkøbing Kommunale Elforsyning og Langelands Elselskab.
- Fonden ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer, som alle vælges af repræsentantskabet blandt repræsentantskabets medlemmer.
- Bestyrelsen skal bestå af 2 medlemmer bosiddende i tidligere Tranekær Kommune, 3 medlemmer bosiddende i den tidligere Rudkøbing Kommune og 2 medlemmer bosiddende i den tidligere Sydlangeland Kommune.
- Fonden er forpligtet til en gang om året inden udgangen af maj at indkalde til brugermøde. En bruger er en person eller et selskab, som aftager el og har rådighed over en eller flere
- elinstallationer i Veksel A/S’ bevillingsområde.
- På brugermødet vælges repræsentantskabet, der består af 58 medlemmer. 16 skal være bosiddende i den tidligere Tranekær Kommune, 26 i den tidligere Rudkøbing Kommune og 16 i den tidligere Sydlangeland Kommune.
- Repræsentantskabet har én opgave – at vælge fondens bestyrelse.
”Almindeligvis accepterer fondsmyndighederne ikke, at et repræsentantskab udpeger et flertal af bestyrelsens medlemmer i en erhvervsdrivende fond, og med et frasalg af elforsyningen må lovgrundlaget for den nuværende undtagelse anses for ikke længere at være til stede,” siger han.
Fundats har forsøgt at få et interview med bestyrelsesformand Thomas Elnegaard og direktør Kim Henning Hansen fra Fonden Langelands Elforsyning. De vil gerne stille op til interview, men først efter en overdragelsesforretning er underskrevet.
Siden offentliggørelsen af hensigtserklæringen har bestyrelsen den 12. februar afholdt ekstraordinært digitalt repræsentantskabsmøde. Efterfølgende er der flere møder med advokater om både omstrukturering af fonden og vedtægtsændringer, og planen er endnu et repræsentantskabsmøde inden for nogle uger.
Ifølge direktør Kim Henning Hansen er håbet, at overdragelsesforretningen kan underskrives og indsendes til fondsmyndighederne i løbet af marts.
